|
Under udarbejdelse
Det er utænkeligt at vi mennesker, med kroppe genetisk
programmeret til et liv i stenalderen, kan følge med ind i denne
forandringssingularitet
uden kriser.
Selv om mennesket er den
mest flexible primat på jorden, er vores evne til at tilpasse os
istider og andre forandringscenarier hæmmet af at
menneskekroppen rent udviklingshistorisk slæber rundt på en tung
kuffert hvori hele livets udviklingshistorie er lagt. Hjernen er
et godt eksempel på denne usamtidighedsproblematik. Som
nedenstående stærkt generaliserede illustration af hjernen viser, er hjernen opbygget
i tre lag. Den inderste del og mest oprindelige del af hjernen deler vi med krybdyr, den
mellemste del med pattedyr og endelig den øverste og yderste
del, neocortex, med hvaler og menneskeaber.

Disse betragtninger
over hjernens funktionsmåde og alle øvrige tankesvinkler på
www.meditation.dk kræver
en lille sufihistorie for at kunne ses i dette rette lys:
En gruppe af blinde mennesker stødte ind i en elefant. En
stødte ind i stødtanden og beskrev dyret alene ud fra det. En
anden fik fat i halen og havde en helt anden opfattelse af
dyrets anatomi.
Verden er stor, dyb og mystisk.
På meditation.dk er den illustreret via fuglen øverst til højre
på siden.
Hvor hjernen hos de gamle grækere
var et organ hvis primære funktion var at udskille snot via
næsen, anskuer vi den i dag som det vigtigste organ for
varetagelse af vore
overlevelsesstrategier.

Mennesket er dømt til selvbevidsthed -
Sartre
Hver gang mennesket af omstændighederne tvinges ud i en
tilpasningskrise er det først og fremmest neocortex vi henter
hjælp fra. Vi tænker, vi forestiller os en overlevelsesvej og
mister samtidig i den selvbevidsthed der følger med vores
uskyldighed. Da Adam og Eva havde spist af det forbudte
kundskabens træ, så de ned af sig selv og opdagede at de var
nøgne. Neocortex fortænkte og selvbevidste syndefald gør både
kroppen og den reptile slangehjerne til noget ondt.
De tre hjerners kamp
-
Sankt Georg og Dragen
I det hele taget lader det til at de tre hjerner har svært ved at
enes. Skal jeg vælge min reptile sexdrift, mine dyriske følelser eller hvad min
menneskelige fornuft fortæller mig.
Verdenslitteraturen er fuld af disse
trekantsdramaer.

Her ser vi et middelalderligt kalkmaleri hvor vi
let i en lille tolkningsleg kan se hvorledes Sgt Georg,
neocortex med hjælp fra sin hest, det limbiske system, nedkæmper
vores primitive urhjerne, r-komplekset, billedliggjort i den
onde drage.
|