BEVIDSTHED & OPMÆRKSOMHED ● I. Bevidsthed & evolution ● II. Hvad er opmærksomhed ● III. Hvad er bevidsthed ● IV. Usamtidige styresystemer ● V. Tankeoperativsystemet    DEN INDRE OG DEN YDRE PERSON ● Den indre og den ydre person ● Den indre krigers hellige sår   SJÆLENS SOMMERFUGL ● Supervågenhed - den Hellige Gral ● Det supervågne flow ● Frigørelsen fra eller af jeg'et ● Meditativ spatialisering ● Meditativ pixellering ● Frigørelsen af det større jeg ● Sjælens Sommerfugl

HISTORIE, FILOSOFI & VIDENSKAB ● Meditation, religion, videnskab og filosofi ● Meditation og sekterisme ● Jeg'et og dets udviklingshistorie ● Meditation og metabevidsthed ● Meditation & symboler ● Jesus i Buddhas fodspor   SPØRGSMÅL TIL MEDITATION ● Er meditation en mirakelkur? ● Er det narcissistisk at meditere?   MEDITATIVE VISIONER ● Den mirakuløse fraktale bevidsthed ● Gud ønsker at blive Menneske ● Singularitet, Meditation og Entheogener ● Meditation og Kærlighed ● Meditation og Sandhed ● Om mig selv

•
I forlængelse af de overvejelser jeg har gjort i afsnittet om Meditation og videnskab, er det på sin plads at gøre opmærksom på, at referencerne til fraktaler mere metaforiske beskrivelser af det meditative bio-feed back fænomen end baseret på matematiske definitioner.
 
Når jeg trods alt vover at bruge netop fraktalen som billede frem for en simpel singulær uendelighedsfunktion i beskrivelserne af de introverterede feed backfænomener, så er det fordi jeg ofte selv har erfaret, ja set, fraktaler i mit eget indre meditative laboratorium.

Den singulære uendeligheds
funktion ville imidlertid
let kunne bruges i stedet for
de fraktale forklaringsbilleder.

DEN MIRAKULØSE FRAKTALE BEVIDSTHED

Oh, du usynlige verden, vi skuer dig.

Meditation er langt mere end en afslapningsteknik.
Meditation er langt mere end en simpel afslapningsteknik. I de følgende afsnit vil vi se hvorledes vi, når vi Mediterer, bliver til levende, uendelige bevidsthedsfraktaler.
 
Den menneskelige bevidstheds biofeedbacksystem
Enhver form for bevidsthed giver den biologiske mekanisme den 'tilhører' en mulighed for et korrigerende feedback der er mere overlevelsesintelligent end de rent instinktive reaktioner.
Disse feedback mekanismer er især højt udviklede i det menneskelige nervesystem.
  
Biofeedback i centralnervesystemet og i det autonome nervesystem
Dette biofeedback foregår først og fremmest hvor der er bevidsthedsspejling.
Det centrale nervesystems funktioner er bevidste. Derfor er det centrale nervesystems feedback mekanisme langt mere udviklet end det autonome nervesystems.
Meditation øger muligheden for accelereret, bevidst bio feedback i både det autonome og det centrale nervesystem.

Supervågenhed er en funktion af disse feed backmekanismer.

Biofeedback i det autonome nervesystem forudsætter at bevidsthedens små opmærksomhedsfølere trænger ind i den autonome nervekrops skjulte virkelighed. Der findes mange beretninger om Indiske Yogier der gennem specielle teknikker kan kontrollere deres kropstemperatur, hjerteslag, blodtryk og mange andre autonome kropsfunktioner. Selv mødte jeg en nøgen yogi i Himalayas kulde i 4500 meters højde flere dagsrejser fra den nærmeste civilisation. Denne yogi brugte sin evne til at kontrollere sin kropstemperatur for at overleve nætterne uden tøj og tæpper.

Nøgen Indisk yogi nær Maantalai, Parvarti Dalen

Opmærksomhed i Meditation
Når opmærksomheden og bevidstheden i meditation vendes indad, optræder der et feedback - et kvalitativt helt nyt bevidsthedsloop. Dette loop går i et eksponentielt selvsving på samme måde som en mikrofon der kommer for tæt på en højttaler.

Moderne meditativ kunstmontage

I denne selvreferentielle bevidsthedsmalstrøm åbnes en dør, eller rettere en tunnel der fører til mystikernes indre tidløse paradis.  Ikonografisk opdateret kunne det illustreres således:

På vej ind i dette bevidsthedstempel møder vi imidlertid først paradisets vogtere: det menneskelige 'jeg' og den kaskade af overlevelsesstrategier kaldet tanker som 'jeg' forsvarer sig med.
 
Men den fraktale spiraltunnel der opstår når bevidsthedsmikrofonen vendes indad så den forstærker sit eget signal, får jeget og de tanker der opretholder det til at kollapse. I det tomrum som den tanke- og jegløse tilstand skaber, krummer bevidsthedens sig ind i sit eget loop. I dette uendelige biofeedback, hvor bevidstheden hele tiden forstærker sit eget signal, vokser bevidstheden ind i en ny form for klarhed og vågenhed der kvalitativt svarer til at springet fra søvn til vågen gentages fra vågen til supervågen. Denne af Meditation skabte supervågne bevidsthed er en mirakuløs kvantebiologisk tilstand i hjernen. Oftest er hjernen kun i stand til at være i denne tilstand i få sekunder.
Den supervågne bevidsthedstilstand markerer et nyt trin på den evolutionsstige som mennesket stiger opad i et stadigt accelererende tempo der ikke alene kan forklares ud fra vulgærdarvinistiske teorier. I følge førende genforskere som bl.a. Bruce Lipton følger Darwins princip om overlevelsen af de tilfældige mutationer som er stærkest, fraktale principper. Hvis survival of the fittest skete i et abstrakt tilfældighedsrum, kunne evolutionen ikke foregå i det tempo den foregår i i dag. Men hvis denne udvælgelsesmekanisme sker inden for rammerne af fraktale stiers retning fra kaos til orden, bliver evolutionshastigheden mere forklarlig.
 
Vi står i dag på tærsklen til at træde ud i den superbevidste kvantebiologiske hjernes rum af uendelige muligheder. Prometheus er således atter på vej med et nyt lys til menneskeheden:

Den Mirakuløse Fraktale Bevidsthed!

DET FRAKTALE  LOOP

En fraktal verden - fra makro til mikroplan
Vores verden er gennemvævet af fraktale former. En fraktal kan beskrives matematisk som et system der via selvreference gentager sig selv fra mikroplan til makroplan. Opdagelsen af fraktaler er i sig selv en gammel nyhed fra 80erne hvor computernes øgede regnekraft pludselig gjorde det muligt at se smukke grafiske fremstillinger af fraktaler.
 
Fraktaler findes som mønstre i naturen, lige fra snekrystaller, til landskabsformationer, til orkaner og til den måde galakser former sig på:

Billede af galakse

Fraktale gener
Selv hovedhjørnestenene i livets udvikling, generne,  udvikles i følge førende genforskere som bl.a. Bruce Lipton ikke kun i et rent Darwinistisk tilfældighedsrum. De muterer i stedet inden for rammer sat af fraktale principper. Arenaen for genernes gladiatorkamp hvor kun den stærkeste overlever,
er udformet som en fraktal arkitektur. Blodkar, bronkier og broccoli har derfor fælles fraktale former.

Fraktal superevolution versus Darwinisme og kreationisme.
Hvis survival of the fittest udelukkende skete i et abstrakt Darwinistisk tilfældighedsrum, kunne evolutionen ikke foregå i det tempo den foregår i i dag. Men hvis denne udvælgelsesmekanisme sker inden for rammerne af fraktale stiers retning fra kaos til på forhånd uforudsigelig orden, bliver den hastighed hvormed den menneskelige hjerne udvikler sig i dag mere forståelig.
 
Udviklingen af den menneskelige neocortex har nærmest været eksplosiv. At denne eksponentielle udvikling, som Darwinisterne hævder, udelukkende skyldes arternes blinde udvælgelse, er lige så hypotetisk som kreationismens tro på Guds genmanipulationer. Den fraktale genudviklingsteori antyder heroverfor en tredje mulighed der er logisk såvel som magisk i den forstand at den relativt simple og stringent logiske fraktale matematik fører fra orden til uforudsigeligt kaos, der igen fører til uforudsigelig orden på højere niveauer. Fraktalitet, primært vinklet ud fra begrebet selvreferentialitet,
er en bærende søjle i denne gennemgangs forklaringmodeller.

'MIG',  'JEG' & OUROBOROSSLANGEN

Lad os se lidt på paradisets vogter, det menneskelige 'jeg'. Før vi ankommer til den mirakuløse fraktale bevidsthed, er det nødvendigt med en lidt længere 'egocentreret' redegørelse for hvorledes 'mig' ved at bide sig selv i halen i det menneskelige nervesystems biofeedback, bliver til 'jeg'.
Ouroborosslangen er et af verdens ældste transkulturelle symboler. Dybdepsykologen C. G. Jung anså
Ouroborosslangen for at være en arketypisk mandala.

Aztekernes slangegud
Queztacoatl

Ouroborosslangens allegoriske betydninger peger i flere tilsyneladende modstridende retninger. Men de forskellige betydningslag er på trods af deres tilsyneladende divergens vævet sammen i et indbyrdes slægtskab gennem deres fælles reference til grundsymbolet.
 
Uendelighed versus endelighed
Ouroborosslangen er  først og fremmest kendt for at symbolisere uendelighed. Denne uendelighed er symbolsk fremstillet gennem det at slangen bider sig selv i halen og dermed  forener slutning med begyndelse i et evigt cyklisk kredsløb. Slangens halebid illustrerer imidlertid også uendelighedens antitese idet det første den møder på vej rundt i cirklen er sig selv: dens eget 'jeg'. 'Jeg' er i sin grænsedragning over for 'ikke-jeg' ubegrænsethedens modsætning. Ouroboros bliver derfor også brugt som allegori for den sproglige metareference til 1.person ental: 'jeg'.
  
'Jeg' henviser til 'mig'
'Hver gang vi anvender ordet 'jeg', bider vi os selv i halen i den forstand at vi indfører et sprogligt meta-niveau hvor vi beskriver os selv udefra. Når jeg skriver 'jeg', indfører jeg et nyt plan, et meta-plan.  Tekstens oprindelige 'mig'-plan sameksisterer nu med et 'jeg'-metaplan, 'hævet over' det oprindelige plan. Jeg er blevet til to personer i den forstand at 'jeg' nu kan referere til 'mig'.
Når 'jeg' henviser til sig selv som 'mig' skabes ofte for logikken uløselige paradokser. Eksempelvis påstår filosoffen Foucault at den græske filosofi gik i stå med udsagnet: Jeg lyver.
  
'Jeg' adskilles fra Helheden - Ourorobosslangen i Paradiset
I menneskehedens udviklingshistorie sker der et kvalitativt skift med opkomsten af 'jeg's
(selv)bevidsthed. På svensk hedder bevidsthed, medvetande, et ord der let lader sig tilbageoversætte til: med vidende.  'Jeg' giver os tilskuerens med-viden om os selv.
Efter at have spist af kundskabens træ ser de første jeg-identiteter for første gang 'mig' på metaplan:  de så ned af sig selv og så at de var nøgne.  Det Gamle Testamentes Paradisslange er en nær slægtning til Ouroborosslangen.  Begge slanger tilbyder symbolsk muligheden for selvbevidsthed. Men hvor Ouroborosslangen tilbyder selvbevidsthed som et næste trin i en udviklingsstige, er Paradisslangen i den gammeltestamentlige tolkning  et udtryk for en intentionel ondskab der medfører et fald fra stigens øverste trin.
  
Mennesket er nu, udtrykt  med Sartres refleksioner over Paradismyten, dømt til selvbevidsthed.
 
I det syndefald som selvbevidsthed medfører, viser Gud os ud af 'mig'-paradisets semibevidste lyksalighedstilstand.  'Jegs' metaplansviden  betales med jeg-menneskets adskillelse og tilhørende fremmedgørelse over for sig/mig selv, verden og andre jeg'er.  

Helvede er de andre, siger Sartre.

'Jeg' kender 'mig' - 'mig' kender ikke 'jeg'
'Jeg' kender 'mig' - 'Jeg' er bevidst . . . 'Mig' kender ikke 'jeg' - Mig er opmærksom.
Fordi 'jeg' er bevidst om 'mig', men ikke omvendt, er 'jeg' større end 'mig' i intellektuel forstand.
'Mig' er en oprindelig, men identisk del af det 'jeg' der kan tænke og skrive om dette 'mig'. På den anden side er 'mig' forstået som en sansende opmærksom identitet større end det 'jeg' der afgrænser sig selv i sin analytiske opsplitning af verden.
Gennem især neocortex processer får 'Jeg' 'med-videnhed' om 'mig'
 
'Mig' er et opmærksomt følende virkelighedscenter
Mig' er dog, på trods af sin manglende konceptuelle afgrænsning, ikke en altruistisk enhed. 'Mig' er først og fremmest et følende, sansende overlevelsescentrum. 'Mig' 'opmærker' gennem følelser og sansninger. Disse sansninger er først og fremmest knyttet til den nærsansende følesans. Følesansen er den vigtigste af nærsanserne. Dens domæne udstrækker sig såvel til hudens eksterne registrering af tryk, varme, kulde osv., men er også den dominerende sans i kroppens indre univers, hvor vi føler vort følelsesliv og ofte beskriver det med ord metaforisk lånt fra den eksterne sansning.   
'Mig' er op-mærk-som. 'Mig' er knyttet til dyrehjernen, det limbiske system.
En hund har et 'mig'. Men eftersom en hund ikke har et 'jeg', ved den ikke at den er en hund.
 
'Jeg' derimod indser og forstår 'mig' og den verden der nu er udskilt som ikke-mig.
 
'Jeg' baserer sin virkelighed på syns- og høresansen
'Jeg's be-vid-sthed er overvejende knyttet til fjernsanserne, herunder især synssansen.
En forudsætning for 'jegs' analytiske opdeling i enkeltelementer er afstand. Jeg'et skal på samme måde som vore øjne have en vis afstand til objektet for at kunne (ind)se det. Intellektuel indsigt  har siden Aristoteles beskrivelse af fornuftens lys været knyttet til synssansen.  'Jeg' er således det fremmede blik på 'mig' selv der gør at jeg kan opnå indsigt. 

'Jeg' har sproglig indsigt
En af de vigtigste forskelle på 'jeg' og 'mig' er at 'jeg' har sprog. Det har 'mig' ikke.
Tankeprocessen er mere knyttet til høresansen. Vi lytter til tankerne gennem den del af neocortex der fra sit sæde i den venstre hjernehalvdel skaber verbale tankeprocesser. Denne serielle tankeprocessor splitter verden op i enkeltelementer der kan analyseres. 
  
'Jeg' er dog ikke kun ren fornuft. 'Jeg' er lig med 'mig' plus den indsigt der som hegnspæle afgrænser 'migs' mere vilde følelsesnatur. Hvis ikke 'jeg' også var følelse og sansning ville 'jeg' ikke kunne ændre kroppens adfærd.   

'Jeg' hjælper 'mig' til at overleve
Lad os se nærmere på følgende udsagn:

’Jeg’ op-fører ’mig’ forkert

Fra sit metaplan kan 'jeg' se ned på sig selv i 'mig'-form med en analytisk indsigt om at 'migs' adfærd ikke er hensigtsmæssig. Med denne viden kan 'jeg' skabe tankebaserede overlevelsesstrategier, der kan korrigere 'mig' - enten gennem super-ego impulshæmninger eller gennem fornuftsbaserede strategier. 'Jegs' metaviden bliver til en ny livs-GPS der kan hjælpe 'mig' med til at overleve i den komplekse verden som højere samfundsmæssige organisationer udgør.

'Jeg's metatransformationer i bevidsthedens selvreferentielle feedbacksystem
Den første tanke der opstår på 'jeg'-metaplanet er en envejskommunikation eftersom 'mig' ikke kan svare tilbage med ord, men kun med følelsesmæssige reaktioner. 'Jeg' tænker i monologer.
 
I det følgende udsagn er der udskilt et yderligere metaplan:

’Jeg’ er ikke tilfreds med den måde ’jeg’ prøver at ændre ’mig’ på.

Det i sætningen først nævnte 'jeg' har løftet sig op over det oprindelige 'jegs' betragtninger over og forvaltning af 'mig'. Den første monolog bliver i ovenstående eksempel kommenteret af en ny monolog. 'Jeg' tænker over det 'jeg' der tænker over mig.
 
Fra monolog til multilog
Opkomsten af flere metaplansjeg'er  kan anskues som indre monologer der i et loop bider sig selv i halen i bevidsthedens selvreferentielle feedbacksystem. 'Jeg's ekkokommunikation er set i denne sammenhæng ikke udformet som en dialog. Nærmere er det den oprindelige monolog der i selvreferentialitetens malstrøm bliver til en spiraliseret tankefølgerække. Monologen fortsætter således som en komet med en millioner af kilometer lang ekkohale der viderefører monologen i hvad man kunne kalde en multilog.
 
Multilogen består ikke af en horisontal cyklisk gentagelse af det første 'jeg's indsigtsplan.
Hvert nyt 'jeg' er bevidst om det foregående 'jeg', idet det nye 'jeg' i kraft af sin bedre udsigt fra et højere metaplan indeholder det foregående jegs indsigt og har indoptaget denne i sin nye indsigt i en endeløs seriel række af vertikalt indsigtsvoksende metaplaner.

Disse endeløst spiraliserede ekkomonologer kunne med et omskrevet  James Joyce citat  betegnes som the stream of thoughts in consciousness. De følger de fleste af os som radiostøj fra vugge til grav. Det er en af den mediterendes vigtigste opgaver at blive fortrolig med tankekkoflodernes natur.
  
'Jeg' er 'mig's livs-GPS
Et vigtigt sidetema i denne sammenhæng er hvorledes disse indsigter kan ændre 'mig' - hvorledes mig bliver til et nyt mig´. ' Mig' forstår ikke sprog, og jeget brolægger således ofte vejen til helvede med gode forsætter. Det er vanskeligt decideret at ændre 'mig' med verbale tankestrategier. Tankernes opgave er nærmere at få 'mig' til at ændre kurs, at fungere som en strategisk vejviser - en livs-GPS, hvor mig ikke lærer direkte af tankeprocessen, men derimod gennem de sansescenarier og oplevelsesmønstre den nye retning afstedkommer.
   
Tanker er overlevelsesstrategier
Tanker er - med dette solide greb omkring elefantens hale - grundliggende overlevelsesstrategier. Det er en af grundene til at vi plages af tanker når vi er bekymrede eller nervøse.
 
Lad os kigge kort på selve hjernens opbygning.  (Mere om dette i 'Menneskets mange hjerner'.)

Vores arkaiske krybdyrhjerne fungerer billedlig talt kun ud fra følgende spørgsmål: lever jeg eller dør jeg på grund af det der sker?
R-kompleksets egen vifte af refleksbetingede overlevelsesstrategier er imidlertid stærkt begrænset.
Men disse overlevelsessignaler føres nu videre til vores limbiske dyrehjerne der har betydeligt flere overlevelseskrumspring at byde på. Det limbiske system kan artshistorisk anskues  som krybdyrhjernens første radikale udvikling af  en ny 'overlevelsesteknologi' idet krybdyrhjernen, r-komplekset, nu kan anvende pattedyrhjernens komplekse og højt udviklede følelses og sanseregister i sin overlevelseskamp. I det næste trin på evolutionsstigen møder vi neocortex,
der byder på to helt nye og nærmest eksplosivt udviklede overlevelsesteknologier: Stategisk tænkning og en stærkt udvidet bevidsthed og selvbevidsthed. Bevidstheden er i denne sammenhæng defineret som det abstrakte spejlkabinet hvori tankerne flyder og organiseres i de føromtalte loops. 
Selve bevidstheden, ikke defineret gennem dens indhold, men derimod som abstrakt form, er afgjort det mest interessante i forbindelse med Meditation.
Men i dette afsnit vil vi undersøgende følge tankernes metatrin på vej op i identitetsspiralen et stykke endnu.
    
Tankeprocessen er intimt forbundet med dødsfrygt
Når vores primitive krybdyrhjerne signalerer: du dør, du dør!, produceres først et adrenalindrevet løb væk eller angrib.  Men nu aktiveres vores limbiske dyrehjerne, der med sine udvidede sansninger og
følelser/fornemmelser maksimerer overlevelseschancen gennem dens udbud af en langt bredere vifte af overvejende fjernsanseintelligente handlemuligheder. Bølgen af limbiske overlevelsesfølelser aktiverer derefter tanker i den venstre hjernehalvdels neocortex der overlevelsesstrategisk arrangerer flugten eller planlægger angrebet som var det et skakspil.
Kaskader af overlevelsesstrategiske tanker bliver produceret af neocortex når krybdyrhjernen således signalerer at dens overlevelse er truet.  Tanker har deres rod i dødsfrygt og sender fra dette ståsted signaler tilbage - ned til de to 'underboer' der enten be- eller afkræfter overlevelsestruslen.  
(Tankeprocessen er selvfølgelig meget mere end hvad der kan ses i denne optik.)
 

IDENTITETSDANNELSEN

Hvem er 'jeg'?
Hvad er 'rødhed'? Hvordan vi egentlig ser farven rød har beskæftiget filosoffer og videnskabsmænd siden antikkens tid uden at vi er kommet et svar ret meget nærmere. Og hvem er det der ser rødhed? Hvem er 'jeg'?  Begrebet identitet er vanskeligt at måle for videnskaben som den ser ud i dag. Hvor meget vejer vores identitet.... Videnskabens eget identitetsbillede vil blive afgørende ændret når den for alvor tager dette spørgsmål alvorligt.
 
Et af de største mysterier 'jeg' kender, er det fatamorgana det kigger ud gennem mine øjne. 
Hvem og hvad er det egentlig der kigger ud?
 
Tanker, følelser og 'jeg'-identitet er uløseligt forbundet med hinanden.
På grund af førnævnte selvopholdelsesdrift får hver enkelt tanke sin egen forskansende 'jeg'-identitet.
Koblingen skyldes at tanketræerne har deres rødder i den limbiske følehjerne.
Overlevelsesimpulser fra reptilhjernen er ikke den direkte årsag til produktionen af tanker. Disse impulser passerer først gennem det limbiske system hvor de bliver 'oversat' til sanselige og emotionelt forankrede overlevelsesstrategier. 
Under opholdet i denne mellemstation bliver overlevelsesimpulserne omskabt til sansninger og følelser. Først derefter bliver de sendt videre til tankegeneratoren i neocortex.
 
En tanke er således et overlevelsessvar på en overlevelsesfølelse som oprindelig var en overlevelsesimpuls.
  
Tankernes selvopholdelsesdrift
Tanker har deres egen selvopholdelsesdrift der gør at en eventuel tankedisintegration automatisk vil udløse en reaktion i det limbiske system. Hvis en tanke disintegreres, står den konkrete overlevelsesfølelse der var årsag til tanken, blottet uden sit udvidede overlevelsessvar. Føle-tanken forsøger derfor at opretholde sig selv gennem et 'jeg' - et 'jeg' der i denne sammenhæng kan anskues som en skal, en beholder, der sikrer tankens soliditet og permanens.
  
Multilogens 'Jeg'-koloni
Når en tanke disintegreres, bliver den således omgående erstattet af en ny tanke på et højere metaniveau. Den eneste tanke der problemfrit kan erstatte en specifik tankes overlevelsessvar er en tanke der ligner den foregående tanke. Således 'overruler' og erstatter de enkelte tanker i en multilog hinanden i takt med at multilogen udvikler flere metaplaner. 
Hver gang en ny  tankemonolog opstår på et nyt metaplan i multilogen, får den tildelt sin egen unikke jeg-identitet. Hvert enkelt tilhørende metaplan spejler, forbinder og fastlåser en enkelt tankebaseret indsigt til et unikt 'jeg' forstået som en forsvarende fortifikation mod alt der truer tankens selvopretholdelse og overlevelse. 
Multilogen får således sit eget beskyttende selvopholdelsescentrum idet 'jeg' forsvarer 'mig'-selv via en opadgående spiraliseret kaskade af tanker der som en mur af jegfortifikation forsvarer multilogens tankekoloni.
  
Identitet: 'Jeg' er identisk med 'mig' 
Selve ordet identitet betyder er lig med. Den første ytring i den tankefortælling der skaber vores identitet er: 'Jeg' er lig med 'mig'.

Ordet 'identitet' refererer ikke til et specifikt 'jeg'. Identitet peger derimod på ligheden i spejlingerne mellem de mange planer.  I den proces hvor følelser bliver til tanker, hvor følelser bliver identiske med tanker, smeltes de sammen til en identitet. Vores identitet er set i dette lys, identiteten= ligheden mellem de mange 'jeg'er og tilhørende indre tankemonologer.
 
Identitet peger i denne sammenhæng på at vores 'jeg' skabes i konsistensen og homogeniteten i den lodret voksende række af meta-jeger i den enkelte multilog. På samme måde som cellesymbiose skaber cellekolonier der fører til højere livsformer, er alle de enkeltsyntaktiske jeger som celler i jegkoloniens multilog. De mange små 'identitetiske' enkeltsyntaktiske monologer skaber altså sammen det virkelighedscentrum som udgør vores identitet.
 
Flere indbyrdes modstridende multiloger
Selvfølgelig vil der i de fleste sind ofte være flere multiloger, flere tankekolonier, på samme tid.
Integriteten i vores jeg-identitet er afhængig af disse tankekoloniers indbyrdes koherens.
Hvis tankekolonierne er indbyrdes uenige er vores samlede 'jeg' naturligvis også splittet. (Dette emne kunne der skrives flere afsnit om, men jeg har valgt at bortvælge det eftersom det ikke har den største prioritet i denne kontekst)
 

MULTILOGENS INDBYGGEDE SELVOPHOLDELSESDRIFT

The tendency is ever towards self-repetition, towards the preservation of the species:
it is every man' s intention that his work should be himself.
Meister Eckhart

Multiloger kan let blive til gamle tyranner
Selvopretholdelsesmekanismen gælder uanset multilogens kognitive kvalitet. Enhver multilog vil forsøge at opretholde sig selv på nøjagtig samme måde som en diktatursstats ledere vil bevare deres magt selv om prisen er at det land de leder går i opløsning. Ofte bliver en multilog-jeg-identitet som en politisk tyran siddende på magten langt ud over sin berettigede regeringstid. Især har identitetsdannelser der har været  succesfulde som overlevelsesstrategier svært ved at give slip. Enhver identitetsdannelse fra statsplan til egoplan indeholder en selvbevarende inerti der sikrer staus quo.
 
Den depressive indentitet
Selv en depressiv jeg-identitets-tankemultilog fortrækker (selv)mord på dens værtsorganisme frem for at give slip i sig selv og give plads til en ny jeg-identitet der ikke er depressiv.
Men den samme selvopretholdelsesmekanisme får os også til at holde fast i gamle vaner, selv om de ikke længere er tidssvarende og faktisk forhindrer os i at handle fornuftigt her og nu. 
 
Den stressede identitet
Også stress og frygt skaber en situation hvor forældede identiteter bliver siddende i førersædet og tackler fremtidens nye udfordringer med fortidens erfaringsmodeller. Denne usamtidighed er en selvforstærkende potentiel katastrofal mekanisme, der i yderste konsekvens fører til en depersonalisering – en dehumanisering af individet.
     
Den stædige multilog
På grund af multilog-tankekoloniens indbyggede selvopretholdelsesdrift er vores adfærd således lagt på skinner som et tog. En multilog har ikke mulighed for at skifte spor. Den er som en supertanker i fart og kan kun udvikle sig selv inden for den retning den en gang har taget.

Spørgsmålet er nu hvorledes vi kan ændre os selv således at vi kan flyde med det moderne livs omskiftelighed...  Først må vi gøre os klart, at vi ikke er mere fastlåste i vores selvopfattelse end vore tanke-multiloger er.
 
Nye friske tankekolonier forudsætter opløsning af de gamle
En forudsætning for at nye friske tankekolonier kan udvikle sig, er derfor at de gamle opløses. Det bedste er hvis multilogen disintegreres. Dette vil imidlertid af den jeg-identitet der er knyttet til multilogens tankekoloni opleves som en dødstrussel: for dette 'jeg' ophører med at eksistere i samme sekund den indre multilog kolapser. På sindets plan er det at dø imidlertid identisk med muligheden for nyt liv.

Multilogens i sig selv indfoldede fraktale paradoks
Multilogen indeholder imidlertid selv kimene til sin egen opløsning.
Multilogen kan nemlig anskues som en fraktal i den forstand at de vertikalt voksende metaniveauer har sig selv som delmængde i det loop hvor tankerne går i selvreferentielt feedback. 
Multilogens i sig selv indfoldede tankeplaner er en form for organisk orden på randen af kaos.

Denne feedbackmekanisme som måske er multilogens vigtigste egenskab, kan når den forstærkes i Meditation, få multilogen til at kollapse.
 
I Meditation lærer vi at dø for at leve  -  Die to Live Red Hot Chili Pepper
Meditation er en måde at jeg-dø på eller mere neutralt beskrevet en måde at øve overgivelse af ens indre magtcentrum på.   I Meditation behøver denne jeg-død forstået som tanketomhed ikke at vare mere end et sekund for at give plads til nyt liv og nye tankemultiloger. Som søvnen genføder os hver nat så vi vågner friske og udhvilede om morgenen, skaber Ouroboroseffekten i Meditation en mulighed for at egoet kan skifte sin ham.
 
Et meditativt sind i flow
Det ideelle Meditative sind er et sind i flow der hele tiden dør for at give plads til et nyt sind.
Jeg ser fremtidens sind som en ny form for flydende jeg-identitet der hele tiden er parat til at dø for at give plads til en ny flydende identitet.
Fremtidens menneske vil flyde med strømmen i en evigt skiftende identitetsflod frem for at orientere sig ud fra en fikseret krystalliseret jeg-personlighed der allerede er blevet færdigudviklet i barndommen. 
 
Hvorledes Meditation set som et fraktalt loop påvirker multilogen, vil de kommende afsnit vise.
 
 

DET FRAKTALE FEEDBACK I DEN MEDITATIVE INTROSPEKTION

Hvem er 'jeg'?
Ramana Maharshi, en af Indiens største mystikere anbefalede kun én Meditationsteknik.
Det var spørgsmålet: hvem er jeg?  Ramanas metaspørgsmål var ikke ment som en intellektuel øvelse der skulle munde ud i en beskrivelse af ens fysiske udseende eller nationale tilhørsforhold. For Ramana var det vores grundliggende følelse af identitet der skulle møde sig selv i en bevidst opmærksomhed uden ord eller koncepter. I dette selvmøde finder og opløser jeget sig selv i et uendeligt paradoks der ikke kan løses, men derimod kan leves. I følge Ramana Maharshi kan jeget kun eksistere i kraft af at vi ikke kigger på det.
  
Ramana fortalte ofte en lille historie om en politimand der er på jagt efter en forbryder som imidlertid er ham selv. Denne jagt på sig selv var for Ramana et billede på Meditation.
I Meditation er seeren, seeren der på jagt efter sig selv, opløses i et uendeligt mysterium.

Det fraktale feedback og Ouroborosslangen
Hinduernes polyteistiske gudeverden er i denne illustration vist som en fraktal mangfoldiggørelse af en monoteistisk Gud.

Enhed i mangfoldigheden
Den indiske religiøse filosofi har aldrig haft svært ved at se enheden
i mangfoldigheden og brander i dag denne filosofi som den lim der
holder sammen på alle Indiens forskellige religioner, kulturer og sprog.

Når den mediterende retter sin opmærksomhed mod sig selv, skabes et forstærket loop der er mere end bare metaforisk i familie med denne fraktal.

Seeren der ser tilbage på sig selv og den verden der opstår ud af denne krummen ind i sig selv kan billedliggøres ganske enkelt med et videokamera.
I nedenstående illustration til venstre ses et videokamera der er rettet mod den skærm hvor dets optagelse er gengivet. Dette loop resulterer i at skærmen viser en fraktal. Feedbackprincippet  er  fraktalens 'motor'
Ouroborosslangen er et perfekt billede på fraktalen. Fraktalen er en selvreferentiel matematisk formel der som Ouroborosslangen bider sig selv i halen og derigennem har sig selv som delmængde.

I nedenstående illustration mangfoldiggøres videokamerabilledet som en uendelig fraktalspiral gentagelse af sig selv.

Videokamera der filmer sig selv

Biofeedback er en grundliggende egenskab i det menneskelige nervesystem. Meditation forstærker denne proces. Det fundamentale i Meditationsprocessen er at man retter sin bevidsthed ind i stedet for ud. 
Et enkelt billede på dette meditative loop er det feedback-hyl der opstår, når en mikrofon holdes tæt på en højttaler.  Det siger sig selv at et så voldsomt loop medfører en radikal kvalitativ ændring i selve nervesystemets feedback processer. Denne mekanisme går igen på flere planer i den meditative proces og er også tilstede når man opbygger chi-energi i sin krop.

Ouroborosslangens dans
Meditativ introspektion ændrer som ovenstående eksempel viser, menneskets kapacitet som et bevidst selvrefererende biologisk organisme radikalt. Under normale forhold 'bider' bevidstheden, som Ouroborosslangen, sig selv i halen nogle få gange. Derefter fader feedbacket ud som vist i nedenstående illustration.

Klik på billedet hvis du vil høre det  tilhørende lydeksempel.

I intens Meditation bliver Ouroborosslangen derimod som en hund der aktivt jagter sin egen hale i et stigende tempo.  Faktisk vil dette feedback hvis det får lov til at passe sig selv, vokse eksponentielt mod lodret:

Klik på billedet hvis du vil høre det  tilhørende lydeksempel.

Det er netop hvad der sker i ovenstående illustration af videokameraet der filmer sig selv.
 
Kundalinislangen
I Indiens religiøse filosofi hedder Ouroborosslangens nære slægtning Kundalinislangen:

I den østlige filosofi er denne indre energieksplosion blevet kaldt for en kundalinirejsning.
Billedligt er den illustreret som en sammenrullet slange der sover i bunden af rygraden. I meditation vækkes denne slange af den introspektive opmærksomheds varme og slangens reptile energi stiger efterfølgende op gennem rygradens energikabel hvor den slutteligt vækker hjernepærens milliarder af hjerneceller med sin arkaiske strøm. Denne proces bliver normalt betegnet med ordet oplysning. Ofte vil den føles som en indre ild der brænde i kroppen - sær i rygraden.

I ovenstående illustration ses hvorledes Jeg'et brænder op i kundalinienergiens rensende energi.

Jeg-multilogens opløsning i det  meditative feedbackloop
Det er ikke muligt at at tale ind i en mikrofon der er gået i selvsving med en højttaler. Syntaksen vil drukne i loopede elementærlyde, der enten er opstået pga. støj i lokalet, støj fra det elektroniske anlæg eller atomiserede brudstykkelyde fra den oprindelige syntaks.
Multilogens tankekolonier kan kun 'tale' når opmærksomhedsmikrofonen er vendt bort fra bevidsthedshøjttaleren. Hvis opmærksomhedsmikrofonen kommer for tæt på sit eget, i bevidstheden  forstærkede signal, vil det efterfølgende feed-back hyl opløse tanke-multilogerne i en uendelig gentagelse af sig selv. Tankekolonierne opsluges i denne proces som stjerner omkring et sort hul i takt med at jeget opløses i sin egen uendelighed i den fraktale tunnels introspektive selvreferentialitet.
 
Det er derfor at Seeren Ramana Maharishis opskrift er så effektiv: Jeg'et kan netop på grund af dette feedback ikke tåle at se sig selv. Fordi jeg'et er intimt forbundet med selve tankeprocessen, er Jeg'et som en skygge der opløses når tankeprocessen opsluges i det meditative spiral-loop.  Når det i spørgsmålet hvem er jeg kommer for tæt på sig selv, opløses det i opmærksomhedens 'stargate'. 

Meditation er at miste sig selv ind i sig selv i en uendelig fraktal spiraltunnel.

Når opmærksomheden vendes mod sig selv, er der en fornemmelse af ikke-viden.
Når den vendes ud skabes det der kan vides.
                                                                                  Nisargadatta Maharaj

Med i billedet hører naturligvis også at tankerne ikke giver så let op som i idealbeskrivelsen ovenfor. Tanke-multilogerne vil selvfølgelig i kraft af deres indbyggede selvopholdelsesdrift kæmpe imod det sorte huls tiltrækning. Denne kamp mellem tanker og tomhed opleves  typisk ved at vi  i Meditation ofte kan finde os selv pendulerende mellem glimt af tanketomhed og øget tankevirksomhed.
 
Kaos versus kosmos
'Jeg' ikke aner hvem 'jeg' er. For de fleste menneskers vedkommende er 'jeg' ikke engang klar over at jeg ikke ved hvem jeg er. Hele vores vestligt rationelle virkelighed hviler på et tabu. Dette tabu er introspektion.  
Jegets ordenskontrol bliver nemlig opslugt af kaos hvis jegets lille kosmos kommer for tæt på sig selv. Vores faderdominerede kultur har siden 2000 f.v.t. bekæmpet kaos med jeg-kontroleret kosmos.
Dette jegs kontrol hviler på en afstand til den singularitet som vil opstå, hvis dette jeg ser sig selv close up.

En analogi til kosmos lidt nervøse forhold til kaos kan findes i teorien om The Big bang.
The Big Bang forudsætter en singularitet der går forud for alle naturlove og er transcendent i forhold til disse. Denne singularitet kan således ikke forstås ud fra naturlove, men er ikke desto mindre det absolutte grundlag og forudsætning for alle love i kosmos.

Sådan er det måske i dualitetens verden, men i virkeligheden er der kun kilden,
der i sig selv er mørk, men som får alting til at stråle. Uerkendt forårsager den erkendelse.
                                                                                                                       Nisargadatta Maharaj

Det faktum, at videnskaben hviler på en platform af absolut uforståelighed, bliver af store dele af videnskaben undgået med samme skyklapagtige blindhed som vort lille jeg-kosmos forsøger at undgå at se sig selv.
Jegets lille naturlovsbestemte kosmos ønsker ikke at betragte sin faretruende nærhed til og afhængighed af singulariteten. Alt hvad jeget foretager af beregninger i kosmos har kaos som forudsætning.

Det er præcis som analfabeten og vismanden Nisargadatta Maharaj fra Bombay har intueret:

Væren behøver ingen beviser. Den beviser alt andet. (s.81)

Vi er derfor ikke nået ret meget videre end de græske filosofer da de spurgte sig selv om hvad der holdt jorden oppe. Deres første svar var, at det gjorde Atlas. Hvad stod så Atlas på? Jo, han stod på en skildpadde. Hvad står nu skildpadden på? Det svar har kvantefysikerne nu fundet. Den står på singulariteten. Jeg har imidlertid en tilføjelse til denne opdagelse. I dyb Meditation har jeg set at singulariteten faktisk står på en ny skildpadde.
Og skildpadder ... det er hvad den samlede sum af evigt ekspanderende viden i kosmos altid i sidste ende vil stå på.
 
Kaos er således ikke problemet. Kaos er som den højeste orden svaret.

Stjerner tæt på et sort hul
Sokrates er efter min mening kommet så tæt ind på dette kaos som et jeg kan komme. 
Hans ydmyge ord burde indgå i enhver tænkers morgenbøn: Jeg ved, at jeg intet ved.
Dette sokratiske jeg er at ligne med en særlig type stjerner der er i stand til at trodse gravitationen fra et sort hul. De er i stand til at danse på randen af det uden at blive opslugt.

 
Hvorledes bevidstheden reagerer i det meditative opmærksomhedsfeedback
Som før beskrevet opløses tanke-multilogerne og dermed 'jeget' i den malstrøm som det øgede opmærksomhedsfeedback skaber i Meditation. 
 
Det er nu tid til at svare på hvorledes selve den spejlende bevidsthed reagerer på dette feedback.
I det første feedback fra bevidsthed til meta-bevidsthed bliver bevidstheden selvbevidst.
 
Denne selvbevidsthed kendetegner alle livsformer der har en udviklet neocortex. En chimpanse kan i modsætningen til en hund genkende sig selv i et spejl. Denne erkendelse er efter alt at dømme non-verbal. I en normal dagsbevidsthed stopper feedbacket her. Kun når - billedlig beskrevet - bevidsthedsmikrofonen i Meditation holdes helt tæt på bevidsthedshøjttaleren, kan vi opleve det accelererende  'bevidsthedshyl' der åbner den tidløse tunnel ind i den verden der bedst lader sig beskrive metaforisk med begreber fra Einsteins og Bohrs verden.
 
I det af Meditation accelererede feedback i nervesystemet 'fraktaliseres' selve bevidstheden i en eksponentiel energieksplosion i takt med at tankeprocessen opløses. 
Resultatet er tanketomhed i en i sig selv indfoldet og udvidet bevidsthed.

Einstein hævdede at selve universet krummer sig ind i sig selv. Bevidstheden - især den meditative - gør det samme. Både universet og bevidstheden krummer sig fraktalt ind i sig selv.
 
Det mediterende videokamera
Herunder kan du se et videoklip der illustrerer en dynamisk udgave af et  accelererende introverteret loop. Loopet i videoen er lavet alene ved at rette et videokamera mod den TV-skærm kameraet er forbundet med. De uforudsigelige, dynamiske, visuelle fraktaler skabes med en kombination af at kamearet hele tiden forstærker sit eget signal og millimetersmå bevægelser i det håndholdte kamera.

 
Den psykedeliske erfaring
Det ovenstående videoeksempel viser også, hvad allerede Aldous Huxley påpegede: det nære slægtskab mellem spirituelle og hallucinogene erfaringer. Selve kameraets eksponentielt forstærkede feedbackmekanisme overstyrer i fraktaliseringsprocessen de visuelle signaler. Resultatet er et kalejdoskopisk, dynamisk eksplosivt farveshow der i høj grad ligner på de visuelle hallucinationer der opstår under påvirkning af psykedelika.
I dag har videnskaben igen, efter årtiers pause igen begyndt at forske i  spirituelt-hallucinogene oplevelser og de tilhørende shamanistisk etnobotaniske kulturoverleveringer.
Videnskabsmanden Rick Strassmans epokegørende research i forbindelse med hallucinogenet DMT er især interessant fordi DMT er kroppens eget, af koglekirtlen og lungevævet producerede hallucinogen.
I følge Rick Strassman spiller DMT- the spirit molecule - en afgørende rolle i menneskets mulighed for at opleve religiøst mystiske erfaringer.
 
Forskellen på det psykedeliske trip og den af Meditation frembragte mystiske oplevelse
Trods en stor fællesmængde  er der afgørende forskelle på den psykedeliske og den mystiske erfaring. Den mystiske introspektion får selve bevidstheden i dens rene, spejlende tomhedsform til at udvides. Den psykedeliske oplevelse looper i modsætning hertil selve sanse - og sindsindtrykkene i bevidsthed. Det psykedeliske trip er således overvejende en oplevelse, mens den mystiske forening er en ikke-oplevet udvidelse af bevidsthedsværen. Den psykedeliske oplevelse fører også ofte via sanseeksplosionen til et mindre bevidsthedstab der gør oplevelsen drømmeagtig.
Bevidsthedens klarhed bliver simpelthen overmandet. Heroverfor potenserer Meditation bevidsthedens vågenhed. I den ideelle Meditation bliver bevidstheden ultraklar.

Feedback af ren bevidsthed fremfor feedback af bevidsthedsindhold.
Des mere bevidstheden i denne bevægelse fanger sig selv, sit eget spejlbillede, frem for bevidsthedens indhold, des mere usynlig bliver oplevelsesaspektet i den meditative proces.

Oh, du usynlige verden,
vi skuer dig.

Oh, du usynlige verden,
vi berører dig.
Francis Thomson

En virkelig dyb Meditation giver derfor paradoksalt nok ikke nogen 'oplevelse'. Frem for alt er der ikke noget 'jeg' til at komme tilbage for at fortælle om oplevelsen. Den Indiske mystiker Ramakrishna sagde: en saltdukke gik ud for at måle oceanets dybde.
 
Den nedenstående illustration og det tilhørende lydeksempel viser et eksponentielt voksende feedback i slutningen af forløbet der næsten ikke kan høres. De fleste af de frekvenser der looper i feedbacket ligger over det hørbare område. Eksemplet illustrerer således hvorledes den usynlige, uhørlige bevidsthed kan gå i selvsving uden at der tilsyneladende er noget som sanse-jeget kan opleve.

Klik på billedet hvis du vil høre det  tilhørende lydeksempel.

I den rene Meditation finder den selvreferentielt akkumulerede energi ind i bevidstheden frem for at
booste det bevidstheden oplever. Det paradoksale er i forlængelse heraf at den perfekte Meditation ikke medfører nogen oplevelse!  Når folk kommer til mig og fortæller om deres fantastiske oplevelser under meditation, kommer jeg til at tænke på indledningen til den indiske vismand, Nisargadattas bog, I am that - Jeg er det.

Nisargadatta  begyndte snart at  få visioner og falde i trance.
Disse begyndervanskeligheder holdt imidlertid hurtigt op...

De Japanske Zenbuddhister har i talrige koans og haikudigte peget på denne usynlige og derfor udramatiske 'oplevelse' i Meditation. Et  kendt Zenkoan siger:

Før oplysning: hugge brænde og bære vand
Efter oplysning: hugge brænde og bære vand

Store oplevelser i Meditation eller under indtagelse af psykedelika indikerer blot at Ramakrishnas saltdukke ikke gik helt i opløsning. Dagen efter den store oplevelse er det stadig det samme gamle sure fjæs vi ser på i morgenspejlet.

Lille spejl på væggen der...
Hvem er nummer ét
ingenting i Universet her?

DEN MIRAKULØSE FRAKTALE BEVIDSTHED

Bevidsthedens paradoks
Mystikere, kvantefysikere og fraktalmatematikere har en ting til fælles: deres beskrivelser er ofte paradoksale.

I hope you can accept nature as she is – absurd. 
Richard Feynman

Niels Bohr sagde, at hvis man ikke kan blive svimmel ved at tænke over perspektiverne i kvantefysikken, så har man ikke forstået noget som helst.
 
Filosoffer som Russel, Goedel, og Whitehead har beskæftiget sig matematisk med det fraktale paradoks. Den fraktale matematiks kaosteori viser hvorledes deterministiske matematiske fraktalformler fører til et uendeligt, paradoksalt og uforudsigeligt kaos.

Fra kaos til ny orden

Chaos often breeds life,
when order breeds habit.
Henry Adams

Kendetegnende for dette kaos er at det organiserer sig så igen i højere metaniveauer til en ny uforudsigelig orden.  

Den fraktale ordens uorden skaber den berømte tunnel med lys forenden: den tunnel der med stringent logisk konsekvens fører fra den deterministiske verden ind i Guds.

Jeg tillader mig derfor bl.a. inspireret af Ilya Prigogine at tvivle på temodynamikkens anden lov der forudser et Univers på rejse mod en entropisk kuldedød: Med tid kommer rod.
Rent faktisk ser det i følge den statistiske fysiker Luciano Pietronero fra Universitetet i Rom ud til at ikke blot galakserne, men faktisk hele universet former sig fraktalt. Hvis det viser sig at være tilfældet, har termodynamikkens anden lov kun forudset sin egen kuldedød.
 
Ingen videnskabsmand kan fra sin udsigt inde i sit reagensglas forudse hvad der ligger for enden af tunnelen. For ud af rodet, ud af det spiraliserede kaos vrider sig måske en dansende stjerne. en ny mirakuløs anima mundi.
 

Den alvidende bevidsthed

In the light of the mirror of you,
the universe observing itself through consciousness.
Roger Penrose

Som allerede Einstein sagde er det måske mest ufattelige ved universet at det lader sig fatte!
Det lader til at Universet er udviklet i overensstemmelse med love som vores bevidsthed er designet til at kunne forstå.
 
Bohm  lægger som Penrose og den gamle indiske mystik vægt på bevidstheden set som et spejl:

Through the human being, the Universe is making a mirror to observe itself.

Som spejlet ved Bevidstheden sit indhold ... ved ikke at være det.

Det er bevidsthed der potentielt indeholder muligheden for at al viden kan genkende sig selv via sin umanifesterede kvanteform. De enkelte elementer i bevidsthedens spejl er således sammensat af byggesten billedligt hentet fra Platons Ideernes verden. På samme måde som de tre grundfarver tilsammen skaber hvidt lys er bevidsthedens farveløse spejl sammensat  af den samlede sum af al potentiel udfoldelse i universet. Denne latente, hinsides tid og rum givne tid-og rumudfoldelsesmatrix udgør bevidsthedens alviden.

Mystikeren Augustins beskrivelse af en ufødt visdom hinsides rumtid rammer det på en smuk måde:

Men hin visdom bliver ikke selv til, men er som den har været og altid vil være.
Fortid og fremtid findes ikke der, men kun en væren i nutid, fordi den er evig.
Thi fortid og fremtid er uforenelige med det evige.
Augustin

Universets 'formål' er i forlængelse heraf udvidelse og beskyttelse af den bevidsthed der gør det muligt for universet at oversætte sig selv ind i tid og rum. I øjeblikket er menneskehjernen, i hvert fald i vort hjørne af galaksen, med sin ufattelige kulstofopbyggede kompleksitet, bæreren af stafetten. Denne stafet er i mål når hele Universet har oversat det rumtidløse kvantesprog ind i tid og rum i form af total bevidst intelligens.

Aldrig har et menneske længtes så meget efter noget,
som Gud længes efter at bringe mennesket så vidt, at det erkender Ham.
Meister Eckhart

Et eksempel på denne bevidsthedens potentielle alviden kan ses i nobelpristageren Sir Francis Crick  opdagelse af DNA-molekylernes dobbelte helixstruktur i 50erne. Kort før sin død indrømmede han at han ved simpelt hen så denne struktur visionært under indflydelse af LSD
Også Dr. Kary Mullis, der vandt nobelprisen i biogenetisk kemi i 1993 tilskriver LSD en stor del af æren for hans indsigter.
 
Både den hallucinogene og den mystisk meditative erfaring skaber det accelererede feedback som muliggør den bevidsthedsekspansion der giver intuitiv adgang til den tidløse alviden.

Den mirakuløse og supervågne bevidsthedstilstand i det selvreferentielle Meditationsloop
I dette uendelige biofeedback, hvor bevidstheden hele tiden forstærker sit eget signal, vokser bevidstheden ind i en ny form for klarhed og vågenhed der kvalitativt svarer til at springet fra søvn til vågen gentages fra vågen til supervågen.
 
Den af Meditation skabte supervågne bevidsthed er et udtryk for en helt ny, mirakuløs kvantebiologisk tilstand i hjernen. Oftest er hjernen kun i stand til at være i denne tilstand i få sekunder. I de efterfølgende, af Meditation skabte feedbacks ekspanderer bevidstheden og krummer sig ind i en større og større bevidensthed om sig selv.
 
Denne supervågne bevidsthed kaster yderligere brænde på det bål som multilogen allerede er omgivet af. Jeg'et bliver som en skygge der opløses, når det ses i denne indfoldede og udvidede bevidstheds klare, tankeopløsende lys. 
 
Baseret udelukkende på selvobservationer i det indre bevidsthedstempels laboratorium vover jeg således her at påstå at bevidsthed i modsætning til tankemultilogerne udvides og ekspanderer når den foldes meditativt ind i sig selv.  Bevidstheden fordobles uendeligt netop i det vacuum  hvor tanker opsluges som stjerner i det sorte huls gravitationsfelt.

Hjernens fraktale superevolution
Den supervågne bevidsthedstilstand markerer et nyt trin på den evolutionsstige som mennesket stiger opad i et stadigt accelererende tempo der ikke alene kan forklares ud fra vulgærdarvinistiske teorier. I følge førende genforskere som bl.a. Bruce Lipton følger Darwins princip om overlevelsen af de tilfældige mutationer som er stærkest, fraktale principper. Hvis survival of the fittest skete i et abstrakt tilfældighedsrum, kunne evolutionen ikke foregå i det tempo den foregår i i dag. Men hvis denne udvælgelsesmekanisme sker inden for rammerne af fraktale stiers retning fra kaos til på forhånd uforudsigelig orden, bliver evolutionshastigheden mere sandsynlig. Arternes udvælgelse og evolution i form af Survival of the fittest kan således sammenlignes med et væddeløb hvor man følger en på forhånd fastlagt bane.
 
Neocortex har udviklet to overlevelsesstrategier. Den ene er som beskrevet i de indledende afsnit tanker. Den anden er bevidsthed i sig selv. Det er denne bevidsthed som nu gennem Meditation er klar til at tage et evolutionært spring ind i en kosmisk og kvantefysisk metaforisk beskrivbar verden hvor menneskehjernen med neurale koblingsmuligheder der overstiger antallet af partikler i Universet, hinsides tanker intuerer den bevidensthed hvor universet vågner og 'bevider' sig selv.

Og således ser Universet sig selv gennem en menneskelig bevidsthed skabt i Universets billede.

Nye horisonter i den supervågne bevidsthed
I den i Meditation ekspanderede bevidsthed accelereres fornævnte oversættelse fra rumtidløs kvanteviden til vor kendte lille virkelighed i en krop i en tid i et rum. Foran denne bevidsthedsportals på klem åbnede døre står det genetisk og teknologisk mod singularitet accelererede menneske - parat til nye dannelsesrejser hinsides tid og rums faste koordinater.
I de følgende afsnit vil vi kigge ud over nogle af de nye horisonter der åbenbarer sig i dette landskab.
 
Synkrone hændelser i Meditativ bevidsthed
Jeg tror at de fleste der erfaring med Meditation har oplevet at have glimt af at hverdagshændelser, fra at ske kaotisk og tilfældigt i stedet organiserer sig på en måde der virker planlagte og hensigtsmæssige. I romantikken blev denne form for synkronicitet som en laurbærkrans tildelt lykkens yngling, det unge eller ungdommelige menneske der som den sunde og glade bondepige i Oehlenschlägers Guldhornene falder over guldhornene. 
 
Mirakler
Den af Meditation gødede Bevidsthed  ikke blot ved verden, men interagerer også aktivt med den på måder der i traditionel videnskab kun kan beskrives som mirakler.
 
Denne udvidede meditative i sig selv indfoldede bevidsthed fungerer som en art kosmisk radar en ny mirakuløs livs-GPS der bestandig aktivt skaber og omformer den 'virkelighed' vi befinder os i.
Alle mennesker der blot i et sekund har oplevet en meditativ ultraklar bevidsthed, vil have personlige oplevelser af større eller mindre mirakler i deres liv. Koncentrationen af mirakuløse 'tilfælde' stiger i takt med Bevidsthedens meditative evolution. Jeg har i min tid i Indien personligt været vidne til mange mirakuløse og telepatiske hændelser omkring hvad man kunne kalde Indiens vise.
 
De fraktale stargates
 

Himlen er ren og uforstyrret klarhed; tid og rum rører den ikke;
intet legemligt har sin plads der, og den er aldeles uden for tiden.
Dens omdrejninger sker med utrolig hast; dens løb selv er tidløst,
men af det udspringer tiden. Intet hindrer sjælen så meget i at erkende Gud
som tid og rum, tid og rum er altid stykværk, men Gud er ét.
Hvis sjælen skal erkende Gud, må den derfor erkende Ham
udenfor tiden og hinsides rummet, thi Gud er hverken dette
eller hint som de mangfoldige ting, der findes der, men Gud er én.
Meister Eckhart

Kommunikation hinsides tid og rum - et mikrokosmisk stargate
Jeg intuerer her den påstand at det i Meditation skabte feedback loop skaber et mikrokosmisk sort ormehul der gør kommunikation, ikke blot i form af transhistorisk tale mellem Mystikere, men også kommunikation over milliarder af lysår, kommunikation mellem paralleluniverser og  kommunikation mellem mikrokosmos og makrokosmos, muligt. Dette hjernens kvantebiologiske stargate er, selv om det ganske vist er en del mindre end et sort hul i midten af en galakse, ikke mindre reelt.
Universet er med al sandsynlighed et hologram hvor det uendeligt store genfindes i det uendeligt små...
 
As below,  so above
Nedenstående grafiske illustration af en fraktal bekræfter hvad Biblen og Østens Vise altid har 'vidst': Mikrokosmos er identisk med makrokosmos.

En fraktal verden - fra makro til mikroplan
Når de Indiske vise i årtusinder har sagt Aham Brahma - Jeg er Brahma, Universet, er det i erkendelsen af at det menneskelige mikrokosmos´ i sig selv indkrummede  bevidsthedsfelt gennem sit tunnelfraktale øjes tidsophævende metasyn også ser sig selv ud gennem makrokosmos altseende Horusøje. Ethvert feedback skabt i og af bevidsthed skaber et tidstranscenderende
ormehul, et stargate, der tillader kommunikation og viden at overføres hinsides tid og sted.

Når Steven Hawking filosoferer over universets sorte huller er det hans egen hjerne han kigger ind i. It takes one to know one. Menneskehjernen er med dens ufattelige komplekse opbygning en holografisk mikrokopi af makrokosmos.

In some sense man is a microcosm of the universe;
therefore what man is, is a clue to the universe.
We are enfolded in the universe.
David Bohm

Det er på tide at den brokkasse der skabt af en videnskabstradition i barnesko og følgende blev bortarkiveret med mærkaten: indbildning og fantasi bliver genåbnet og reeksamineret.

Bevidsthed er evolutionshistorisk det sidst udviklede. Universets formål er at udvide og beskytte bevidsthed og intelligens. Gennem bevidsthed og intelligens ser universet sig selv.
Bevidsthed er et produkt af en fraktal bevægelse hvor universet krummer sig ind i sig selv.


Selvreferentiel opmærksomhed og bevidsthed

God is a fountain flowing into itself 
St. Dinysos

Både opmærksomheden og bevidstheden er feed back systemer

Bevidsthedsspejlet krummer sig ind i sig selv.

Den første fordobling af Bevidsthed
Denne inderste bevidsthedskerne 'ser' ingenting, den ser kun tomheden og den er ikke klar over at den ser tomheden. For at noget kan sige: 'jeg er bevidst' må bevidstheden fordobles så den kan se sig selv udefra og således sige: 'Jeg er bevidst', underforstået som 'Jeg er bevidst om at jeg er bevidst'. I illustrationen til venstre spejles en krukke i spejlet. Når 'Jeg', illustreret med øjet til venstre, ser både krukken, spejlet og spejlingen bliver 'jeg' selvbevidst. Selvbevidsthed kræver afstand og er derfor et dualt fænomen.
 
Bevidstheden modulerer opmærksomheden. Bevidstheden har ikke været krystalliseret nok til at møde opmærksomheden. Kan ikke klare følelsesstormene. Bevidstheden er skrøbelig.

God is beyond all name, no one can express him
Meister Ekchart

Både bevidsthed og opmærksomhed har en badekarrets bundprop hvor de går i selvsving og forsvinder i singularitet.

Kan bevidstheden og opmærksomheden eksistere uden identitet og uden tanker


OPMÆRKSOMHEDENS LOOP
Opmærksomheden har nøjagtig den samme fraktale evne til feedback som bevidstheden!
I hvad man kunne kalde Opmærksomhedsmeditation kultiveres denne feedbacksløjfe på nøjagtig samme måde som Bevidsthedsmeditation potenserede Bevidsthedens fraktale loop.
Følgende øvelse vil demonstrere dette feedback. 
 
Luk øjnene (efter at du har læst dette afsnit) og mærk hånden indefra. Læg hånden fladt på et bord eller på gulvet. Mens du mærker hånden indefra spørger du nu: Hvor går grænsen? Hvor holder hånden op og hvor begynder gulvet? Hvis du sidder og laver øvelsen sammen med en partner kan du tage partneren i hånden og stille det samme spørgsmål. Svaret vil være: Der er ingen grænser. Den indre mørke energi kender ingen grænser. Oplevet indefra hændernes varme er alt et flydende, grænseløst liv.

Denne følelse af grænseløshed er netop et produkt af det fraktale loop. Men det kræver at dine sanser er åbne og følsomme og at din opmærksomhed er vågen. Hvis dine sanser og din opmærksomhed er sløvet af stress, cigaretter, alkohol eller blot af livets evige gentagelse, så vil denne øvelse ikke sige dig noget af den simple grund at du ikke er sensitiv nok til at opleve the point of no return hvor dit sanseapparat går i selvsving.

If the doors of perception were cleansed,
everything would appear to man as it is, infinite.
William Blake

  
BEVIDSTHEDENS LOOP
I afsnittet om bevidstheden som spejl har vi først og fremmest fokuseret på spejlets evne til at spejle objekter i tid og rum. Men som vi så i Den duale fordobling af Bevidsthed spejler spejlet, ud over indhold foran spejlet, også sig selv.
  
Spejlet spejler spejlet 
Hvad der sker i et potenseret bevidsthedsloop er anskueliggjort i følgende lille videoklip.
Selv om videoen viser komplekse mønstre i dynamiske forløb, er den mekanisme der fremkalder alle disse næsten psykedeliske effekter faktisk utrolig simpel. Jeg har såmænd blot rettet et videokamera mod sin egen optagelse som den fremstår på en fjernsynsskærm. Hvis du selv har et videokamera kan du let lave en tilsvarende optagelse. Optagelsen er den mest rammende illustration af hvad der sker når du retter dit eget bevidste sansekamera mod sig selv. Dette loop svarer til det meditative spørgsmål, Hvem er jeg.
 

Som du nu har set, optræder der dynamiske kaleidoskopiske spiraler og tunneler i videoen. Disse tunneler er fraktale på grund af det feedback der skabes når seeren ser sig selv. Fraktaler er enkle matematiske formler der indeholder sig selv som delmængde og dermed looper sig selv. 

Mørk i centrum - det sorte hul.

The light which is God is flowing and darkening every light.
Meister Ekchart

This spirit knows no time nor number:
number does not exist apart from the malady of time.
Meister Ekchart

Der er singularitet i bevidsthedens tomhedskerne. Både i bevidsthedens tomhed og i galaksernes sorte huller går tiden stå.

The Godhead is as void 
though it were not.
Meister Ekchart

Things are all made from nothing;
hence their true source is nothing.
Meister Ekchart

Paradokset er her, at bevidsthedens tomhedskerne, den inderste kerne faktisk er et 'produkt' af den singulære selvreferentialitet vi her har beskrevet som bevidsthedens tredje lag.

 tidslig faktor ml opmærksomheds og bevidstheds loop. bevidsthedsloop langsommere...

Det uendeligt store og det uendeligt små
Vi mennesker er levende fraktaler, med hjerner der i det uendeligt små er kopier af det uendeligt store.
Intuitioner hentet fra det indre laboratoriums grænseløse vidder er forskellige fra positivistisk videnskab. Des tættere vi kommer på singulariteten i bevidsthedskernen, des sværere bliver det at isolere enkelte processer i reagensglas i dobbelt blindtestopstillinger.

I stedet står poesi og filosofi, spejdende ud over tid-rumkoordinaternes grænser og aner her sammenhænge der giver vor Panteistiske oplevelse af enhed med alt et fraktalt aspekt. 
 

Matematisk fraktal

Foto af Galakse

Den indre lystunnel

En almindeligt forekommende vision man kan få i dyb Meditation, er oplevelsen af en tunnel med hvidt lys. De samme fraktale eller singulære tunneller er også et almindeligt visuelt fænomen på entheogene rejser. Den indre tunnel er også oplevet af folk, der havde nærdødsoplevelser.
Den er sandsynligvis et produkt af et sanseapparat der går i selvsving gennem bevidstheden. Som beskrevet i afsnittet Det fraktale feed back i den meditative introspektion, åbner dette feed back en fraktal bevidsthedsport.
En simpel analogi til dette fænomen vil være at holde en mikrofon tæt på en højttaler og skrue op for volumen indtil mikrofonen med et hyl går i selvsving.
 
Det retrokausale i sig selv indfoldede spejl
Det er i dette setup umuligt at sige hvad der kom først. Kom den inderste sorte tomhedskerne først eller er den et produkt af det fraktale feed back skabt af det selvspejlende spejl?


 

Mvh Gunnar Mühlmann