Hvad er Meditation

Meditationsteknikker

Meditationsmusik

Videnskabelige Links

Åndelige Inspiratorer


BEVIDSTHED & OPMÆRKSOMHED

I. Bevidsthed & evolution

II. Hvad er opmærksomhed
III. Hvad er bevidsthed
IV. Usamtidige styresystemer
V. Tankeoperativsystemet
  
DEN INDRE OG DEN YDRE PERSON

Den indre og den ydre person
Den indre krigers hellige sår
 

SJÆLENS SOMMERFUGL
Supervågenhed - den Hellige Gral
Det supervågne flow
Frigørelsen fra eller af jeg'et
Meditativ spatialisering

Meditativ pixellering
Frigørelsen af det større jeg
Sjælens Sommerfugl
 


HISTORIE, FILOSOFI & VIDENSKAB

Meditation, religion, videnskab og filosofi
Meditation og sekterisme
Jeg'et og dets udviklingshistorie
Meditation og metabevidsthed

Meditation & symboler
Jesus i Buddhas fodspor

 

SPØRGSMÅL TIL MEDITATION

Er meditation en mirakelkur?
Er det narcissistisk at meditere?
 
MEDITATIVE VISIONER

Den mirakuløse fraktale bevidsthed
Gud ønsker at blive Menneske

Singularitet, Meditation og Entheogener
Meditation og Kærlighed
Meditation og Sandhed
Om mig selv
 






 


Originally, you were clay.
From being mineral,
you becamet vegetable.
From vegetable you
became animal,
and from animal, man. 
During these periods
man did not know
where he was going, 
but he was being taken on
a long journey nonetheless.  
And you have to go through
a hundred different worlds yet.
 
I died from minerality and
became vegetable; 
And from vegetativeness
I died and became animal. 
I died from animality
and became man. 
Then why fear disapearance
 through death? 
Next time I shall die
Bringing forth wings
and feathers like Angels. 
After soaring higher
than angels- 

You cannot imagine.
I shall be that.

RUMI





























































 

 


















































































 

Du kan læse mere
om dette emne i denne
artikel fra Information
om psykolog Erik
Hoffmanns viden-
skabelige arbejde
.

 

 

 

 

 

 

 

 
EVOLUTION & BIOLOGISKE STYRESYSTEMER
Hjernens & KROPPENS forskellige operativsystemer set
i et evolutionært lys

I am a lizard King - I can do everything - J.Morrison

Vi drager stadig grænsen for vor personlighed alt for snævert. Vi regner til vor personlighed altid kun det, som vi udskiller som individuelt, erkender som afvigende. Men vi består af hele verdensmassen, enhver af os, og ligesom vort legeme i sig selv bærer udviklingsstam-tavlen ned til fisk og endnu længere tilbage, således har vi i menneskesjælen alt, hvad der nogensinde har levet.   Hermann Hesse: Demian

I mit indre laboratorium har jeg i syntesen mellem Meditation og Entheogener gennem årene oplevet transpersonelle fænomener, der ligger så langt væk fra den kendte virkelighed, at jeg alene ud fra disse erfaringers fremmedhed vil hævde:
 
Intet menneske, der får adgang til disse erfaringer, vil forblive det samme.

Dette vi især gælde for mennesker, der har bygget deres virkelighed på et fasttømret livssyn hvad enten det er religiøst eller videnskabeligt. Jeg vil gerne forstyrres så ofte som muligt i mit eget livssyn, men helst af mennesker som mindst en gang i deres liv har oplevet/overlevet et åndeligt lynnedslag lige midt i kaffestellet på kakkelbordet. Det er simpelthen ikke særlig interessant at tale med et menneske, der kun kender vor vante 'virkelighed'.
 
I det følgende vil jeg så til gengæld komme den logiske skeptiker lidt i møde ved forsøgsvis at forklare åndelige lynnedslag fra den religiøse himmel som legende gestalter i min egen vidunderlige fantasiverden skabt af arkaiske bio-arketyper, lag på lag ophobet ophobet i min organisme siden min fortid som søanemone og endnu længere tilbage.

Nedenstående digt viser livets udvikling i en form for åndelig evolution:

Originally, you were clay. 
From being mineral, you becamet vegetable. 
From vegetable you became animal, and from animal, man. 
During these periods man did not know where he was going, 
but he was being taken on a long journey nonetheless.  

And you have to go through a hundred different worlds yet. 
I died from minerality and became vegetable; 
And from vegetativeness I died and became animal. 
I died from animality and became man. 
Then why fear disapearance through death? 
Next time I shall die Bringing forth wings and feathers like Angels. 
After soaring higher than angels- 
You cannot imagine. 
I shall be that.
Rumi

Omkring slutningen af 1700-tallet blev de muslimske sufi-mystikeres skrifter oversat til tysk. Schelling var ikke sen til at brodere videre på Rumi i en rejse fra søvn til vågen: 

Den universelle ånd, 
der slumrer i stenen, drømmer i planten, 
vågner i dyret, bliver sig bevidst i mennesket 
og når sin højeste udfoldelse i kunstneren.

I dette kapitel vil vi se den menneskelige cellekoloni som en Noahs Ark for alle livets tidligere bio-operativsystemer. Prækambriums urceller synger stadig livets grundtone for den, der gør sig selv stille. I sult efter denne ursuppes nærende vande vil jeg vende Schelling på hovedet og rejse tilbage til de slumrende sten, de drømmende planter og halvvågne dyr, der stadig befinder sig i mit indre mørke.

VOR BIOLOGISKE VERDENSMASSE
Our unique attributes evolved over a period of roughly 6 million years. They represent modifications of great ape attributes that are roughly 10 million years old, primate attributes that are roughly 55 million years old, mammalian attributes that are roughly 245 million years old, vertebrate attributes that are roughly 600 million years old, and attributes of nucleated cells that are perhaps 1,500 million years old.
 
If you think it is unnecessary to go that far back in the tree of life to understand our own attributes, consider the humbling fact that we share with nematodes [roundworms] the same gene that controls appetite. At most, our unique attributes are like an addition onto a vast multiroom mansion. It is sheer hubris to think that we can ignore all but the newest room.
David Sloan Wilson, Evolution for Everyone, 2007

Det vil være en kontroversiel tanke for de fleste, at Meditation også er introverteret arkæologi. Følgende videnskabeligt verificerbare eksempler vil imidlertid anskueliggøre, at tanken slet ikke er så usandsynlig, som det ved første øjekast kunne synes.

Opskriften på et menneske
Tilsæt en passende mængde prækambrisk urhavssalt, for saltbalancen i vore celler er stadig den samme, som den var i prækambriums urhav. Tag to kilogram kropsmasse bestående af bakterier. De levede engang, før de blev fredelige bioborgere i menneskekroppen, deres eget frie liv eller et liv i symbiose med andre livsformer. Tilsæt utallige former for vira, herunder nogle typer vi har arvet fra Neanderthalerne.
 
Opskriften er for lang til at færdiggøre her, men alle ingredienser peger i samme retning: Mennesket er anatomisk set en barok sammensat, umulig syntese af levende forhistoriske væsner.
Først til allersidst drysses ca. én procent egentlige menneskelige gener ud over vor simrende biologiske gryderet.

Vi rejste os fra urhavets vand og stadig bærer på det i vore celler.
Den menneskelige krop er i den forstand et over-levende zoologisk museum sammensat af livs- og adfærdsformer, der rækker helt tilbage til det tidligste stjernestøv.
  
Dette krydsfelt er livets foreløbige, men bestemt ikke sidste konklusion.

Vi er levnede bølger, rejst i storme fra urhavet og nu skyllet i land på livets kyst.
 

Denne
odysse ville ikke have været mulig uden samarbejde og genbrug.


Vi består af genbrug
Evolutionen omskaber dybest set ikke fundamentet i sin skabelse. Den bygger i stedet ovenpå de allerede eksisterende biologiske arkitekturer. Mennesket er, set i et evolutionært udviklingsperspektiv, sammensat af en hel vifte af forskellige overlevelsessystemer. Vor krop består i den forstand af den samlede zoologiske sum af vore tidligere artsliv.

Vi består af genbrug af operativsystemer, hvis vigtigste biologiske opgave var og er at få os til at overleve.
Som mennesker har vi været gæster her i et kort øjeblik på 2,5 millioner år. Som zoologiske cellekolonier er vi langt, langt ældre. I os er samlet alle livets tidligere bevidsthedsformer. Cellers, mikrobiomers, ormes, reptilers, og patte-dyriske operativsystemer har i kroppen fundet sammen under fælles tag. Nogle af disse væsner sover, andre er mere vågne og hjælper os i vores overlevelsesleg.

Ionkanalerne i cellemembranerne hos Nekturus-salamandere kan genfindes i rotter og mennesker. Hver eneste DNA-stump, der har vist sig at virke i evolutionen, bliver genbrugt af mere avancerede systemer på de højere trin i evolutionen. De gener, der styrer vort hjerteslag, blev til i søanemoner. Vi deler 25 % af vore gener med træer. Vor appetit styres af genetiske drivere, der blev udviklet i ringorme. Vore tænder var oprindelig fiskeskel.

Vort ansigt blev grundliggende skabt, da vi var fisk. Et fiskeansigt har øjne, mund og nogle gange også, som tilfældet er det med blobfisken, en næse!


Blobfisken - Psychrolutes marcidus

I fostertilstanden gennemgår vi hele artshistorien og udvikler eksempelvis ansatser til gæller. Som vi kan se det i denne denne BBC-video, så skabes ansigtet på et menneskefoster mellem den anden og tredje måned. I denne periode sammensættes ansigtet som et puslespil, der begynder på fiskestadiet og i finalen samles i et genkendeligt ansigt. Sidste sammenføjende brik i dette puslespil er philtrum, spalten under næsen.
 
Læg mærke til hvorledes ansigtet, lige før det antager menneskelig form, gennemløber forskellige zoologiske stadier i form af dyreansigter. I løbet af fostertilstanden kravler vi op
af alle de tidligere trin på evolutionsstigen vi som art har har betjent os af.
 
Lad mig gentage den forunderlige, tankevækkende og dog så simple kendsgerning: Som biologiske væsner lever og fungerer vi i et krydsfelt af forhistoriske dyrs og livsformers operativsystemer. Vi er et levende zoologisk museum, der er trådt uden for tiden og samlet i en hub, hvor selv urøglen har overlevet tidens knusende tænder.
 
Det urbane spejl
Vor urbane civilisation spejler de biologiske systemer, der har skabt den. I bybilledet ser vi de samme huse, som der var for hundrede år siden, og der er biler som for 50 år siden. Det eneste radikalt nye, der er kommet til, er digitaliseringen, der i dag gennemtrænger alle disse ældre strukturer på samme måde, som de nyeste lag i hjernen har boret neuroner ind i hjernens ældste lag. På samme måde som jeg kan bo i en moderniseret lejlighed i et hus, der er flere hundrede år gammelt, så bor mig i et indre kropshjem fuldt af gamle mure, døre, toiletfaldstammer og vinduer - men nu med nymalede vægge, tilsat elektriske ledninger, køleskabe, fladskærme og internetopkobling.
 
HJERNENS TRENIGE UENIGHED

We are obliged to look at ourselves and the world through the eyes of
three different mentalities, two of which lack the power of speech.

MacLean

Nedenstående illustration viser hjernen som opbygget i tre lag. Dette er naturligvis en stærk forenkling af de faktiske forhold. Måske er den endog ikke rigtig. Ikke desto mindre er den tanevækkende. Projektet er her ikke regulær empirisk hjernevidenskab, men intuitivt at se hjernens forskellige operativsystemer som aflejringer fra forskellige tidsperioder i vor evolutionshistorie.
 
Den inderste og ældste hjernestamme, R-komplekset har vi til fælles med krybdyrene. Her sidder vor mest instinktivt og autonomt styrede adfærd. Disse styringsmekanismer lever deres eget liv, og kan hverken forstå dyrehjernens følelser eller menneskehjernens sprog.
Den mellemste del, det limbiske system, deler vi med pattedyr. Her føler vi os selv og verden i opmærksomhed
  
Endelig har vi den øverste og yderste del, neocortex, som vi har til fælles med hvaler og menneskeaber. Dette er sædet for sprog og bevidsthed. Især frontallapperne er interessante i denne sammenhæng, da det sandsynligvis er her selve vågenheden bliver til.

At vi deler vor inderste hjernestamme med krybdyrene og at der oven på krybdyrhjernen sidder en rodeoridende pattedyrshjerne, giver mere end mening nok til Uruguays stjernefodboldspiller Suárez irationelle handling: Han bed sin modstander i skulderen. Hvad er en fodboldkamp andet end to klaner, der kæmper om en klump kød?

Hvad er vor vestlig politiske blindhed over for egne fejl og konstante kamp om magt og rov rettet mod andre kukturer andet end abeklaners gener på vej mod toppen i fødekæden?
Abers spontane reflekser findes stadig lige under jakkesættet. Når vi kigger ned i en afgrund, giver det et sug i ringmusklen og halebenet. I dette område sidder der masser af aktive nerver, som vi ikke længere har brug for. Disse nerver er lykkeligt uvidende om, at den balanceskabende hale, de i sin tid styrede, for lang tid siden er faldet af. 

Kroppens forskellige anatomiske verdensaldre

Der findes personer, der i kraft af koncentration og andre yogaøvelser, er i stand til at bringe det underbevidste op til det bevidste plan, hvor man kan skelne og bedømme og derigennem få udbytte  af de ubegrænsede skatte fra den underbevidste hukommelse, blandt hvilke ikke blot mindet om vore foregående liv er opbevaret, men også slægtens fortid, alle før-menneskelige former for liv samt mindet om den bevidsthed, der gør
alt liv i universet mulig.
Lama Anagarika Govinda


Som beskrevet, så er vor urgamle krop en biologisk verdensmasse sammensat af alle de biooperativsystemer livet har udviklet siden sin spæde start. Vi er levende efterdønninger rejst fra og af urhavet, og dermed bærere af information fra alle tidsaldre. En logisk konsekvens af dette er, at kroppens enkelte anatomiske dele ikke har samme alder. Nogle dele af kroppen styres af gammelt biosoftware, andet af nyere og helt nye systemer. Kun de allernyeste af hjernens styresystemer er vågenbevidste. Ældre systemer er forankret i opmærksomhed. Jo ældre de er, des mere sovende er de. Den største del af vort liv leves derfor i ubevidsthed - ikke på grund af freudiansk fortrængning, men på grund af vor Quasimodolignende krops usamtidige sammensætning af forældet genetisk software helt tilbage til vor transpersonelle eksistens som encellede væsner i urhavet.

Reinkarnation er et videnskabeligt faktum
De milliarder af celler der går under betegnelsen, et menneske, er et levende forhistorisk tværsnit af hele livets rejse. Enhver, der seriøst vender sig ind i sig selv, kan erfare sine tidligere - ikke individuelle liv, men livsformer.

Meditation er psykisk arkæologi.


På samme måde som forskere kan genskabe en dinosaursnude på en kylling ved at afspille dens genetiske kodning baglæns, så kan vi i Meditation gå på evolutionært beøg i vor egen indre biologiske urtid. Denne indre rejse fører tilbage til, hvad jeg med lån fra Meister Eckhart kalder urgrunden.
   
Des dybere den introspektive udforskning af det indre liv kommer, des ældre lag af den menneskelige evolutionshistorie bliver blotlagt. I den forstand ligner Meditativ introspektion astronomisk ekstrospektion. Des længere ud i universet vi kigger, des ældre fænomener observerer vi.
 
Atter og atter har der været beretninger om reinkarnation i forbindelse med dybe meditative erfaringer, nærdødsoplevelser og entheogene rejser. Det lader til at meditation under særlige omstændigheder lader os rejse tilbage i vor egen zoologiske forhistorie. 

 
Disse oplevelser tolkes ofte, fordi vi oplever os selv som individer, som individuelle anliggender, hvor Hr. Petersen oplever sig selv som Hr. Hansen i et tidligere liv. Sådan ser det nemlig ud, når vort lille jeg tager sprogligt ejerskab af oplevelsen. Det lille ego forsøger gennem sprog at oversætte en erfaring fra et i princippet ufatteligt og sprogløst flerdimen-sionalt univers til vor kendte verden bestående af tre dimensioner. Her er vort lille ego som frøen på bunden af brønden, der prøver at fortælle sig selv og sine artsfæller om fuglenes liv på himlen.
  
En ting er at læse om det.... Ved at
se og føle ind i mig selv, erfarede jeg mig selv som den biologiske verdensmasse. Jeg har som søanemone mærket tidevandet i urhavet. Jeg har mærket slangen krybe op gennem rygraden på vej mod hjernen. Jeg har følt den indre stenaldermand kaste den første sten mod en mand fra en fremmed stamme.
  
Individuelt versus transpersonelt liv
Allerede her kniber det med sprogets sædvanlige vendinger, der rent syntaktisk er skabt til at formidle erfaringer i subjekt-objekt relationer i et tredimensionalt univers bestående af tid, rum og masse, som vi kender dem fra vort daglige liv: For der var ikke et 'jeg' i traditionel forstand til at iagttage oplevelsen.
 
Transpersonelle oplevelser af præeksistens er ikke personlige anliggender - for individualitet og sprog er et aldeles nyt lille evolutionært vidunder, skabt inden for de sidste få tusind år, hvilket er mindre end et sekund set i forhold til livets cellulære fødsel i det oprindelige urhav.

At svømme i sit eget kambriske urhav er kun en ting, man kan gøre uden et 'jeg'. Her er man rejsende i opmærksomhed og bevidsthed uden det ego-operativsystem, vi normalt bruger til at navigere med. Alene af den grund kan mødet med ens egen evolutionære fortid være skræmmende. Der er ikke plads til følelsen af den kontrol, som vi i vores dagligdags bevidsthed tror os i stand til at have.
 
Langt den største del af denne rejse tilbage må derfor tilbagelægges uden det, vi normalt forbinder med en jeg-identitet. Vores følelse af 'jeg' må efterlades for den, der ønsker at stille sit indre zoologiske ur blot et sekund tilbage.

Enhver  organisme har sit eget selvreferende bevidsthedsoperativsystem

Den Universelle Ånd,
der slumrer i stenen,
drømmer i planten,
vågner i dyret,
bliver sig bevidst i mennesket
F. Schelling

Analfabeten og mystikeren Nisargadatta Maharaj hævdede, at livets eneste formål er at beskytte, udvide og udvikle bevidsthed.
 
Til enhver livsform, hvad enten den er autonom eller fungerer som et organ i en større biologisk sammenhæng, hører der et feed backbaseret operativsystem. Enhver levende organisme har i den forstand en rejsefælle i form af et bevidsthedsoperativsystem. Den logiske konsekvens af, at vi er bærere af den biologiske verdensmasse, er, at vi også har alle tidligere bevidsthedsformer i os. Vi deler ikke blot appetitreguleringsmekanismer med ringorme. Vi deler også bevidsthed med dem.
 
En stor del af disse arkaiske bevidsthedsoperativsystemer bidrager stadig til vor opretholdelse som menneskelig cellekoloni. Andre er rudimentære og/eller sovende, men kan vækkes til live under specielle omstændigheder.
  
Selv menneskekroppens enkelte organer har deres eget bevidsthedsfelt, der igen linker op med hinanden på samme måde, som lande indgår i forbund.

Det ser ud til, at disse bevidsthedsfelter i deres fælles opkobling i hubs i stigende grad bliver bevidste. Des mere systemisk komplekse de bliver, des mere 'vågne' bliver de.

Det er min klare intuitive fornemmelse at ethvert selvreferende system bliver bevidst og dermed levende, når det når et vist punkt af kompleksitet. Det er i denne sammenhæng ligegyldigt om det drejer sig om maskiner eller biologisk liv.

Livets og dødens enten - eller
Alt vort bio-software, både det urgamle og det nyeste nye, har haft og har stadig én fælles agenda: At overleve...
 
Opmærksomhedens mest 'primitive' funktioner udtrykker sig i reflekser. Instinktbaserede og automatiserede handlinger bliver løbende skabt af de ældste dele af vor hjerne. Urtidshjernerne stiller binært kun følgende tankeløse 'spørgsmål': Overlever jeg eller ej? Det næste spørgsmål i tilfælde af en trussel er: Skal jeg angribe, flygte eller lægge mig død.
 
Polariteten mellem godt og ondt, mellem kosmos og kaos, mellem gud og djævlen er skabt ud af genernes flugt fra dødens entropi. Denne fundamentale dualitet er overlevelsens axis mundi. Hvor usamtidige og indbyrdes forskellige vore indre operativsystemer end er: Genernes 'overlevelsesvilje' tvinger dem alle til forhandlingsbordet, hvor de hver på deres måde evaluerer verden omkring os ud fra det simple spørgsmål: er vi i fare eller ej? 
  
At overleve er 'godt' - at dø er 'ondt'
 
Bevidsthedens ordskabende operativsystem opfandt på et tidspunkt tæt på vor tid ordene ondt og godt. Denne overlevelsesforanstaltning var ikke grebet ud af luften, men hvilede på et enigt kor af overlevelsessystemer fra alle evolutionære tidsaldre.
 
Så hvis en orm kunne tale, ville dens første udsagn være:
 
At overleve er 'godt' - at dø er 'ondt'.
  
 
Alt, hvad der får 'mig' til at overleve, føles 'godt'.
Alt, hvad der truer min overlevelse, sanses 'ondt'.

Vi forstår alt liv, fordi vi består af genbrug
Wittgenstein hævdede, at hvis en løve kunne tale, så ville ingen forstå den. Wittgenstein er
for mig det ypperste udtryk for de talende akademiske hoveders klub, en klub, der forudsætter, at man i den grad er fanget i tanke'spind', at man fortrænger det faktum, at hovedet sidder på en førsproglig krop.

Striden mellem skriftkloge og mystikere går tilbage til Buddhas tid. Enhver, der tør vende sig om i sig selv og bort fra verden, kan selv konstatere, at vi består af genetisk genbrugsmateriale. 

Derfor forstår vi løvens brøl.
Vi deler langt den største del af vore operativsystemer med den.
 

En bevidsthedsmæssig frigørelse af vort indre nervetræs lange sarte forgreninger forudsætter imidlertid, at vi i vores meditation adresserer følsomheden frem for at flygte fra den. Lad os nu meditere direkte ind i kroppen og følsomheden for her at manifestere den klarhedens bevidsthedsorden, som de østlige traditioners Indisk forankrede overlevelsestrategiske meditationsformer af gode grunde har investeret i livet hinsides kroppen.

Meditation.dk er for den, der tør rejse ind i kroppens mørke. Her tænder den modige opdagelsesrejsende vågenhedens lys. Med dette lys ind.ser bevidstheden, mens opmærksomheden op.mærker lysets varme. For lys kan bådee ses og føles.

Ordet religion kommer af det latinske ord religare, der betyder at genforbinde, at genetablere en kontakt til noget tidligere og mere oprindeligt.
 
Kun i denne forstand ser jeg Meditation som et religiøst projekt, og dette projekt går ud på at rejse tilbage og ind i sin egen biologiske verdensmasse - ikke som vi gør hver nat, når vi falder i søvn, men rejse ind i dette mørke med bevidsthedens vågne lys som lygte.
 
Denne indre og efter min mening vigtigste rejse et menneske kan foretage, er en rejse tilbage til rødderne, tilbage til ens biologiske fortid, som den stadig findes i den indre krops levende zoologiske have.
 
For Freud stoppede denne rejse, når man var nået tilbage til en forståelse af barndommen.
Jung tog et langt dybere spadestik på den anden side af grænsen til vort individuelle liv.
  
For den modige mediterende er rejsen knap nok begyndt her. For den fortsætter tilbage til livets begyndelse i urhavet, et urhav der stadig i dråbeform findes indkapslet i vore celler. Ja måske slutter rejsen først, når vi erkender os selv som det stjernestøv vore kulstofmolekyler består af.

ja, Meditation er er psykisk arkæologi.

Originally, you were clay.
From being mineral,
you becamet vegetable.
From vegetable you
became animal,
and from animal, man. 
During these periods
man did not know
where he was going, 
but he was being taken on
a long journey nonetheless.  
And you have to go through
a hundred different worlds yet.
 
I died from minerality and
became vegetable; 
And from vegetativeness
I died and became animal. 
I died from animality
and became man. 
Then why fear disapearance
 through death? 
Next time I shall die
Bringing forth wings
and feathers like Angels. 
After soaring higher
than angels- 

You cannot imagine.
I shall be that.

RUMI

 








Med venlig hilsen Gunnar Mühlmann
Feed back modtages gerne: gunnars@mail.com