Hvad er Meditation

Meditationsteknikker

Meditationsmusik

Videnskabelige Links

Åndelige Inspiratorer


Meditation og Bevidsthed

I. Bevidsthed & evolution

II. Hvad er opmærksomhed
III. Kroppens indre landskaber
IV. Hvad er bevidsthed
V. Tankeoperativsystemet
VI. Usamtidige styresystemer

VII. Bevidsthedens frigørelse
 
Den indre og den ydre person
Det sensitive nervesystem

Den indre og den ydre person
Den ydre person og kontrolsamfundet
Kun den indre person kan meditere

   
Sjælens Sommerfugl
Det hellige sår
Det supervågne flow
Sjælens Sommerfugl
       

 
Meditation - historie, filosofi & videnskab
Meditation og religion
Meditation, videnskab og filosofi
Sekter på samfundets rand
Jeg'ets udviklingshistorie
Meditation og metabevidsthed
Hvor kommer Meditation fra?
Jesus i Buddhas fodspor

Spørgsmål til Meditation

Er meditation en mirakelkur?
Er det narcissistisk at meditere?

Meditative visioner

Den mirakuløse fraktale bevidsthed
Gud ønsker at blive Menneske

Singularitet, Meditation og Entheogener
På vej mod en ny Ånd
 





Denne tekst skrev jeg
i midten af 90erne.

Mit syn har flyttet sig
meget siden da. Jeg er blevet
langt, langt mere optimistisk
på åndens vegne, end denne
tekst giver udtryk for!

Ikke desto mindre
synes jeg  teksten
har et formål, idet man
i længere perioder i sit
meditative liv kan føle det
som bliver udtrykt i
denne tekst.

 
ER MEDITATION EN MIRAKELKUR?

God enjoys himself in all things.
Meister Eckhart

Er Meditation en mirakelkur?
Lad mig med 35 års erfaring i meditation svare på spørgsmålet så godt jeg kan.
 
Ja... Meditation er en mirakelkur... men på en helt anden måde end jeg oprindelig forestillede mig, da jeg i sin tid begyndte at meditere.
 
Som Medicin kan Meditation ikke levere det solskinsliv i evig balance som guruer, wellness og anti-stress profeter oftest reklamerer med. 
 
De fleste vil i forbindelse med daglig praktiseret meditation opleve lange perioder med en stærk lykkefølelse, der til tider næsten synes helt at ophæve livets skyggesider. Men før eller siden forsvinder denne lykkefølelse og mange holder her i skuffelse op med at meditere. 
  
Jeg ved godt, at dette udsagn ikke vil sælge billetter i en tid, hvor drømme om det perfekte liv, et liv uden stress, konflikt eller smerte er det de fleste stræber efter.
 
Jeg browsede forleden på nettet ind på en flot designet hjemmeside henvendt til erhvervslivet med et udbud af forskellige antistresskurser. Sitet havde en interaktiv stresstest med 25 spørgsmål. Jeg klikkede nej til 24 af spørgsmålene og ja til et spørgsmål om jeg ind i mellem blev vred. Stresstesten meldte derefter tilbage at jeg var i overhængende fare for at få stress og burde gøre noget ved det - underforstået: melde mig til et af firmaets kurser.
  
Den psykologisk terapeutiske wellnesskultur opfatter livets nedture som noget, der kan og bør terapeutiseres væk. Livets skyggeside er et fremmedlegeme, en sygdom, der bør kureres. Med de rette indsigter, positiv tænkning, den gode traumeforløsning, psykoterapi, massage, coaching og/eller mindfullness opløses det negative og efterlader os i en tilstand fri fra konflikter på livets solside. Wellnesskulturen er en fortsættelse af lykkepillekulturen der benægter den berettigede tilstedeværelse af naturlig livssmerte.
 
Det perfekte, liv hvor livets pendul evigt opholder sig i solsiden, er en urealistisk lykkedrøm.
 
Faktisk skaber denne drøm unødvendig lidelse. På lang sigt giver denne virkelighedsflugt eller rettere, virkelighedskontrol, tømmermænd.
Alt hvad man forsøger at undgå har det med at vende dæmonisk tilbage.
Med inspiration fra Heidegger ser jeg livets smertefulde oplevelser, ikke som noget der skal terapeutiseres eller mediteres væk, men som noget der kun 'overvindes' gennem total accept.

Vi kan og bør ikke undgå smerte for enhver pris, men i stedet tage den på os som et livsvilkår.
 
Mellem terapi og eksistentialisme
En af de uundgåelige rejser ved at (op)leve i en menneskekrop er vandringen gennem livets årstider og skiftende vejr. Et liv uden smerte er ensbetydende med et liv uden glæde. At leve som menneske er at leve med smerte såvel som glæde.

Et gammelt dansk ordsprog siger:
Det er ikke hvordan man har det der er afgørende. Det er hvordan man tar det.
Meditation kan i denne sammenhæng være værdifuld - ikke til at få det bedre, men at ha mere overskud til ta det bedre.
 
At træde eksistentielt i karakter betyder her for mig, at man accepterer dette grundvilkår.
Meditation er efterfølgende at søge ind i det centerpunkt i en selv, hvorfra alle dualiteter
modtages i samme positive grundstemning. Meditation er at slå rod i den indre lykkekilde hinsides den ydre verdens skygger og lys. Fra denne rod vokser vi som træer ud i verden i al slags vejr.

Meditation skaber ikke nødvendigvis balance, men skaber i stedet balance i livets vidunderlige disbalance. Meditation medfører ikke evig ydre lykke, men baner, sammen med erkendelsen og accepten af livets dualitet, vejen for en permanent indre lykke. Denne indre lykkeforbindelse til ens kilde, til ens kernepersonlighed, til sjælen om man vil, kan du paradoksalt nok 'være' selv når du er sur eller trist eller vred. 
  
Meditation er harmoni hinsides harmoni og disharmoni.

Bind lige kamelerne
Et sufihistorie beretter om en gruppe ekstatiske sufier som dansede rundt om aftenbålet i ekstase og sang: Alt er guds vilje. Vi overgiver os til denne vilje.
Næste dag var deres kameler løbet bort.
Sufierne siger derfor: Det er rigtigt at alt er guds vilje...., men husk lige selv at binde kamelerne.
 
Den meditativt eksistentielle accept af verdens dualitet kan, som sufihistorien antyder, også blive til en sovepude, hvor blind overgivelse fører til at forhold som kunne og burde ændres ikke bliver ændret. Millioner af fattige i Indien er lykkelige, netop fordi de eksistentielt har accepteret livets smerte og elendighed. Vi i vesten er derimod kommet videre fordi vi ikke blindt accepterede livet som det udspillede sig foran vore næser.
 
Der er stadig masser af plads til at gøre noget. Terapi, wellness og meditation er udmærkede redskaber, blot man ikke forestiller sig at målet er at undgå eller fjerne livets nedture.
  
At 'være' ro midt i et konfliktfyldt og travlt liv der indimellem bringer pulsen og de koleriske safter op ligger imidlertid langt fra vore forestillinger om det meditative menneske i total ydre balance.
 
En indisk mester sagde: Du kan ikke frigøre dig selv. Du kan kun blive fri fra dig selv.
 
For mig er det først og fremmest her i denne frihed fra sig selv at Meditation er en mirakelkur.
 
Når det så er sagt vil meditation også - men kun som et biprodukt medføre mere 'solskin', så vi har rum, tid og vejr til at nyde blomsterne i vejkanten.

Så derfor vil jeg endnu engang svare på spørgsmålet om Meditation er en mirakelkur.

Ja... Meditation er en mirakelkur... og helt på den måde jeg oprindelig forestillede mig, da jeg i sin tid begyndte at meditere.
 
Men lad være med at stræbe efter denne lykke. Den ligger uden for kontrolmenneskets domæne.
 
Husk derimod at glemme den... Så kommer den af sig selv.
 
 
Mvh Gunnar Mühlmann