Hvad er Meditation

Meditationsteknikker

Meditationsmusik

Videnskabelige Links

Åndelige Inspiratorer


Meditation og Bevidsthed

I. Bevidsthed & evolution

II. Hvad er opmærksomhed
III. Kroppens indre landskaber
IV. Hvad er bevidsthed
V. Tankeoperativsystemet
VI. Usamtidige styresystemer

VII. Bevidsthedens frigørelse
 
Den indre og den ydre person
Det sensitive nervesystem

Den indre og den ydre person
Den ydre person og kontrolsamfundet
Kun den indre person kan meditere

   
Sjælens Sommerfugl
Det hellige sår
Det supervågne flow

Sjælens Sommerfugl
 

 
Meditation - historie, filosofi & videnskab
Meditation og religion
Meditation, videnskab og filosofi
Sekter på samfundets rand
Jeg'ets udviklingshistorie
Meditation og metabevidsthed
Hvor kommer Meditation fra?
Jesus i Buddhas fodspor

Spørgsmål til Meditation

Er meditation en mirakelkur?
Er det narcissistisk at meditere?

Meditative visioner


Den mirakuløse fraktale bevidsthed

Gud ønsker at blive Menneske

Singularitet, Meditation og Entheogener
På vej mod en ny Ånd
 


 

 
DET HELLIGE SÅR
                                                 

Det, der giver lys, må udholde at brænde.
Victor Frankl

Kuren mod smerte ... er smerte
Rumi

Når hjertet græder over det, som det har mistet,
ler ånden over det, som den har fundet.
Anonym Sufi-aforisme

Det perfekte og smertefrie liv
Vi lever i en wellnesstid, hvor ubehag og smerte ses som et tegn på fallit.
Vi er dygtige, succesfulde og gerne bedre end de fleste - både privat og på arbejde, men især på facebook. Jeg oplever ofte især unge som 'villet positive'. Deres overlevelsestrategi er at udstille glade ansigter
på de sociale medier. Her dokumenterer de deres perfekte festliv i form af digitale avatarer, så de til sidst selv næsten begynder at tro på det. Lejede engang et værelse ud til en ung mand. Han havde over 600 venner på facebook, men havde i de to år han boede her, så få besøg, at det kunne tælles på én hånd.
 
Også som ældre er vi med i kædedansen omkring det glade liv med det daglige glas vin eller tre. Fra mine mange år som rejseleder i den tredje verdens lande kender jeg alt for godt det grå guld. Disse i øvrigt søde mennesker bliver ofte desperate, hvid de ikke kan få, gerne en halv flaske vin til aftensmad. Dertil kommer frokostøllen.
 

Overspringshandlingerne er utallige. Vi er omgivet af kulturproteser designet til alle livsaldre, der som gangstativer hjælper os med at flygte væk fra vort livs femstjernede hospitalsgange.
 

Den samme vej bort fra os selv vandres passivt siddende i selskab med ligegyldige TV-serier, konversation uden indhold, eller med menneskets bedste ven, smartphonen.
 
Jernmænd på flugt
Selv sport kan bruges til denne virkelighedsflugt, hvor ekstremsportens jernmænd løber væk fra deres indre ubehag. For enden af denne fitnesstunnel er der ikke lys... kun en ny tunnel med et nyt adenalinkick. En passant... man forholder sig til smerte i ekstremsport... et glimt af erkendelse? Her er mantraet no pain, no gain. Imidlertid er smerten her under jeg'ets totale kontrol og derfor ikke interessant i denne sammenhæng.

  
Prøv at være al.ene
Hvad flygter du fra? Hvis du ikke ved det, så prøv at være - al.ene med dig selv - uden elektronik, cigaretter, hash eller øl i nærmeste rækkevidde. Hvis du som ung fester igennem hver eneste weekend, så vil der ikke gå mange år, før du vil føle dig rastløs og ensom, selv når du er sammen med andre mennesker.
 
Du ved det jo godt selv
Dog er jeg temmelig sikker på, at det jeg her skriver, har du, der har givet dig tid til at komme så langt i teksten, allerede vidst i lang tid - for ingen, jeg gentager, ingen får lyst til at flygte indad i Meditation, der ikke er klar over, at alle genveje til indre ro er omveje og at de ydre flugtveje ender i blindgyder.
 
Med inpiration fra Slavoj Zizek: Vi er ankommet til kynismens tidsalder, hvor vi på trods af, at vi har gennemskuet verdens absurditet og uretfærdighed, alligevel i en form for kynisk 'glad' nihilisme fortsætter med at investere aktier i våben eller fossilt brændstof.
Vor tids massive forbrug af medicin, alkohol, stoffer og elektroniske medier gør det lettere for den moderne kyniker at udholde sit alt for selvgennemskuede liv. Vi fester som i middealderens pesttog, hvor folk vidste, at løbet var kørt.
   
Derfor er der i grunden intet nyt i ovenstående tekst... Den tjener blot som en indledende reminder på følgende:
 
Nej.. Dit liv er ikke så fedt som du selv og din omgangskreds avatarer forsikrer hinanden om. Og du ved det godt selv. Dine FB-venner ved det også.
 
Det gode er som sagt, at du godt ved det.

For hvad man ikke kender, kan man ikke lave om på.

 
En enkelt øl i ny og næ skader naturligvis ikke, ligesom alle de andre proteser, vi har skabt omkring os heller ikke skader ved et bevidst og moderat brug. Imidlertid vil al den adfærd, der bliver til grundliggende livsgentagelser, have en afgørende indflydelse på vort liv. Små handlinger, selv i form af ubetydelige tanker kan som dråber fra en utæt vandhane føre til en stor efterregning.
 
Hvad det er vi flygter fra, skulle stå klart nu. Det er ubehagelige følelser, som de sanses i vores krop. Vi flygter som dyr fra smerte. Selv Buddhas første fire læresætninger er en anvisning på, hvorledes man kan undgå smerte.
Vi har været på denne flugt, siden vi var ringorme. Den eneste forskel på os og ormene er, at vi nu har udviklet en enorm hjerne, der med tanker som overlevelsesstrategier gør flugten langt mere avanceret og kompliceret. Flugtens former moduleres for hvert trin op af af evolutions- og kulturstigen.

Meditation kan derfor i min optik forklares som en ren vulgærdarwinistisk overlevelseshandling. Når vi ikke længere kan finde en løsning på vores accellererende nihilistiske livssmerte, er den eneste løsning at udskifte den bevidsthed, der har skabt problemerne med en ny og bedre: Survival of the fittest ... consciousness.
 
Kun en radikalt ny form for supervågen bevidsthed kan som operativ system håndtere de problemer vor gamle søvnbevidsthed har skabt.
 
Meditation er derfor ikke det hårdt tilkæmpede svar, der kan løse vore problemer. Meditation er det uforudsigelige og uventede svar, der opstår spontant, når vi opgiver at løse dem, fordi vi har indset, at vi ikke kan løse dem.
 
I den meditative accept af dette kaos genfødes Nietzsches dansende stjerne.

Meditation er at overgive sig til eksistensens fraktalmatematiske urværk.
Her opstår spontant en ny orden - men først når det indre kaos har nået den lodrette linie i andengradsligningen.

At acceptere dette kaos er ikke let. For det indebærer accept af lidelse.
 
 
NÅR VI FLYGTER FRA SMERTEN, FLYGTER VI OGSÅ FRA SJÆLEN

A life of rest and peace in God is good;
a life of pain in patience is still better;
but to have peace in a life of pain is best of all.
Meister Eckhart


 
Som det vidunderlige citat af C. G. Jung peger på, så finder vi ikke vor sjæl uden smerte.
 
Jeg hævder nu, at den indre menneskelige sjæleblomst visner, hvis den overvandes i
en ensidig forbrugsfest i positive følelser. For uden tid til at føle ubehag kommer vort sinds sundhedspendul til at opholde sig for unaturligt længe i solsiden.
 
Derfor bliver vor tids perfekte og glade liv også let til overflade i ulidelig lethed. For når vi flygter fra smerten, så flygter vi også fra sjælen.

Hvad er sjælen? For mig er sjælen det levende hologram af enkel skønhed, der viser sig, når den menneskelige bevidsthed koherent som et laserlys iagttager verdens i sig selv absurde og uforståelige inteferensmønstre.

For at vores bevidsthed kan opnå tilstrækkelig koherens til at finde et tredimensionalt svar på de eksistentielle spørgsmål, der ikke har nogen løsning på det todimensionelle plan, de blev formuleret i, må lidelse og mørke være lyset og glædens ligeværdige partner. Meditation starter og slutter derfor i den simple ting, at vi dag ud og dag ind gør os ligeså gode venner med negative følelser, som vi er med positive følelser.
 

Hvordan kan jeg nu være sikker på, at livet er perfekt og ikke er uretfærdigt over for netop mig? I mit tilfælde må jeg sige, at jeg ikke var i stand til med mit intellekt at gennemskue, om verdens samlede sum af dynamisk uendelig interaktion i sin strøm gennem mig var ond eller god.
 
Derfor valgte jeg at se den som perfekt.
 
Ja.. alt er valgt såre godt og hver gang jeg taber, så vinder jeg en
kropslig livserfaring og dermed en kostbar dybde i min sjæl, som mennesker, der ikke har lidt, ikke er så heldige at få.

Med dette valg forsvandt med et slag det meste af min lidelse; nemlig den lidelse alle mine tanker om, hvad der burde have været anderledes havde forårsaget. At hvile i naturlig livssmerte er for mig selve grundlaget for et sundt liv i Meditation. Meditation er i den forstand følelsernes amor fati.

Uden mørke i livet er spirituel udvikling ikke mulig. I den forstand er smerte og ubehag vore bedste venner - for i modsætnng til glæde, der får os til at falde i søvn, så holder lidelsen os vågne, hvis vi er i stand til at være med den.

I said what about my heart
God said: Tell me what you hold inside it
I said pain and sorrow
He said: Stay with it.
Rumi

Her taler jeg ikke om den smerte vi kunstigt påfører os selv ved hjælp af tankespind, hvor vi væver os selv ind i selvmedlidenhedens endeløse fortællinger, men kun den sansede smerte, der naturligt opstår foran vores næse på livets ikke altid pænt asfalterede landevej.
 
Det som er, ER!
 
Den lidelse der skabes af vort bekymrede og evigt planlæggende sind er altså ikke 'legitim'.
Legitime følelser er i den forstand de følelser, der opstår det første split sekund i nuet, når vi åbent møder verden. Meditation er at hvile og spontant og kraftfuldt handle i disse friske følelser fremfor at blive kastet frem og tilbage som en kugle i tankernes ping pong maskine.
Læg her mærke til at, hvis du fuldt ud omfavner den første friske følelse, så vil der efterfølgende ikke være så mange tanker til at skabe et forlænget drama ud af situationen.

Der er selvfølgelig ikke noget galt i at have et tænkende hovede. Det er der derimod i alle de hoveder fulde af ord som hvis, men og når vi har stablet oven på det første hovede. Prøv i denne sammenhæng at eksaminere dine tanker (selvfølgelig ved hjælp af andre tanker). Min påstand med udgangspunkt i mit eget hovede er, at 90% af mine tanker er det rene vås.
 
At mærke sig sig selv kompromisløst og fortællingsløst i alle livssituationer skaber spontan meditation... Man bliver her mediteret i og af sin accept af sig selv, en accept der forbinder den indre og den ydre person i følelsesmæssig dialog. Man kunne i den forstand kalde Meditation for sanset selv-ærlighed, en indre følelsesmæssig ærlighed, hvor den, der er sig selv, anstrengelsesløst bliver mediteret af og i sig selv.

Digteren Gelsted taler i det nedenstående digt, Det Fælles, om hvad han kalder renlig smerte. Det at tillade det at gøre ondt, er i Gelsteds vidunderlige digt en forudsætning for sundhed og videre: muligheden for at finde det fælles store fund.

Det Fælles
Helt alene, kun mig selv
Jeg er glad alligevel

Lad det bare gøre ondt!
Renlig smerte, det er sundt!

Ligge stille som en sten,
blive hård og blive én -
….
Stig kun ned i ensomhed,
måske kommer du - hvem ved -

gennem ensomhedens port
ud til noget frit og stort,

og det fælles store fund!
lå på ensomhedens bund

Otto Gelsted -  1920

Meditation er opmærksomt, passivt og så vidt muligt fortællingsløst at hvile i den lidelse, der naturligt kommer til os på livets landevej - den landevej, der ligner en floskel på samme måde som os, der går på den, men dog rummer noget vi alle er enige om er det vigtigste i verden: nemlig 'mig'. 

Her i denne naturlige tilstand vinder Sjælen en holografisk dybde, som den ikke kan opnå alene gennem positive oplevelser.
 

Accept the pain allotted to you and you will discover in pain a joy which pleasure cannot yield, for the simple reason that acceptance of pain takes you much deeper than pleasure does.... Acceptance of pain, non resistance, courage and endurance open deep and perennial sources of real happiness.
Nisargadatta Maharaj

Sorrow prepares you for joy. It violently sweeps everything out of your house, so that new joy can find space to enter. It shakes the yellow leaves from the bough of your heart, so that fresh, green leaves can grow in their place. It pulls up the rotten roots, so that new roots hidden beneath have room to grow. Whatever sorrow shakes from your heart, far better things will take their place. Rumi

NÆRVÆRSSÅRET

The wound is the place where the Light enters you - Rumi

At rumme sig selv er ensbetydende med, at man blotter den indre person i den ydre. Derved bliver det muligt for sjælen, vor følte essens, at ånde gennem sprækkerne i den ydre persons panser. At være følelsesmæssigt ærlig, først over for sig selv, siden over for andre er ensbetydende med sårbarhed.
 
Den indre person blotter sig derfor i den ydre i, hvad man kunne kalde et sår af nærvær.

When inward tenderness finds the secret hurt,
pain itself will crack the rock and Ah!
Let the soul emerge.
-Rumi-

At blotte dette nærværssår i den friske luft er den højeste form for mod. Denne form for passive sansning kræver mod og tål-mod, fordi vor biologiske natur har programmeret os til at tænke og dernæst handle os ud af ubehagelige situationer.

Den indre kriger & nærværssåret
En shamansk arketype er den sårede kriger. Den, der passivt kan rumme sin indre krop, er for mig en spirituel kriger. For denne indre kriger er det at opføre ydre styrke den højeste grad af fejhed. Den åndelige kriger rummer passivt sin egen indre krig med et smil, mens han i sin indre udforskning træder nye adfærdsstier i neuronernes netværk.
 
I mødet med såret er det vigtigt ikke at depersonalisere sig selv. Dette er den østlige meditations overlevelsesstrategi: at man i tilfælde af en smertefuld og katastrofisk situation giver slip i sin menneskelighed og bliver til ren ånd.
 
Vi får så tit at vide, at vi ikke skal tage os selv for højtidelige, at det er narcissistisk at kredse om sin egen lille ømme navle.

Jeg vil sige lige omvendt: tag alt i verden personligt i allerhøjeste grad!
Især tag dit indre sår alvorligt. Des mere hemmeligt dit sår er, des vigtigere er det at blotte det - for selve såret er åbningen ind til den indre side af livet.

Lige som søvn og meditativ vågenhed, tåben og vismanden kun er adskilt med en hårsbred, således er det at tage sig selv følelsesmæssigt højtideligt tæt på selvhøjtidelighed. Forskellen ligger i selve sansingen. Narcissisten ser fjernsanseligt fremmedgjort på sig selv, mens han fortæller sig selv. Meditativ selv-højtide-lighed skabes heroverfor i tankefri følt nærsansning af kroppens indre rum.

Her er mit bud på den vigtigste af alle Meditationer:
 
Hvert eneste sekund, fra nu og resten af livet: Vend, så snart du kommer i tanke om det, tilbage til den uskyldige nærsansning af kroppens indre rum. Husk dig selv i form af din sansede krop. Mystikeren Gurdjjeff kaldte denne handling for constant self remembrance.

Den gode moder opmærksomhed
At give plads til Meditation ind i nærværssåret kræver, at man tager det fulde ansvar for selv de mindste og måske allermest latterlige eller urimelige små sårbarheder. Intet er her for ubetydeligt og småt, for fanden skjuler sig altid i detaljen.
 
Lad mig her gentage lektien: Lad os netop her ikke meditere os selv væk.
 
Tillad i stedet alt, selv de mindste sansede ting at komme ind i opmærksomhedens varmende centrum. Giv det her den største gave du kan give både til dig selv og hele verden: simpel udifferentieret og non-kognitiv opmærksomhed.
  
Det svarer til, at du gør som den gode moder. Når hendes barn græder, tager hun det op på armen og giver det opmærksomhed. Hun spørger ikke først, hvorfor barnet græder. Hun dømmer det heller ikke. Hun tager det blot op og ammer det med sin opmærksomhed.
   
Ved at gøre det samme som den gode moder med dine indre ofte urimelige børn, tillader du selv de allermest sensitive aspekter af dit nervesystem at blive en tjenende del af dig.

Vore indbyrdes sociale kontrakter uvante med introverteret menneskelig adfærd. Hvis du i en gruppe af mennesker blot i 30 sekunder lukker dine øjne og mærker dig selv, så vil du ved selvsyn kunne konstatere, hvad jeg her taler om. Et tabu brydes, når du lukker øjnene og fremmede undrende blikke vil rettes mod dig. Hvis du ikke er stærkt funderet i dig selv, så vil du hoppe ud i dette kollektive fremmede og stærkt opdragende blik og se på dig selv i en tilstand af fremmedgørelse. Det svarer til at barnet, som er din indre person, bliver revet ud af den indre moders kærlige arme. Den største enkelte forhindring for at elske sig selv i nærsanset indre flow er det fremmede blik, det blik der i Lacans terminologi udgår fra den Store Anden, i min optik omformet til de andre. Hvad vil de andre ikke tænke om dig!?
 
En krop, der er set på med fremmede blikke, dit eget og andres, frem for at være nærsanset i følelser, bliver som et overset barn. At få kontakt med dette indre barn, at føle det opsparede ubehag og den rastløshed, der er i en opmærksomhedsudsultet krop, er ubehageligt, især i starten. Alternativet er imidlertid værre. For den, der er flygtet bort fra sin egen krop og som en hjemløs vandrer i ring fra en rygepause til den næste, er som en genganger, et essensforladt spøgelse.

At blive fortrolig med kroppens fortrængte indre ubehag, frem for at eksercere overspringshandlinger fører en 'hjem', så man om sig selv kan sige:

Jeg er hjemme - i min krop. Min krop er mit hjem. 

DET HELBREDENDE UBEHAG

If you can face it - God can fix it.
If you can feel it - God can heal it.

Ud over den rent eksistentielle nødvendighed i at hvile i kroppens sansede dualitet, så er der en anden og mere lavpraktisk grund til at tage livssmertens tyr ved hornene.

Jeg vil nu afsløre en hemmelighed skjult i det selvindlysende: Nemlig at både kroppen og sindet faktisk kan helbrede sig selv gennem smerte og ubehag.
 
For den, der selv opsøger smerten, bliver ikke forfulgt af den.

Hvor ved jeg det fra? Det ved jeg af egen erfaring. Den bedste måde at validere min påstand er gennem dine egne personlige erfaringer. Jeg lyttede til andre menneskers råd og erfaringer. Jeg læste bl.a. dette udsagn fra en person som jeg havde dyb respekt for:

Grundlaget for al mental sygdom
skabes i undgåelsen af legitim lidelse.
C.G.Jung

Derefter afprøvede jeg selv den nye viden i mit indre kropslaboratorium.
Når jeg kalder det en hemmelighed, så er det fordi denne medfødte evne til selvhealing er så simpel og så tæt på os, at vi ofte overser eller undervurderer dens vidunderlige muligheder.


Legitim lidelse

Hvad mener Jung med legitim lidelse? Som jeg forstår det, så er det den lidelse livets naturlige modgang serverer for os: en perfekt sursød blanding af glæde og sorg.

At stoppe op og mærke sig selv som rå sanset krop er ikke let. For vort biologiske software er forældet og i virkeligheden programmeret til et liv i stenalderen, hvor alle sansninger deles op i overlevelsesfjendtlige og overlevelsesvenlige. Derfor må min kæreste ven Rumi igen og igen minde os om, hvor vigtigt det er ikke at løbe bort:

Don't run away from grief, oh soul
Look for the remedy inside the pain.
Because the rose came from the thorn
and the ruby came from a stone.
Rumi

Selvhelbredelse gennem opmærksomhed
Selvhelbredelsen er afhængig kvaliteten og intensiteten i vor opmærksomhed.
Des mere opmærksomheden bliver intensiveret i Meditation, des større bliver evnen til selvhealing, når denne opmærksomhed føres ind i kroppens sanseunivers. En træt opmærksomhed er ikke til megen nytte.

Op-mærk-somhed er forankret i følesansen. Vi (op)mærker vore følelser. Følesansen er den vigtigste af vore nærsanser. Denne forunderlige sans har et dobbelt job. Den fungerer som 'kropsamfundets grænsevagt' i form af hudens udadvendte sansninger og har samtidig en indadvendt opgave, hvor den patruljerer i den indre krops næsten skjulte univers. Et af de vigtigste afsnit på Meditation.dk er viet til en undersøgelse af opmærksomhedens skjulte verden.

Meditativ healing forudsætter, at opmærksomheden får direkte kontakt med nærværssåret, for her at tillade den fulde og uskyldigt ordløse opmærksomhed at føle kropsligt ubehag uden at flygte.
 
OPMÆRKSOMHED UDEN FORSTÅELSE

There is nothing to understand - Poonjaji

Det er her uhyre vigtigt at forstå, hvor vigtigt det er ikke at forstå for at udløse opmærksomhedens helbredende evner.

Den, der ikke er følt fortrolig med sin krops indre liv, er overladt til at forstå sig selv med ord og begreber.
 
Vor kultur har fokus på ord og ords magt. For sprog er opstået, for at vi som art kunne samarbejde om ydre overlevelse. Det er derfor vi be-griber med ord: for at vi dernæst kan gribe ydre objekter med vore hænder og få dem til at tjene vor overlevelse.

Ord giver derfor god mening i den ydre verden, mens de har sværere ved at be-gribe indre trolde. Hvis ord her virkelig kunne hjælpe, så ville psykologer og deres patienter imidlertid være langt mere mentalt sunde end tilfældet er det.
 
Intellektuel forståelse har i sig selv ikke kraft nok til at skubbe livets grammofonnål ud af den evige gentagelses rille. For blive i stand til at spille ny musik må vi føle - føle uden at forstå. For når vi forsøger at forstå vore følelser, er vi i virkeligheden i gang med at kontrollere dem. At kontrollere følelser ved hjælp af tanker er imidlertid som at hælde benzin på et brændende bål. Tankerne skaber blot flere følelser, der igen afstedkommer flere tanker i en spiral, som fører bort fra det jeg vil kalde: det bekymringsfrie liv i spontant flow under vågenhedens klare himmel.
 
Meditation.dk forsøger derfor at forklare, hvorfor det er vigtigt at sætte tid af til ikke at forklare. Det betyder i praksis at du opmærksomt mærker dig selv, helt ud i de mindste afkroge af dit personlige liv, men samtidig ikke forfalder til at fortælle dig selv gennem de endeløse monologer, der opstår, når tankesindet forsøger at redde dig ud af følelsernes kviksand.
 
Her kommer så den vigtigste ting du kan gøre for at blive til et ubekymret flowmenneske. Hvis du gør det følgende resten af sekunderne i dit mikroliv, når som helst du ihukommer det, så er det ikke nødvendigt at læse et eneste ord mere på Meditation.dk:

Ignorer dig selv i fuld opmærksomhed

Opmærksomheden skal renses for forståelse for i sin uskyldighed at få ren nærkontakt med sansningerne i kroppen. Nærværssåret skal ikke forstås men føles. Ethvert forsøg på forståelse skaber en form for filter, hvor ord, begreber og narrativer lægger sig som en hinde mellem opmærksomheden og det opmærkede. Når forståelse har omklamret den rene sansning, vil vi f.eks. i vor konstante indre monolog fortælle os selv, at vi føler sorg og er kede af det. Det næste bliver en større historie, hvor det indre jeg fortæller mig selv, at det er synd for mig. Det at græde er derfor ofte, men dog ikke altid, et udtryk for, at man hænger fast i et narrativ og ikke har mødt sin krops sansninger ubesmittet af ord. Så længe man selvfortæller sine følelser, vil man hænge fast i dyndet.
 
Meditation er at gå dybere end ord og gråd.
  

At acceptere ubehag og psykologisk smerte i kroppen er en forudsætning for at vor simple ikke-analyserende opmærksomhed kan få direkte kontakt med følelser som rene sansninger, altså før de af sindet bliver tolkede som ubehag eller smerte. At føle sin indre krop uden ord giver naturen mulighed for at ordne resten:
If you can feel it - God can heal it.

At opmærke lidelse uden at gøre noget ved det

I want to know if you can sit with pain, mine or your own,
without moving to hide it or fade it or fix it.
Oriah Mountain Dreamer

At mærke lidelse, som shamanen i det ovenstående citat siger, uden at gøre noget ved den, uden at fjerne den, at flytte den, eller at skjule den, stritter mod alt, hvad vi har lært og instinktivt føler. På samme måde som dyr forsøger vi at undgå smerte.

Forestillinger om wellness, og at det er spirituelt at praktisere positiv tænkning, har rod i den urgamle biologiske kamp for overlevelse, hvor vi opdeler verden i det, der fordrer vor overlevelse og det, der ikke gør.
Først deler vi verden op i ondt og godt, og derefter gør vi noget ved det onde og forsøger at opnå det gode. Tanker er i set i denne sammenhæng ikke andet end overlevelsesstrategier. Denne polarisering af verden er som selve axis mundi i vort gamle ego-operativsystem en hindring for et radikalt opgrade af bevidstheden ind i den tilstand, jeg kalder for den supervågne tilstand. 
 
For at dette vågenhedens flydende operativsystem kan blive installeret, er det frem for alt vigtigt ingenting at gøre. Ved ingenting at gøre, ved ikke at handle sig ud af livets talrige fælder, ved ikke at følge selvudviklingskurser, ja, ved ikke at forstå, ved ikke at klamre sig til religionernes trøst, er der nemlig en god chance for, at det gamle jeg-system bryder sammen, og kun i dette sammenbrud kan den nye bevidstheds dansende stjerne fødes.

Stop everything...
Then you will realize you are the freedom
you have always been searching for.
Poonjaji

Når jeg taler så varmt for det ikke at gøre noget, så er det fordi vi i vor ego-virkelighed er overfokuserede på at erkende og handle os ud af ubehagelige situationer.

At gøre ikke-gøren til en ny sandhed vil imidlertid være ligeså forkert. Lige så snart vi har accepteret noget som en sandhed, så er det set i denne sammenhæng faktisk ikke sandt mere.
 
Anti-fortællingen - at forstå ikke-forståelse
Den ulyksalige trang til at forstå ting hænger sammen med kontrol: Efter forståelsen er vi i stand til at gøre noget ved det.

At være i flow forudsætter imidlertid, at man er fri fra enhver form for klyngen sig til ideer, begreber og forestillinger, i videre forstand selvfortællinger. At handle gennem narrativer gør gør vi allesammen på den ene eller anden måde. Hvis man Mediterer gennem et narrativ bliver man imidlertid så stiv og langsom, at man ikke kan 'surfe sig selv'. Når du surfer din indre livsbølge, er der kun dig og bølgen, her og nu! Din vågenhed og evne til at reagere spontant afgør, om du bliver stående på brættet eller ej.
 
Man kan her med vægt indvende at jeg blot her indfører en fortælling, der fortæller en anti-fortælling. Det er bestemt, hvad jeg gør! En klogt anvendt antifortælling kan imidlertid punktvis ophæve fortællingen på samme måde som to bølger af interferrens kan ophæve hinanden.  Kun gennem forståelse kan vi rense os selv for forståelse.

Tilbage er der en tid til ord og forståelse og en tid tid ikke-forståelse og tavshed. Sandheden i din egen sjæls sommerfugls essens flyver ud i verden mellem disse to poler. Derfor det alligevel til en vis grad er muligt at arbejde med sig selv og forstå sig selv: For det, der stiller sig i vejen, for at vi kan leve os selv, er dybt påvirkeligt af indsigt og dermed også de handlinger, som udspringer af samme indsigt.

Your task is not to seek for love, but merely to seek and find all the
barriers within yourself, that you have built.
RUMI

At give slip ind i sund og naturlig livssmerte kræver derfor både øvelse og ikke-øvelse. Øvelsen består i netop ikke at gøre noget, men at være i det som er, uden at producere tanke- og dermed handlestrategier og forståelsen er at indse det.
 
At gøre ikke-gøren
Hvordan bærer den indre kriger sig nu ad med i ikke-handlen at rumme stormhavet af ofte ubehagelige følelser i den indre krops mørke rum?
 

Den åndelige kriger har gennem træning perfektioneret sin ikke-handling. Det at kunne rumme stærke indre følelsestilstande i fuld årvågenhed uden at forholde sig reaktivt kræver en tilvænning, en form for træning, der kan strække sig over et helt liv.
 
Det kan lyde som en modsætning, at jeg her taler for det at træne, at praktisere en teknik, når jeg ellers så varmt taler for det ikke at gøre noget i Meditation, at lade sig meditere frem for at praktisere Meditation. Man kan ikke blive sig åndeligt Selv gennem anstrengelse og teknikker. Åbenbaringen af den essens, vi altid er og var, er en gave, der bliver givet og ikke taget.
 
Man kan altså gøre det ikke at gøre noget. Som Mahatma Ghandi kultiverede ikke-vold som et magtfuldt politisk våben, kan vi kultivere meditativ ikke-gøren som den vigtigste energikilde til spirituel vækst.


 




Med smil og venlig hilsen Gunnar Mühlmann


Feed back modtages gerne: gunnars@mail.com