|
ER MEDITATION EN MIRAKELKUR?
A life of rest and peace in God is good;
a life of pain in patience is still better;
but to have peace in a life of pain is best of all.
Meister Eckhart
Er Meditation en mirakelkur?
Lad mig med 30 års erfaring i meditation svare på spørgsmålet så
godt jeg kan.
Ja... Meditation er en mirakelkur... men på en helt
anden måde end jeg oprindelig forestillede mig da jeg i sin
tid begyndte at meditere.
Som Medicin kan Meditation ikke levere det
solskinsliv i evig balance som wellness og anti-stress
profeterne reklamerer med uden på flasken. De fleste vil i
forbindelse med daglig praktiseret meditation opleve lange
perioder med en stærk lykkefølelse der til tider næsten synes
helt at ophæve livets skyggesider. Men før eller siden
forsvinder denne lykkefølelse og mange holder her i skuffelse op
med at meditere: den lovede vare, det evige solskin, blev jo
ikke leveret!
Jeg ved godt at dette udsagn ikke
vil sælge billetter i en tid hvor drømme om det perfekt liv,
et liv uden stress, konflikt eller smerte sælges on-line med et
enkelt klik.
Jeg browsede forleden på nettet ind på en flot designet
hjemmeside henvendt til erhvervslivet med et udbud af
forskellige antistresskurser. Sitet havde en interaktiv
stresstest med 25 spørgsmål. Jeg klikkede nej til 24 af
spørgsmålene og ja til et spørgsmål om jeg ind i mellem blev
vred. Stresstesten meldte derefter tilbage at jeg var i
overhængende fare for at få stress og burde gøre noget ved det -
underforstået: melde mig til et af firmaets kurser.
Mellem terapi og eksistentialisme
Den psykologisk terapeutiske wellnesskultur opfatter
livets nedture som noget der kan og bør terapeutiseres væk. Livets
skyggeside er et fremmedlegeme, en sygdom der bør kureres. Med
de rette indsigter, den gode traumeforløsning, psykoterapi,
massage, coaching eller meditation opløses det negative og
efterlader os i en tilstand der er konfliktfri.
Men det perfekte liv hvor livets pendul evigt opholder sig i
solsiden er en urealistisk lykkedrøm.
Faktisk skaber denne drøm unødvendig lidelse.
En af de uundgåelige vilkår ved at (op)leve i en menneskekrop er
vores vandring gennem livets årstider og skiftende vejr.
Et liv uden smerte er ensbetydende med et liv uden glæde. At
leve som menneske er
at leve med smerte såvel som glæde.
At træde eksistentielt i karakter betyder her for mig at man
accepterer dette grundvilkår.
Wellness kulturen
er i denne sammenhæng en fortsættelse af lykkepillekulturen der
benægter den berettigede tilstedeværelse af smerte. På lang sigt
giver denne virkelighedsflugt tømmermænd, idet alt hvad man
undgår så at sige dæmonisk vender tilbage. Med inspiration fra
Heidegger ser jeg livets smertefulde oplevelser ikke som noget
der skal terapeutiseres eller mediteres væk, men som noget der
kun 'overvindes' gennem total accept.
Vi kan og bør ikke undgå smerte for enhver pris, men i
stedet tage den på os som et livsvilkår.
Den eksistentielle holdning kan imidlertid også blive til en
sovepude, hvor blind accept fører til at forhold som kunne
og burde ændres ikke bliver ændret. Millioner af fattige
i Indien er lykkelige, netop fordi de eksistentielt har
accepteret livets smerte og elendighed. Vi i vesten er
derimod kommet videre fordi vi ikke blindt accepterede livet som det udspillede sig
foran vore næser.
Der er stadig masser af plads til at gøre noget. Terapi,
wellness og meditation er udmærkede redskaber, blot man ikke
forestiller sig at målet er at undgå eller fjerne livets
nedture.
Et gammelt dansk ordsprog siger:
Det er ikke hvordan man har
det der er afgørende. Det er hvordan man tar det.
Meditation kan i denne sammenhæng være værdifuld - ikke til at
få det bedre, men at ha mere overskud til ta det
bedre.
Meditation skaber ikke nødvendigvis balance, men skaber i stedet
balance i livets vidunderlige disbalance. Meditation medfører
ikke evig ydre lykke, men baner, sammen med erkendelsen og
accepten af livets dualitet, vejen for en permanent indre lykke.
Denne indre lykkeforbindelse til ens kilde, til ens
kernepersonlighed, til sjælen om man vil, kan du paradoksalt nok
'være' selv når du er sur eller trist eller vred.
Meditation er harmoni
hinsides harmoni og disharmoni.
At 'være' ro midt i et konfliktfyldt og travlt liv der
indimellem bringer pulsen og de koleriske safter op ligger
imidlertid langt fra vore forestillinger om det meditative
menneske i total ydre balance.
En indisk mester sagde: Du kan ikke frigøre dig selv. Du
kan kun blive fri fra dig selv.
For mig er det først og fremmest her i denne frihed fra sig
selv at Meditation er en mirakelkur.
Når det så er sagt vil meditation også - men kun som et
biprodukt medføre mere 'solskin', så vi har rum, tid og vejr til
at nyde blomsterne i vejkanten.
|
