|
Under udarbejdelse
Hvis du vil mere i dybden med
emnet, vil det være bedst at læse afsnittet om
Meditation og videnskab
før du begynder på dette afsnit.
Hvis du derimod vil frem til dette afsnits essens
kan du klikke her.
Forandringssamfundet
Det moderne menneske lever for alvor i en tid hvor alle
livssituationer skifter med den hastighed en mobiltelefon udskiftes
med i hånden på en teenager. Adfærds- og arbejdsformer og
forbrugsmønstre ændres og udskiftes i et tempo der ville sætte vores
forfædre skatmat i ét træk.
Vi står således over for en
kardinal udfordring: hvorledes kan mennesket leve og orientere sig i
det komplekse, dynamiske og tekniske samfund det selv har skabt?
Kun ved at vi ændrer os selv i samme tempo som samfundet kan denne
udfordring løses.
Det er utænkeligt at vi mennesker, med kroppe genetisk
programmeret til et liv i stenalderen og celler med den samme
saltbalance som i urhavet kan følge med ind i denne
forandringssingularitet
uden forvandlingskriser.
Store og små fortællinger
Den postmoderne filosof Lyotard
beskrev i 80erne hvorledes samfundets traditionelle
magtinstitutioners store fortællinger som kristendommen,
liberalismen og marxismen, erstattes af en kakofoni af små
selvskabte fortællinger. Det enkelte individ begynder at
gøre sig til herre over sin egen selvforståelse.
Det selvrefleksive menneske
Med sociologen Anthony
Giddens lever det 'senmoderne' menneske, i det refleksivt
moderne.
Det senmoderne menneske er ikke længere styret af
traditioner der fortæller det hvordan det skal handle. I stedet
skaber individet sin egen identitet gennem en selvvalgt
fortælling. Denne selvskabelsesproces er dynamisk i den forstand
at den hele tiden ændrer sig selv. Vi skaber for eksempel
forestillinger om vores fremtid der hele tiden ændrer sig. Vi
skifter også meninger, men dog uden at vores selvfortælling
mister sin indre sammenhæng.
Det er vigtigt,
at vores selvfortælling er sammenhængende. En stabil identitet
beskytter nemlig mennesket mod angst.
En god selvfortælling
kan beskytte os mod angst og
stress.
Hvem
er jeg - Hvad er et 'jeg' i det postmoderne samfund
Filosoffen Manuel Castel forudsagde i 90erne at alle store
konflikter efter 2000 ville komme til at handle om identitet.
I forandringssamfundet er sidste salgsdag for færdigretten
overskredet før den er serveret.
Hvor vi som børn voksede op med frikadeller og brun sovs og for
10 år siden lærte at spise shawarma, spiser vi vi i dag sushi.
For at følge med forandringerne bliver vi nødt til at om- og
genfortælle os selv i forhold til vore omgivelser i en livslang
proces. Vi bliver nødt til
hele tiden at lære nye ting. Vi kan ikke længere som for 50 år
siden nøjes med skinnelægge vores liv efter den uddannelse vi
fik i ungdommen.
Det middelalderlige
ordsprog, Skomager! Bliv ved din læst, gælder ikke
længere. Uddannelse bliver i
stedet til en livslang læringsproces. Forandrings-jegets
selvbillede kommer på en hård prøve.
I en tid hvor alt er i hastig forandring spørger indbyggerne i The global Village sig
selv: Hvem er jeg? Hvor hører jeg til?
Når jeg'et bliver
udfordret til at omformulere sig selv i en uafbrudt proces fra
vugge til grav, rykker spørgsmålet om identitet frem i forreste
række.
Selverkendelse - en ny livs-GPS i det teknisk accelererende
samfund
Selverkendelse forstået som evnen til at kunne belyse de karaktertræk i ens
personlighed der hidtil nådigt har skjult sig selv i blinde
vinkler er afgørende for at vi kan forandre os. Opkomsten af
coachingkulturen hænger sammen med samfundsbehovet for effektive
medarbejdere der ikke er styret af blinde adfærdspletter i deres
psyke.
Udviklingen af evnen til at se sig selv i en ny
livs-GPS hænger sammen med
den teknologiske acceleration der finder sted netop i disse år.
Singulariteten - den teknologiske acceleration mod lodret
Netværksmenneskets computerbårne vidensdeling muliggør i dag en
tilstand hvor de teknologiske fremskridt vokser med en
en acceleration der nærmer sig den lodrette tilstand i en
eksponentiel kurve. Intet område,
fra ekspansionen ud i verdensrummet, til
rejsen ind i partiklerne
og al den Newtonske hverdag der ligger mellem disse to poler,
forbliver uberørt.
Videnskabsmanden
og filosoffen
Ray
Kurzweil kalder den lodrette tilstand for singulariteten.
Jo tættere vi kommer på den lodrette acceleration i udviklingen
af ny teknik,
des mere vil alt hvad vi kender i vort samfund blive omskrevet
af uforudsigelige teknologiske gennembrud.
Det
accelererende vækst og videns-samfund
Det moderne samfunds iboende tendens til accelererende
vækstudfoldelse blev for første gang for alvor tydelig i 20ernes
futuristiske ekspressionisme.
Teknologisk acceleration og selvforståelsens meta-bevidsthed
I følge medieforskeren og cyberfilosoffen Steven Johnson (Interface
Culture 1997) er futurismen interessant idet man hos
futuristerne finder en bemærkelsesværdig selvforståelse.
Futurismen er i stand til at
forstå sig selv og samtiden. Den poetiske futurisme
er bemærkelsesværdig filosofisk i sin trang til at løfte sig op
over sig selv og se sig selv udefra:
Derfor er du, Århundrede, en
gribende kombineret Tid af Skønhed og Skræk, af Angst og Fryd,
af Rædsel og Selvfølgelighed. Menneskene er ligesom blevet bange
for sig selv ved Følelsen af at tage Magten fra Elementerne ...
Deres Ringhed har kulmineret i Krigens morderiske Morads, og
hvor Ringheden kulminerer, begynder en Storhed. Afmægtige ved
Synet af deres uoverskuelige Forvildelser rejste de sig,
retledede af deres Afmagt, oplever deres Genfødelse,
vor Tids Renæssance.
Derfor er du, Århundrede, en Stortid, en Særtid, en Rædselstid,
en Jubeltid. Så voldsomt
har Menneskeheden aldrig før følt. Så heftig har
Verdensstemningerne aldrig svinget.
Aarhundredet- Asfaltens Sange (1918) - Emil Bönnelycke
Den forøgede
selvbevidsthed og tilhørende mulighed for at reflektere skabes i
kraft af selve den hastighed hvormed samfundsændringer sker. For
futuristernes vedkommende blev det muligt gennem den amerikanske
20er-økonomis eksplosive udvikling. Jo større hastighed i
samfundsændringerne, des større mulighed for at se sin egen tid
relativeret i forhold til noget andet. Steven Johnson henviser i
denne sammenhæng til medieforskeren Mc Luhan:
I ingen periode har mennesket forstået de psykiske
mekanismer der har været involveret i opfindelser og ny teknologi. I
dag er det den lynhurtige hastighed i elektrisk information der for
første gang tillader en let genkendelse af mønstre og formale
konturer i forandring og udvikling. Hele verden, fortid og nutid
åbenbarer nu sig selv for os som en voksende plante i en enormt
accelererende film. Elektrisk hastighed
er synonymt med lys og med
forståelsen af årsager.
(min understregning)
Teknologisk acceleration bringer selvforståelse
Teknologisk
acceleration ville i følge Mc Luhan ikke bringe tilfredshed, men
(selv)forståelse.
Efter årtusindskiftet er den eksponentielt accelererende
tilstand på vej mod lodret. Som den nutidige futurist Ray Kurzweil humoristisk
formulerer det: The singularity is near.
Den teknologiske acceleration har to konsekvenser.
Den ene er,
som nævnt i afsnittet om
Meditation og
Videnskab at
den moderne videnskab nu, endelig er
klædt på til at undersøge det
meditative fænomen.
Den andet aspekt er at singularitetssamfundet er på vej ind i
meta-tilstand hvor det i højere grad end nogen sinde før ser sig
selv synliggjort. Denne tilstand har konsekvenser lige fra det
enkelte individs identitetsdannelse til den måde samfundets
institutioner navigerer på. Trykket fra forandringseksplosionen
bliver imødegået med en ny form for selvbevidsthed.
Det er netop her Meditation kommer ind i billedet - både fordi
meditation kan være med til at skabe en flydende
jeg-identitet og
fordi meditation potenserer den
fraktale evne til
metabevidshed.
|
