Hvad er Meditation

Meditationsteknikker

Meditationsmusik

Videnskabelige Links

 


Hvad er Meditation?

Meditation og religion
Meditation og videnskab

Menneskets mange hjerner
Kroppens indre energiunivers
Integral lidelse
Bevidsthed og Opmærksomhed

Hvor kommer Meditation fra?
Jesus i Buddhas fodspor

 


Hvad kan Meditation bruges til?
Er meditation en mirakelkur?
Hvad er en 'sund' Meditativ organisation?

Meditative visioner
På vej mod det Universelle 'jeg'
Den mirakuløse fraktale bevidsthed

Gud ønsker at blive Menneske

På vej mod en ny Spirituel Arkitektur



Hvad er Bevidsthed?

Hvad er Opmærksomhed?

Bevidsthed og
Opmærksomhed i forening

Meditation og Bevidst Opmærksomhed



GUD
Enhver henvisning
til 'Gud' kan for den
ikke religiøst inklinerede
læses som et billede på
mødet mellem os og det vi
aldrig vil kunne fatte
med intellektet alene.
 
Psykologen C.G. Jung
har hævdet at alt hvad
der overskrider vores
begrebsverden og går
mod uendelig, i psykologisk
forstand er religiøst.

Når jeg ofte
indrager citater fra
Meister Eckhart, er
det fordi netop hans
formuleringer kan give
mening på begge planer.
 



Meditation.dk's
beskrivelse af
fænomenernerne
'Bevidsthed'
&
'Opmærksomhed'
ligger ikke i
forlængelse af
i forvejen kendte forståelsestraditioner.
 
I tilfælde af at du ikke
er enig eller uvant
med hvorledes
de to fænomener
beskrives her, kan
du stadig få et udbytte
af teksten ved blot at
for en tid at gå ind på
de begrebsdefinitioner
der er knyttet til
'Opmærksomhed' og
'Bevidsthed' på
Meditation.dk

Det er for mig i første
omgang ikke vigtigt
om du er enig med
mig eller ej.

Hvis mine tanker
kan 'forstyrre'
dig således at du når til
nye indsigter på dine
egne præmisser i dit
eget indre åndelige
laboratorium, så er
formålet med
dette site
opfyldt!

 


 

BEVIDSTHED OG OPMÆRKSOMHED  under udarbejdelse

Hvad er Bevidsthed? 

God is beyond all name, no one can express him
Eckhart

'Bevidsthed' kan forstås på mange måder. I vort daglige vestlige liv kan vi høre formuleringer som kønsbevidsthed, klassebevidsthed eller racebevidsthed.
 
I de ovenstående formuleringer er bevidstheden defineret ud fra sit indhold. Den Indiske Vedantatraditions forståelse af bevidsthed er mere abstrakt. Her karakteriseres bevidstheden som neti, neti, hvilket betyder: ikke det, (heller) ikke det... Siden oldtiden har Inderne hævdet at bevidstheden er Shoonyo, hvilket både betyder tomhed og tallet nul.
Det var i øvrigt ikke overraskende Inderne som opfandt nullet.
   
Den Indiske mystiks forståelse af bevidsthed minder meget om den de Europæiske middelaldermystikere havde. Min mentor, Meister Eckhart, siger:

But now I say: it is neither this nor that.
Yet it is somewhat...
It is of all names free, of all forms void...

Meditations definition af bevidsthed
På Meditation.dk's sider er bevidsthed forstået og defineret således:
 
Bevidsthed er IKKE indhold i bevidsthed.
Bevidsthed er ikke oplevelser i bevidsthed.
Bevidsthed er ikke følelser, tanker, ideer, filosofier, analyser osv.
 
Bevidsthed er det som ser, som bevidner indhold.
 

I - DEN INDERSTE TOMHEDSKERNE

In unknowing knowing shall we know God.
Ekchart

Mystikere fra alle traditioner og tider har været enige om en ting, nemlig det umulige i at beskrive vor inderste essens. Hvad enten vi læser de Indiske Upanishader, Eckharts traktater, de Zenbuddhistiske koans, eller de islamiske Sufiers anekdoter, så vil vi derfor finde paradoksale beskrivelser. Mystikerne er klar over det umulige i at beskrive det inderste væsen. Ikke desto mindre forsøger de igen og igen at give Mysteriet en sproglig form.


Indisk figur der forøger at
'forklare' bevidsthedens tomhed

Tomheden er tom for sin egen erkendelse
En af grundene til det umulige i dette projekt er at den der undersøger er den der undersøges. Mystikeren Ramana Maharshi siger at det er som en Politimand der skal arrestere en forbryder der i virkeligheden er ham selv.

På samme måde som øjet ikke kan se sig selv, kan bevidstheden ikke 'fange' sig selv i et statisk koncept. Den kan ikke indse sig selv uden i denne proces at være hinsides sig selv og i den forstand stadig ukendt.

Seeing nothing he saw God.
Ekchart

Du kan selv prøve at stille spørgsmålet: Hvem er jeg?
Hvis du stiller spørgsmålet med stor oprigtighed, vil du opleve at den spørgende billedligt talt får trukket gulvtæppet væk under sig. Den der stiller spørgsmålet forvandles og kan derfor ikke tage en valid beskrivelse med 'tilbage'.

Det paradoksale er at det svar som du får med ud ved at stille dette spørgsmål er tomt, mens selve spørgeprocessen i høj grad er dynamisk.

Tomhedens inderste kerne
Bevidstheden er i sin inderste kerne en levende og flydende 'ingen-ting'.
Denne tomhedskerne er hinsides bevidsthed. Det vil imidlertid også være forkert at kalde den ubevidst. Faktisk kan vi som de Indiske Vise og Meister Eckhart kun sige hvad den ikke er.
 
Dette 'ingenting' interagerer imidlertid med 'ting'.
På samme måde som nul er integreret i tal er den inderste værenskerne den tomhed, shoonyo, der rummer fylde. Den er det intet der kan rumme alt.
 
Den bedste metafor for forholdet mellem tomheden og indhold i tomhed er spejlet.
 
II - BEVIDSTHEDSSPEJLET
En atomisk ufattelig lille asymmetri i tomheden gør imidlertid at den forskyder sig i forhold til sig selv. Et ufatteligt lille støvkorn forårsager således tid og rum plus indhold i tid og rum på samme måde som et saltkorn kan få et glas med saltvand til at krystallisere.
Uden denne første asymmetri ville intet eksistere.

Denne lille rift i det non-duale ingen-ting gør det muligt for tomheden at spejle sig selv.
Et bevidsthedsspejl skabes således ud af revnen i tid-rumvævet.

Bevidsthedsspejlet opstår samtidig med 'ting'. Spejlet er spejlingen af ting i ingenting. Ligesom nul forbliver nul uanset hvor meget det indgår i forskellige talrækker, således forbliver spejlet uberørt af det indhold der spejles. Spejlet er ikke identisk med det som spejles. Spejlet er den membran, den hinde der ligger i tomhedens forskydning i forhold til sig selv. Spejlet bliver derved den 'flade' hvor tomheden spejler fylden.
 
Time out! Man kunne nu spørge. Hvordan er det som et almindeligt menneske overhovedet muligt at beskæftige sig med disse ting? Mit svar er: Ja, vi er mennesker der spiser, elsker, sover og går på arbejde. Men vi er også en kompleks ansamling af kulstofmolekyler hvorigennem universet 'ser' sig selv. Vi er alle bærere af bevidsthedsspejlet og i den forstand vi Kronen på det universelle værk.  
  
Den ikke bevidste Bevidsthed
Som erfaren Mediterende vil du ind imellem om natten kunne opleve at du er faktisk er vågen mens du sover. I det split sekund hvor du kort vågner fra en dyb drømmeløs søvn, vil du kunne 'se' at du var bevidst hele tiden mens du sov, men du var ikke klar over at du var bevidst. 
 
I den inderste tomhedstilstand er bevidstheden ikke klar over at den er bevidst.

Den duale fordobling af Bevidsthed
Denne inderste bevidsthedskerne 'ser' ingenting, den ser kun tomheden og den er ikke klar over at den ser tomheden. For at noget kan sige: 'jeg er bevidst' må bevidstheden fordobles så den kan se sig selv udefra og således sige: 'Jeg er bevidst', underforstået som 'Jeg er bevidst om at jeg er bevidst'. I illustrationen til venstre spejles en krukke i spejlet. Når 'Jeg', illustreret med øjet til venstre, ser både krukken, spejlet og spejlingen bliver 'jeg' selvbevidst. Selvbevidsthed kræver afstand og er derfor et dualt fænomen.
 

Spejlet og øjet
 


Øjet er sjælens spejl

Bevidsthedsspejling i  lys
Bevidsthedsspejlet forudsætter et afstand i rum. Dette spejlende rum er visuelt. Bevidstheden er derfor først og fremmest koblet sammen med synssansen.

Det at være bevidst, at vide noget er først og fremmest en indsigt.

Det at indse er det at ind.. se, eller at se ind.  For at se er lys nødvendigt. Den bevidsthed der ved, bruger lys som sit erkendende medie. Selv lyset ved hvilken bevidstheden bevidner og indser er forskellig fra spejlet. Spejlet kan først ses når der er lys. I et mørkt rum er et spejl uden virkning. Sjælens lys fødes ud af tomhedens mørke:

The light which is God is flowing and darkening every light.
Eckhart

Ikke overraskende bliver betegnelsen oplysning brugt om bevidsthedens frigørelse. Hellighed bliver i de fleste religiøse traditioner billedligt gengivet ved en lysglorie.



Denne sammenkædning af bevidsthed, viden og lys kender vi allerede fra Oldtiden. Aristoteles talte om at der i sjælen er 'et herligt lys' hvormed vi indser ting og skelner mellem hvad der er rigtigt og forkert.
 
Bevidsthedens 'Aha'
I Meditation er vi imidlertid tættere på bevidsthedskernen. I den 'rene' bevidsthed er der kun 'en viden af' - et 'aha' der spejler fænomener i tid og rum, men ikke skelner mellem hvad der er rigtigt og forkert. Bevidsthedsspejlets refleksion, dets tagen notits af et fænomen, ændrer sig ikke alt efter om det det spejler er en grusom forbrydelse eller en helgengerning.


III - BEVIDSTHEDENS FRAKTALE LAG
I afsnittet om bevidstheden som spejl har vi først og fremmest fokuseret på spejlets evne til at spejle objekter i tid og rum. Men som vi så i Den duale fordobling af Bevidsthed spejler spejlet, ud over indhold foran spejlet, også sig selv.
  

Spejlet spejler spejlet 
Hvad der sker i et potenseret bevidsthedsloop er anskueliggjort i følgende lille videoklip.
Selv om videoen viser komplekse mønstre i dynamiske forløb, er den mekanisme der fremkalder alle disse næsten psykedeliske effekter faktisk utrolig simpel. Jeg har såmænd blot rettet et videokamera mod sin egen optagelse som den fremstår på en fjernsynsskærm. Hvis du selv har et videokamera kan du let lave en tilsvarende optagelse. Optagelsen er den mest rammende illustration af hvad der sker når du retter dit eget bevidste sansekamera mod sig selv. Dette loop svarer til det meditative spørgsmål, Hvem er jeg.
 

Som du nu har set, optræder der dynamiske kaleidoskopiske spiraler og tunneler i videoen. Disse tunneler er fraktale på grund af det feedback der skabes når seeren ser sig selv. Fraktaler er enkle matematiske formler der indeholder sig selv som delmængde og dermed looper sig selv. 

Einstein hævdede at Universet krummer sig ind i sig selv. Bevidstheden gør det samme. Bevidsthedens tredje lag er således fraktalt 'opbygget' på samme måde som en galakse. I centrum af galaksen er et sort hul, hvor alle naturlove ophæves i en matematisk singularitet. På samme måde som alle beskrivelser via traditionelle naturlove bryder sammen på vejen ind mod det sorte hul, på samme måde opløses alle beskrivelser når bevidstheden jagter sig selv ind i sin egen tomheds kerne. 

This spirit knows no time nor number:
number does not exist apart from the malady of time.
Eckhart

Der er singularitet i bevidsthedens tomhedskerne. Både i bevidsthedens tomhed og i galaksernes sorte huller går tiden stå.

The Godhead is as void 
though it were not.
Eckhart

Things are all made from nothing;
hence their true source is nothing.
Eckhart

Paradokset er her at bevidsthedens tomhedskerne, den inderste kerne faktisk er et produkt af den fraktale dynamik vi her har beskrevet som bevidsthedens tredje lag.
 
Det uendeligt store og det uendeligt små
Vi mennesker er levende fraktaler, med hjerner der i det uendeligt små er kopier af det uendeligt store.
Intuitioner hentet fra det indre laboratoriums grænseløse vidder er forskellige fra positivistisk videnskab. Des tættere vi kommer på singulariteten i bevidsthedskernen, des sværere bliver det at isolere enkelte processer i reagensglas i dobbelt blindtestopstillinger. I stedet står poesi og filosofi, spejdende ud over tid-rumkoordinaternes grænser og aner her sammenhænge der giver vor Panteistiske oplevelse af enhed med alt et fraktalt aspekt. 
 


Matematisk fraktal

 












Foto af Galakse


Den indre lystunnel

En af de hyppigste visioner man kan få i dyb Meditation er oplevelsen af en tunnel med hvidt lys. De samme fraktale tunneller er også et almindeligt visuelt fænomen hos folk der har taget entheogener. Denne indre tunnel er ofte registreret i forbindelse med nærdødsoplevelser.
Den er et produkt af et sanseapparat der går i selvsving gennem bevidstheden. Som beskrevet i afsnittet Det fraktale feed back i den meditative introspektion, åbner dette feed back en fraktal bevidsthedsport. En simpel analogi til dette fænomen vil være at holde
en mikrofon tæt på en højttaler og skrue op for volumen indtil mikrofonen med et hyl går i selvsving.

Det retrokausale i sig selv indfoldede spejl
Det er i dette setup umuligt at sige hvad der kom først. Kom den inderste sorte tomhedskerne først eller er den et produkt af det fraktale feed back skabt af det selvspejlende spejl?

Meditation potenserer bevidsthedens fraktale loop
Det er netop evnen til selvspejling vi kultiverer i Meditation.
I Meditation vender vi blikket 180 grader rundt. Fra at observere objekter i den ydre verden, observerer vi nu den der observerer. Vi har nu vendt os ind mod os selv, ind mod den der ser. Selv uden meditation vil bevidstheden altid spejle sig selv, dog med en langt mindre intensitet.

IV Tankejegets bevidsthedssløring
I det ovenstående har vi beskrevet bevidsthedens tre lag der strækker sig fra den inderste tomhedskerne til spejl og fra spejl til fraktalt loop.

I dette retrokausale selvspejlende spejl registreres alt værdi-frit. Alt spejles i den tidligere nævnte a-ha bevidsthed. Intet i denne inverterede spejltilstand er således defineret af eller påvirket af det specifikke indhold der spejles.
 
Denne første a-ha bevidsthed er derfor fri fra 'jeg' i den forstand at der ikke skelnes mellem godt og ondt. Over den rene værdi-fri bevidsthed vokser nu et lag af 'jeg' der som i Aristoleles beskrivelse af bevidsthedens lys er i besiddelse af en skelneevne.
Med denne skelneevne bevæger vi os fra den treenige spejltilstand over i det spejlede: fra rene treenige bevidsthed i sig selv til indholdet i denne bevidsthed.
 
Jeg'ets opgave er som overlevelsesmekanisme at agere som et filter der skelner mellem 'gode' og 'dårlige' refleksioner i spejlet. Dette 'jeg' begynder nu ved hjælp af tanker at opsplitte verden, at polarisere den i godt og ondt. Tankeprocesser er skåret ind til benet overlevelsesstrategier. Forskellen mellem godt og ondt skabes ud fra det basale behov for at overleve. Alt hvad der får 'mig' til at overleve er godt. Alt hvad der truer min overlevelse er 'ondt'. 'Jeg' er den som lægger planer og i forlængelse heraf forstiller mig forskellige handlinger der kan gavne min fremtidige overlevelse.
 
Disse mulige handlinger opføres på en indre tankescene der narrativt forudsætter en fortid, et nu og en mulig fremtid. Her er 'jeg' konstant optaget af at opføre strategier der forhåbentlig får 'jeg' til at leve lykkeligt til sine dages ende. Des mere truede vi føler os i vor hverdag, des flere tanker producerer vi. Og hver gang vi producerer en tanke bliver vi forført fra tidløst nu ind i et imaginært tidsteater. Derfor er vi uden tid når vi er uden tanker. Men uden tid, ingen mad.
 
Du kan læse mere om dette emne i kapitlet 'Jegets udviklingshistorie'.
I denne sammenhæng vil jeg med udgangspunkt i Descartes berømte cognito, ergo sum nøjes med at fremhæve ét vigtigt aspekt:
 
Tankeprocessen og 'jeg' er et uadskilleligt makkerpar - uden tanker, intet 'jeg'.
Tankejegets narrative overlevelsesdramaer opføres på bevidsthedens spejlscene. 
  
Tankejegets aktivitet mere end slører bevidsthedens inderste tomhedsfraktale spejlvæsen.
Det stjæler energi fra denne levende bevidsthed og hindrer derved bevidstheden i at nå det kritiske point of no return hvor bevidstheden lopper i det fraktale selvsving. Det svarer ganske simpelt til at vi skruer ned for volumen på den føromtalte mikrofon.
 
 

Hvad er Opmærksomhed?


Opmærksomheden er Bevidsthedens ligeværdige partner. De udgør sammen det vingepar der gør sjælens ørn i stand til at flyve ind i 'Guds' rige. Opmærksomheden er fri fra tanker og indsigter. Opmærksomheden er.
 
Opmærksomhed er knyttet til følesansen. Opmærksomheden mærker frem for at vide.
Følesansen er en fundamental nærsans. Det er den sans der er tættest på vores væren.
  
 
Vi
føler den indvendige krop gennem Opmærksomhed
Gennem følesansen oplever vi vores krop. Vi kommunikerer med kroppen gennem følesansen.
Følelser er kroppens sprog. Følesansen har grundliggende to forskellige funktioner. Den ene er at registrere sensationer i overfladehuden. Den anden retter sig ind i kroppen og spænder over en vifte af komplekse sensationer såsom sult, angst, smerte, glæde, kærlighed osv. Vi føler både sult og kærlighed. Vi har aldrig set sommerfuglene i maven. Vi har følt dem.

 
Opmærksomhedens fraktale loop

Opmærksomheden har nøjagtig den samme fraktale evne til feedback som bevidstheden!
I hvad man kunne kalde Opmærksomhedsmeditation kultiveres denne feedbacksløjfe på nøjagtig samme måde som Bevidsthedsmeditation potenserede Bevidsthedens fraktale loop.
Følgende øvelse vil demonstrere dette feedback. 

 
Luk øjnene (efter at du har læst dette afsnit) og mærk hånden indefra. Læg hånden fladt på et bord eller på gulvet. Mens du mærker hånden indefra spørger du nu: Hvor går grænsen? Hvor holder hånden op og hvor begynder gulvet? Hvis du sidder og laver øvelsen sammen med en partner kan du tage partneren i hånden og stille det samme spørgsmål. Svaret vil være: Der er ingen grænser. Den indre mørke energi kender ingen grænser. Oplevet indefra hændernes varme er alt et flydende, grænseløst liv.

Denne følelse af grænseløshed er netop et produkt af det fraktale loop. Men det kræver at dine sanser er åbne og følsomme og at din opmærksomhed er vågen. Hvis dine sanser og din opmærksomhed er sløvet af stress, cigaretter, alkohol eller blot af livets evige gentagelse, så vil denne øvelse ikke sige dig noget af den simple grund at du ikke er sensitiv nok til at opleve the point of no return hvor dit sanseapparat går i selvsving.

If the doors of perception were cleansed,
everything would appear to man as it is, infinite.
William Blake

Opmærksomhedens grænseløse erfaring
Set ud fra opmærksomhedens indfoldede urgrund eksisterer der ingen forskelle, hverken mellem ondt og godt og mellem mennesker. Her er vi alle et flydende kontinuum, et grænseløst liv.
 
Den afstandsløse opmærksomhed
I opmærksomhed er der heller ingen afstand mellem dig og det 'opmærkede'. Følesansen er
i modsætning til synssansen og høresansen en nærsans.
 
Smertejegets opmærksomhedssløring
På samme måde som den rene bevidsthed sløres af tankejeget, så har også opmærksomheden et slør.
 Det der forhindrer os i at gå ind i den totale kropsopmærksomhed er angst og smerte. På samme måde som vi i Bevidsthedsmeditation kultiverer evnen til at undslippe tankernes greb, kultiverer vi i Opmærksomhedsmeditation evnen til at udholde integral smerte.
 
Den åndelige kriger er ikke kun fakkelbærer for bevidsthedens lys. Han har også overvundet smerteangsten i sin indre krop! Hans åndelige rige udstrækker sig derfor fra bevidsthedens makroksmos til kroppens mikrokosmos!

 
Opmærksomhed og lyd
Følgende af intuitionens fiskenet indfangede erfaring trænger til ekstra undersøgelse, men jeg tager den alligevel med her. Det lader til at opmærksomheden som en sans der først og fremmest er knyttet til huden har en forbindelse til høresansen. Hvor bevidstheden er knyttet til lys, er opmærksomheden knyttet til lyd, til viberation. Hvor bevidstheden på vej ind mod tomheden opleves som lys, vil opmærksomheden på vej ind i den samme singulære tomhed opløses til abstrakte viberationer der mest af alt opleves som lyd.
  
 

Bevidsthed og Opmærksomhed i forening

 
Indledningsvis bør det her nævnes at uanset om jeg i det følgende taler om kroppens Opmærksomhed eller hjernens Bevidsthed, så er begge tilstande selvfølgelig produkter af  hjernens biokemiske aktiviteter.
 
Men det har i denne sammenhæng mindre betydning. Hvis du siger til mig at du har ondt i tåen, så undersøger jeg din tå frem for at konstatere at din smerte blot er et produkt af din hjerneaktivitet.
Alt hvad der er beskrevet her er således intueret ud fra den subjektive videnskabs indre laboratorium. Her er en foreløbig opsummering af vigtige forskelle mellem de to tilstande:
 
Bevidsthed har sit sæde i hovedet
Bevidsthed er den ved lys erkendende hjernes spejl.
Bevidstheden er tankernes hjem.
Bevidstheden er dual - den kræver afstand for at fungere.
Bevidsthedens overlevelsesmekanisme er 'jeg'
 
Opmærksomhed dvæler i kroppen
Opmærksomhed er kroppens sansuelle 'system'.
Opmærksomheden er ordløs.
Opmærksomheden er afstandsløs non-dual - den er.
Opmærksomhedens identitet er 'mig'

 

Hvad kom først?
Kroppens vågne opmærksomhed har vi til fælles med pattedyrene. I den forstand kom opmærksomheden først. Den er sandsynligvis knyttet til den del af hjernen der hedder det limbiske system. Evnen til bevidsthed og tanker er heroverfor et produkt af det evolutionsmæssigt sidst udviklede lag i hjernen, nemlig neocortex.
 
Bevidsthed og Opmærksomhed er som hund og kat

The more we can impute to Him (God) not-likeness,
the nearer do we get to understanding Him.
Eckhart

In unknowing knowing shall we know God.
Eckhart

Bevidstheden har ofte vanskeligt ved at 'forstå' opmærksomheden. Paradoksalt nok skyldes noget af denne mangel på indsigt i opmærksomhed at begge disse vidt forskellige  'vågenfunktioner' bor under samme tag.
 
Opmærksom væren er frem for alt en følelse som vi er men ikke kan se.
Den er i det sansede. Der er ingen forskel eller afstand mellem dig og det sansede. Opmærksomheden er sansningen. Opmærksomhedens afstandsløshed, dens non-duale nærhed gør imidlertid at bevidstheden ikke rigtig er i stand til se opmærksomheden klart.
 
Bevidstheden kræver nemlig afstand til det der skal bevidstgøres. Den skaber derfor et dualt split mellem et erkendende subjekt og et iagttagede objekt.


Bevidsthedens projektion af opmærksomhedens sansninger
For at skabe den nødvendige afstand for ind-sigt 'kaster' Bevidstheden opmærksomhedens sansninger uden for sig selv - ud i omgivelserne. Dette er en af hovedårsagerne til det fænomen der i psykologien går under betegnelsen projektion. Det vi ikke kan indse i os selv på grund af at det er for tæt på os ser vi så til gengæld i vore omgivelser. Vort livssyn, vort syn på andre mennesker, politik, kultur osv. er således ekstroverterede spejlbilleder af indre konfigurationer i det af opmærksomhedens sansede følelandskab.

Som børn siger: Det man siger er man selv.

De direkte sansninger fra opmærksomhed til Bevidsthed
Selvfølgelig når Opmærksomhedens sansninger også Bevidstheden direkte. Men det er som beskrvet nærmere i Kroppens Indre Energiunivers især de direkte primære sansinger som sult, angst og smerte. Men som jeg beskriver i afsnittet om Kroppens indre energiunivers er bevidsthedens forhold til opmærksomhedens rige underligt ubevidst.
Det er grunden til at det er så meget lettere at se andres følelsesmæssige adfærd end ens egen.

Bevidstheden er programmeret til at iagttage forandring
En anden grund til at bevidstheden ikke fuldt ud 'forstår' opmærksomheden er at bevidstheden overvejende er programmeret til at registrere forandring. En meget stor del af kroppens energetiske opmærksomhedsliv er imidlertid formet som en konstant strøm af energi. Denne mørke energi er på grund af sin uforanderlighed meget vanskelig for bevidstheden at indse.

Det at være, det vi kalder den menneskelige væren er et opmærksomhedsprodukt skabt af den mørke energi.

Mystikere fra såvel øst som vest, fra fortid og nutid har ofte foretrukket at udtrykke sig i paradokser. Et af disse paradoksale statements er at når du bliver 'oplyst', indser du at du altid har været oplyst:

A day will dawn when you will yourself
laugh at your effort.
That which is on the day of laughter is also now.
Ramana Maharshi

Opmærksomheden er altid vågen i sin evige værende sansning af kroppens dampende og pulserende organiske liv. Den dag du bliver klar over, bliver Bevidst om at dette altid har været tilfældet er the day of laughter.
 

Bevidst opmærksomhed

At forene Bevidstheden med opmærksomheden er, ikke overraskende, for den der har læst al det ovenstående
målet for Meditation.
 
Bevidstheden og opmærksomheden er i forening tomhedens talerør - den kosmiske dobbeltparabol for den cellekoloni bestående af milliarder af celler der fra fod til isse udgør mennesket.

Alle celler i menneskekroppen er i fællesskab med til at skabe hvad man i mangel af bedre ord kunne kalde:

Bevidst opmærksomhed

Krop og hjerne i forening
Oversat til et praktisk liv i meditation betyder det at du i Meditation ikke kan løbe væk fra din sansede krop. Kroppen, herunder også det hverdagsliv den, det vil sige du, lever er ligeså vigtigt for din Meditation som din hjerne.

Det er ikke kun et spørgsmål om at have jordforbindelse for ikke at flyve væk i åndens luftige sfærer. Det er et spørgsmål om at opdage at kroppens celler også synger med i det kor af stemmer der opfører den kosmiske symfoni. Kroppen har sin egen selvstændige antenne rettet mod galakserne.

Følesansen er måske den vigtigste sans i sand meditation.

Vi er 'sat' i en krop og i det liv vi lever foran vor næse. At træde i karakter er at acceptere, at vælge dette grundvilkår.
 
Meditation og religion har ofte været misbrugt som et middel til at flygte fra kroppen og virkeligheden.
 
Især de orientalske traditioner har  været specialister i at udvikle meditationsteknikker hvormed man kunne flygte fra kroppen og dens verden. Men også den Europæiske kristendom har været god til at fremstille kroppen i et negativt lys. I et katastrofeplaget samfund som f.eks. det Indiske har det været en god overlevelsesstrategi at flygte fra kroppens elendige liv.
 
Men i vor tid, især her i Vesten er livet i en krop blevet noget lettere. Spiritualitet er derfor i Vesten også blevet en kropslig affære. Spiritualitet er hos os kædet sammen med wellness, og jeg hilser denne kobling velkommen! 

Meditation i et moderne samfund
Hvad betyder nu disse iagttagelser for vores meditation?
 
Lad os vende tilbage til opmærksomheden.
 
Vestlig Meditation tager først og fremmest udgangspunkt i følelsen af at være sat i en krop.
At sidde et roligt sted med lukkede øjne og føle den indvendige krop er grundstenen.

Den fortællingsløse opmærksomhed
Når du i opmærksomhed lever på kanten til det grænseløse kontinuum er dit behov for at vide hvem du er, hvad du er og hvor du hører til, mindre.
 
Kropsligt oplevet væren minimerer behovet for selvfortællinger.

'He is so quiet,
so free of any kind
of knowledge, that no idea
of God is alive in him'.
Eckhart


Livets menings-løse mening

Som tidligere nævnt er Bevidstheden i modsætning til Opmærksomheden tankeprocessernes spejlscene. Tankerne vil, især i en bevidsthed uden opmærksomhed, i et hoved uden krop, spørge efter livets mening. Men der findes ikke nogen livets mening for enden af tankeprocessernes evige strøm. Livets mening er nemlig en følelse - en følelse i din krop!
Og den er her og nu - ikke for enden af en tankemæssig anstrengelse.
 
Tankebevidstheden leder efter nøglen, gennem tusinder af års filosofi, litteratur og kunst.
En ærlig tankebevidsthed bør og skal nødvendigvis komme frem til den konklusion at verden er et nihilistisk sted, tom for Gud, tom for mening. For som de sande vise altid har sagt... sandheden er her og nu... og hvor? ... i kroppen...sandheden er en følelse.. en følelse i kroppen.

Opmærksomheden er sansuel som en stor rød bøf med bearnaisesovs.
Opmærksomheden er Dionysos over for Bevidsthedens Apollon.
 
Derfor er mit råd til dig: kultiver din indre Dionysos gennem Opmærksomhed ... kultiver den så meget gennem dit liv at den i opmærksomhed satte følelse af at være, at den indre værenskilde vokser sig så stor at den drukner dit behov for tankebaseret mening.
 
Bevidsthedsmeditation uden opmærksomhed
Bevidsthed er hjernens glorie. 
Men uden opmærksomhedens tilstedeværelse kan bevidstheden nemt blive en tornekrone.

Ofte når mennesker i deres Meditative praksis udøver for meget ensidig bevidsthedstræning, vil de komme ud for at de bliver fjernede fra det pulserende liv, fra deres egen krops pulserende, dampende organiske liv. Ensidig bevidsthedstræning er at fokusere udelukkende på bevidsthedsmentale teknikker såsom mantrameditation, self-enquiry, dobbeltrettet bevidsthed osv.
 
For set ensidigt fra bevidsthedens perspektiv er du altid en tilskuer ... et vidne til dit eget liv ... på afstand af dig selv. Faren for fremmedgørelse over for livet er udtalt for den der har glemt at der findes en krop under hovedet.  
 
Man kan ofte genkende ensidig bevidsthedstræning på en form for livløshed, en usund vissenhed i kroppens organiske udtryk gestik.
Det Apollonariske aspekt har fået overhånd, mens kroppens Dionysos sulter.
  
I bevidst opmærksomhed er du både et vidne til dig selv samtidig med at du afstandsløst og sansuelt fejrer dig selv som kropsligt liv. Uden denne sansuelle tomhedens antenne vil dit liv være meningsløst. Du vil kompensere for denne meningsløshed ved at skabe religiøse narrativer hvor du lever evigt efter døden, bliver genfødt eller bliver modtaget af 72 jomfruer i paradiset.
 
Heroverfor står den i opmærksomhed levende krop. Den spørger ikke efter 'meninger'. Den lever sin smertefulde, glædesfulde sansuelle fylde her og nu!
 
Jeg'et, bevidstheden og opmærksomheden
At komme tilbage til den rene bevidsthed og opmærksomhed forudsætter en ophævelse af skellet mellem godt og ondt:

To be undivided you must be free from 'not'
Eckhart

A man must be so true to God
that nothing whatever can gladden him or sadden him.
He must see all things in God, as they are there.
Eckhart

I denne oprindelige tilstand indses og mærkes alt som 'energi', som pixels.

All creatures contain one reflection: one, that is the denial of its being the other;
the highest of the angels denies he is the lowest.  God is the denial of denials.
Eckhart

Inderne hævder at i denne bevidsthedstilstand ser du at 'du er det' Tat Twam Asi!
Du er selve den levende bevidsthed. Uerkendt erkender 'du' alt.

Hvordan kan man overleve uden skelneevne - uden 'jeg'?
Som det vil fremgå mange steder på Meditation.dk's sider, så er et liv uden 'jeg' ikke en ønskværdig tilstand at leve i. Men det er en tilstand med for meget 'jeg' bestemt heller ikke.

Idealet er det det nye 'jeg', fremtidens 'jeg', det flydende, venlige 'jeg' der mere er som cumulusskyer på bevidsthedens himmel frem for den tykke tåge af ego der indtil nu har indhyllet vor planet.
 
Bevidsthed og opmærksomhed mødes i tomheden
Des tættere bevidstheden og opmærksomheden kommer på deres fælles udspring i 'tomheden', des mere vil de smelte ind i hinanden. Den første a-ha opmærksomheds uskyldighed er langt tættere på opmærksomhedens domæne end den jegstyrede bevidsthed der jo netop kræver afstand for at kunne fungere.
 
 

Meditation og bevidst opmærksomhed


Mærk og vid -  på vej mod det indre menneske.

Denne lille epilog har til formål at oversætte de noget abstrakte overvejelser i det foregående til et praktisk Meditativt liv.

Der findes lige så mange meditationsteknikker som der findes mennesker.
Fælles for dem alle er at de har fokus rettet indad: mod det indre menneske.
De to nøgler der lukker os ind i kroppens og sindets indre verden er:

opmærksomhed  og bevidsthed

At mærke og vide i meditation er det simpleste og enkleste man kan gøre som menneske.
Måske er det derfor det ofte føles vanskeligt at lære at meditere.... det er simpelthen for enkelt...
Vores sind forestiller sig en lang anstrengende rejse på vej til krukken med guld for enden af regnbuen.
Den bedste meditation opnås imidlertid ved uskyldigt og anstrengelsesfrit at:

mærke den indre krop med opmærksomhed
vide at det sker i bevidsthed

Bevidsthed - at vide at der er opmærksomhed
Opmærksomhed bliver imidlertid først til meditation, når du - samtidig med at du føler din indvendige krop er klar over at du gør det. Du er bevidst - du ved at du er opmærksom.
Vi kan rejse gennem et helt liv med bevidstheden på vågeblus.  Vi kan faktisk spise, føle, arbejde osv. uden at vi er klar over at vi gør det. Det blot at vågne en lille smule - være klar over at nu børster vi tænder - er som at presse sin finger på en supertanker. Hvis vi bliver ved, vil livets supertanker ændre kurs.

Aha-opmærksomhed og aha-bevidsthed
Denne meditative mærken og viden er uskyldig og spontan som et toårigt barns oplevelse af verden.
Når vi mærker eller ved meditativt, afstedkommer det ikke et ønske om at stille hvorfor, hvordan eller hvorledes-spørgsmål. I stedet er der bare et:

a-ha

eller måske et:

aaahhhh-ha!


Mærk og vid det som er.

Velkommen til livet!