|
KROPPENS INDRE ENERGIUNIVERSER
Meditation 'på' den indre krop
En udforskning af hemmeligheder skjult bag det åbenlyse
Oh Friend! Understand
The body is like the ocean
Rich with hidden treasures.
Mirabai
Indre og ydre Universer
Der findes så vidt jeg personligt har fået et lille glimt af, et uendeligt antal indre universer med hver deres sæt af naturlove. Disse universer er ikke mere betydningsfulde end den ydre Newtonske verden og den stjernehimmel vores lille klode danser rundt i. Men jeg vil i al beskedenhed hævde at den der ikke har haft et glimt af de indre verdners mystiske skønhed, har snydt sig selv for en del af det et menneskeliv kan tilbyde.
I disse virkeligheders stofskifte ser vi en Livets Syntaks der ikke indeholder punktum - døden er her kun som et komma der svagt adskiller en livssætnings overgang til den næste. Disse uendeligt forbundne fortællinger uden slutning eller begyndelse gør opdelingen i indre, ydre - højere, lavere – verdsligt, helligt, menings-løs. For alt hænger sammen i hvad man kunne kalde en tilstand af lige - gyldighed. Her er alle verdens ’jeg’er’ adskilt af kommaer i stedet for punktummer.
En ligeGyldig Spirituel Humanisme
En discipel spurgte den store Helgen Mahavir hvordan han kunne blive oplyst. Mahavir svarede at han først skulle bestræbe sig på at blive et menneske. Disciplen spurgte da hvordan han kunne blive til et menneske. Mahavir svarede at det kunne han ved at behandle alle mennesker lige og som et udtryk for det universelle liv. Mahavir var samtidig med Buddha. Jainismen og Buddhismen lagde de første kim til Humanismen.
Grundtvigs rammende formulering, menneske først, kristen så, fører stafetten videre - helt ind på Meditation.dk’s digitale sider hvor den er omskrevet til: grænseløst liv først, derefter menneske og til sidst ’jeg’.
En ren intellektuel forståelse af altings enhed er imidlertid ikke nok i sig selv. Det er sundere at være medlem af Dansk Folkeparti end at have en udelukkende intellektuel forståelse af alts enhed. Livets flydende grænseløshed skal opleves af dig og slå rod i din krop, før denne verden kan ændre sig til det bedre. Enhver handling du fortager uden at føle denne enhed indefra, vil skade verdenslivet uanset hvor nobel den ellers måtte tage sig ud.
Det menneskelige sinds vågne mareridt
Alle væsener indeholder én grundlæggende antagelse:
det ene væsens benægtelse af at være ’den anden’ .
Den højeste engel nægter at han er den laveste.
Gud er alle benægtelsers benægtelse.
Meister Eckhart
I Meditation er det muligt at gennemskue et af menneskesindets største illusionsnumre. Dette svindelnummer er ’Jeg’ og alle jeg’s punktummer.
Jeg er ikke dig
Når en stærk følelse melder sig i kroppen, vil jeget identificere sig med den og smelte sammen med den. Identitet betyder lig med: Vi bliver identiske med følelsen. Denne ’identitetiske’ mekanisme ligger dybt forankret i vores stenalderhjernes kredsløb. Her skabes de følelsesdramaer der får os til at danse rundt som teaterdukker i et absurd teater. På denne scene går vi vågne rundt som søvngængere og accepterer roller som: Jeg er kristen, jeg er muslim, jeg er dansker, jeg er Hr. Petersen, jeg er en kvinde, jeg er en mand, Jeg er hetero-homo-osv seksuel, jeg er den eller den og jeg tilhører den eller den gruppe.
For at ’jeg’ kan være den eller den, må jeg afgrænse sig over for det som jeg ikke er. Derfor er sætningen: Jeg bryder mig ikke om, afgørende for at vi kan opretholde vore stenalderlige stammefælleskaber og identiteter.
At vende sig om i sig selv
Men hvis du midt i jeg er ikke-sætningen vender dig om i dig selv, er det eneste du vil se en mørk ubehagelig energi i dine tarmslyngler du ikke kan rumme. Når du ser ud i verden frem for ind i dig selv, vil disse energier bag din ryg indgå i symbiose med tanker der efterfølgende vil trække dig, teaterdukken, gennem livets imaginære dramaer. Det er i denne sammenhæng de gamle Indiske vise sagde: Verden er et skyggespil. Verden er en drøm. Meditation handler i forlængelse heraf at vågne op fra den dagdrømmende tilstand vi normalt betegner som den vågne tilstand.
Den store filosofkejser Marcus Aurelius skrev at han, hver morgen før han gik ud for at dømme mulige forbrydere til døden eller livet, tog en kort pause hvor han mindede sig selv om at alt liv er en ubrydelig enhed og han derfor var ét med selv den værste forbryder. Kun få magthavere har i verdenshistoriens forløb vendt sig om i sig selv og handlet ud fra altings fundamentale enhed. De fleste politiske dramaer skyldes teaterdukkemenneskets ivrige, ekstroverte opslugthed af sine egne drømmeidentiteter, hvor der i en tilsyneladende vågen tilstand sættes imaginære grænser op der adskiller liv fra liv. Den eneste forskel på os og Pinocchio er at vores næse ikke vokser når vi lyver. Hvis ikke denne vågne drøm havde så alvorlige konsekvenser, kunne man se det som en vittighed. Indtil videre må vi nøjes med at le, når vi vender os om i os selv og således står ansigt til ansigt med dukkeføreren.
Fænomenologisk registrering i det indre laboratorium
Derfor handler denne lille afhandling med den lange ouverture først og fremmest om hvorledes vi med et indadvendt, opmærksomt blik, som åndelige videnskabsmænd fænomenologisk kan undersøge os selv i vort eget indre kropslaboratorium: Hvad er den kærlighed jeg føler lige nu? Hvorledes udfolder det had jeg føler sig inde i mig? Hvor i kroppen sidder min angst, min vrede, min kærlighed? Hvilken udstrækning, hvilken form har det i min indre krop?
Meditation.dk opfordrer ikke til Jihad mod teaterdukke-jeg´et. Meditation inviterer i stedet til en fænomenologisk undersøgelse af den skildpadde som ’Jeg’ og alle jegs virkelighedssyn står på.
Det er her, i denne kritiske undersøgelse af indre skildpadder, at du kropsligt kan erfare altings enhed. Med denne erfaring som primus motor, vil det være naturligt for intellektet at spørge: Hvorledes ser denne enhed ud? Hvordan ytrer den sig? Intellektet er nemlig en vidunderlig gave i samme øjeblik det indser at Intellektuel forståelse altid er lastet på vognen og ikke på hesten.
HUB’s – Uendelighedens konjunktioner
Ny forskning peger på en forbavsende parallelitet mellem den måde computere, internettet, almindelige transportsystemer, menneskers sociale adfærd og naturens egne netværk som f.eks. nerveceller og molekyler opfører sig på. Alle disse vidt forskellige egenskaber kan tilsyneladende samles i en enhedsteori kaldet HUB teorien.
I ethvert netværker der punkter hvor de enkelte informationstråde mødes. Nogle af disse mødepunkter samles i større træfpunkter. De relativt største af disse træfpunkter kaldes for HUB´s. Hvad enten det drejer sig om celler i mavesækken, søgemaskiner på nettet eller menneskers sociale interaktioner, så er the name of the game kun ét: at blive til en HUB, et samlingssted for flest mulige forbindelseslinier.
Netværksmennesket og det gammeldags ego
Det succesfulde menneske kan i denne sammenhæng defineres som det menneske der har samlet flest sociale tråde, eller endnu bedre, sociale HUBs i sin hånd.
For netværksmennesket er vinderpositionen - også i magtøkonomisk henseende - ensbetydende med at sidde på en konjunktion hvor de største strømme af information og sociale kontakter finder sted.
Det gammeldags stive og fortificerede ego kommer under stærkt pres i dette netværk med dets free flow of information. Dette ego har gennem hele sin opvækst lært at holde paraderne oppe. Det gamle ego lider derfor af stress i disse dage. Dette ego har i skolesystemet lært netop ikke at dele sin viden med andre. Det gælder derimod om at holde lærdommens skyklapper så højt oppe at ingen i eksamenssituationen kan kigge over i egoræserens kalvebås. Det kaldes for eksamenssnyderi at dele information. Det gamle ego lever af og i følgende sætning: Jeg ved noget du ikke ved. Det nye netværksmenneske lever heroverfor af og i informationsdeling.
Menneskenetværket
Den menneskelige krop, især hjernen, er på samme måde en HUB der som en gigantisk banegård for informationstransport får den menneskelige cellekoloni til at fungere. Neuronernes netværk i hjernen er i stand til at skabe flere forbindelsesmuligheder end der er partikler i hele universet!
Det uendeligt store og det uendeligt små
Uanset hvor meget vi dissekerer denne krop i forståelsens lys, vil vi ikke kunne komme til bunds i dette ufattelige mirakel! Og hvis det alligevel skulle lykkes, ville vi aldrig kunne komme erkendelsesmæssigt til bunds i det ’jeg’ denne forståelse lykkedes for.
Vi behøver således ikke at kigge længselsfuldt op i himlen en stjerneklar nat for at få øje på uendeligheden. Vi er selv et ærefrygtindgydende, uendeligt krydsfelt af cellesamfund der arbejder perfekt sammen. Hår og negle gror ufortrødent videre hinsides dødens komma og vore diskussioner af om den frie vilje eksisterer eller ej.
Det som altid er til stede
Men denne grundliggende virkelighed, dette kropslige mirakel, åbenbarer sig paradoksalt nok så tæt på os at vi ikke bemærker det. Det selvfølgeligt konstante eller evigt gentagende spiller en grundliggende rolle i vort liv, dog uden at vi rigtig er klar over det eller har betegnelser for det. Almindelig væren eller de dele af livet der pulserer som et tog på skinner, unddrager sig vor bevidsthed fordi den udadrettede bevidsthed altid er på jagt efter det der ændrer sig. Alt hvad der er konstant, som f.eks. luften vi indånder eller alt der monotont gentager sig, som f.eks. et gammelt stueurs tikken, forsvinder ind bag det enkle og åbenlyses slør. Forskeren Robert Ornstein har påvist at når ’almindelige’ mennesker uden Meditativ bevidsthedskultivering lytter opmærksomt til et urs tikken, vil deres hjerner efter et stykke tid ikke længere være i stand til at fastholde lyden. Den vil forsvinde. En person der Meditativt har kultiveret sin bevidsthed, vil heroverfor være i stand til konstant at fastholde sin bevidsthed på urets tikken. For den som således er i stand til bevidst at bryde igennem den evige gentagelses sløvende effekt, vil verdens, både indre og ydre, ufattelige skønhed åbenbare sig.
Nøglen til at leve det uendeligt store ligger således glemt i det uendeligt ligeGyldige.
Oplevelsen af åndelig frihed er derfor ofte ledsaget af en befriende latter: Var det virkelig så simpelt? Friheden var her jo hele tiden!! Men jeg var travlt optaget med at finde den for enden af en lang anstrengende tunnelvandring!
Vi tror at krukken med guld ligger forenden af den intellektuelle anstrengelses regnbue eller endeløse meditationsøvelser.
Men som et gammel Indisk eventyr fortæller, er vi som tiggeren der sad på en guldskat uden at vide det.
Den menneskelige bro
Mennesket er et socialt væsen der spiser, sover og går på arbejde. Men mennesket er også et indre univers der orienterer sig i ydre univers. Mennesket er en tunnelbro fra et mikrokosmos til et makrokosmos - et krydsfelt med fem forbindende sanseinformationskanaler.
DEEP WITHIN - THROUGH THE SKIN
Huden og følesansen udgør fundamentet i vor kropslige eksistens
Hudens overflade er the line of control mellem disse verdener. Huden beklæder den indre uendelighed med en grænse mod den ydre uendelighed. Den følesansende hud er kroppens største organ. Følesansningerne er samtidig de mest fundamentale i menneskets møde med omverdenen. Vi får oplysninger om vore omgivelser gennem hudens mange millioner små nerveender der registrerer et utal af forskellige sensationer hvoraf de vigtigste er berøring, varme, kulde og smerte.
En simpel opmærksomhed rettet mod huden kan som de kommende afsnit vil vise, tage os på en rejse ind i et hemmeligt liv skjult bag det der er så åbenlyst at vi ikke skænker det en tanke. Vi bor med vanemæssig selvfølgelighed i den indre verden inde bag huden, men vi kender den ikke.
Følesansen forstærkes når synssansen lukkes
Det enkeltstående vigtigste man kan gøre for at mærke den indre krop er i virkeligheden en utrolig simpel handling: Luk øjnene eller slap øjnene af så de ikke fokuserer.
Synssansen er programmeret til at rette en handlende energi ud netop på det sted øjnene fokuserer. En fokuseret synssans lægger beslag på en meget stor del af vores mentale livsenergi. Denne energi frigøres til andre formål i samme øjeblik øjnene lukkes.
Vi står nu med halvt lukkede øjne på tærsklen til en sensorisk rejse ind i kroppen. Er det ikke underligt at det følelsesliv vi møder her kan være så stærkt og samtidig være så indhyllet i ubevidsthed at vi ofte slet ikke er klar over at det styrer vort liv? Er vi ikke parat til at gøre hvad som hest for at undgå smerte og angst i den indre krop?
Når du nu har læst dette afsnit, så luk øjnene. Føl de mange forskellige sensationer fra din huds overflade. Føl dine fødder, ben, hænder. Lad din opmærksomhed gå på vandring i hudens landskab. Føl også fornemmelsen af tøj på kroppen. Måske kan du endda føle fornemmelsen af hår på hovedet og følelsen af dit ansigts møde med luften omkring dig. Når du med lukkede øjne lader din uskyldige opmærksomhed foretage disse simple registreringer, vil der ske en spontan forstærkning af oplevelsen. Denne feedback-forstærkning gennem opmærksomhed er en afgørende kvalitet i Meditation.
DET INDRE FØLELANDSKAB
Følesansens to retninger
Lige nu ... føl med en uskyldig aha-opmærksomhed dit maveskins kontakt med dit tøj. Efter et stykke tid vil du sandsynligvis opleve at det følende oplevelsesfelt af sig selv trænger dybere ind i din krop. Følesansen er altså i stand til at dykke ind i selve kroppen. Du får her informationer om din krops tilstand gennem en form for sensationer der er beslægtet med følesansen i huden. Alt i denne indre kropslige verden består af følelser. Du har aldrig set sommerfuglene i din mave. Du har følt dem.
Følesans og eksistens
Sprogets små dagligdags replikker hvisker indimellem sesam luk dig op uden at vi hører det. For den der lytter opmærksomt, kan små ord imidlertid afsløre dybe hemmeligheder skjult i det banalt åbenlyse. Lad os kigge nærmere på følgende dagligdags spørgsmål:
'Føler du dig godt tilpas?'
Vor grundlæggende eksistens er her gennem ordet føler knyttet til følesansen. Det at være til er først af alt en følelse, en fornemmelse der hersker fra hudens grænserige til de indre kropslige rum. I den forstand udgør den dobbeltrettede følesansning fundamentet i vor eksistens.
Det eventuelle svar på det første spørgsmål er i sin enkelthed lige så interessant:
’Jo tak… Jeg føler mig i godt humør!’
Jeg’et fortæller om et ’mig’, der føler glæde. Når jeg føler mig ….., er det først og fremmest det indadvendte føleapparaturs stemme der taler. Jeg’ets basale opgave er at værne om sin lillebror: det følende ’mig’. Gennem sin endeløse udtænkning af nye overlevelsesstrategier sørger ’jeg’ for at ’mig’ kun mærker gode følelser. De dårlige holdes uden for gennem endeløse strategiske overvejelser og følgende interaktioner med den ydre verden.
Følesans og selverkendelse
Det at føle og det at se, er så basalt at disse to egenskaber har fået hver deres plads henholdsvis i ordet opmærksomhed og i ordet bevidsthed. Opmærksomheden er knyttet til følesansen: den mærker. Bevidstheden den ’bevider’, er vidne til, har viden om det den ind-ser.
Følesansen er en fundamental nærsans. Den er tættest på vores væren, men samtidig så tæt på at vi ikke rigtig kan (ind)-se dens betydning. Som ordet ’ind-se’ viser, kan vi atter tage den i sproget indlejrede viden til hjælp: Ordet Ind-sigt er knyttet til synssansen. Synssansen er en fjernsans. Det kræver derfor afstand for at kunne ind-se. Det er bl.a. derfor at det er så svært at se sig selv, at opnå selverkendelse. Først når vi får os selv på afstand, kan vi begynde at se og le af os selv. Følelser er heroverfor så tæt på, at vi ikke rigtig kan komme på forståelsesmæssig afstand af dem, vi kan ikke indse dem - vi er dem.
At måle sjælens vægt
Der er stor forskel på at føle en konkret smerte eller lyst og mere abstrakte følelser som håb eller religiøs længsel. Des 'højere' i kropspyramiden følelser er placeret, des finere videnskabelige måleinstrumenter kræves der for at kunne undersøge dem. Det er relativt let videnskabeligt at måle blodtryk, hormonelle niveauer og ydre fysiske forandringer hos et seksuelt ophidset menneske. Det er sværere at måle hvad kærlighed er. Endnu sværere er det at måle spirituelle oplevelser. Derfor eksisterer de (endnu) ikke. For i følge vor positivistisk videnskabelige tradition, eksisterer kun det som kan måles og vejes. Men takket være videnskabens teknologiske tigerspring ind i fremtiden er det imidlertid i dag ved at være muligt at måle spirituelle følelser.
Des mere abstrakte følelser bliver, des sværere bliver det altså videnskabeligt at måle dem. Den mest fundamentale og lettest registrerbare følelse er smerte.
Smerte, angst og aggression er grundvilkår i livet
Jeg kendte engang en Buddhist som altid gjorde og ville det gode og det smukke. Men en dag da han sad og iagttog en kammerat der spillede et computerspil hvor ’antihelten’ kan gøre alt uden moralske bindinger, råbte Buddhisten eksalteret til sin computerspillende ven der navigerede antiheltens hasarderede kørsel gennem en storby: Kør fodgængeren ned! Kør op over fortovet og nak fodgængeren!
Når jeg på Meditation.dk skriver forholdsvis meget om hvad man kunne kalde negative energier, hænger det sammen med at netop forholdet til disse energier kræver ekstra Meditativ opmærksomhed. I afsnittet om Følesansmeditation taler jeg om Meditation på integral smerte. Man kunne også meditere integralt på vrede og aggression. Det er let at Meditere opmærksomt på positive følelser. Men uden et autentisk følt forhold til livets mørke urvande er der fare for at ende med et stift wanna be good smil på læberne. Det er ikke godt at forsøge at holde livets pendul fast i solsiden.
Angsten for smerte, i videre forstand døden, og de tilhørende angrib eller flygt-mekanismer er grundvilkår i livet. Filosofferne har desværre ret. Des mere vi som individer eller kollektivt i form af kulturer forsøger at løbe væk fra eller fortrænge eksistensen af disse djævle, des mere vil de forfølge os.
Den eneste måde at besejre dæmoner på er ved at omfavne dem. Det kan de ikke holde til.
Omfavn tigeren
Som bærere, beskyttere og udvidere af bevidsthed, har vi mennesker slet ikke har råd til at udgrænse ’negative’, ubehagelige energier. Bag smerte, vrede og angst er nemlig kraftfulde energikilder. Disse energier kan frigøres ved opmærksomhedens direkte kontakt. Gennem den bevidste følekontakt som omfavnelsen metaforisk udtrykker, bliver man i stand til at fravriste dæmonerne deres livsenergi.
Meditation.dk handler derfor om at forvandle eksistentiel smerte, angst og vrede til ekstatisk bevidsthed.
Dette bevidsthedsarbejde kræver et opmærksomt omprogrammerende samarbejde med menneskets urgamle nedarvede adfærdsprogrammer.
NÅR TANKER LANDER I DEN FØLENDE KROP
Smerte og lyst
De fleste følelsestilstande optræder, om ikke andet i vor selvforståelse, parvist. Smertens sanselige modstykke er lyst. Smerte og lyst ligger i bunden af den kropslige sansepyramide. De er de eneste to følelser som vi er i stand til at føle lige fra den ydre huds registrering til de fleste steder inde i kroppen. Huden kan f.eks. ikke føle angst eller håb. Sammen med de beslægtede følelser, angst og vrede holder smerten og lysten egoet i vagttårnet. De er kæppen og guleroden der i millioner af år har holdt kroppen oppe på den smalle og snørklede evolutionære overlevelsesti.
Smerte og lyst er to grundliggende budbringere i kommunikationen med vores krybdyrhjerne. De mest basale sanseregistreringer lever deres eget liv i kroppens autonome nervesystem. Vi skal ikke først tænke os om for at trække hånden væk fra en brændende kogeplade. Smerten får motorikken til at reagere før de relativt langsomme tanker har nået at producere overlevelsesstrategier. Vi har samtidig et fænomenologisk forhold til smerte. Vi siger: Jeg føler smerte. Det gør ondt.
Når kroppen føler smerte, er der en relativ lille afstand mellem begrebet og den sensoriske registrering, der som regel udpeges lokalt. Man vil f.eks. sige: Jeg føler smerte i armen. Seksuel ophidselse er på samme måde en direkte oplevelse af indre realitet.
Fra smerte til angst, vrede og tanker
Ud af denne basalkommunikation udfoldes hele den menneskelige følelsesregnbue. Lad os her følge smertens via dolorosa ud i dens forgreninger. Reptilhjernen er en sansehjerne. Egentlige følelser udvikles først i vores pattedyrhjerne, også kaldet det limbiske system. Reptilhjernen har kun yderst få spørgsmål til eksistensen. Dens første spørgsmål til sansebudbringeren er: lever jeg eller dør jeg af det her? Smerte er dødstrussel nummer et. Det næste overlevelsesspørgsmål er: Skal jeg angribe eller flygte. Dette spørgsmål involverer det næste evolutionære lag i hjernen, nemlig den limbiske følehjerne. Denne hjerne iklæder angreb i vredens rustning og giver flugt angstens vinger på. På samme måde kunne kærlighed udfoldes som avlet af lyst. Sansninger fra R-komplekset bliver således til følelser i det limbiske system. Herfra sendes der bud til bevidstheds og tankekronen på værket: den menneskelige neocortex. Her bliver følelser og sansninger til tanker.
Oplevelsen af de fleste indre følelsesbegivenheder adskiller sig radikalt fra vores førnævnte nøgterne registrering af fysiske smerte-lyst følelser. Bortset fra smerte og lyst lader det ikke til at være en naturlig ting for mennesket bevidst og direkte at registrere de indre sensoriske energier. Lad os eksempelvis se på følelsen af forelskelse. Her ville en typisk formulering være udsagnet: Jeg elsker dig. Vi burde egentlig i stedet sige: Jeg føler en vidunderlig fornemmelse i mit bryst, sommerfugle i maven og en underlig lethed i min krop når jeg er tæt på dig.
Når vi er vrede på et andet menneske, siger vi: Jeg er rasende på dig!
Hvis vi havde det samme fænomenologisk registrerende forhold til vrede som vi har til smerte, burde vi i virkeligheden stå over for ’den anden’ og med patos udbryde: Jeg kan ikke holde det indre tryk i mit solar plexus ud. Jeg føler jeg bliver kvalt og der er et stærk ubehag i maven. Ringmusklen og mit haleben udsender en ubehagelig elektrisk energi.
Det er i sandhed underligt at disse energier kan skabe intense storme i vor indre krops landskab uden at vi vender os om og i os selv og kigger direkte på dem. Vi står altid med ryggen til dem mens vi spejder efter venner eller fjender i den ydre verden.
Vi er ikke programmerede til at vende et bevidst, fænomenologisk undersøgende blik indad.
Indtil nu har det bedre kunnet betale sig rent overlevelsesmæssigt at vende opmærksomheden udad. Derfor har sansestorme gang på gang kunnet blæse os omkuld. Vi er objekter for dette indre liv. Vi står med ryggen til denne tiger. Og når den for alvor angriber os, står vi lamslåede og er ikke klar over hvad der i virkeligheden skete.
Det lader til at denne blindhed over for den indre krops faktuelle registrering af sensationer og følelser hænger sammen med tankeprocessen. Tanker har vanskeligere ved at ’se’ ind. De har ikke føleapparaturets naturlige evne til at orientere sig både ud og ind. Des større tankeaktivitet følelserne afstedkommer, des større indvendig blindhed. Når tanker ’lander’ i kroppens følte rige, skaber de et projektionsfænomen, der som et tågeslør gør at vi ikke længere er i stand til at ’opmærke’ den direkte fænomenologiske sansning inde i kroppen.
Koblingen af sensoriske registreringer og tanker flytter fokus fra kroppens indre univers over på den anden side af huden til den ydre verden.
Her står ’Jeg’ som en hudens grænsevagt, vogtende over kroppens rige. ’Jeg’ er bevæbnet med en udadrettet energi skabt af følelser der understøttet af tankestrategier følger øjnenes fokus som sigtekorn. Når som helst kan disse tankefølelser omsættes til konkrete handlinger.
Følelser og tanker går altså ind i et samarbejde med henblik på at forandre den ydre verden.
Disse symbiotiske tankefølelser er underlagt en form for fortalte ’følelsesbegreber’ eller forprogrammerede handleplaner. Des mere kompliceret koblingen af sensoriske registreringer og tanker bliver, des mere abstrakte bliver følelsesbegreberne.
En følelse der kan stå alene i sig selv er som før nævnt, smerte. Angst er en mere abstrakt følelse i den forstand at man kan stille spørgsmålet: angst for hvad? Endnu mere abstrakt er f.eks. følelsen af at være krænket. At kunne blive dybtfølt krænket af en karikaturtegning af Profeten Muhammed eller kunne skjule sin indre svinehund i smukke ord om ytringsfrihed – begge forudsætter de en i barndommen kollektivt fortalt virkelighed, hvor følelser og tanker er blevet knyttet sammen i komplicerede mønstre.
Krænkelsen er således en aktør i en fortælling der former sig efter en kunstfærdig skabt begrebsbeholder. Begrebsbeholderne fungerer som præintellektuelle fortolkningskanaler for de sensationer der finder sted i vore kroppe. De er som specifikt formede kar hvori følelser kan udtømmes. Denne sammenvævning af tanker og basale indre kropslige sensationer skabes både når det enkelte individ fortæller sig selv og når klaner, stammer, samfund og kulturer fortæller deres kollektive overlevelseshistorier. Den indadvendte Meditative opmærksomhed vil som de kommende afsnit vil vise, opløse disse begrebsbeholderes faste strukturer.
Intellekt og opmærksomhed
Intens Meditativ opmærksomhed er uden analytisk tankeaktivitet. Netop fordi tanker er agenter der afstedkommer overlevelsesstrategiske handlinger i den ydre verden, flytter de automatisk fokus ud mod ydre handling. Derfor trækker tanker og Meditativ introspektion i hver sin retning. Tanker lægger sig, på grund af deres udadvendte overlevelsesstrategiske funktion, som en slags hinde der forhindrer det frugtbare og magiske møde mellem den rene opmærksomhed og det indre kropslige energifelt. Dette tankefri møde skaber sin egen dynamiske orden, der netop på grund af det totale fravær af intellekt er umådelig intelligent.
Når du lader din opmærksomhed gå Meditativt ind i kroppen er det derfor en god ide ikke at analysere eller tænke over hvad du oplever. Lad analysen og forståelsen komme bagefter, som vognen efter hesten. Man kunne, når man holder det rene meditative opmærksomhedsmøde op over for intellektuel forståelse, mere radikalt billedliggøre den kognitive forståelse som udstødningsgassen på en bil, I samme analogi er det meditative opmærksomhedsmøde bilbenzin. Tanker kan lige så lidt skabe åndelig fremdrift som en bil kan køre på udstødningsgas. Man tankerne er alligevel ok for så vidt de selv kan gennemskue hvornår det er på tide at forlade festen.
DEN ’MØRKE’ ENERGI
Det foregående afsnit har vist hvorledes der bag begreber som f.eks. vrede, kærlighed, krænkelse, osv. skjuler sig en form for biokemiske sansninger som vi udlever i total indre blindhed.
Den anatomiske teaterscene for dette skyggespil uden publikum ligger glemt i kroppen. Salen fyldes først med tilskuere når bevidstheden vender sig indad mod sig selv.
At se sin egen indre blindhed forudsætter at vi vender os om i os selv med stort og oprigtigt mod.
Dette første (og sidste) skridt tages med en stadig dybere opmærksom føle-sansning ind i den indre krop. Når du således står indadvendt i dig selv, vil det første der sker være at tanker og følelser igen adskilles. Følelserne så at sige hældes ud af deres begrebsbeholdere i samme øjeblik du kigger ind. De mister deres udadrettede retning. Her står de oprindelige sansninger nu i sig selv, befriede for ord og genkendt som den urenergi de altid var.
I dette rum kan du ikke på samme måde som før udbryde: jeg elsker/hader dig. For her bliver alle følelser, hvad enten huden klør eller du er forelsket, oplevet i deres egentlige sanseform.
Mørk energi
Disse hidtil skjulte sanseregistreringer vil fremover blive betegnet med begrebet mørk energi. Begrebet mørk energi skal ikke forstås som noget dystert eller negativt. Den mørke energi er her en betegnelse for de følelser og sanseregistreringer i kroppen som vi ingen ord har for. På grund af denne ordløshed er den mørke energi tættere på vores væren end det der i bevidstheden er rørt af tanker.
En af Meditationens vigtigste opgaver er at opfange og registrere sansninger før de forbinder sig med og indhyller sig i tanker og dermed bliver til de følelsesbegreber der styrer vores liv. For i opmærksom indadvendthed vil de mørke energier genkendes som de små byggesten alle de velkendte følelser er skabt ud af.
Mærk den mørke energi i hænderne
Lad os nu gå på jagt efter en konkret oplevelse af mørk energi. Hænderne er det bedste sted at starte. Lav den Meditative øvelse med hænderne som beskrevet i afsnittet om ’Healing’… … Efter øvelsen: Luk dine øjne og mærk det indre i dine hænder efter at have læst det følgende afsnit. Hænderne er et ’hot spot’ for sensorisk energi. Du vil sandsynligvis føle at der ’sker noget’ i dine hænder, når du varmer dem op med din indre opmærksomhed. Du vil måske kunne bruge begreber som varme, kulde, tyngde, lethed eller kriblen i din beskrivelse af hvad du oplever. Men det vil ikke være muligt at beskrive disse energier med præcise ord. Du har lige nu en oplevelse af mørk energi.
Læg mærke til at ingen af de mørke energier i hænderne kan beskrives som smertefulde. (Med mindre de går i selvsving som det er tilfældet med niom-energien.) Det er faktisk behageligt at opleve hændernes mørke energi.
Når du er blevet lidt bedre til at ’jagte’ de mørke energier kan du udvide dit jagtområde til arme, ben, fødder, hoved og hals. Fælles for disse områder er at de mørke energier føles enten behagelige eller neutrale.
Den følsomme mave
Anderledes forholder det sig med de sensoriske oplevelser i maveområdet. Her skal der som regel en smule mod til at gå dybere med opmærksomheden. Man skal faktisk, som nævnt ofte på Meditation.dk, have mod som en kriger for succesfuldt at gå på jagt efter de navnløse energier i selve kroppens rige. Læs de næste afsnit med minutlange time out perioder hvor du med lukkede øjne udforsker dit indre mørke rum.
Tag en dyb indånding gennem munden. – Når du ånder gennem munden, er det lettere at komme i kontakt med den nedre del af den indre krop.
De indre tangplanter, vandmænd … og brandmænd
Gå nu med lukkede øjne på opdagelse efter de navnløse mørke energier. Tag en langsom og omhyggelig opmærksomhedstur med din indre CT-scanner: helt nede fra halebenet og ringmusklen op til din strube.
Den mørke energis axis mundi står solidt placeret i anus og rækker herfra op til struben.
Igen vil du sandsynligvis føle ’noget’ du ikke lige har de præcise ord for ud over de berømte ’sommerfugle’ i maven. Måske kunne vi beskrive dette ’noget’ som en kildrende, krablende, brændende, nervøs, elektrisk energier. Disse energifænomener vil ofte kunne beskrives som beslægtede med smerte.
Læg mærke til at karakteren af fornemmelser skifter for hver centimeter. Fornemmelsen af mørk energi i halebenet er meget forskellig fra fornemmelsen af energi i maveområdet.
De mørke energiers udstrækning i dit indre kropslige opmærksomhedsfelt kan faktisk beskrives som oplevelsesmønstre med et centrum og en form for tentakler, der ofte rækker ud i arme og ben. Læg også mærke til at fornemmelsesmønstrene ikke er statiske. De kan begynde at bevæge sig i langsomme fejende bevægelser der kunne minde om tangplanters bevægelser i havet. Fornemmelsesmønstrenes udvikling fra at være statiske til at være dynamiske hænger sammen med kvaliteten og intensiteten af den opmærksomhedsenergi du ’putter’ ned i dette område. Som regel vil de blive mere dynamiske og begynde at morphe deres udseende når de næres af opmærksomhedens varme. Det er selve opmærksomhedsenergien der bringer oplevelsesmønstrene i en tilstand af flow.
Eftersom vort sprog har overset disse områder er det vanskeligt at finde egnede metaforer. Måske kunne man billedligt beskrive disse langsomt dansende tredimensionale energimønstre som vand- eller brandmænd. Det kan blive en meditativ sport at gå på jagt efter dette indre dyreliv.
Når du således begynder at blive opmærksom på denne indre mørke energi, vil du indse at dette hemmelige liv altid har været til stede – her i din indre krop!
OPMÆRKSOM PIXELLERING AF FØLELSER OG FORTÆLLINGER
Som beskrevet i afsnittet om den mørke energi findes der en opmærksom Meditativ vinkel hvorfra alle følelsesenergier ses i sig selv, før de kastes ud som net mellem jeget og omverdenen.
Fra dramaer til mørk energi til pixels
Meditation er her forstået som det at foretage en ren fænomenologisk efterforskning af og i det indre kropsrum. Meditation er det absolut modsatte af virkelighedsflugt ind i fortællingernes fristende verden. Denne objektive udforskning vil nemlig, som det kommende afsnit vil vise, opløse alle dramaerfølelser til pixels – til ren energi.
Vi har set hvorledes både sanseregistreringer der udfoldes inde kroppen, og hudens registreringer af den ydre verden deler ordet ’følelse’: Vi ’føler’ glæde, kløe, angst, berøring, varme, kildren, sult, lyst, smerte, kærlighed, håb, fred, osv.
Denne proces kan sammenlignes med at du bliver ved med at forstørre et billede i et billedbehandlingsprogram så du til sidst kan se de enkelte pixels. Alle former for sanselige registreringer er grundliggende komponeret af de samme små byggesten. Altid at være fænomenologisk opmærksom på kroppens sensorisk-energetiske pixelliv er grundstenen i Meditation.
Denne forståelsesløse opløsning i pixels afhænger af din opmærksomheds intensitet og klarhed.
Set ud fra denne virkeligheds abstrakte urgrund eksisterer der ingen forskelle, hverken mellem ondt og godt og mellem mennesker. Her er vi alle et flydende kontinuum, et grænseløst liv.
Energien fra urgrunden får bevidsthedens lys til at skinne
Den levende bevidsthed næres af den energi der får lov til at passere gennem egogrænsevagternes paskontrol. Det er som regel kun hvad egoet accepterer som positive energier der får lov til at træde nærende ind i bevidsthedsfeltet. Problemet er nu, at i den duale verden vi lever i, kan de såkaldt positive følelser kun levere halvdelen af livsenergien.
De negative følelsers energi sidder på den anden halvdel af guldskatten. Tricket er nu ved hjælp af opmærksomheden at følge alle følelser tilbage til den mørke energi og derfra videre til pixelniveauet. I dette rum er der nemlig ingen gode eller dårlige energier. Alt er her intensiteter, letfordøjelig livsenergi der uden problemer kan bruges til at få bevidsthedens lys til at skinne klart. Når opmærksomheden således har fordøjet følelser i den proces hvor alt, lige fra kærlighed til kløe, er energi i din krop, kan din bevidstheds lys folde sig fuldt ud som din hjernes smukkeste blomst.
Hvem er ’jeg’ og hvem er ’du’ i det flydende kontinuum?
Du kunne nu spørge: Hvad er så tilbage, når alt er opløst til mørk energi i den indadvendte opmærksomheds klare lys. Kan der i dette lys stadig eksistere følelser? Kan jeg, når jeg opmærksomt og Meditativt har set det indre liv, stadig sige: ’Jeg’? Og kan jeg sige: ’Jeg’ elsker ’dig’?
Mit svar, så langt jeg kan se, er ja! Men der er en afgørende forskel. Du vil samtidig registrere følelser på samme klare måde som du kan sige min arm gør ondt. Du kan i forlængelse heraf ikke i samme grad som før sige: Jeg elsker dig… Jeg hader dig. Du vil nærmere sige: Jeg føler kærlighed – jeg føler vrede … inde i mig … til dig. Og hvis du opmærksomt går lidt videre vil du måske sige: Der er energi i bevægelse … inde i og ude i et flydende mig… Her udfolder du dig i verden, samtidig med at verden som en inverteret tennisbold udfolder sig - i dig.
Vi mennesker elsker havet og jorden. Men allermest holder vi af stranden, der som huden er en grænse: her grænsen mellem havet og jorden. Vi er metaforisk fødte til strandliv. Her kan vi nyde både jordelementets faste strukturer og havets bløde foranderlighed.
Livets formål er således ikke at vælge mellem det evige eller det timelige, men derimod blidt at pendulere mellem urgrunden og verdens ufattelige skønhed.
For så vidt som det at give slip ind i det grænseløse kontinuum af jeget opleves som døden, burde egodød og genfødsel være dagligdags og ganske almindelige foreteelser. For verden er kun ufattelig smuk for den der ser den for første gang.
Det japanske haikudigt, En dam … en frø … plask, kan således passende efterfølges af et nyt lille digt hvor frøen hopper i land igen. En dam.. en frø … hop…
Det fortællingsløse menneske – on the edge
Når du lever på kanten til det grænseløse kontinuum er dit behov for at vide hvem du er, hvad du er og hvor du hører til, mindre. Kropsligt oplevet væren minimerer behovet for selvfortællinger.
Du er frem for at fortælle dig selv. Du er den væren der før var dit livs baggrund. Nu er din individuelle eksistens baggrunden i værens forgrund.
Fortællinger er et individs eller en gruppes tankeværn. Selvfortællinger er en integral del af egoets overlevelsesmur og har været nødvendige beskyttelsesmekanismer indtil nu.
Men når tidligere tiders overlevelsesmekanismer overskrider deres sidste salgsdag, skaber de en usamtidighedskonflikt, hvor de som et forældet nordkoreansk regime forhindrer nuets permanent flydende og kreativt selvskabende virkelighed i at manifestere tidsvarende overlevelsessvar.
En grænseløs hånd
Lad os nu lægge ordene til side til fordel for en lille personlig oplevelse af de mørke energier. Luk øjnene (efter at du har læst dette afsnit) og mærk hånden indefra. Læg hånden fladt på et bord eller på gulvet. Mens du mærker hånden indefra spørger du nu: Hvor går grænsen? Hvor holder hånden op og hvor begynder gulvet? Hvis du sidder og laver øvelsen sammen med en partner kan du tage partneren i hånden og stille det samme spørgsmål. Svaret vil være: Der er ingen grænser. Den indre mørke energi kender ingen grænser. Oplevet indefra hændernes varme er alt et flydende, grænseløst liv. KRYSTALLISERINGSPUNKTET Oh Friend! Understand
The body is like the ocean
Rich with hidden treasures.
Open its innermost chamber and light its lamp
Mirabai
Som vi har set i de tidligere afsnit lader kroppens indre energetiske liv sig i høj grad påvirke af vor opmærksomhed. Des mere opmærksomhed vi er i stand til at rette mod den indre krop, des mere vil energierne her respondere i form af bevægelse og intensiveret klarhed. Der er her tale om en form for feed back fænomen. Videre har vi set at disse indre energetiske bevægelsesformer, når de udsættes for en meditativ, begrebsfri og indadvendt opmærksomheds konstante og intense følefelt, begynder at gennemgå transformationer, hvor energierne samtidig med at de bevæger sig, kontinuert skifter fornemmelsesform.
Denne energetiske metamorfose kan sammenlignes med en langsom dans hvor den indre krops dynamiske bevægelsesliv tiltager i takt med at den ydre krop bliver mere og mere ubevægelig og til sidst ender i hvad man kunne kalde en kinetisk forstening. Denne indre dans er dybt healende. Alt hvad der kommer inden for en stærk, ren bevidstheds opmærksomhed, vil nemlig spontant arrangere sig meningsfuldt.
(Billede af shiva nataraj, med kommentar der ser den som energetiske fangarme.)
Point of no return - Harmoniseringspunktet
Hvis den opmærksomhed der som vand flyder ind i de indre tørkelandskaber er konstant, vil den indre energi på et tidspunkt komme til en kvalitativt ny tilstand, et point of no return hvor der sker et afgørende skift i energiernes dans.
Dette skift kan billedligt sammenlignes med vand der begynder at koge når kogepladens varme er konstant. Harmoniseringspunktet eller krystalliseringspunktet kommer som regel ret pludseligt. I dette point of no return vil den nervøst-elektriske energi begynde at harmoniseres, at organisere sig i ‘ordentlige’ energimønstre. Oplevelsen af de indre energier skifter samtidig fra at være ubehagelig til i stigende grad at blive behagelig, måske ligefrem ekstatisk.
Denne overgang fra kaos til ny, uforudsigelig orden kan sammenlignes med et orkester der fra at spille uden noder nu begynder at spille i samklang vejledt af et fælles partitur og et fælles taktslag. Dirigenten er her opmærksomheden selv.
Fødslen af det indre mørke rum
Den vigtigste nye kvalitet i oplevelsen af de indre energier er imidlertid energiernes kontekst, dvs. den sammenhæng hvori de udfolder sig. Det ‘rum’ hvori energierne udfolder sig skifter afgørende karakter. Først og fremmest bliver det meget større i en ekspansion der går mod uendelig. Du vil opleve at der udfolder sig et stort indre fredfyldt rum inde i din egen krop!
Fokus er således ikke længere alene på energierne i sig selv. De opleves nu som uadskillelige fra deres sammenhæng, deres kontekst: det nyfødte indre varme rums uendelighed. Det er som William Blake siger: Hvis sanserne døre blev rensede, ville alt fremstå som det i virkeligheden er: uendeligt.
Hvor den lille dagligdags egobevidsthed ikke har fordøjelseskapacitet til at transformere de indre, ofte meget kraftige energier, så har denne nye i kroppen fødte bevidsthed ingen problemer med at Få nærkontakt med det indre energiliv. Selv de voldsomste følelser og indre dramaer bliver ubetydelige i mødet med uendeligheden.
Dette nye mørke rum er bevidst.
Bevidsthed/opmærksomhed har nemlig, allerede før intellektets langsommere analytiske kamp for at indføre orden via sin mirakuløse evne til at skabe orden i kaos.
Denne bevidsthedens indbyggede anti-entropiske evne skaber spontant orden på samme måde som laserlys kohærente lys skaber genkendelige tredimensionale former ud af et todimensionalt interferensmønsters tilsyneladende kaos. Kaos er en ny orden vi ikke forstår, eller en endnu ikke født orden på vej mod sit manifesteringspunkt.
Det er meget vanskeligt for logikken at acceptere at noget ulogisk kan skabe orden. Det svarer til at du har brikkerne til et puslespil i hånden og kaster dem ned på gulvet, hvorefter brikkerne lægger sig fuldkommen korrekt. Det er ikke desto mindre hvad bevidstheden er i stand til! Bevidstheden er nemlig uden for tiden og indeholder bl.a. derfor arkitektegningerne til alle fremtidige og fortidige verdener der set fra den rene bevidstheds synspunkt sameksisterer her og nu.
Oversat til din almindelige hverdag betyder det såmænd at jo mere spontan opmærksom du er i alt hvad du foretager dig, des mere kreativ og uforudsigelig orden vil gennemtrænge dit liv på forunderligste vis!
enten krystalliserer bevidstheden i et flydende energetisk følelsesfelt eller omvendt: bevidstheden flyder og energierne er frosne krystaller. Det kan sammenlignes med et orkester der fra at spille uden fælles partitur nu begynder at spille samklang under en fælles taktstok. Nervesystemet bliver i krystalliseringspunktet nulstillet og er således også finalen i en dyb healende proces.. Fra bevidsthed til metabevidsthed
Des mere behagelige de indre energier bliver des mere glider de fra at være en oplevelse i bevidsthed ind som brændstof til en udvidelse af bevidstheden selv. Denne oplevelse er ekstatisk sensuel, samtidig med at den paradoksalt nok mindre og mindre har karakter af oplevelse og mere og mere bliver til bevidsthedens klarhed over sig selv i en tilstand hvor bevidstheden krummer sig vidende ind i sig selv. Som beskrevet i afsnittet om Den Fraktale Bevidsthed, er denne tilstand grundlæggende et feedback fænomen i det indre kropsrum. Egentlig er det opmærksomheden som fanges ind af sit eget feedback. I denne proces bliver opmærksomhed til bevidsthed, der igen ved øget feedback bliver til metabevidsthed. Vi kan således definere fænomenet bevidsthed som ’feedbacket’ opmærksomhed og metabevidsthed som feedbacket bevidsthed. Metabevidsthed ’skabes’ således i det meditative spørgsmål: Hvem er jeg. Dette spørgsmål åbner i sin yderste konsekvens et med fra kvantefysikken metaforisk brugt begreb, et ’ormehul’ ind i evigheden. Metabevidsthed er set i forlængelse heraf ikke i samme grad som opmærksomheden lokalt orienteret. Bevidsthed og især metabevidsthed er centreret omkring abstrakte fænomener. Des mere feedback des mere abstrakt vil bevidsthedsindholdet være. Abstrakt bevidsthedsindhold orienter sig ikke i forhold til tid og sted, men derimod i forhold til en rumfornemmelse der afhængig af feedbackets styrke vil gå mod uendelig. I metabevidsthedstilstanden er kontakten til kroppen således minimal. Det er i denne tilstand at mystikere fra alle epoker og kulturer har erfaret: Jeg er ikke kroppen. Dette udsagn er imidlertid ikke udtryk for en bevidsthed der har tabt forbindelsen til kroppen. Det er langt nærmere en bevidsthed der er klar over at der ikke er nogen krop. Paradokset er her at kun en krop kan være klar over ’mig’ der ikke har en krop.
|
