Hvad er Meditation

Meditationsteknikker

Meditationsmusik

Videnskabelige Links

Åndelige Inspiratorer


BEVIDSTHED & OPMÆRKSOMHED

I. Bevidsthed & evolution

II. Hvad er opmærksomhed
III. Hvad er bevidsthed
IV. Usamtidige styresystemer
V. Tankeoperativsystemet
  
DEN INDRE OG DEN YDRE PERSON

Den indre og den ydre person
Den indre krigers hellige sår
 

SJÆLENS SOMMERFUGL
Supervågenhed - den Hellige Gral
Det supervågne flow
Frigørelsen fra eller af jeg'et
Meditativ spatialisering

Meditativ pixellering
Frigørelsen af det større jeg
Sjælens Sommerfugl
      

 
HISTORIE, FILOSOFI & VIDENSKAB

Meditation, religion, videnskab og filosofi
Meditation og sekterisme
Jeg'et og dets udviklingshistorie
Meditation og metabevidsthed

Meditation & symboler
Jesus i Buddhas fodspor

 

SPØRGSMÅL TIL MEDITATION

Er meditation en mirakelkur?
Er det narcissistisk at meditere?
 
MEDITATIVE VISIONER

Den mirakuløse fraktale bevidsthed
Gud ønsker at blive Menneske

Singularitet, Meditation og Entheogener
Meditation og Kærlighed
Meditation og Sandhed
Om mig selv
 



UNDER

UDARBEJDELSE

 
MEDITATION OG FRIGØRELSEN AF DET STØRRE 'JEG'

Dette kapitel forudsætter for at give fuld mening, at du har læst alle de kapitler, der er markeret med fede røde bogstaver i indholdsfortegnelsen. Især er kapitlet Meditativ spatialisering vigtigt som forudsætning for forståelsen

 

 

Når det indre rum vokser sig større end det ydre

 
The body is much rather in the soul
than the soul is in the body.
Meister Ekchart

Læg mærke til følgende. I samme øjeblik du lukker dine øjne, så bliver du bedre i stand til at mærke dig selv. Synet beslaglægger i vor smartphoniske skopofil-kultur langt den største del af hjernens processorkraft. Vi ser ser og ser, men mærker intet. I samme øjeblik vi lukker øjnene, frigives denne processorkraft til bevidstgørelse af kropslige nærsansning. I samme sekund vi lukker øjnene så dukker fornemmelsen af kroppen op som et glemt Atlantis i det mystiske indre kropsrums mørke. Læg imidlertid mærke til at dette sanserum også indeholder en abstrakt sanset viden om det rum du sidder i. Hvis du sidder sammen med andre mennesker, så vil du i dette indre mørke rum have en fornemmelse af deres tilstedeværelse.
  
Det indre rums ekspansion
For at forstå, hvad jeg nu vil skrive om, er det nødvendigt, at du selv har erfaret det, om ikke andet så i et glimt. Derfor vil jeg bede dig om at eksperimentere med følgende teknik først.

  
Des mere du i supervågenhed observerer din indre krops sanseliv, des større vil det subjektivt oplevede spatiale rum inde i dig blive. En milepæl i det indre rums udvidelse er, når du eksempelvis med lukkede øjne vågent mærker sensationerne i dit bryst. Pludselig opleves de subjektivt som værende 20 cm udenfor dit aktuelle fysiske bryst. Denne udvidelse kan tage utallige oplevede former. Du kan f.eks også opleve at den indre sansning af dine fødder eller hænder vokser sig større og større.
  
Forestil dig, at du har en tennisbold i hånden. Pudselig vender den vrangen ud så ydersiden er indvendig og omvendt. Husk på dette billede, når dit indre kropsrum pludsligt er dit ydre og omvendt. Hele verden sidder nu inde i dig. Du er hele verden og måske vigtigst af alt: alt liv omkring dig er i virkeligheden alt liv inde i dig. Du er nu ankommet i en tilstand, hvor Meister Eckhart ord bliver forståelige:
The body is much rather in the soul than the soul is in the body.
 
Det superbevidste rum introverterer verden
Superbevidstheden forlader aldrig sin i sig selv indsunkne lyksalighed. Som et sort hul opsluger den i stedet verden, så verden nu er inde i os i stedet for dualt adskilt fra os.
Selv ud fra det mest tørre hard core videnskabelige synspunkt er der sandhed i dette statement. For verden som du ser den er ikke andet end en simuleret halucination i din hjerne af, hvad Kant kalder Ding an sich.

Kontstant bevidstgørelse af det indre rum
At eksistere og navigere i en tilstand, hvor det indre klarhedsrum rummer det ydre, er måske det ædleste i alle det meditativt kultiverede livs lyksalige gøremål. Hver gang du retter din bevidsthed mod kroppens indre, så åbnes og udvides denne hellige katedral inde i dig selv. Hold altid døren til denne gudstjeneste åben og lev så vidt som muligt under de stille kølige hvælvinger samtidig med at du leger med den nu inderliggjorte ydre verdens legetøj.
  
GALAKTIFICERINGEN AF DEN INDRE KROP

If the doors of perception were cleansed,
everything would appear to man as it is, infinite.
William Blake

Når den spatiale superbevidsthed når et vist point of no return, så vil der opstå en fornemmelse af uendelighed, der rækker helt ud til de fjerneste stjerner. Set fra et biologisk perspektiv, så er supervågenhed et produkt af, at vort sanseapparatur er gået i singulært selvsving. Den heraf affødte subjektivt oplevede uendelighedsfunktion kan bedst beskrives med ord fra den religiøse sprogsfære. Ordet 'Gud' er en glimrende metafor for et singulært sanseselvsving, hvor hjernens receptorer drukner i signalstoffer. Paradis er set herfra et overflødighedshorn af dopamin, serotonin, gapa og alle de andre for hjernen lykkeudløsende kemikalier.

Den singulære ubegrænsethed er ledsaget af en frihedsfornemmelse, der er second to none. Tilfredsstillelsen gør, at alt inde i os falder på plads i en form for naturlighed, hvor vi ikke længere kæmper den altid utilfredsstillende kamp for at opnå noget, men i stedet leger med og i verden som børn.

Jeg 'ser' i denne udvidede tilstand, at vi er minigalakser, hvor det uendeligt små består af genbrug af nøjagtig den samme hellige matematik som har skabt det uendeligt store. At leve et galaktificeret liv forvandler det menneskelige livs evige gentagelse af små ting som at stå op, tage tøj på, drikke kaffe osv til det meste meningsfulde, der findes. Selv Sisyfos på vej op af bjerget med stenen er fuld af lykke, når han ser, at han i virkeligheden er den ubegrænsede og uforståelige Gud, der leger gemmeleg med sig selv.
 

Det større 'Jeg'


The river that flows in me also flows in you
Kabir

Den af bevidstheden spatialiserede opmærksomhed indeholder blandt alle de gaver jeg allerede har beskrevet, en vidunderlig evne, som er passende at slutte dette kapitel af med, måske fordi der i denne gave er noget til os alle i form af et civilisatorisk håb!

Jeg taler her om evnen til spontant og uden skelnen i supervågnhed at opleve sig følt Út med det, der ligger uden for kroppens af huden satte grænser.
 
Som ung har man masser af energi, men ingen visdom. Som gammel har man i bedste fald en masse visdom, men ingen energi. Det sublime nås kun i foreningen af energi og visdom.

En af mine bedste venner havde som ung så meget overskudsenergi, at den i mangel på retning vendte sig destruktivt både mod ham selv og andre. Han blev allerede i puberteten, godt hjulpet af muskelhypertrofi til en frygtet gadekæmper på vej ind i en kriminel løbebane der i løbet af rekordtid gjorde ham til gangsterbos. Han var, som han selv beskriver det, totalt frygtløs og blindt ledet af sit begrænsede ungdomsegos skyklapper, en kombination der gjorde det faktum, at han faktisk overlevede disse år, til et sandt mirakel..

Han deltog i krige i udlandet for at få afløb for sit indre Tjernobyl. En dag for nu snart 20 år siden vendte denne ekstreme energi spontant mod sig selv og gik i selvsving som beskrevet i de ovenstående afsnit. Til sin store overraskelse så Mr. Hulk, at alt var kærlighed, at han var Gud og at han var Út med alt.

Fra dette øjeblik kunne han ikke længere med dual jeg er ikke dig bevidsthed slå løs på et andet menneske.

De filosofiske implikationer af denne spontane bevidsthedsudvidelse kan ikke overdrives.

Lad mig imidlertid, før jeg går i helikopterperspektiv, fortælle en anden historie. En anden person jeg kender havde også en voldelig og kriminel løbebane som ung. I fængslet fik han en religiøs åbenbaring, der totalt ændrede hans liv. Denne åbenbaring var imidlertid ikke på et superbevidsthedsplan, men derimod på et narrativt plan forstået således, at han gennem sin åbenbaring fik et sæt moralske og etiske regler, han nu kunne leve efter. Efter denne nærmest Kierkegaarske enten-eller-krise begyndte han med samme hypertrofiske overskudsenergi at studere alverdens skrifter inden for religion og psykologi. Manden har aldrig fået en akademisk titel, men er efter min mening mere intelligent belæst end de fleste akademikere jeg har mødt, og det er ikke få. Bevæbnet med sin nye viden og indsigt viede han med stor med stor succes sit liv til at hjælpe andre ud  af deres livskriser.

Hvad er nu forskellen på de to åbenbaringer? Den første er non-dual og den anden er dual.
 
Misforstå mig ikke. Jeg er fuld af beundring og respekt over for den dualt satte kognitivt satte etik, som vendepunkt for et menneskes liv.

Den non-duale, af superbevidstheden satte 'etik' bypasser imidlertid enhver forståelsesbetinget sæt af leveregler. For i superbevidsthed ind-føle-ser man spontant at man er den anden. Han er ikke længere som Sartre hævder: helvede.
For den, der i supervidsthed indser alt i kærlighed, er empatisk navigation over for Sartres, de andre, ligeså naturligt som det at trække vejret.
 
Den genetiske grundprogrammering til evnen til at føle sig Út med er sandsynligvis moduleret ud fra vort evolutionært skabte overlevelsesbehov for at føle samhørighed.
Denne form for opmærksomhed er tæt beslægtet med kærlighed. Vort positive følelsesregister blev udviklet, ikke som en dialektisk modpol koblet direkte til overlevelsesfrygt, men ud fra behovet for at arbejde, jage og leve sammen i grupper. Behovet for stammefællesskab som overlevelse udviklede behovet for samhørighed. Kærlighed til slægten, til klanen er derfor alle senere former for kærligheds moder.

Lykken og kærlighedens væsen ligger i at være Út for andre, for helheden, for noget uden for sig selv. Det er essensen i religioners bestræbelser på at få os til at opføre os ansvarligt over for noget større end os selv. Især Buddhismen, men til dels også Kristendommen har her ovenikøbet glimtvist transcenderet menneskets fra aberne nedarvede klanfælleskab og erstattet nationale og andre former for kollektive identiteter med, hvad man kunne kalde spontan oceanisk ansvarlighed. Selv om denne oceanisk ansvarlighed for det meste mere var skabt af tanker end af bevidsthed, så indebar den, at mennesker i storbyer og på vandringer langs silkeruter opførte sig ordentligt over for hinanden, også selvom de ikke talte samme sprog, havde samme hudfarve eller samme religion.

 

Verdens kød - Bevidsthedens organisk forbundne netværk


Lær at se! Indse at alt er forbunder sig med alt andet.
Leonardo Da Vinci

Jeg vil her invitere dig til et lille eksperiment i dit eget indre shamanistiske laboratorium.

Til dette lille eksperiment skal du bruge en partner. Sid ved siden af hinanden, hold hinanden i hænderne og luk øjnene. Opmærk nu bevidst den indre og ydre sansning af hænderne i uskyldig aha-opmærksomhed.

I denne opmærksomhedssansning af hænder, der holder hænder, vil du sandsynligvis opleve, at hænderne bliver tunge, lette, kriblende, stikkende, prikkende, varme eller kolde. ReducÚr nu alle disse sansninger til det abstrakte ord energi. Mærk uskyldigt uden at analysere. Lad enhver tilbøjelighed til at analysere blive kortsluttet af forklaringen: energi. Læg mærke til at sansningen, energien, tager til i styrke, når den bliver næret af den rene opmærksomhed.
 
Undersøg efter et par minutter nu følgende med den indre bevidste opmærksomhed: Undersøg hvor grænserne, mellem din egen hånd og den hånd du holder, går. Hvis energien er kraftig, vil du sanseopleve, at du ikke kan skelne din hånd fra den hånd du holder. Du kan med den indre opmærksomhed ikke finde adskillelsens mur mellem dig og din fælle.
  
Lad os et øjeblik konsultere vor filosofiske bevidsthed om konsekvenserne af denne simple opdagelse. Vor sansede berøring i opmærksomhed er, hvis den jævnfør Blake-citatet er 'renset', i min optik uskyldigt fri for konceptualisering, Út med verdens kød, med chair du monde
 
Gennem års bevidsthedskultivering af kroppens simple indvendige opmærksomhed er man i sin spontane oplevelse af verden altid Út med den. Selv om vi altid er det er vi imidlertid ikke klar over det. Kun gennem meditativ bevidsthedskultivering bliver vi imidlertid klar over det som altid er.
 
Friørelsen af det større 'Jeg'
I simpel uskyldig opmærksomhed, i sekundet før bevidsthedens efter-tænksomhed kan nå at 'modulere' opmærksomheden, er vi sansende chair, kød, og derigennem også chair du monde, verdens kød.

Vi er og var altid chair du monde. Det er min personlige erfaring lige her og nu. Jeg er Út med den sofa jeg sidder på. Jeg er Út med lydene der kommer ind gennem mit åbne vindue. Jeg er Út med altanerne over på den anden side af vejen. Som en tennisbold, der pludselig har vendt vrangen ud, er jeg frydefuldt Út med verden! I indre bevidst opmærksomhed er jeg ikke længere i verden. Verden er i mig - ligesom jeg er i dig!


Vi er alle forbundne gennem det kropsligt sansede og sumpede rodnet, der nærer alt liv.

Når det indre rum i superbevidsthed har introverteret det ydre rum, så bliver evnen til at sanse den indvendige krop evnen til at sanse verdens ydre krop. Rejsen hjem er rejsen ind og vejen ind er vejen ud. Set og følt ud fra denne virkeligheds abstrakte urgrund eksisterer der ingen evaluerede forskelle eller grænser. Her er vi alle et flydende kontinuum, et grænseløst liv.
 
Den ansvarlighed og kærlighed, der vokser ud af den bevidstgjorte erkendelse af kroppens indre rum, overflødiggør al kognitiv og ordliggjort etisk ansvarlighed - i videre forstand alle religiøse eller moralske bud. For her i denne udfoldede superbevidsthedstilstand er du din næste. Hvordan kan du skade noget som er dig selv? Ansvarlige og kærlige handlinger opstår spontant, når du konkret oplever, at det menneske, der står over for dig, i virkeligheden står inde i dig.

Livslykken ligger i overskridelsen af ens egen kropsmur. 

God enjoys himself in all things.
Meister Eckhart

 

Atman & Brahman - individuel versus fælles bevidsthed


Though it is insubstantial,
it is not nonexistent.
P'ang Yun, lægmand P'ang - Kina

Bevidstheden i sig selv er noget, der består af ikke-noget.
I den forstand er den en mængdeløs mængde.

Hvor opholder en mængdeløs mængde sig?
Ingensteder...
Bevidsthedens ingen.ting er en lokationsløs lokalitet.
Dens kvalitative nul er ingen steder og alle steder på Ún gang.
 
ATMAN OG BRAHMAN
Jeg er bevidst. Du er bevidst. Er det, der er bevidst i mig, det samme som det, der er bevidst i dig? Er spejlet ikke uberørt af, om det er den ene eller den anden krop der spejler sig? Meister Eckhart siger, at kroppen langt mere er i sjælen end sjælen er i kroppen. Overført til denne sammenhæng betyder det, at vi som kroppe færdes i bevidsthedens lokationsløse lokation.
 
Her er jeg i bevidsted. Her er du i bevidsthed.
Bevidstheden selv er bevidsthed er bevidsthed er bevidsthed.
 
I de Indiske spirituelle traditioner kaldes det enkelte individs sjæl for Atman.
 
Atman bliver i Meditation erkendt som værende Brahman, universets al-sjæl. Atman var i virkeligheden altid Brahman. Kun Brahmans bundethed via den enkelte krops sansesnarer gør, at den som fragment, som subjektiv sjæl ser sig selv isoleret og i dualitet.
  
Atmans solregn
Bevidsthedens allestednærværende ingen.ting 'filtreres' gennem vore individuelle nervesystemer på samme måde som sollys kan reflekteres i regndråber. Hver enkelt regndråbe lyser i dette billede op med solens lys i Atmans form. Hver af dem råber: mig, mig mig! 
 
DET UENDELIGT STORE I DET UENDELIGT SMÅ
At ting overhovedet kan forklares er for mig det største af alle ærefrygtindgydende mysterier.
    
Den Hellige Matematik
Jeg talrige gange erfaret verden, både i mig selv og uden for mig selv, som en strøm af, hvad jeg nærmest kan beskrive som rene matematiske og geometriske processer. Et uendeligt antal matematiske processer interagerer med hinanden på uendeligt mange måder i, hvad man med et bibelsk billede kunne betegne som evighedernes evighed.
 
Disse oftest fraktale processer spejler i menneskets selvreferentialitet sig selv og 'skaber' som konsekvens af dette feed back vågenhed i direkte proportionalitet med deres systemiske kompleksitet. Når jeg i disse kostbare øjeblikke har fået lejlighed til at se brudstykker af disse for forstanden fornuftige, men samtidig i deres uoverskuelige uendelighed ufattelige interaktioner, så er jeg blevet grebet af dyb glæde og ærefrygt. I den forstand vil jeg hævde, at intet er mere helligt end matematik. At matematik faktisk fungerer i fysikkens verden, at vi kan bruge det til at beskrive verden er for mig et ufatteligt logisk mysterium.
 
Min Gud er i den forstand ren matematisk fornuft. Jeg dyrker denne Gud i ydmyg hellig ærefrygt ud fra følgende trossætning:
 
Jeg tror på, at en plus en er to!

Efter at jeg har accepteret denne ubeviselige sætning som den hellige skildpadde jeg som Atlas står på, så bliver alt andet givet mig i tilgift. Jeg ser nu i hellig ærefrygt min Iphones mirakler malet i en uendelig række af nuller og ettaller på et matematikkens lærred som ingen ser fordi det er givet på samme måde som den luft vi indånder.
 
Atman som fraktal gentagelse af Brahman
Derfor elsker jeg at bruge billeder som hellig matematik og geometri. En af de mest interessante fænomener er i denne sammenhæng fraktaler. Naturen er fuld af fraktale mønstre. Mandelbrot beskrev fraktalerne som Beautiful, damn hard, increasingly useful. That's fractals. Fraktalerne er i deres umiddelbare, skræmmende skønhed stedet, hvor Gud og matematik mødes.
 
I meditativt entheogene sammenhænge dukker visuelle dynamiske fraktaler op, både indefra med lukkede øjne og udefra når øjnene er åbne. Vi er som mennesker set i denne kontekst levende fraktalers fraktaler. 

Et af fraktalens kendetegn er, at de samme mønstre gentages hele vejen fra makro til mikroplan (og omvendt).  I den forstand vil jeg intuitivt hævde, at den menneskelige Atman genfindes fraktalt gentaget som Brahman på makroplan i en galakse. Ligesom den menneskelige krop rent biologisk består af genbrug, så genbruger universet de samme matematiske ligninger og fraktale modeller fra det uendeligt store til det uendeligt små.


Galakser og øjne

Videoen her viser, hvorledes de samme mønstre genbruges på alle planer fra stort til småt:

 

Atman og Brahman består af gensidigt genbrug. Hvem kan i øvrigt i dette scenarie hævde, at du, med mindre du anskues ud fra tid og rums (be)snærende koordinater, er mindre end en galakse?
 

Det kollektivt forbundne felt af bevidsthed(er)


Atman-bevidsthedsklaser
Lad os derfor nu i renset selverkendelse dykke et skridt dybere op i bevidsthedens uudgrundelige og fata morganiske spejlflader.
 
Her ser jeg, at netop fortællinger skaber den 'primitive' drivkraft for at bevidstheder kan forbindes med hinanden i, hvad jeg her vil betegne som Atman-klaser. En Atman-klase består af en større kollektiv samling af individuelle bevidsthedsfelter. Som en drueklase, der ernærer sig via en fælles stilk, så henter den individuelle bevidsthed her sin viden og energi fra det udvidede felt af forbundne bevidstheder. 
   
La chair du monde
Atman-klaser skabes, hvor der er Satyam, sandhed, mellem mennesker. I den inderste ring af venskaber kan der, i det omfang der ikke lyves, men alle blotter sig selv i Satyam, opstå en kropslig forbundethed i opmærksomhed. Det interessante er her at det kollektive bevidsthedsfelt forudsætter et møde som kollektivt kød i den forstand, at først når vi på et nærsanseligt plan er smeltet sammen til Ún organisme, la chair du monde, kan være så heldige at opleve kollektivets udvidede bevidsthedsfelt.
   
Den ærlige sårbarheds avatarstik
Vi har alle et Avatar-'plug in' i vort hjerte det sted, hvor vi er mest sårbare. Dette sted skjuler vi under normale omstændigheder, både over for os selv og andre. Mester Eckhart siger: Et menneske har mange lag hud, der dækker dets hjertes dybder. Intet fordømmende ord om det, for det er smertefuldt at lade sit nærværssår stå åbent og fristende at skjule det bag en facade.

Kun et uskyldigt menneske kan blotte sit avatarstik i naiv tillid. Kan du ved hjælp af kognition og videnskab blive uskyldig?
  
Dette avatarstik kan kun bruges i bevidsthedsøjemed, hvis det er fri fra fortællinger i selve opkoblingspunktet. Paradokset er at fortællinger er en forudsætning for, at vi kan komme tæt nok på hinanden som rent sårbart kød, der ikke er dækket til at ordplaster. Når vi har nået denne nærhed, bedst bliver vi imidlertid bedst til Út kød i ren abstrakt og non-verbal sansning. Det betyder, at I samme øjeblik vi ordliggør vores sårbarhed, det kunne være f. eks. Det er synd for mig - fortællingen, så forhindrer vi den fælles opkobling til det større bevidsthedsrum.
  
Fortællinger skaber den ydre ramme for den fælles opkobling, men kan og bør ikke, som i de gamle Jødiske templer komme ind i det allerhelligste rum af ordløst sårbart nærvær.
  
Helligåndens delte bevidsthedsfelt
Jesus siger: Hvor to er forsamlede i mit navn, der er jeg. Hvis man metaforisk måler det kollektive bevidsthedsfelt i lux, så er dette felts vidunderlige fordel, at en plus en altid lyser kraftigere end to. Bevidsthedens kollektive lux-felt står ved enden af en andengradsligning, og lyser ned på os med et lys, der er eksponentielt i sin styrke. Des flere, der deltager i denne Avataropkobling i Satyam, des større bliver forskellen på den additive og den anden grads potenserede bevidsthed og dermed gevinsten for den enkeltes adgang til det fælles lys. At deltage i et potenseret felt af bevidsthedslys er derfor ideelt set en win-win situation.
 
Den anden ring af kraft
At være så heldig at være en del af et åbent og ligeværdigt felt felt af mennesker og med dem, uden guruers og hellige skrifters forældede software at leve i det fælles lys, har for mig været en af de største gaver i livet.

I virkeligheden lever enhver organisation, også virksomheder af dette lys evne eksponentielle gevinst.

At se dette lys i lyset er den store forskel. For her mødes sandhed, kærlighed og bevidsthed.
 


 

AT VÆRE DEN ANDEN
Der er sjældent en vej tilbage i evolutionen. Kun vejen frem fører til nyt lys, hvilket i denne sammenhæng betyder, at den, der bliver ved med seriøst at mærke ind i sig selv, før eller siden vil opleve et pludseligt gennembrud, hvor hun ekstatisk vil råbe:

Jeg er dig! Jeg er hele verden!

De fleste, der seriøst vender opmærksomheden mod sig selv i Meditation, vil før eller siden opleve et glimt af en rumligt udvidet bevidsthed. Bevidsthedens evne til at udvide sin radius går i princippet mod uendelig. Man kan i disse vidunderlige men også skræmmende glimt subjektivt opleve alt fra at være Út med sin gruppes bevidsthed til at være hele verdens eller universets bevidsthed. Den spatiale udvidelse er ligefrem propotional med oplevelsen af en vigende identifikation med sin egen krop og dermed med ens egne krops-centriske behov.
  
Identifikation følger bevidsthed
Med denne udvidelse kommer følelsen af at være den anden, at være Út med den anden. Hvis du rent faktisk føler, at du ikke blot hører til i din egen krop, men rent faktisk også deltager i et andet mennskes levende bevidsthed, så vil det være naturligt at handle solidarisk også ud fra dette menneskes behov. Identifikation følger bevidsthedens radius, idet denne udvidelse giver os mulighed for intuitivt at være klar over langt mere end vor egen krops grænser.
   
Følelser følger bevidsthed 
Den næste spontane følgevirkning af den personlige oplevelse af i bogstaveligste forstand at være inde i et andet menneske og se og opleve gennem dette menneskes bevidsthedsfelt, er en spontan kropslig reaktion i form af empati og kærlighed. Denne empati er som en direkte konsekvens af bevidsthedens udvidelse næsten ikke afhængig af religiøse eller sekulære moralske samfundsindlejrede forestillinger. Den er næsten, men også kun næsten en fortællingsfri direkte vågensanset primærerfaring.
 
Så hvem er jeg?
Følelsen af jeg følger bevidsthedens evne til supervågenhed og dens spatialt satte grænser.

Først er jeg mig.
 
Så er jeg dig.
 
Jeg er vi -
familien, klanen, nationen, religionen & interessefællesskaber fra rygmærker til frimærker

Så vidt så godt...

I meditation, men også i stigende grad spontant vil der i fremtidens hjerne afsat kapacitet til at bevidsthedens ekkorum går i selvsving og skaber supervågenhed med tilhørende stærkt udvidede grænser. Endestationen er her følgende erkendelse:

Jeg er hele universets bevidsthed....

In some sense man is a microcosm of the universe;
therefore what man is, is a clue to the universe.
We are enfolded in the universe.

David Bohm

David Bohm intuerede det. Jeg har konkret oplevet det adskillige gange i Meditation: Vi er fraktale mikrokopier af evighedernes evighed.
 
Det er mit bud at et stigende antal mennesker lige her i skrivende stund gør denne primærerfaring, alene af den grund at brug af entheogener, især i form af ayahuasca, bliver mere og mere udbredt. Alene i New York afholdes der dagligt flere hundrede ayahusacceremonier om dagen! Entheogener kan give selv en novice et direkte glimt af denne primære bevidsthedstilstand. Jeg må dog i samme øjeblik advare den ikke meditativt trænede i at bruge denne genvej. Et kørekort til en entheogen rejse erhverves i følge min erfaring først gennem flere års seriøs Meditation.
 
Dette er essensen af mystikere gennem tidernes oplevelse. Det er Meister Eckharts Urgrund. Det er Indernes Atman set som Brahman. Selv disse forklaringer er imidlertid undværlige.
 
Hvis du efter en sådan ultaradikal oplevelse leder efter en passende forklaring, så er der en, der passer perfekt og som ikke kræver ret meget sprog eller dyb tænkning og den finder du ved en stjerneklar nat at kigge op i himlen og se universet med dets flere galakser end sandkorn på jorden.
 
Hvad er du? 
Du er DET! Du er Universet, der ser sig selv.... end of story...

Og nu vil den snusfornuftige læser, der måske ikke kan se den vidunderligt nytte-løse værdi i dette mirakel måske spørge. Det er jo møj godt, men hva ka┤ et bruges til?
 
Det samme spørgmål bliver atter og atter stillet til de fantastiske videnskabsmænd på CERN. Så jeg vil svare inspireret af deres svar: På samme måde som grundforskning næsten altid som biprodukt skaber ny praktisk anvendbar teknik, så vil denne radikale vej ind føre dig ud ... ud over dig selv forstået som et kropsligt cellekollektiv forvaltet af et status quo opretholdende ego.
 
Gennem kroppen forstår vi universet
Den kinesiske taoisme hævder, at kun den der kender sin krop, kender verden. Det at kende sig selv indefra giver viden om helheden der omgiver en. De kalder kroppens indre energi for chi. Den forstærkes, kultiveres og kontrolleres gennem konstant indre selvobservation.
 
Jeg er helt ude af mig selv
Så i din længsel after at perfektionere livets linedans, så søg først indad for derefter at finde dig selv - helt ude af dig selv.
 
Balancen mellem det indre og det ydre kontekstuelle flow skabes i her i supervågen empati, i medfølelse med al liv omkring en.
  
Det vigtigste kendetegn på, at man har r på vej mod et dybere balancepunkt, er, at man finder sig selv i en supervågen, spontant skabende og afslappet bevægelse i flow.