What is Meditation

Meditationsteknikker

Meditationsmusik

Videnskabelige Links

Åndelige Inspiratorer

 
BEVIDSTHED & OPMÆRKSOMHED

I. Bevidsthed & evolution

II. Hvad er opmærksomhed
III. Hvad er bevidsthed
IV. Usamtidige styresystemer
V. Tankeoperativsystemet
  
DEN INDRE OG DEN YDRE PERSON

Den indre og den ydre person
Den indre krigers hellige sår
 

SJÆLENS SOMMERFUGL
Supervågenhed - den Hellige Gral
Det supervågne flow
Frigørelsen fra eller af jeg'et
Meditativ spatialisering

Meditativ pixellering
Frigørelsen af det større jeg
Sjælens Sommerfugl
 

 
HISTORIE, FILOSOFI & VIDENSKAB

Meditation, religion, videnskab og filosofi
Meditation og sekterisme
Jeg'et og dets udviklingshistorie
Meditation og metabevidsthed

Meditation & symboler
Jesus i Buddhas fodspor

 

SPØRGSMÅL TIL MEDITATION

Er meditation en mirakelkur?
Er det narcissistisk at meditere?
 
MEDITATIVE VISIONER

Den mirakuløse fraktale bevidsthed
Gud ønsker at blive Menneske

Singularitet, Meditation og Entheogener
Meditation og Kærlighed
Meditation og Sandhed
Om mig selv
 


 

 


Under udarbejdelse





 


DET SUPERVÅGNE FLOW - under udarbejdelse
 
I never did a day's work in my life. It was all fun.
Thomas A. Edison

Let the beauty we love be what we do
Rumi

Et kendetegn på fremskridt i Meditation er, at du oftere og oftere uventet vil finde dig selv i en tilstand af lykkeligt flow. Dette flow opleves først under selve meditationen og spreder sig derefter ud i daglidagens gøremål i form af skabende spontan aktivitet. En anden måde at beskrive flow på er, at det er en tilstand, hvor den ydre og den indre person, i videre forstand alle den menneskelige organismes talrige og vidt forskellige operativsystemer har fundet et dybt ligevægtspunkt i en form for supervågen bevidsthed og opmærksomhed.
 
Som så mange andre ting i livet er meditativt flow ikke noget, vi kan opnå ved direkte at stræbe efter det. For det er ikke muligt at body builde bevidsthed. Kun ved at sigte højere når pilen sit mål.

Meditation sker, som jeg oplever og forstår det, som en spontan anstrengelsesfri flydende begivenhed i det indre kropsrum. Den sker af sig selv her og nu i viljeløshed og ledsages af en årsagsløs lykke. Inderne kalder denne helt særlige lykketilstand, hvor man sidder indsunket i sig selv uden at ville noget, for ananda.

Når du i passiv viljeløshed bliver mediteret fremfor at aktivt at meditere, bliver din krop en skueplads for en ufattelig bredspektet boblen af farver, følelser og energistrømme, der alle har det til fælles, at det er næsten umuligt at beskrive dem med ord. Der findes i teknikløs Meditation ikke to ens meditationer.

Meditation er ren kreativitet.
 
Meditation kan alene af den grund ikke basere sig på teknik, praksis eller øvelser. Paradokset er, at enhver hensigt om at meditere fjerner en fra Meditation. Hvis du har andet end et legende let forhold til meditative teknikker eller øvelser, ja så er mit site ikke noget for dig ... eller måske netop...
 
Hvordan kan man 'opnå' en sådan form for Meditation?
 
Lad mig allerede nu røbe hemmeligheden. Det er at være i viljeløs passiv sårbarhed.

Når et menneske først har overgivet sig til denne skabende ubekymrede flyden, så bliver det i stand til uden anstrengelse at arbejde langt mere effektivt end det menneske, der aser af sted på anstrengelsen smalle vej med belønningen forude og frygtens ånde i nakken.
 
Den anstrengte vej mellem gulerod og pisk forudsætter en polarisering mellem ondt og godt.
Her kæmper man for at undgå det onde og arbejder for at opnå det gode.
 
Den spontant kreative proces er i mindre grad afhængig af at polarisere livet i godt og ondt.
  
Med udgangspunkt i erfaringer fra mit indre kropslaboratorium vil jeg nu hævde:
 
Den spontane kreativitet og vor egen selvhelbredende intelligens er to forskellige udtryk for det samme vidunderlige kropsflow.
  
At vække og styrke dette indre flow er Meditations allervigtigste 'formål'. Meditation gør det ved at kultivere 'supervågenhed'. Uden en supervågen bevidsthed og opmærksomhed er den form for flow, jeg her taler om, ikke mulig. Det endnu ikke udviklede menneske sover selv i den vågne tilstand. For den endnu sovende er ego-operativsystemet at foretrække frem for flow. Flow uden supervågenhed er lig med kaos.
 
Opmærksomhed er brændstof
Intensiteten i det autonome kropsflow er direkte afhængig af, hvor meget brændstof det får. Dette brændstof er simpel opmærksomhed. Opmærksomhed skaber ikke blot en øget intensitet i det indre kropsflow. Den gør også dette flow intelligent. Denne autonome intelligens er intuitiv og vil på sigt være i stand til at overtage flere og flere livsopgaver og handlinger fra det gamle anstrengelsens operativsystem.
   
Det eneste man som mediterende behøver, er derfor at være til stede i opmærksomhed og bevidsthed.
 
Det betyder oversat til situationen med den førnævnte knude eller spænding, at man blot uskyldigt mærker den og er klar over den. Herefter vil den forsvinde, når timingen er rigtig, hvilket vil sige når du, som samlet bioenergetisk og psykologisk system har overskud til at møde den følelse, som knuden skjuler. Hvis vi aktivt og med viljesanstrengelse forsøger at fjerne emotionelle spændinger i vort indre, kan vi risikere at blive fragmenterede af dem og faktisk få det dårligere.

Bevidsthedsflow ud i verden
Det meditative feed back er ikke en statisk begivenhed. Det skaber en flod af nuancerede følelser, der igen afstedkommer spontane kreative handlinger i verden.
    
Kreativ skabelse er et kendetegn på en kultiveret bevidsthed og opmærksomhed, der netop ikke findes i den østlige version af Meditation, der ser depersonalisering som en god ting. Det er imidlertid ikke muligt at interagere med verden uden en identitet.
Kreativ handling i flow er derfor kendetegn på et nyt operativsystem hvor det dynamisk individuelle indtager en central plads i den bevidste opmærksomheds cockpit. 
 
Det, ikke at gøre noget inde i sig selv, medfører her spontan kreativ handling i den ydre verden.

Indre opmærksom passivitet skaber spontan ydre handling.
 
Anstrengelsesløs intelligent handlekraft
Den ydre person gør ting. Den opnår handlekraft gennem anstrengelse.
  
Den indre person har også handlekraft, men denne handlekraft er instinktiv og spontan.
Her er ingen anstrengelse involveret. Den indre persons handlinger er autonome, lige fra den måde hår og negle gror på til vort hjerteslag og vor fordøjelse. Andre aktiviteter, som f.eks. åndedræt og sex ligger i området mellem vilje og ikke-vilje. I samme område ligger vor medfødte evne til Meditation og alle de vidunderlige hemmeligheder, der er skjult her.

Tal før du tænker!
Tanke, ego og kontrol hænger sammen. For den, som er fri fra tanke- og egokontrol, bliver alle handlinger instinktivt spontane, ja faktisk så hurtige, at man på en måde bliver ukendt for sig selv. Den, der er sig selv, kan ikke kende sig selv. At kende sig selv kræver afstand.
At kontrollere sig selv kræver tid. Det er derfor stærkt selvkontrollerede mennesker ofte er en smule langsomme i deres adfærd.
 
Man kunne nu med rette indvende. At handle instinktivt med færre tanker... Er det ikke en tilbagevenden til en dyrisk tilstand? Jo, på en måde er det.

Den store forskel er opmærksomhed. 
Kultiveret opmærksomhed forvandler det såkaldte freudian slip til spontan intelligens.
 
Når den meditativt kultiverede og krystalklare opmærksomhed får direkte kontakt med den indre følekrop, så opstår der en intuitiv og spontan intelligens, som er direkte forbløffende, ja, næsten mirakuløs. Denne intelligens er flydende, kreativ og er i stand til at foretage overraskende kvantespring mellem virkeligheder, på en måde det stakkels lille kontrolego aldrig vil fatte. At man kun kan komme hertil ved intet at gøre er tilmed en ufattelig provokation af den kontrolinstans inde i os, der gennem så mange slægtled har spist sit brød i sit ansigts sved.
  
Når den meditativt kultiverede opmærksomhed møder den indre følekrop, reagerer kroppen ved at lave underlige krumspring som en ung hest, der for første gang kommer ud på en eng med frisk forårsgræs.
  
Spontan handling uden opmærksomhed er dyrisk.
Spontan handling i opmærksomhed er menneskehedens nye bevidsthedsmæssige mulighed.
 
Stram dig nu an. Tag dig sammen!
Selve ordet anstrengelse associerer til muskelkraft. Det er musklerne, der først og fremmest aktiveres i en anstrengelsesproces. Derved bliver de klar til at rydde den byrde af vejen, som den ydre person har besluttet sig for at fjerne. Musklerne har imidlertid to kommandocen-traler.

Når den indre person selv styrer muskelaktiviteten som f.eks. i sex, i blind aggression eller andre rent instinktive handlinger, så er der ingen anstrengelse involveret.

Når kommandovejen går fra den ydre til den indre person, opstår der anstrengelse.
 
Selve fænomenet 'anstrengelse' peger på en friktion mellem den indre persons grundliggende autonome liv og den ydre persons diktater ud fra analytisk indsigt i det nødvendige. Den ydre person forsøger med sit fornuftige operativsystem at overskive den indre persons mere instinktive føleoperativsystem. Den indre person lader sig imidlertid kun modvilligt motivere, når den ydre person dikterer den, hvad den skal gøre. Den ydre person, i videre forstand den yderste og mest udviklede del af hjernen sender budskaber via neuroner ned i kælderetagen hvor de artshistorisk mere primitive dele af hjernen som en form for proletariat tvinges til at udføre de opgaver den neocortexiale hersker har påbudt dem at udføre.
 
Anstrengelse er set i dette lys et biprodukt, en form for udstødning fra en dårlig justeret motor. Den skabes ud af den friktion, der er mellem kroppens indre og ydre operativsystemer.

Den indre persons modvillighed over for at adlyde den ydre persons diktater er roden til al anstrengelse.
 
Af selvsamme grund fungerer viljesansporet Meditation ikke.
Den indre person gider ikke meditere, blot fordi den ydre har været på et kursus.
  
Den indre person i kreativt føleflow
Spontan Meditation opstår, fordi det grundliggende er dejligt at være indfoldet i sig selv.
Jeg vil her vove at hævde, at der ikke findes noget mere behageligt og lystbetonet end at være indsunket i sig selv i et meditativt flow.
 
Derfor elsker den indre person at meditere.
Det sker af sig selv. Det sker her og nu. Det føles godt.
 
Hvor sex er sensuelt, så er Meditation en sansuelt oplevet proces.
Begge fænomener er baseret på lysprincippet og begge forudsætter, at man giver slip på kontrollen.
  
Det er lysten, der driver værket
Umiddelbar behovstilfredsstillelse, i videre forstand lyst og leg er vigtige ingredienser i motiveringen af vort indre mig. Når meditationen sker som en flydende begivenhed i det indre kropsrum, samarbejder den indre person med denne følelse i opmærksomhed.
 
Meditation er ikke en rutine, en praksis. Det er en kreativ akt.
  
Det spontane meditative feed back
Den indre person føler. Dens selvrefererende system består af opmærksomhed.
Følesansen er vort største og vigtigste organ. Den sørger for sansningen i overfladehuden, og meget vigtigere: Den registrerer det ufatteligt varierede hav af sansninger i den indre krop.
Den spontane meditation opstår som et feed back mellem en ren og klar opmærksomhed og kroppens indre energetiske liv. Dette point of no return kan sammenlignes med, at du tager en mikrofon op foran en højttaler og så skruer op for indgangsfølsomheden, indtil mikrofonen går i selvsving med højttaleren. På samme måde er Meditation en tilstand hvor kroppens sansninger forstærker sig selv i opmærksomhedens loop.
 

Meditation og legende kreativitet
Ud over dette meditative metasyn er det min personlige livserfaring at Meditation også gøder ens kreative sider. Leg og kreativitet er tæt forbundne, hvilket betyder at man ikke kan være kreativ hvis man er for alvorlig. En afslappet og humoristisk grundfølelse giver den bedste legeplads til vort indre barns boblende ideer. Barnet i os ser erfaringsløst ikke de begrænsninger der gør at humlebien ikke kan flyve.
     
Lad mig afrunde med en lille omskrivning af et berømt Nietzsche citat: Man må have stilhed i sig for at kunne føde en dansende stjerne. Under Meditation og især lige efter Meditation er ideelle tidspunkter til at give plads til nye og 'skøre' ideer. En enkelt ny og frisk idé kan frelse os fra de konfliktsituationer og det unødvendige arbejde der ellers lå og ventede på os.   

Fra ego til kernepersonlighed i flow
Meditation.dk anbefaler imidlertid ikke
Jihad mod ego-nissen. Det vil bare få den til at vokse. Nissen skal kvæles i venlighed. Uden et 'jeg' kunne vi i øvrigt slet ikke eksistere. Et i humor og meditativ selverkendelse gennemlyst ego forsvinder ikke. Det bliver i stedet transformeret til kernepersonlighed, til essens. Et ego er en jeg-personlighed der ikke kan give slip på magten over dig. Et ego er et jeg der har overskredet sidste salgsdag.

Meditation forvandler egoet fra at være en mur til at blive en flod. Det Meditative 'jeg' er i flow. Det er ikke selvhøjtideligt. Det lærer hele tiden ved at se sine egne fejltagelser, og det er en rigtig vandhund der elsker at bade med andre i livshavets rensende vande. Meditativ selverkendelse fjerner falske selvbilleder og hjælper os med at blive ét med vores
kernepersonlighed
.


Nyd og flyd...

Som nævnt i afsnittet om konfliktløsning, frisætter den autentiske kommunikation energi. Det er simpelt hen uøkonomisk spild af energi at navigere sit liv efter et egos direktiver.  Egoet skal nemlig i modsætnng til kernepersonligheden hele tiden bruge energi på at opretholde sine falske selvbilleder.

 

MÆRK OG VID I FLOW

My master has revealed to me
The mirror within my own body;
Now I'll sing and dance in ecstasy.
Mirabai

At blive til en sjælesurfer forudsætter at man opgiver egooperativsystemets alt for langsommelige og stive kontrol. Den, der hele tiden skal kontrollere, bliver kastet af surfboardet. Der findes imidlertid en højere form for 'kontrol', en kontrol som er en integral
egenskab i en potenseret bevidsthedstilstand uden for mange, men til gengæld væsentlige tanker.
I denne højere bevidstheds operativsystem er der ikke plads til nogen gøren eller anstrengelse. Alt sker af sig selv i et organisk livs der er sin egen årsag, der skaber sig selv i højere og højere former for orden alt efter bevidsthedens klarhed og intensitet.
 
Lad mig give et down to earth eksempel på hvorledes bevidstheden og opmærksomheden af sig selv skaber orden. Jeg gik med sandaler i storbyen New Delhi. Jeg gik over en stærkt befærdet vej og var så travlt optaget af at undgå at blive kørt ned at jeg ikke lagde mærke til at kantstenen var dobbelt så høj som kantsten i Delhi normalt plejer at være. Jeg jog derfor storetåen ind kanstenen og fik derfor et sår der senere gik betændelse i. Hvis jeg havde været en smule mere klar i mit opmærksomme bevidsthedsfelt, så havde jeg løftet foden 10 cm højere og havde dermed undgået kaos i storetåen.
 
De to nøgler der i fællesskab gør os til surfere af sjælen er:

opmærksomhed  og bevidsthed

At mærke og vide er det simpleste og enkleste man kan gøre som menneske.
Måske er det derfor det ofte føles vanskeligt at lære at meditere.... det er simpelthen for enkelt...
Vores sind forestiller sig en lang anstrengende rejse på vej til krukken med guld for enden af regnbuen. Den bedste meditation opnås imidlertid ved uskyldigt og anstrengelsesfrit at:

mærke den indre krop med opmærksomhed
vide at det sker i bevidsthed


Synd og skam
Hvis vi som Adam og Eva ser os selv, vor egen nøgenhed, i et første lag af spirende metabevidsthed taget som kvasi-gidsel af en arrig og fordømmende patriark, så er det ikke godt. Metabevidsthed skal befries fra Jahve for for at blive i stand til at slå sine sejl fuldt ud.
 
En af dårlig samvittighed kontamineret metabevidsthed ser jeg mest af alt som en historisk udviklingsfase, som en usamtidighedskonflikt mellem opkomsten af en moderne metahjerne og et forældet kulturoperativsystem, der er travlt optaget af at opdele verden i ondt og godt.
 
Sartre hævder, at mennesket er dømt til selvbevidsthed. Han mener, eller rettere jeg forstår hans udsagn som en påpegning af den smerte som en nyfødt selvbevidsthed påfører uskyden. Disse fødselsveer skal imidlertid ikke afholde os fra at træde ind i det syndefald, der kan føre os til nye højder og dybder i uskylden. Med et moderne opdateret kulturoperativsystem vil jeg derfor hævde, at metabevidsthed er det eneste der kan frelse os selv fra vor egen medfødte tåbelighed.


Med smil og venlig hilsen Gunnar Mühlmann

Feed back modtages gerne: gunnars@mail.com
 

For bevidsthedens højeste kognitive funktioner har det sværere med at være under pres.
Vågen bevidsthed elsker ro.
  

 
men vokser i ro
Alle meditationsretninger taler om vigtigheden af fred. I dette perspektiv bliver det klart hvorfor. Bevidstheden kan ikke tåle kroppens ufred. Den er evolutionært stadig så skrøbelig, at den kun kan vokse i stilhed i frihed fra kroppens (a)larm. Når den i stilhed, fred og ro har vokset sig stor og stærk nok til at tage et livtag med verden, så kan det som forudsætning kun ske i en tilstand af ubekymrethed og frygtløshed.

og aktiveres i livsleg

I never did a day's work in my life. It was all fun.
Thomas A. Edison

På samme måde som børn skaber bedre tegninger, hvis de ikke får belønninger for det eller bliver beordret til det, så virker bevidsthedens allerhøjeste funktioner bedst, når vi er i en tilstand af lykkeligt afslappet kreativt flow.
 
I hypervågen meditativ ikke-skelnen er du lykkens yndling. Appelsinen dratter lige ned i den intensiverede bevidstheds turban. Jeg kan ud fra egen erfaring sige, at tid og rum bøjer sig tjenende for et stærkt og vågent bevidsthedsfelt. Hvad man i ego-operativsystemet skal kæmpe for i spidsrod mellem ondt og godt, kommer flydende i leg til den, der selv er ubekymret flydende i en tilstand af intens hvilende vågenhed.


 

DET SUPERVÅGNE FLOW i Helligånden

I never did a day's work in my life. It was all fun.
Thomas A. Edison

Let the beauty we love be what we do
Rumi

God enjoys himself in all things.
Meister Eckhart

Et kendetegn på fremskridt i Meditation er, at du oftere og oftere uventet vil finde dig selv i en tilstand af lykkeligt flow. Dette flow opleves først under selve meditationen og spreder sig derefter ud i daglidagens gøremål i form af skabende spontan aktivitet. En anden måde at beskrive flow på er, at det er en tilstand, hvor den ydre og den indre person, i videre forstand alle den menneskelige organismes talrige og vidt forskellige operativsystemer har fundet et dybt ligevægtspunkt i en form for supervågen bevidsthed og opmærksomhed.
 
Som så mange andre ting i livet er meditativt flow ikke noget, vi kan opnå ved direkte at stræbe efter det. For det er ikke muligt at body builde bevidsthed. Kun ved at sigte højere når pilen sit mål.

Meditation sker, som jeg oplever og forstår det, som en spontan anstrengelsesfri flydende begivenhed i det indre kropsrum. Den sker af sig selv her og nu i viljeløshed og ledsages af en årsagsløs lykke. Inderne kalder denne helt særlige lykketilstand, hvor man sidder indsunket i sig selv uden at ville noget, for ananda.

Når du i passiv viljeløshed bliver mediteret fremfor at aktivt at meditere, bliver din krop en skueplads for en ufattelig bredspektet boblen af farver, følelser og energistrømme, der alle har det til fælles, at det er næsten umuligt at beskrive dem med ord. Der findes i teknikløs Meditation ikke to ens meditationer.

Meditation er ren kreativitet.
 
Meditation kan alene af den grund ikke basere sig på teknik, praksis eller øvelser. Paradokset er, at enhver hensigt om at meditere fjerner en fra Meditation. Hvis du har andet end et legende let forhold til meditative teknikker eller øvelser, ja så er mit site ikke noget for dig ... eller måske netop...
 
Hvordan kan man 'opnå' en sådan form for Meditation?
 
Lad mig allerede nu røbe hemmeligheden. Det er at være i viljeløs passiv sårbarhed.

Når et menneske først har overgivet sig til denne skabende ubekymrede flyden, så bliver det i stand til uden anstrengelse at arbejde langt mere effektivt end det menneske, der aser af sted på anstrengelsen smalle vej med belønningen forude og frygtens ånde i nakken.
 
Den anstrengte vej mellem gulerod og pisk forudsætter en polarisering mellem ondt og godt.
Her kæmper man for at undgå det onde og arbejder for at opnå det gode.
Den spontant kreative proces er i mindre grad afhængig af at polarisere livet i godt og ondt.

  
Med udgangspunkt i erfaringer fra mit indre kropslaboratorium vil jeg nu hævde:
 
Den spontane kreativitet og vor egen selvhelbredende intelligens er to forskellige udtryk for det samme vidunderlige kropsflow.
  
At vække og styrke dette indre flow er Meditations allervigtigste 'formål'. Meditation gør det ved at kultivere 'supervågenhed'. Uden en supervågen bevidsthed og opmærksomhed er den form for flow, jeg her taler om, ikke mulig. Det endnu ikke udviklede menneske sover selv i den vågne tilstand. For den endnu sovende er ego-operativsystemet at foretrække frem for flow. Flow uden supervågenhed er lig med kaos.
 
Opmærksomhed er brændstof
Intensiteten i det autonome kropsflow er direkte afhængig af, hvor meget brændstof det får. Dette brændstof er simpel opmærksomhed. Opmærksomhed skaber ikke blot en øget intensitet i det indre kropsflow. Den gør også dette flow intelligent. Denne autonome intelligens er intuitiv og vil på sigt være i stand til at overtage flere og flere livsopgaver og handlinger fra det gamle anstrengelsens operativsystem.
   
Det eneste man som mediterende behøver, er derfor at være til stede i opmærksomhed og bevidsthed.
 
Det betyder oversat til situationen med den førnævnte knude eller spænding, at man blot uskyldigt mærker den og er klar over den. Herefter vil den forsvinde, når timingen er rigtig, hvilket vil sige når du, som samlet bioenergetisk og psykologisk system har overskud til at møde den følelse, som knuden skjuler. Hvis vi aktivt og med viljesanstrengelse forsøger at fjerne emotionelle spændinger i vort indre, kan vi risikere at blive fragmenterede af dem og faktisk få det dårligere.

Bevidsthedsflow ud i verden
Det meditative feed back er ikke en statisk begivenhed. Det skaber en flod af nuancerede følelser, der igen afstedkommer spontane kreative handlinger i verden.
    
Kreativ skabelse er et kendetegn på en kultiveret bevidsthed og opmærksomhed, der netop ikke findes i den østlige version af Meditation, der ser depersonalisering som en god ting. Det er imidlertid ikke muligt at interagere med verden uden en identitet.
Kreativ handling i flow er derfor kendetegn på et nyt operativsystem hvor det dynamisk individuelle indtager en central plads i den bevidste opmærksomheds cockpit. 
 
Det, ikke at gøre noget inde i sig selv, medfører her spontan kreativ handling i den ydre verden.

Indre opmærksom passivitet skaber spontan ydre handling.

Anstrengelsesløs intelligent handlekraft
Den ydre person gør ting. Den opnår handlekraft gennem anstrengelse.
  
Den indre person har også handlekraft, men denne handlekraft er instinktiv og spontan.
Her er ingen anstrengelse involveret. Den indre persons handlinger er autonome, lige fra den måde hår og negle gror på til vort hjerteslag og vor fordøjelse. Andre aktiviteter, som f.eks. åndedræt og sex ligger i området mellem vilje og ikke-vilje. I samme område ligger vor medfødte evne til Meditation og alle de vidunderlige hemmeligheder, der er skjult her.

Tal før du tænker!
Tanke, ego og kontrol hænger sammen. For den, som er fri fra tanke- og egokontrol, bliver alle handlinger instinktivt spontane, ja faktisk så hurtige, at man på en måde bliver ukendt for sig selv. Den, der er sig selv, kan ikke kende sig selv. At kende sig selv kræver afstand.
At kontrollere sig selv kræver tid. Det er derfor stærkt selvkontrollerede mennesker ofte er en smule langsomme i deres adfærd.
 
Man kunne nu med rette indvende. At handle instinktivt med færre tanker... Er det ikke en tilbagevenden til en dyrisk tilstand? Jo, på en måde er det.

Den store forskel er opmærksomhed. 
Kultiveret opmærksomhed forvandler det såkaldte freudian slip til spontan intelligens.
 
Når den meditativt kultiverede og krystalklare opmærksomhed får direkte kontakt med den indre følekrop, så opstår der en intuitiv og spontan intelligens, som er direkte forbløffende, ja, næsten mirakuløs. Denne intelligens er flydende, kreativ og er i stand til at foretage overraskende kvantespring mellem virkeligheder, på en måde det stakkels lille kontrolego aldrig vil fatte. At man kun kan komme hertil ved intet at gøre er tilmed en ufattelig provokation af den kontrolinstans inde i os, der gennem så mange slægtled har spist sit brød i sit ansigts sved.
  
Når den meditativt kultiverede opmærksomhed møder den indre følekrop, reagerer kroppen ved at lave underlige krumspring som en ung hest, der for første gang kommer ud på en eng med frisk forårsgræs.
  
Spontan handling uden opmærksomhed er dyrisk.
Spontan handling i opmærksomhed er menneskehedens nye bevidsthedsmæssige mulighed.
 
Stram dig nu an. Tag dig sammen!
Selve ordet anstrengelse associerer til muskelkraft. Det er musklerne, der først og fremmest aktiveres i en anstrengelsesproces. Derved bliver de klar til at rydde den byrde af vejen, som den ydre person har besluttet sig for at fjerne. Musklerne har imidlertid to kommandocen-traler.

Når den indre person selv styrer muskelaktiviteten som f.eks. i sex, i blind aggression eller andre rent instinktive handlinger, så er der ingen anstrengelse involveret.

Når kommandovejen går fra den ydre til den indre person, opstår der anstrengelse.
 
Selve fænomenet 'anstrengelse' peger på en friktion mellem den indre persons grundliggende autonome liv og den ydre persons diktater ud fra analytisk indsigt i det nødvendige. Den ydre person forsøger med sit fornuftige operativsystem at overskive den indre persons mere instinktive føleoperativsystem. Den indre person lader sig imidlertid kun modvilligt motivere, når den ydre person dikterer den, hvad den skal gøre. Den ydre person, i videre forstand den yderste og mest udviklede del af hjernen sender budskaber via neuroner ned i kælderetagen hvor de artshistorisk mere primitive dele af hjernen som en form for proletariat tvinges til at udføre de opgaver den neocortexiale hersker har påbudt dem at udføre.
 
Anstrengelse er set i dette lys et biprodukt, en form for udstødning fra en dårlig justeret motor. Den skabes ud af den friktion, der er mellem kroppens indre og ydre operativsystemer.

Den indre persons modvillighed over for at adlyde den ydre persons diktater er roden til al anstrengelse.
 
Af selvsamme grund fungerer viljesansporet Meditation ikke.
Den indre person gider ikke meditere, blot fordi den ydre har været på et kursus.
  
Den indre person i kreativt føleflow
Spontan Meditation opstår, fordi det grundliggende er dejligt at være indfoldet i sig selv.
Jeg vil her vove at hævde, at der ikke findes noget mere behageligt og lystbetonet end at være indsunket i sig selv i et meditativt flow.
 
Derfor elsker den indre person at meditere.
Det sker af sig selv. Det sker her og nu. Det føles godt.
 
Hvor sex er sensuelt, så er Meditation en sansuelt oplevet proces.
Begge fænomener er baseret på lysprincippet og begge forudsætter, at man giver slip på kontrollen.
  
Det er lysten, der driver værket
Umiddelbar behovstilfredsstillelse, i videre forstand lyst og leg er vigtige ingredienser i motiveringen af vort indre mig. Når meditationen sker som en flydende begivenhed i det indre kropsrum, samarbejder den indre person med denne følelse i opmærksomhed.
 
Meditation er ikke en rutine, en praksis. Det er en kreativ akt.
  
Det spontane meditative feed back
Den indre person føler. Dens selvrefererende system består af opmærksomhed.
Følesansen er vort største og vigtigste organ. Den sørger for sansningen i overfladehuden, og meget vigtigere: Den registrerer det ufatteligt varierede hav af sansninger i den indre krop.
Den spontane meditation opstår som et feed back mellem en ren og klar opmærksomhed og kroppens indre energetiske liv. Dette point of no return kan sammenlignes med, at du tager en mikrofon op foran en højttaler og så skruer op for indgangsfølsomheden, indtil mikrofonen går i selvsving med højttaleren. På samme måde er Meditation en tilstand hvor kroppens sansninger forstærker sig selv i opmærksomhedens loop.

Meditation og legende kreativitet
Ud over dette meditative metasyn er det min personlige livserfaring at Meditation også gøder ens kreative sider. Leg og kreativitet er tæt forbundne, hvilket betyder at man ikke kan være kreativ hvis man er for alvorlig. En afslappet og humoristisk grundfølelse giver den bedste legeplads til vort indre barns boblende ideer. Barnet i os ser erfaringsløst ikke de begrænsninger der gør at humlebien ikke kan flyve.
     
Lad mig afrunde med en lille omskrivning af et berømt Nietzsche citat: Man må have stilhed i sig for at kunne føde en dansende stjerne. Under Meditation og især lige efter Meditation er ideelle tidspunkter til at give plads til nye og 'skøre' ideer. En enkelt ny og frisk idé kan frelse os fra de konfliktsituationer og det unødvendige arbejde der ellers lå og ventede på os.   

Fra ego til kernepersonlighed i flow
Meditation.dk anbefaler imidlertid ikke
Jihad mod ego-nissen. Det vil bare få den til at vokse. Nissen skal kvæles i venlighed. Uden et 'jeg' kunne vi i øvrigt slet ikke eksistere. Et i humor og meditativ selverkendelse gennemlyst ego forsvinder ikke. Det bliver i stedet transformeret til kernepersonlighed, til essens. Et ego er en jeg-personlighed der ikke kan give slip på magten over dig. Et ego er et jeg der har overskredet sidste salgsdag.

Meditation forvandler egoet fra at være en mur til at blive en flod. Det Meditative 'jeg' er i flow. Det er ikke selvhøjtideligt. Det lærer hele tiden ved at se sine egne fejltagelser, og det er en rigtig vandhund der elsker at bade med andre i livshavets rensende vande. Meditativ selverkendelse fjerner falske selvbilleder og hjælper os med at blive ét med vores
kernepersonlighed.


Nyd og flyd...

Som nævnt i afsnittet om konfliktløsning, frisætter den autentiske kommunikation energi. Det er simpelt hen uøkonomisk spild af energi at navigere sit liv efter et egos direktiver.  Egoet skal nemlig i modsætnng til kernepersonligheden hele tiden bruge energi på at opretholde sine falske selvbilleder.

 

MÆRK OG VID I FLOW

My master has revealed to me
The mirror within my own body;
Now I'll sing and dance in ecstasy.
Mirabai

At blive til en sjælesurfer forudsætter at man opgiver egooperativsystemets alt for langsommelige og stive kontrol. Den, der hele tiden skal kontrollere, bliver kastet af surfboardet. Der findes imidlertid en højere form for 'kontrol', en kontrol som er en integral
egenskab i en potenseret bevidsthedstilstand uden for mange, men til gengæld væsentlige tanker.
I denne højere bevidstheds operativsystem er der ikke plads til nogen gøren eller anstrengelse. Alt sker af sig selv i et organisk livs der er sin egen årsag, der skaber sig selv i højere og højere former for orden alt efter bevidsthedens klarhed og intensitet.
 
Lad mig give et down to earth eksempel på hvorledes bevidstheden og opmærksomheden af sig selv skaber orden. Jeg gik med sandaler i storbyen New Delhi. Jeg gik over en stærkt befærdet vej og var så travlt optaget af at undgå at blive kørt ned at jeg ikke lagde mærke til at kantstenen var dobbelt så høj som kantsten i Delhi normalt plejer at være. Jeg jog derfor storetåen ind kanstenen og fik derfor et sår der senere gik betændelse i. Hvis jeg havde været en smule mere klar i mit opmærksomme bevidsthedsfelt, så havde jeg løftet foden 10 cm højere og havde dermed undgået kaos i storetåen.
 
De to nøgler der i fællesskab gør os til surfere af sjælen er:

opmærksomhed  og bevidsthed

At mærke og vide er det simpleste og enkleste man kan gøre som menneske.
Måske er det derfor det ofte føles vanskeligt at lære at meditere.... det er simpelthen for enkelt...
Vores sind forestiller sig en lang anstrengende rejse på vej til krukken med guld for enden af regnbuen. Den bedste meditation opnås imidlertid ved uskyldigt og anstrengelsesfrit at:

mærke den indre krop med opmærksomhed
vide at det sker i bevidsthed


Synd og skam
Hvis vi som Adam og Eva ser os selv, vor egen nøgenhed, i et første lag af spirende metabevidsthed taget som kvasi-gidsel af en arrig og fordømmende patriark, så er det ikke godt. Metabevidsthed skal befries fra Jahve for for at blive i stand til at slå sine sejl fuldt ud.
 
En af dårlig samvittighed kontamineret metabevidsthed ser jeg mest af alt som en historisk udviklingsfase, som en usamtidighedskonflikt mellem opkomsten af en moderne metahjerne og et forældet kulturoperativsystem, der er travlt optaget af at opdele verden i ondt og godt.
 
Sartre hævder, at mennesket er dømt til selvbevidsthed. Han mener, eller rettere jeg forstår hans udsagn som en påpegning af den smerte som en nyfødt selvbevidsthed påfører uskyden. Disse fødselsveer skal imidlertid ikke afholde os fra at træde ind i det syndefald, der kan føre os til nye højder og dybder i uskylden. Med et moderne opdateret kulturoperativsystem vil jeg derfor hævde, at metabevidsthed er det eneste der kan frelse os selv fra vor egen medfødte tåbelighed.


Med smil og venlig hilsen Gunnar Mühlmann

Feed back modtages gerne: gunnars@mail.com
 

For bevidsthedens højeste kognitive funktioner har det sværere med at være under pres.
Vågen bevidsthed elsker ro.
  

 
men vokser i ro
Alle meditationsretninger taler om vigtigheden af fred. I dette perspektiv bliver det klart hvorfor. Bevidstheden kan ikke tåle kroppens ufred. Den er evolutionært stadig så skrøbelig, at den kun kan vokse i stilhed i frihed fra kroppens (a)larm. Når den i stilhed, fred og ro har vokset sig stor og stærk nok til at tage et livtag med verden, så kan det som forudsætning kun ske i en tilstand af ubekymrethed og frygtløshed.

og aktiveres i livsleg

I never did a day's work in my life. It was all fun.
Thomas A. Edison

På samme måde som børn skaber bedre tegninger, hvis de ikke får belønninger for det eller bliver beordret til det, så virker bevidsthedens allerhøjeste funktioner bedst, når vi er i en tilstand af lykkeligt afslappet kreativt flow.
 
I hypervågen meditativ ikke-skelnen er du lykkens yndling. Appelsinen dratter lige ned i den intensiverede bevidstheds turban. Jeg kan ud fra egen erfaring sige, at tid og rum bøjer sig tjenende for et stærkt og vågent bevidsthedsfelt. Hvad man i ego-operativsystemet skal kæmpe for i spidsrod mellem ondt og godt, kommer flydende i leg til den, der selv er ubekymret flydende i en tilstand af intens hvilende vågenhed.


Sjælens Sommerfugl
Hjertet føler i opmærksomhed, at vi er alt.
Forstanden erkender i bevidsthed, at vi er intet.
 
Mellem disse to poler, på grænsen af eksistens og ikke-eksistens, i balancepunktet mellem krop og ånd svæver det kostbareste af alt, det unikt individuelle i sin sjælelige essens.

Hvad holder denne sommerfugl på vingerne?

Det gør supervågenhedens spejlende lys.

Jeg siger nu: Som Sjælens skrøbelige Sommerfugl er du Vejen, Sandheden og Livet.
 
Mange mennesker vil sikkert blive provokerede af dette udsagn.
Meister Eckhart blev dømt skyldig af inkvisitionen på grund af følgende udtalelse:
 
Hvad der er sandt om Jesus Kristus, er sandt om ethvert godt og gudhengivent menneske
.
 
Vil han blive dømt i dag? Det er op til dig.
 
Moder Jords frygtelige styrke
Billedet til venstre forestiller Gudinden Kali og Guden Shiva.
Kali danser oven på den passive Shivas krop.

Vi er her langt fra Sommerfuglens harmløse og skrøbelige uskyld.
Ikke desto mindre vil jeg med en tolkning af denne illustration fra Indien antyde sommerfuglens styrke.
 

Kal betyder sort. Kali er i den forstand universets mørke ukendt-hed. Hun er hvad C.G.Jung kalder Mater Saeva Cupidinum, de frygtelige lidenskabers altopslugende liv-moder. Hun er det voldsomme aspekt af den urkilde, den universets urstyrke, der fødende animerer alt i kraft af dødens tyngdekraft.
 
Kali er den menneskelige sjæls galaktisk sorte og livgivende hul.

Kali dans på den besejrede Shiva

Shiva, set som det aktivt handlende mandlige princip, er her ubevægelig. Han er i den forstand det maskuline anstrengelsesbaserede ego-operativsystem, der her er sat skakmat.
 
Når vi holder op med at anstrenge os i handling, og som Shiva giver op, så kommer hvad vi umiddelbart frygter som døden, i denne sammenhæng universets farligt feminine, mørke og ukontrollable handlekraft. Det er den, der animerer alt fra galaksernes dans om hendes sorte livmoderlige hul til det liv i os, der som fordøjelse og hjerteslag og forelskelser ligger uden for vor aktive viljes domæne. For at Kali kan genføde et nyt kosmos ud af sin retrokaulsale livdødmoder, må Shiva ofre sig selv til Kalis kaos.
 
Den bevidste Shiva og den opmærksomme Kali
Shiva er i Indien symbolet på bevidstheden. I min optik er Kali heroverfor den indre opmærksomheds moder. Umiddelbart bringer kultiveringen af indre opmærksomhed os i kontakt med kroppens hidtil skjulte frygt og smerte. I den frygtelige kocktail af mangel på kontrol og mødet med kroppens skjulte traumer vil Kali i første omgang ses som dødens skarprettende Engel. Først efter at kontrolegoets hoved er hugget af, bliver hun til den gode moder jords af sig selv skabende og livgivende urkilde.