Oh Friend! Understand
The body is like the ocean
Rich with hidden treasures.
Open its innermost chamber
and light its lamp
Mirabai

I ren opmærksomhed er der ingen afstand. For det sansende subjekt er det sansede subjekt. Opmærksomheden er i sig selv fundamentalt non-dual sansning. Den lever sit uforståelige lokationsløse mørkeliv mellem nu og her.
 
I ren opmærksomhed er der ikke, som tilfældet er det i bevidsthedens operativsystem, en betragter, et vidne, der som et spejl er adskilt fra det iagttagede. For opmærksomheden er der ingen tid og intet rum. Det er bevidstheden, der opfandt rum-tiden. Tid, rum og sprog hjælper bevidstheden med at sortere den i sig selv tidløse sansestrøm.
 
Der findes imidlertid en form for supervågenhed, der opererer uden ord. Når denne vågenhed trænger ind i kroppens sovende væv, skabes et indre bevidsthedsrum.

Erkendelse, tid og afstand
Opmærksomhedens nærsanselige natur gør, at der ikke er tilstrækkelig afstand til at ind-se det der er for tæt på. Ens eget indre kropslige liv udfolder sig derfor under radaren. Du kan ikke se dit ansigt, når din næse berører spejlet. Indsigt kræver afstand. Det er derfor, det er lettere at se andres personlige karakteristika, end det er at se ens egne.
 
Den for bevidst kognition nødvendige afstand kan imidlertid også skabes i tid.
Ofte vil vi først dagen efter blive klar over en situation, hvor andre personer overskred vore grænser. Opmærksomheden vidste det med det samme, men den ordlige efter-tænksomme bevidsthed fandt først ud af det senere. Rent sprogligt taler vi om at få en oplevelse på afstand. Vi kan først indse følelsesmæssige oplevelser, når de i tid rykkes fra det nærsanslige opmærksomhedsfelt ud i det fjernsanselige indsigtsfelt, hvor vi i bevidsthed be-vider i spændingsfeltet mellem et subjekt og et objekt.
 
Eftertænksomhedens gave
Hvis vi har haft en truende eller traumatiserende oplevelse, så gælder det derfor om at få den 'på afstand'. Hvis nogen fornærmer os, så kan vi sige til dem, at de har overskredet vore følelsesmæssige grænser - at de er kommet for tæt på. Interessant i denne sammenhæng er det, at de første tanker der dukker op i forbindelse med et sanset scenarie, ofte er de mest 'primitive'. Des længere tid til eftertænksomhed, des mere rumliggjort vil vor tænkte respons være.

Galaktificeringen af kroppen
Opmærksomheden spatialiseres, når bevidstheden møder kroppens indre sanseliv. Det indre subjektivt oplevede spatiale opmærksomhedsrum opstår altså først i det øjeblik bevidstheden rejser ind i kroppen.
 
Kardinalpunktet er supervågenhedens ordløse rumliggørelse af den indre krop. Dette bevidsthedsrum er overvejende mørkt og minder mest af alt om et kig ud i universet en stjerneklar nat. Derfor kune man kalde denne form for bevidstgørelse for en galaktificering af kroppens rum. Bevidtsheden er ikke i sttand til at kolonialisere kroppens indre rum uden at spatialisere den. Uden afstand ingen bevidsthed.

Opmærksomhedens spatiale bevidsthedsrum
Det første skridt på denne bevidsthedens opdagelsesrejse ind i kroppens indre rige begynder ved med lukkede øjne at vende et opmærksomt og neutralt pixelblik indad. Her kan vi begynde med at lokalisere vore allermest kendte følelser i kroppen. Hvor i kroppen sidder min glæde, min smerte angst, min vrede, min kærlighed? Hvilken udstrækning, hvilken form har den i min indre krop? Bevidsthedens spatialisering af opmærksomheden er et sine qua non for at bevidstheden overhovedet kan kolonialisere opmærksomheden, for uden afstand kan bevidstheden ikke fungere.
 
I en opmærksom undersøgelse af denne følelsernes anatomiske geografi vil du hurtigt personligt, at der bag begreber som f.eks. vrede, glæde, kærlighed, krænkelse, osv. skjuler sig en form for abstrakte biokemiske sansninger, som vi normalt udlever i total indre blindhed.

Jeg vover i Meditation at række hånden ud gennem ordene med spørgsmålet: Hvad er opmærksomhedens sansninger egentlig i sig selv - altså før tankerne har oversat dem til et sprog, som vor verbalbevidsthed kan forstå. Hvad er en følelse som kærlighed eller vrede egentlig, før den blev navngivet i bevidstheden?

Hvilken form og udstrækning har disse sansebundter?
Disse indre abstrakte elektrokemiske sanseformer består af bundter af sansninger, sansemønstre, der i hvert enkelt individ er sammensnøret og/eller udfoldet på en helt unik, individuel måde, der igen kontinuerligt og dynamisk formes efter den sansede situation. De elektrokemiske energiformer vi opmærker i den indre krop, når vi har pixelleret vore faste billeder af verden, kan lokaliseres. De har en bestemt placering, form og udstrækning. Et sansemønster kan have tråde ud i armene, benene og hovedet, men dets egentlige kerne eksisterer som regel et sted i den indre torso fra ringmusklen og op til struben. Disse sanseenergiers udstrækning i det indre kropslige opmærksomhedsfelt kan beskrives som oplevelsesmønstre med et centrum og en form for tentakler.

Følelser er spatialt udfoldede fænomener i kroppens indre katedral. Denne katedrals hvælvinger er badet i mørke.
 
Læg mærke til at fornemmelsesmønstrene ikke er statiske. De kan begynde at bevæge sig i langsomme fejende bevægelser der kunne minde om tangplanters bevægelser i havet. Fornemmelsesmønstrenes udvikling fra at være statiske til at være dynamiske hænger sammen med kvaliteten og intensiteten af den bevidste opmærksomhed hvormd du iagttager fænomenet. Som regel vil de blive mere dynamiske og begynde at morphe deres udseende når de næres af opmærksomhedens varme. Det er selve bevidsthedens tilstedeværelse i sin allermest simple og ordløse er klar over, der bringer oplevelsesmønstrene i en tilstand af forandringsflow.

Indre brand- og vandmænd
Det giver god mening billedligt at beskrive disse langsomt dansende tredimensionale energimønstre som indre gopler. Et sansemønster antager med dets føletråde en form, der mest af alt kan minde om en indre gople eller brandmand alt efter trusselniveauet.

 
The river that flows in me also flows in you
Kabir

If the doors of perception were cleansed,
everything would appear to man as it is, infinite.
William Blake

Opmærksomheden indeholder en vidunderlig evne i sin oprindelige mørke energetiske form. Jeg taler her om evnen til spontant og uden skelnen at opleve sig følt ét med det, der ligger uden for kroppens af huden satte grænser. Denne evne er sandsynligvis skabt ud fra vort evolutionære behov for at føle samhørighed. Som tidligere nævnt, så er denne form for opmærksomhed tæt beslægtet med kærlighed. Vort positive følelsesregister blev udviklet, ikke som en dialektisk modpol koblet direkte til overlevelsesfrygt, men ud fra behovet for at arbejde, jage og leve sammen i grupper. Behovet for stammefællesskab som overlevelse udviklede behovet for at føle samhørighed med noget uden for sig selv. Kærlighed til slægten, til klanen er derfor alle senere former for kærligheds moder.
  
Livslykken ligger således ikke i at akkumulere overlevelsestryghed, men i overskridelsen af ens egne kropsmure. 
 
Lykken og kærlighedens væsen ligger i at være noget for andre, for helheden, for noget uden for sig selv.
 
Evnen til at i opmærksomhed at sanse den indvendige krop er i virkeligheden også evnen til at sanse verdens krop.

I det følgende vil jeg vise, hvordan vejen ud i virkelighed er vejen ind.

God enjoys himself in all things.
Eckhart

Verdens kød - Opmærksomhedens organisk forbundne netværk

Lær at se! Indse at alt er forbunder sig med alt andet.
Leonardo Da Vinci

I simpel uskyldig opmærksomhed, i sekundet før bevidsthedens efter-tænksomhed kan nå at 'modulere' opmærksomheden, er vi sansende chair, kød, og derigennem også chair du monde, verdens kød.
 
Jeg vil her invitere dig til et lille eksperiment i det eget indre shamanistiske laboratorium.

Til dette lille eksperiment skal du bruge en partner. Sid ved siden af hinanden, hold hinanden i hænderne og luk øjnene. Opmærk nu den indre og ydre sansning af hænderne i uskyldig aha-opmærksomhed.

I denne uskyldige opmærksomhedssansning af hænder, der holder hænder, vil du sandsynligvis opleve, at hænderne bliver tunge, lette, kriblende, stikkende, prikkende, varme eller kolde. Reducér nu alle disse sansninger til det abstrakte ord energi. Mærk uskyldigt uden at analysere. Lad enhver tilbøjelighed til at analysere blive kortsluttet af forklaringen: energi. Læg mærke til at sansningen, energien, tager til i styrke, når den bliver næret af den rene opmærksomhed.
 
Undersøg efter et par minutter nu følgende med den indre bevidste opmærksomhed: Undersøg hvor grænserne, mellem din egen hånd og den hånd du holder, går. Hvis energien er kraftig, vil du sanseopleve, at du ikke kan skelne din hånd fra den hånd du holder. Du kan med den indre opmærksomhed ikke finde adskillelsens mur mellem dig og din fælle.
  
Lad os et øjeblik konsultere vor filosofiske bevidsthed om konsekvenserne af denne simple opdagelse. Vor sansede berøring i opmærksomhed er, hvis den jævnfør Blake-citatet er 'renset', i min optik uskyldigt fri for konceptualisering, ét med verdens kød, med chair du monde. 
 
Gennem års bevidsthedskultivering af kroppens simple indvendige opmærksomhed er man i sin spontane oplevelse af verden altid ét med den. Selv om vi altid er det er vi imidlertid ikke klar over det. Kun gennem meditativ bevidsthedskultivering bliver vi imidlertid klar over det som altid er.
 
Friørelsen af det større 'Jeg'
Vi er og var altid chair du monde. Det er min personlige erfaring lige her og nu. Jeg er ét med den sofa jeg sidder på. Jeg er ét med lydene der kommer ind gennem mit åbne vindue. Jeg er ét med altanerne over på den anden side af vejen. Som en tennisbold, der pludselig har vendt vrangen ud, er jeg frydefuldt ét med verden! I indre bevidst opmærksomhed er jeg ikke længere i verden. Verden er i mig - ligesom jeg er i dig!

Vi er alle forbundne gennem det kropsligt sansede og sumpede rodnet, der nærer alt liv.

Wind to Wind

 
Rejsen hjem er nu rejsen ind. At gøre kroppens indre mørke bevidst er ikke en skovtur i la-la land.
 
Frigørelsen af jeg'et gør ondt. Det er derfor ofte mere fristende for sensitive mennesker i en moderne verden big data verden at genbruge den gamle Indiske depersonaliseringsteknik, hvor man frigør sig fra sig selv. Det er næsten alt for let at bruge Meditation til at foretage et spirituelt flugt by-pass af kroppen og hverdagen. Et depersonaliseret liv uden integral kropslig eksistens giver imidlertid ingen åndelig fylde og dybde. Jeg vil gå så langt som at kalde det spild af liv.

Meditation.dk er for de, der tør tage deres kropslige liv alvorligt trods det faktum, at det ikke er der for evigt. Ud fra min 40årige erfaring med Meditation er jeg personligt nået til den konklusion, at det ikke er sundt at betragte kroppen og livet som en illusion.
 
Hvad er virkeligt?
Hvad er virkeligt? Hvad er illusivt? Den Indiske visdom hævder, at alt, der er foranderligt, er uvirkeligt. Følgeligt er kun Selvet virkeligt, eftersom det ikke forandrer sig. Denne definition gør alt, hvad der observeres, uvirkeligt og alt, der ikke kan observeres, virkeligt.
 
Her står Vestens positivisme og Østens spiritualitet i total polaritet.
Et berømt digt af Kipling starter med verselinien:

East is East, and West is West,
and never the twain shall meet.

Den Indiske vismand Data Dayal digtede følgende tilføjelse til denne verselinie, da han i 1930erne besøgte USA:

East is East and West is West.
However one day the East will serve
the West a grand Spiritual feast! 

Data Dayals ord er kun sande i det omfang, at vi opgiver forestillingen om hvilken verdensdel, der fører an i festlighederne. Efter en total hvorfor-dekonstruktion af Østen og Vestens søvnigt selvfede grundantagelser om, hvad livet er, er tiden kommet til at skabe en helt ny spirituel arkitektur.
 
Jeg har i forlængelse af min egen dekonstruktion skabt min egen opfattelse af, hvad virkelighed er. Jeg har intet ønske om, at overbevise dig kære læser om, at den er absolut sand. I stedet kan du efter en eventuel hvorfor-eksamination af dit eget verdensbillede helt på din egen måde frit lade dig inspirere og bruge mine indsigter.

Dette er open-source spirituel 'teknologi'.

Hjertet skænker virkelighed
Det er en meget simpel psykologisk mekanisme, der afgør, om man synes noget er virkeligt eller ej. For de, der elsker at følge det engelske kongebryllup i TV, er den royale verden virkelig. For andre, der ikke interesserer sig for kongerøgelse, er det rent eventyr. Det er vort hjerte, der bestemmer, hvad der er virkeligt. Der hvor vort hjerte er - der er 'virkeligheden'. Det, vort hjerte elsker, bliver virkeligt. Hvis Hjertet knytter bånd til kroppen, sanserne og den fysiske verden, ja så er verden i tid og rum virkelig.
 
Hjertet skænker virkelighed til det, det elsker. At se verden som illusorisk er derfor det samme som at sige, at man ikke er knyttet til den.
 
Det afgørende spørgsmål er nu. Hvad elsker hjertet? Her ser jeg fortællingen om menneskesønnen som frigørende.
  
Menneskesønnen
Mystikeren Eckhart blev dømt af inkvisitionen for at sige: Hvad der er sandt om Jesus er sandt om ethvert godt og Gudhengivent menneske. Jeg kunne ikke være mere enig med dette udsagn. Vi er alle Guds sønner og døtre.
 
I Jesus længes Gud efter at blive et almindeligt menneske med alt, hvad det indebærer.
Jesus lever i min forståelse der, hvor det gør ondt. Han er ikke bange for livets tæsk.
 
Hvilket mod!
 
Ja, jeg er ikke i tvivl for mit eget vedkommende... Det smukkeste af alt er den af mennesket konstruerede gudsforestilling, der findes i Jesus Kristus som Guds frivilligt lidende søn.
  
Jesus er vores eller rettere min fortælling om den kærlighed, der lever i og mellem mennesker.

Jeg har skabt en Gud fuld af de bedste menneskelige egenskaber.

Kærligheden er den ypperste af disse projicerede egenskaber.
 
Mennesket har selv skabt Kærlighedens sværd. Det er smedet i lidelsens flammer.

Elskerens varme, den gennemtrængende dybde i hans stemme,
hans ords appel - alt kom fra smerten i hans hjerte.
Hazrat Inyat Khan

Den gode nyhed til de fortabte
Der er i dette setup reserveret en paradoksal og vidunderlig nyhed til alle jer derude, der har oplevet modgang og lidelse i livet og derfor de af jer, der har mest mulig grund til at flygte fra kroppen. For des længere væk fra urgrunden man kommer, des mere fremmedgjort man har følt sig i forhold til den store helhed, des sødere er hjemkomsten.

Kun mennesker, der har lidt, kan vende tilbage til den store bagvedliggende Kærlighed med en ny dybde. Englenes salighed er perfekt, men flad og kedelig. De kigger længselsfuldt ned på jorden. Intet er for dem her smukkere end en hund, der lader sit vand op af en lygtepæl og et menneske, der har transcenderet sig selv gennem en dybere forståelse af lidelsens gave. For lidelsen har gravet en ny empatisk dybde i vor sjæl.
 
Meditation er for de sorte får og fortabte døtre og sønner, der har mod og hjerte nok til at pakke gaven ud.
 
Så fremmedgørelsen var nødvendig som en forudsætning for frigørelsen.
 
Drama-lidelse versus pixelleret lidelse
Kun supervågenhed kan balancere vor utrolige rejse i et univers fuld af ufattelige kosmologiske konstanter.

Der findes ikke en spirituel vej, der ikke er smal som et barberblads klinge.
 
Den del af New Age scenen, der tager kroppens liv alvorligt, er fuld af drømmende teaterlidelse. Her bliver drama-fortællingen om alt det, der har gået en imod opført i gråd og tårer. Især de ny-spirituelle ayahuasca scener er fulde af drama-gråd, hvor deltagerne hidser hinanden op til uanede højder, under ledelse af en eller anden sydamerikansk Indiansk shaman udklædt med farvestrålende fjer. Shamanen aner i øvrigt ikke en bjælde om vor komplicerede vesterlandske psykologi.
 
Det fælles narrativ er her, at vi går så frygtelig meget ondt igennem, hvorefter vi kommer rensede ud på den anden side. Der er stor sandhed i denne katharsis. Problemet er bare, at den meget let bliver selvforstærkende, så at man i stedet for at blive fri, fortæller sig selv ned i en evig lidelseshistorie.

Sentimentalitet er at 'følelsesgøre' en følelse. Sentimental lidelse er et i Meditation uhensigtmæssigt loop, hvor den første og sande lidelse, i stedet for at stå nøgen bliver indfanget af en fortælling, der nu i sig selv skaber lidelse. Den første og sande sansning er den, der ser tigeren komme. Den sentimentale sansning er den, der forestiller sig tigeren komme og nu som om ren forestillet tanketiger lander i den følende krop og plager den med imaginære monstre.
 
For mig, og det er selvfølgelig et rent individuelt synspunkt, så kommer ingen musik tættere på den udramatiske og derfor sande lidelse end den Russiske komponist og pianist Rachmaninov. Hør ham her spille sin egen musik, hvor han spiller sin stærkt følelsesfulde musik uden selv at sentimentalisere noderne gennem overdrevne udtryk. Han underdriver sin egne fingres tolkning gennem en næsten mekanisk fremførelse.
 
For at lidelse skal være rensende, må lidelsen først og fremmest selv renses. Den skal i supervågenhed renses for ord og fortællinger, så den står tilbage som ren krop.
 
Dette er indgående beskrevet i kapitlet Meditativ pixellering.
 
En ny tids bevidsthed
Intueret i mit indre bevidsthedslaboratorium... En ny begivenhed er netop i denne tid ved at finde sted. Det er vågenhedens rejse tilbage til den krop den måtte forlade for at genskabe sig selv. Den, der har modet til at tænke og handle i overensstemmelse med dette nye, vil komme på en opdagelsesrejse, der vil føre til nye indre åndelige kontinenter.

Som tidevandets bevægelser er vi nået til et stadie, hvor bevidstheden gennem eveolutionær modning, men også gennem flugt fra kroppen har udviklet en ny styrke.

I sin frihed fra kroppen blev bevidstheden de-fragmenteret. Den voksede sig stærkere på samme måde som et brækket bliver stærkere end det var før brudet. Den hvilede i sin frihed fra kroppens larm og fik overskud, som man i en ferie kan få til igen at vende tilbage til sit arbejde.
 
Bevidstheden har nået et historisk vendepunkt, hvor den evolutionært er blevet så udviklet, at den er i stand til at tage et livtag med kroppen og det personlige livs domæne uden at den derved bliver fragmenteret. I denne klarere bevidsthedstilstand kan den som vand, der efter lang tids opvarming pludselig koger, opnå at blive supervågen.
 
Vi står i en ny situation, der bortset fra i små glimt hist og her aldrig er set før i verdenshistorien. Alene af den grund er det livsvigtigt ikke blindt at følge tidligere tiders åndelig visdom.
 
Meditationens lyksalige Via Dolorosa
Åndens længsel er af gammel vane rettet mod det hinsidige, men skal den følge de nye impuser, vil den lyde kaldet fra jordens og mørkets kraft.

Og Hvad vil ånden i kroppen? Hvad er det vigtigste for den her? 
 
Den vil, hvad vi vil mindst af alt. Den vil lidelsen.

For gennem den transformerende omfavnelse af lidelsen vinder ånden en dybde, en tredimensionalitet, den aldrig har været i besiddelse af før.
  
Det englene i deres himle allermest 'misunder' os for, er vores evne til at lide.
 
Den meditative frigørelse af jeg'et føder i fortællingsløs smerte logos i kroppen. Platons Ånd synker fra hovedet ned i kroppen og ud i lemmerne. Her bringer den vågenhedens sjælevand ud til de fjerneste egne af kroppens mørke tørstende cellulære rodnet.

Kun den, der har overvundet frygten for dødens drage, kan rejse i dette bevidsthedens spejlfartøj hinsides tid og rum og her ind.se og føle sig selv som fundamentet for alt - fra galakser til atomer.

Hvi forlod du så brat de stier, mennesker trådte,
For med svage hænder, om end med modigt hjerte
At trodse den glubske drage i dens hule?

Værgeløs som du var, o hvor var da
Visdom, det spejlende skjold?
Percy Bysshe Shelley 'Adonais'

Bevidsthedens brændsel
På engelsk hedder en følelse emotion. Emotion er i familie med ord som motion og motivere. Følelser motiverer os til aktivt at handle. Alene af den grund giver det mening at fællesbetegne alle kroppens forskellige indre sansninger med ordet 'energi'.
 
De byggesten, som følelser er skabt af, motiverer ikke blot vort kinetiske bevægeapparat. De giver også bevidstheden næring. Opmærksom sansning er selve den platform hvorpå bevidsthedens trone står. Kroppens sanseenergi er som vekselstrøm. Den får bevidsthedens glødetråd til at lyse, men kun med halv styrke, hvis vi fornægter den negative strøm, forstået som ondt over for godt. Des mere neutralt opmærksomme vi er, des mere vil bevidstheden vågne i lys. Alle kroppens sansninger, ubehagelige som behagelige, kan anvendes som brændsel for bevidstheden for den, som årsagsløst føler alt som er.
 
Hver enkelt sansning er i sig selv et signal fra et ældre, stadig funktionelt operativsystem i menneskekroppen. For at vi kan være virkeligt vågne og leve vort fulde potentiale som vågenbevidste individer, er det nødvendigt med nærkontakt med alle kroppens sansede søanemoner, ringorme, slanger, aber og stenaldermennesker.
 
Meditation er en måde at leve på, hvor man ganske langsomt vænner den sidst udviklede og derfor skrøbelige vågenbevidsthed til at sameksistere med kroppens ældre operativsystemer. Des mere vågenbevidstheden er i stand til det, des mere brændsel vil den have til sin rådighed.
 
Første skridt på denne indre rejse består i at be-vid-stgøre og op-mærke følelser, ikke som de opstår, når sindet allerede har navngivet dem, men neutralt at opfange og lokalisere dem på et dybere niveau: nemlig det sted, hvor de opstår som sansemønstre i den indre krop.

 gunnars@mail.com