Hvad er Meditation

Meditationsteknikker

Meditationsmusik

Videnskabelige Links

Åndelige Inspiratorer

 
BEVIDSTHED & OPMÆRKSOMHED

I. Bevidsthed & evolution

II. Hvad er opmærksomhed
III. Hvad er bevidsthed
IV. Usamtidige styresystemer
V. Tankeoperativsystemet
  
DEN INDRE OG DEN YDRE PERSON
Det sensitive nervesystem

Den indre og den ydre person
Den ydre person og kontrolsamfundet
Kun den indre person kan meditere

Den indre krigers hellige sår
 

SJÆLENS SOMMERFUGL
Supervågenhed - den Hellige Gral
Frigørelsen fra eller af jeg'et
Meditativ spatialisering

Meditativ pixellering
Sjælens Sommerfugl
 


HISTORIE, FILOSOFI & VIDENSKAB

Meditation, religion, videnskab og filosofi
Meditation og sekterisme
Jeg'ets udviklingshistorie
Meditation og metabevidsthed

Meditation & symboler
Jesus i Buddhas fodspor

 

SPØRGSMÅL TIL MEDITATION

Er meditation en mirakelkur?
Er det narcissistisk at meditere?
 
MEDITATIVE VISIONER

Den mirakuløse fraktale bevidsthed
Gud ønsker at blive Menneske

Singularitet, Meditation og Entheogener
Meditation og Kærlighed
Meditation og Sandhed
Om mig selv
 


 













Læs også:

Den mirakuløse
fraktale bevidsthed

Dette kapitel handler om Supervågenhedens morgengry. Det kan med fordel læses efter kapitlet, Hvad er Bevidsthed.


SUPERVÅGENHED - DEN HELLIGE GRAL
   
        Bevidsthed og opmærksomhed i feed back



Kun ganske få er modne nok til
at stirre ind i Guds magiske spejl
Meister Ekchart

I livets æoniske rejsning fra encellede organismer i urhavet, til dannelsen af den føderale sammenslutning af umage livsformer, som den menneskelige cellekoloni grundliggende er, er opkomsten af den vågne bevidsthed det sidst udviklede og derfor mest avancerede styresystem. Det lader til at bevidsthed er et evolutionært trumfkort eller joker om man vil, der kontinuert er 'vokset' siden livets begyndelse og nu i skrivende stund nærmest er gået ind i en form for accelleration. Livet er som en god B-film. Lige før planeten bliver totalt fucked up af vores blinde magtbegær og grådighed i form af Danske Bank og Monsanto, så kommer Helten og frelser os. Det ser ud til, at Avataren denne gang er superbevidsthed.

Hvad er det denne superbevidsthed kan, som de kognitivt intelligente abekatte, der styrer os nu, ikke kan. Abekatten er hardwired til at tænke dualt inden for klankonfigurerede skyklappers perspektiv. Superbevidstheden ser i modsætning hertil prækognitivt, at alt hænger non-dualt sammen. Med mindre den nuværende magtarketype, der som Anders Fogh og hans ven Bush faktisk rent fysiognomisk ligner abekatte, udskiftes med ædle mennesker, der handler i non-dual superbevidshed, ja så bliver der kun en lykkelig slutning set ud fra kakkelakkernes synspunkt.

 
Når den vågne vågner op
Når supervågenheden indfinder sig i Meditation, bliver man med ét klar over, at hverdagsbevidstheden er en form for søvn. Man
vågner op, selv om man allerede troede sig vågen. I begyndelsen er denne vågenhed skrøbelig, og den forsvinder som regel efter få sekunder. Når den forsvinder, er det som at vågne ned. Superbevidstheden er i sig selv sort som den fjernsynsskærm, man endnu ikke har tændt for. I kontrast rummer denne sorthed lysets leg i tid og rum. Des mere superbevidsthedsmørke der er i os, des mere lys kan vi rumme.

Meditation består i al sin simpelhed blot af én enkelt handling. I Meditation vender man sin bevidste opmærksomhed ind i stedet for ud. Der er noget inde i dig, der ser og føler verden.

Når du kigger ned i urgrunden,
så kigger urgrunden tilbage på dig.
Nietzsche

Når du vender blikket indad, så vil dette ukendte noget se og føle sig selv. En uendelighedsfunktion aktiveres i samme øjeblik, man vender blikket mod sig selv.

If the doors of perception were cleansed
everything would appear as it is, infinite.
William Blake.

Meditation er et feed back fænomen. Som Ouroborosslangen bider vi os selv i halen i Meditation.

 
Ouroborosslangen


SUPERBEVIDST FEED BACK
Den for de fleste ukendte supervågenhed skabes i det singulære loop, hvor bevidstheden bliver bevidst om sig selv i introvert stilhed. I selvspejlende stilhed acellererer vågenheden mod uendelig som et eksplosivt hyl fra en højttaler, der står for tæt på en sensitiv mikrofon.
Hvor hylet er ubehageligt, så medfører supervågenhedens point of no return paradisisk ekstase, eftersom det medfører en af hjernen skabt overproduktion af signalstoffer. Set fra denne synsvinkel, så er paradiset lig med signalstoffer. De frugter man nyder her hedder serotonin, dopamin, gaba, osv. Ja, helt op til 200 forskellige kemiske neurotransmittere sørger for at holde gang i livets fest. Det er vigtigt her at huske på, at supervågenheden
ikke er lig med signalstofferne, men at signalstoffer er et biprodukt af supervågenheden. Som vist i kapitlet,
Hvad er bevidsthed, så er bevidstheden kvalitativt adskilt fra verdens ænomener som et spejl er adskilt fra det spejlede.

Kun ærlige, sensitive mennesker fulde af livsenergi kan føde denne superbevidsthed i deres hjerners livmoder. Parallelliseret til mikrofon-højttalerbilledet, så forudsætter et feed back mellem mikrofon og højttaler tre ting:

Mikrofonen skal stå tæt på højttaleren: Vi er tætte på os selv i ærlighed. Uærlighed forhindrer det rene feed back i nærhed.
 
Indgangsfølsomheden på forstærkeren skal være skruet godt op: Vore sanser er skærpede og sensitive over for det, som er lige her og nu.
 
Forstærkerens udgangsvolumeknap er skruet godt op: Vi har overskud af sund fysisk livsenergi.
 
Inden for dette spekter findes der grundliggende to meditative yderpositioner. Den ene pol består af sensitive mennesker og den anden af mennesker med masser af overskudsenergi.
Som regel vil de sensitive mediterende være introverte og de energiske være ekstroverte. Begge disse typer vil kunne gå i meditativt supervågent selvsving, men vil på trods af denne vigtige fællesgave ofte ikke trives i hiandens selskab. Den sensitive mediterendes udfordring er at undgå narcissistisk ømskindethed. Hun må være i stand til at rumme sin sårbarhed uden at gå i reaktivt forsvar. Den energetiske mediterendes udfordring er ikke at bruge sin evner som supervågen og energibombe til selviske formål. Mit ideal for en mediterende er den ambiverte type, der både er sensitiv og energisk.

Det introverterede videokamera
Et andet fænomen, der kan illustrere supervågenheden, er et videokamera rettet mod sig selv. Her kan du se et videoklip, der illustrerer en dynamisk udgave af et accelererende introverteret loop. Loopet i videoen er lavet alene ved at rette et videokamera mod den TV-skærm kameraet er forbundet med. De fraktale, singulære og kalaidoskopiske mønstre skabes ved, at det håndholdte kamera hele tiden forstærker sit eget signal. Blot millimetersmå bevægelser i kameraet skaber uforudsigelige og dynamiske ændringer.

 
Er det ikke tankevækkende, at en så simpel handling som at rette et kamera mod sig selv kan skabe så komplicerede og uventede overraskende fænomener.
  
Det samme gælder for Meditation. Meditation er i virkeligheden det simpleste af det simpleste.
  
For hvis du sidder og gør ingenting, det man i gode gamle dage kendte og kaldte at falde i staver, så kan du gå i selvsving.

Dog ikke hvis du er fuld af søvnig selvtilfredshed, rødvin og hakkebøf.
 
For i dette loop skabes et point of no return, som kun den der har intelligens, sensitivitet, sundhed, styrke, mod og vedholden vilje besidder.
 
Ja, også mod - for i dette loop betaler du en pris. Prisen er dig selv. Du går du i opløsning som en larve, der bliver til en sommerfugl.

 
VÅGENHED OG SUPERVÅGENHED
Hvad er vågenhed? Dette spørgsmål er på trods af de alle ovenstående billedlige forklaringer sværere at give et konkret svar på end spørgsmålet, hvad er rødhed?
 
Derfor vil jeg besvare spørgsmålet med en definition. Vågenhed er, når bevidstheden bliver bevidst om sig selv.
 
Det er nu tid til at række ud efter den Hellige Gral. At drikke af denne gral skænker os, hvad jeg vil kalde supervågenhed.
Denne vågenhed accellererer lige nu på vej mod superbevidsthed i Homo Meditatus.
 
Supervågenhed er, når bevidsthedens klarhed over bevidsthedens klarhed over bevidsthedens klarhed over bevidsthed når et intensiveret point of no return. Man kunne også kalde det for superbevidsthed.
 

Mennesker, der navigerer i bevidsthedens almindelige lys, vil ikke kunne genkende mennesker, som navigerer i supervågenhed. Som man siger på Engelsk: It takes one to know one.
 
Kun supervågne mennesker genkende hinanden.
 
Lux som mål for bevidsthed på vej mod superbevidsthed
Supervågenhed kan intueres ud fra betegnelsen lysvågen. Forestil dig du en morgen efter kaffen føler dig rigtig vågen og udhvilet. Du sanser og ser alt klart. Forestil dig nu denne tilstand uendeligt intensiveret i en form for superbevidsthed.
   
Lysende supervågenhed kan sammenlignes med det at udskifte en 100 watt pære ud med en på 1000 watt. Med de ekstra lux en sådan pære giver, er det lettere at se og derfor orientere sig i det informationskaos, der både er i og omkring os. I supervågenhed kan man derfor i en tilstand af afslappet flow navigere i big datas hyperforanderlige scenarier.
    
Supervågenhed forudsætter at den celle- og bakteriekoloni, der går under betegnelsen et menneske, har en demokratisk styreform, hvor cellernes partier samarbejder. Supervågenhed kan kun opstå i et sublimt og dynamisk indre balancepunkt mellem alle vore usamtidige og konfliktende bio-operativsystemer helt ned til den skvulpende ursuppe af bakterier i os der styrer hjernens signalstoffer.
 
Vor følelse af 'jeg'-identitet er derfor en illusion  - (og så dog aldeles ikke.)
Identitet er et flygtigt balancepunkt
 
Hvad supervågenhed gør, er at den gennem rejsen ind og tilbage i vores urgamle biologi gør os klar over dybere og dybere lag af vor umulige eksistens som usamtidige cellekolonier samlet under et tag. Des mere af bevidsthedens erkendende og varmende lys der rører selv de fjerneste bakterie -og cellestjerner i vor indre galakse, des bedre bliver vores totale balance. Vi er i den forstand et galaktisk mikrokosmos, der surfer et galaktisk makrokosmos. Den, der er mest vågen, finder bedst det evigt skiftende balancepunkt på surfboardet.
Mennesket er det nåleøje, hvor to dimensioner støder sammen.
 
Et supervågent menneskes identitet samler alle biologiske tider i sit balancepunkt.
Et normalvågent menneskes overfladiske og sovende bevidsthed forsøger hele tiden at finde sit balancepunkt i de sidst udviklede operativsystemer. Her bliver det stakkels sovende menneske igen og igen kastet af bølger fra dets eget indre, voldsomt tilstedeværende, men totalt ukendte urhav.
 
Opsamlende kan man sige at supervågenhedens dynamiske balancepunkt opstår i det forbedrede samarbejde mellem de to grundliggende forskellige operativsystemer, opmærksomhed og bevidsthed.
 
Erkendelsen af samarbejdets nødvendighed opstår i bevidstheden. Det er via bevidsthedens evne til at blive klar over, at vi ind-ser nødvendigheden i samarbejdet.
 
Første skridt her er at blive klar over, hvor meget og hvor intenst vi i virkeligheden lever i opmærksomhedens dunkle sanseverden, uden at vi ved det.
 
Meditation er i denne sammenhæng det livsprojekt, der lader bevidstheden blive klar over dybere og dybere lag af urkroppens sanseliv.
  
VÅGENHEDENS SPEJLEDE SPEJLINGER
Vort levende spejløje er for det meste vendt ud mod verden. Det er gearet til at spejle fænomener i tid og rum. Vi er genetisk programmerede til se ud af simple overlevelsesgrunde.
Det er blandt andet derfor, at højt intelligente mennesker ofte totalt mangler evnen til at se ind.
 
Evnen til at se ind kræver en radikalt anderledes form for intelligens. Måske er denne evne en form for mutation, en anomali, som evolutionen (endnu) ikke har haft overlevelsesbehov for at udvikle i større grad. Jeg er overbevist om, at den dag ikke er langt væk, hvor man videnskabeligt anatomisk vil kunne se ind i hjernen og her iagttage, hvorfor nogle kan være eksperter i at se ud, men ikke ind.
 
Når man ser ind, ser man den, der ser.
   
Spejlet spejlet i spejlet
At vende sig om og se ind i Meditation skaber en radikalt ny situation, hvor spejlet får mulighed for at spejle sig selv i stedet for verden. Dette er i al sin enkelhed den vigtigste egenskab ved Meditation: det feed back der opstår med spørgsmålet: hvem er jeg
 
I dette loop udfoldes der flere spejle, der spejler sig selv.
Som illustrationen forneden viser, kan spejlet metaforisk vise bevidsthedens selvreferentialitet i form af flere spejle, der i mere eller mindre grad vender ind mod hinanden.
 

Læs i Scientific American om spejlsindet.
 
Når et spejl i Meditativ selvspejling ind.ser sig selv, så kommer det i denne proces hinsides sig selv. I dette fordoblede hinsides opstår evnen til at meta tænke over selve tankeprocessen, men meget vigtigere...
 
Her fødes selve vågenheden.

Lad mig sammenfatte:

Vågenhed er bevidsthed i feed back med sig selv.
 
Supervågenhed er, når dette feed back når et singulært point of no return.
Denne singularitet er nåleøjet, hvorigennem mennesket trancenderer sig selv.

FEED BACK I DEN BEVIDSTGJORTE OPMÆRKSOMHED
Centralt i alle former for Meditation er tilstanden af hvilende bevidst årvågenhed fri fra tanker og ydre eller indre sansninger. Friheden fra ydre objekter opstår i den simple bevægelse, hvor øjnene lukkes. 
  
Hvad der nu træder tydeligt frem i bevidstheden, er kroppens mangfoldige sansninger i opmærksomhed.
    
I vor almindelige vågne tilstand er bevidstheden kun klar over en forsvindende lille del af kroppens dunkle opmærksomhedsliv. I samme øjeblik vi lukker øjnene, så bliver bevidstheden i stigende grad klar over eksistensen af det evigt opmærksomme og uendelige sansehav.
  
Du kan her og nu afprøve denne påstand ved blot at lukke øjnene i nogle få sekunder.
  
Det pixellerede tomhedsrum

Når opmærksomheden vendes mod sig selv,
er der en fornemmelse af ikke-viden.
Når den vendes ud, skabes det, der kan vides.
Nisargadatta Maharaj

Det næste skridt er nu bevidst at være med alle kroppens sansninger i uskyldig aha-opmærksomhed. Derved bliver det indre kropsrum pixelleret. I denne pixelleringsproces bliver kroppens indre sanserum forvandlet fra fra være et teatralsk sanse -og tankerum til at blive et tomt bevidsthedsrum. Opmæksomheden vil her, når det indre sanserum består af rene pixels, så et sige fordampe. Tilbage er et abstrakt sansepixelleret rum, der er klar over sig selv, men tomt for viden om verden.
 
Dette rum er inde i din krop. Samtidig er hele verden, inklusive din krop, inde i dette rum.
 
Tankerne vil naturligvis kappes om at være i vort opmærksomhedsfokus. Hvis det lykkes for dem, vil de umuliggøre pixelleringsprocessen. Tricket er her venligt, men bestemt hele tiden at ignorere tankerne på samme måde som det er tilrådeligt at gøre, hvis nogle irriterende personer prøver at provokere en. Kig aldrig en Indisk gadesælger i øjnene! Det samme gælder for vores egne tanker.
 
Hvis man konsekvent og uberørt bliver ved med at vende tankerne ryggen, så vil de efterhånden forsvinde fra ens opmærksomhedscentrum og nærmere blive som skyer i horisonten.

Læs i denne sammenhæng kapitlet Meditativ pixellering.

Vigtigt at forstå her er endnu engang at huske på at dette pixellerede tomhedsrum ikke kan forstås og ikke skal forstås.

 
Hvad sker der nu, når bevidsthedens nul hverken spejler den ydre verdens mængder, de indre følelser/sansninger eller de tankeskyer, der normalt flokkes foran det? 

Vågenhed i det spejlede spejl

Jeg er 'klar over',
at jeg er 'klar over',
at jeg er 'klar over'.

 
Når de ydre sanseporte er lukkede, når den indre sansning i stigende grad er pixelleret, når tankerne trækker ud i bevidsthedens horisont ... da vender bevidsthedens spejl sig af sig selv 180 grader rundt, så spejlet nu vender sig indad mod spejlet selv.
 
Når intet spejles, bliver spejlet tydeligt som nul i den forstand, at spejlet reflekterer sig selv i spejlet.

Bevidstheden er i Meditation krummet ind i sig selv.

Spejlet træder selv frem i spejlet i kraft af at hjernens ufatteligt komplekse og derfor selvrefererende system går i selvsving som en sensitiv mikrofon man holder tæt på en højttaler. Denne tilstand opstår, som ovenstående illustration viser, i det feed back, hvor bevidstheden har 'genstandsgjort' sig selv i et uendeligt spejlende loop.
   
Lyset og spejlet
Det er imidertid ikke bevidstheden i sig selv, der looper. For at spejlet kan spejle noget, inklusive sig selv, kræves der lys. Bevidstheden er som spejlet transcendent, uberørt af det spejlede. Spejlet vil aldrig kunne bevidstgøre sig selv som netop andet end en spejling.
 
Hvad der her sker er uendelige bevidsthedsspejlinger i lys. Bevidstheden i sig selv er stadig uforståelig transcendens. Det er lyset i spejlbevidstheden, der krummer sig ind i sig selv i den op-lysning, som talrige mystikere fra alle steder og tider har berettet om.

I lyset forenes bevidstheden og opmærksomheden.
 

Bevidstheden ind-ser lyset.
Opmærksomheden op-mærker varmen fra lyset.
   
Bevidsthed er og forbliver imidlertid i sig selv det mest uforståelige i dette univers, og derfor ler jeg medlidende over alle de tåbelige videnskabsmænds latterlige forsøge på at forstå, definere eller finde bevidstheden.
  
Det eneste valide svar på bevidsthedens ufattelige gåde er fundet for tusinder af år siden i Indien. Disse vise seere fra oldtiden udbrød simpelthen: neti, neti - ikke det, (ej) heller det.
     
En anden meditationsteknik fra det vise Indien er metaspørgsmålet: Hvem er jeg?
 

Hvis det selvrefererende spørgsmål, hvem er jeg, er stillet med en eksistentiel pistol for tindingen, så vil bevidsthedslyset i dette loop vågne op og blive klar over sig selv. I dette radikale skift ind-ser Bevidsthedslyset, at det er bevidst. Det be-'vider' eller be-vidner det.
  
Det singulære bevidstheds-feedback er supervågent

Afklædt for alt andet 'indhold' end 'sig' selv indser bevidsthedspejlene sig selv i en opadgående spiral af lys. Vi ved fra kvantefysikken, at det ikke er muligt at observere en proces uden at alterere den. Når iagttageren fortløbende kun iagtager sig selv vil der ske en tilsvarende acceleration i både iagtageren og den iagtagede iagttager. I dette proces-loop opstår ud af bevidsthed en uendelig vækst af meta-bevidstheder, dvs. bevidsthed der iagttager bevidstheder, der iagttager bevidstheder.
 
Her er en opsamling: Når spejlet spejler sig selv, fødes lysvågenheden. Denne vågenhed bliver, tømt for spejlede genstande, i sit singulære feed back til supervågenhed.
 
For den der blot en gang har oplevet denne bevidsthedseksplosion, vil den almindelige dagsbevidsthed herefter virke som en uklar dagdrøm.

Gud - Et meningsløst ord fuld af mening

Her giver det god mening at tale om intensiverede bevidsthedstilstande, der fører til oplysning. Óplysning er i denne kontekst en tilstand, hvor bevidsthedens loop er 'imploderet' ind i en singulær tilstand. Mit ord over alle for denne imploderede tilstand er: GUD.
 

Denne bevidsthedens singulære spejlhimmel bliver som nævnt først tydelig, når tankernes skyer er drevet bort. I den forstand kan vi formulere: Non cogito - ergo sum speculum.

SUPERVÅGENHED - ET EVOLUTIONÆRT HØJDEPUNKT

Den universelle ånd,
der slumrer i stenen, drømmer i planten,
vågner i dyret, bliver sig bevidst i mennesket
F. Shelling

Der findes ikke noget mere lykkeligt i denne verden end det mirakuløse liv, der udfolder sig i Supervågenhed. Det lader til, at den evolutionære udvikling af supervågenhed er et formidabelt overlevelsessvar, når kaos banker på døren til kosmos. Supervågenhed er som operativsystem evolutionens foreløbige højdepunkt. Hjernen består af flere lag som ringene i et træ. Des længere ind i træets centrum vi kommer, des ældre operativsystemiske ringe vil vi møde.

I dyb Meditation har man muligheden for bevidst at gå på cellulært besøg i sin egen sovende urkrop og her erfare et hav af forskellige operativsystemiske tilstande. Med flere neuronale forbindelsesmuligheder, end der er partikler i universet har den supervågne hjerne mulighed for at trænge dybere ind i helhedens mysterium end noget andet 'skabt' i tid og rum.
 
I supervågen Meditation har jeg eksperimenteret med at tænde og slukke for forskellige lag af disse årringe. Jo længere ind vi kommer, des mindre bevidsthed er der, og jo mere ikke-vågen opmærksomhed. I ren opmærksomhed er vi faktisk ikke vågne. En søvngænger kan, på trods af at han ikke er vågen, være så opmærksom, at han kan balancere på toppen af en tagryg. Søvngængeren er opmærksom, men ikke bevidst. På samme måde kan man føre en fornuftig dialog med en patient der lige er kommet ud af narkose. Vedkommende er imidlertid ikke endnu vågen og derfor ikke selv klar over det. Vor dyriske operativsystemer fungerer udmærket uden bevidsthed.


Padmasambhava - Vågenhedens mester
Læg mærke til hvorledes den abstrakte vågenhed
udtrykkes ikonografisk i de vidt udspilede øjne.
Læg mærke til det vågne tredje øje, der netop
sidder placeret oven på frontalllapperne.

Derfor er så meget af det vi foretager os, faktisk dybt godnat. Noget af det geniet Steve Jobs var bedst til, var at gennemskue alle dybt ubevidste rutiner i en virksomhed. Ingen vidste hvorfor man gjorde det eller det. Det varr rene rygmarvsrutiner. Steve Jobs spurgte altid: hvorfor? Ingen kunne give et svar, og derfor måtte han finde det selv. Efter at han havde fundet svaret, kunne han netop med udgangspunkt i denne bevidstgørelse opfinde nye arbejdsgange.

Det er lige præcis det supervågenhed kan bruges til. Steve Jobs var simpelthen vågen.
 

SUPERVÅGEN METABEVIDSTHED
I det omfang supervågenheden overhovedet skal kunne begrundes evolutionært, så må det være fordi, den er nødvendig for overlevelse. Det er selvindlysende at supervågenhed i sig selv øger ens chancer for overlevelse.
 
Hvis vi går et skridt baglæns, så vil vi imidlertid se en yderligere kvalitet i selve den proces, hvor supervågenheden opstår: nemlig i selve loopet.
 
Supervågehed
skaber en hjerne, der gør os til selviagttagende iagttagere af iagtagelse osv. Jeg har gennem et langt liv haft lejlighed til at observere både mig selv og andre takket være disse første fordoblede lag af metabevidsthed.


Vor komiske mangel på selverkendelse
En af de helt store forskelle på en vågen hjerne og en almindelig er evnen til at indtænkte det ukendte X i livets ligning. Dette X er en selv, oftest i form af et selvfedt ego, der er i gang med at skaffe sig selv fordele eller glorificere sig selv. Det kan også være et ulykkeligt eller utilfreds ego, der er travlt optaget af at finde fejl i andre eller i samfundet, uden at der er den mindste klarhed over, at dette ego i virkeligheden ser sig selv i de ting det kritiserer.
 
Det første en hjerne, der vågner, bliver klar over, er ego-operativsystemets komiske mangel på evne til at se sig selv.
 
Supervågen metabevidsthed er i den sammenhæng en uhyre værdifuld GPS, der gør en i stand til i langt højere grad at indse sig selv i livets ligning. I metabevidsthed er du kærligt klar over dine egne svagheder og styrker.
 
Uden denne evne får man endvidere problemer i big datas nye disruptive verden.
 
Meta-navigation i big datas disruptive informationshav
I supervågenhed kan man i en tilstand af afslappet flow navigere i big datas hyperforanderlige scenarier.
 Her er Brinkmans nejhat en katastrofe. For vi er nu så tæt på en verden i big data, at vore traditionelle tankeoperativiske overlevelsesstrategier ikke længere er tidssvarende. Der er simpelthen for mange data at forholde sig til, til at det giver mening at analysere dem, som vi indtil nu har gjort ved hjælp af vort ego-operativsystem. Den epidemiske stress skyldes simpelthen, at vort tankebaserede navigationsystem lider af information overload og følgelig er brændt varm med nålen i det røde felt.

Supervågenhedens klar over klar over klar over træder nu aflastende til i stedet for sprog og kognition. Det gør os i stand til at navigere i spontan intuition i stedet for at sidde fast i eftertænksomhedens træge hamsterhjul. For et supervågent menneske har 90% færre tanker og surfer i stedet for at overbelaste tankeoperativsystemet intuitivt i big datas informationsbølger.  

Lad os samle op: Et supervågent menneske vil aldrig få stress.
 
Det supervågne bypass
En af supervågenhedens mange egenskaber som operativsystem er evnen til i høj grad at bypasse tankeoperativsystemet og dermed sproget. Tømt for indhold er alene supervågenhedens split-sekund hurtige og intuitive klar over.
 
I stedet for at være et menneske-dyr plaget af et ego-tankeoperativsystem, så kan vi i supervågenhed forædle vore primitive instinktbaserede reaktionsmønstre, så de som ren navigation i intuition kan erstatte en stor del af vore tanker.
 
Et supervågent menneske er instinktivt som et dyr. Den afgørende forskel på dyret og mennesket, på tåben og vismanden er alene den ekspanderende bevidstheds spejllende lyse KLAR OVER - kvalitet.
 
Sevkontrol er derfor nødvendigt som en form for nattevægter i et egooperativsystem , men det er ikke nødvendigt i supervågenhed.

Supervågenhed er dog først af alt sit eget mål. Den er den hellige gral er den hellige gral er den hellige gral. Og dog ikke helt .... for den er beregnet til at drikke af. Og hvad drikker man af den hellige gral? Den helligste røde vin, der fører til beruselse i ekstreme tilstande af kærlighed.

 
I big datas kommende tsunami vil kun superbevidsthed overleve. For kun den supervågne kan surfe urgrundens stejle skrænter. For det lille ego er dette den apokalypse alle, fra klimaforskere til Hr. hakkebøf, taler om og frygter. Entheogen meditation er en træning i at udvide sig selv til at rumme scenarier der er totalt uforudsigelige og dermed finder stad uden for det lille egos legeplads.
 

Vi er livets søvngængere lige før morgensolens første lys.


 

DET SUPERVÅGNE FLOW i Helligånden

I never did a day's work in my life. It was all fun.
Thomas A. Edison

Let the beauty we love be what we do
Rumi

God enjoys himself in all things.
Meister Eckhart

Et kendetegn på fremskridt i Meditation er, at du oftere og oftere uventet vil finde dig selv i en tilstand af lykkeligt flow. Dette flow opleves først under selve meditationen og spreder sig derefter ud i daglidagens gøremål i form af skabende spontan aktivitet. En anden måde at beskrive flow på er, at det er en tilstand, hvor den ydre og den indre person, i videre forstand alle den menneskelige organismes talrige og vidt forskellige operativsystemer har fundet et dybt ligevægtspunkt i en form for supervågen bevidsthed og opmærksomhed.
 
Som så mange andre ting i livet er meditativt flow ikke noget, vi kan opnå ved direkte at stræbe efter det. For det er ikke muligt at body builde bevidsthed. Kun ved at sigte højere når pilen sit mål.

Meditation sker, som jeg oplever og forstår det, som en spontan anstrengelsesfri flydende begivenhed i det indre kropsrum. Den sker af sig selv her og nu i viljeløshed og ledsages af en årsagsløs lykke. Inderne kalder denne helt særlige lykketilstand, hvor man sidder indsunket i sig selv uden at ville noget, for ananda.

Når du i passiv viljeløshed bliver mediteret fremfor at aktivt at meditere, bliver din krop en skueplads for en ufattelig bredspektet boblen af farver, følelser og energistrømme, der alle har det til fælles, at det er næsten umuligt at beskrive dem med ord. Der findes i teknikløs Meditation ikke to ens meditationer.

Meditation er ren kreativitet.
 
Meditation kan alene af den grund ikke basere sig på teknik, praksis eller øvelser. Paradokset er, at enhver hensigt om at meditere fjerner en fra Meditation. Hvis du har andet end et legende let forhold til meditative teknikker eller øvelser, ja så er mit site ikke noget for dig ... eller måske netop...
 
Hvordan kan man 'opnå' en sådan form for Meditation?
 
Lad mig allerede nu røbe hemmeligheden. Det er at være i viljeløs passiv sårbarhed.

Når et menneske først har overgivet sig til denne skabende ubekymrede flyden, så bliver det i stand til uden anstrengelse at arbejde langt mere effektivt end det menneske, der aser af sted på anstrengelsen smalle vej med belønningen forude og frygtens ånde i nakken.
 
Den anstrengte vej mellem gulerod og pisk forudsætter en polarisering mellem ondt og godt.
Her kæmper man for at undgå det onde og arbejder for at opnå det gode.
 
Den spontant kreative proces er i mindre grad afhængig af at polarisere livet i godt og ondt.
  
Med udgangspunkt i erfaringer fra mit indre kropslaboratorium vil jeg nu hævde:
 
Den spontane kreativitet og vor egen selvhelbredende intelligens er to forskellige udtryk for det samme vidunderlige kropsflow.
  
At vække og styrke dette indre flow er Meditations allervigtigste 'formål'. Meditation gør det ved at kultivere 'supervågenhed'. Uden en supervågen bevidsthed og opmærksomhed er den form for flow, jeg her taler om, ikke mulig. Det endnu ikke udviklede menneske sover selv i den vågne tilstand. For den endnu sovende er ego-operativsystemet at foretrække frem for flow. Flow uden supervågenhed er lig med kaos.
 
Opmærksomhed er brændstof
Intensiteten i det autonome kropsflow er direkte afhængig af, hvor meget brændstof det får. Dette brændstof er simpel opmærksomhed. Opmærksomhed skaber ikke blot en øget intensitet i det indre kropsflow. Den gør også dette flow intelligent. Denne autonome intelligens er intuitiv og vil på sigt være i stand til at overtage flere og flere livsopgaver og handlinger fra det gamle anstrengelsens operativsystem.
   
Det eneste man som mediterende behøver, er derfor at være til stede i opmærksomhed og bevidsthed.
 
Det betyder oversat til situationen med den førnævnte knude eller spænding, at man blot uskyldigt mærker den og er klar over den. Herefter vil den forsvinde, når timingen er rigtig, hvilket vil sige når du, som samlet bioenergetisk og psykologisk system har overskud til at møde den følelse, som knuden skjuler. Hvis vi aktivt og med viljesanstrengelse forsøger at fjerne emotionelle spændinger i vort indre, kan vi risikere at blive fragmenterede af dem og faktisk få det dårligere.

Bevidsthedsflow ud i verden
Det meditative feed back er ikke en statisk begivenhed. Det skaber en flod af nuancerede følelser, der igen afstedkommer spontane kreative handlinger i verden.
    
Kreativ skabelse er et kendetegn på en kultiveret bevidsthed og opmærksomhed, der netop ikke findes i den østlige version af Meditation, der ser depersonalisering som en god ting. Det er imidlertid ikke muligt at interagere med verden uden en identitet.
Kreativ handling i flow er derfor kendetegn på et nyt operativsystem hvor det dynamisk individuelle indtager en central plads i den bevidste opmærksomheds cockpit. 
 
Det, ikke at gøre noget inde i sig selv, medfører her spontan kreativ handling i den ydre verden.

Indre opmærksom passivitet skaber spontan ydre handling.
 
Anstrengelsesløs intelligent handlekraft
Den ydre person gør ting. Den opnår handlekraft gennem anstrengelse.
  
Den indre person har også handlekraft, men denne handlekraft er instinktiv og spontan.
Her er ingen anstrengelse involveret. Den indre persons handlinger er autonome, lige fra den måde hår og negle gror på til vort hjerteslag og vor fordøjelse. Andre aktiviteter, som f.eks. åndedræt og sex ligger i området mellem vilje og ikke-vilje. I samme område ligger vor medfødte evne til Meditation og alle de vidunderlige hemmeligheder, der er skjult her.

Tal før du tænker!
Tanke, ego og kontrol hænger sammen. For den, som er fri fra tanke- og egokontrol, bliver alle handlinger instinktivt spontane, ja faktisk så hurtige, at man på en måde bliver ukendt for sig selv. Den, der er sig selv, kan ikke kende sig selv. At kende sig selv kræver afstand.
At kontrollere sig selv kræver tid. Det er derfor stærkt selvkontrollerede mennesker ofte er en smule langsomme i deres adfærd.
 
Man kunne nu med rette indvende. At handle instinktivt med færre tanker... Er det ikke en tilbagevenden til en dyrisk tilstand? Jo, på en måde er det.

Den store forskel er opmærksomhed. 
Kultiveret opmærksomhed forvandler det såkaldte freudian slip til spontan intelligens.
 
Når den meditativt kultiverede og krystalklare opmærksomhed får direkte kontakt med den indre følekrop, så opstår der en intuitiv og spontan intelligens, som er direkte forbløffende, ja, næsten mirakuløs. Denne intelligens er flydende, kreativ og er i stand til at foretage overraskende kvantespring mellem virkeligheder, på en måde det stakkels lille kontrolego aldrig vil fatte. At man kun kan komme hertil ved intet at gøre er tilmed en ufattelig provokation af den kontrolinstans inde i os, der gennem så mange slægtled har spist sit brød i sit ansigts sved.
  
Når den meditativt kultiverede opmærksomhed møder den indre følekrop, reagerer kroppen ved at lave underlige krumspring som en ung hest, der for første gang kommer ud på en eng med frisk forårsgræs.
  
Spontan handling uden opmærksomhed er dyrisk.
Spontan handling i opmærksomhed er menneskehedens nye bevidsthedsmæssige mulighed.
 
Stram dig nu an. Tag dig sammen!
Selve ordet anstrengelse associerer til muskelkraft. Det er musklerne, der først og fremmest aktiveres i en anstrengelsesproces. Derved bliver de klar til at rydde den byrde af vejen, som den ydre person har besluttet sig for at fjerne. Musklerne har imidlertid to kommandocen-traler.

Når den indre person selv styrer muskelaktiviteten som f.eks. i sex, i blind aggression eller andre rent instinktive handlinger, så er der ingen anstrengelse involveret.

Når kommandovejen går fra den ydre til den indre person, opstår der anstrengelse.
 
Selve fænomenet 'anstrengelse' peger på en friktion mellem den indre persons grundliggende autonome liv og den ydre persons diktater ud fra analytisk indsigt i det nødvendige. Den ydre person forsøger med sit fornuftige operativsystem at overskive den indre persons mere instinktive føleoperativsystem. Den indre person lader sig imidlertid kun modvilligt motivere, når den ydre person dikterer den, hvad den skal gøre. Den ydre person, i videre forstand den yderste og mest udviklede del af hjernen sender budskaber via neuroner ned i kælderetagen hvor de artshistorisk mere primitive dele af hjernen som en form for proletariat tvinges til at udføre de opgaver den neocortexiale hersker har påbudt dem at udføre.
 
Anstrengelse er set i dette lys et biprodukt, en form for udstødning fra en dårlig justeret motor. Den skabes ud af den friktion, der er mellem kroppens indre og ydre operativsystemer.

Den indre persons modvillighed over for at adlyde den ydre persons diktater er roden til al anstrengelse.
 
Af selvsamme grund fungerer viljesansporet Meditation ikke.
Den indre person gider ikke meditere, blot fordi den ydre har været på et kursus.
  
Den indre person i kreativt føleflow
Spontan Meditation opstår, fordi det grundliggende er dejligt at være indfoldet i sig selv.
Jeg vil her vove at hævde, at der ikke findes noget mere behageligt og lystbetonet end at være indsunket i sig selv i et meditativt flow.
 
Derfor elsker den indre person at meditere.
Det sker af sig selv. Det sker her og nu. Det føles godt.
 
Hvor sex er sensuelt, så er Meditation en sansuelt oplevet proces.
Begge fænomener er baseret på lysprincippet og begge forudsætter, at man giver slip på kontrollen.
  
Det er lysten, der driver værket
Umiddelbar behovstilfredsstillelse, i videre forstand lyst og leg er vigtige ingredienser i motiveringen af vort indre mig. Når meditationen sker som en flydende begivenhed i det indre kropsrum, samarbejder den indre person med denne følelse i opmærksomhed.
 
Meditation er ikke en rutine, en praksis. Det er en kreativ akt.
  
Det spontane meditative feed back
Den indre person føler. Dens selvrefererende system består af opmærksomhed.
Følesansen er vort største og vigtigste organ. Den sørger for sansningen i overfladehuden, og meget vigtigere: Den registrerer det ufatteligt varierede hav af sansninger i den indre krop.
Den spontane meditation opstår som et feed back mellem en ren og klar opmærksomhed og kroppens indre energetiske liv. Dette point of no return kan sammenlignes med, at du tager en mikrofon op foran en højttaler og så skruer op for indgangsfølsomheden, indtil mikrofonen går i selvsving med højttaleren. På samme måde er Meditation en tilstand hvor kroppens sansninger forstærker sig selv i opmærksomhedens loop.
 

Meditation og legende kreativitet
Ud over dette meditative metasyn er det min personlige livserfaring at Meditation også gøder ens kreative sider. Leg og kreativitet er tæt forbundne, hvilket betyder at man ikke kan være kreativ hvis man er for alvorlig. En afslappet og humoristisk grundfølelse giver den bedste legeplads til vort indre barns boblende ideer. Barnet i os ser erfaringsløst ikke de begrænsninger der gør at humlebien ikke kan flyve.
     
Lad mig afrunde med en lille omskrivning af et berømt Nietzsche citat: Man må have stilhed i sig for at kunne føde en dansende stjerne. Under Meditation og især lige efter Meditation er ideelle tidspunkter til at give plads til nye og 'skøre' ideer. En enkelt ny og frisk idé kan frelse os fra de konfliktsituationer og det unødvendige arbejde der ellers lå og ventede på os.   

Fra ego til kernepersonlighed i flow
Meditation.dk anbefaler imidlertid ikke
Jihad mod ego-nissen. Det vil bare få den til at vokse. Nissen skal kvæles i venlighed. Uden et 'jeg' kunne vi i øvrigt slet ikke eksistere. Et i humor og meditativ selverkendelse gennemlyst ego forsvinder ikke. Det bliver i stedet transformeret til kernepersonlighed, til essens. Et ego er en jeg-personlighed der ikke kan give slip på magten over dig. Et ego er et jeg der har overskredet sidste salgsdag.

Meditation forvandler egoet fra at være en mur til at blive en flod. Det Meditative 'jeg' er i flow. Det er ikke selvhøjtideligt. Det lærer hele tiden ved at se sine egne fejltagelser, og det er en rigtig vandhund der elsker at bade med andre i livshavets rensende vande. Meditativ selverkendelse fjerner falske selvbilleder og hjælper os med at blive ét med vores
kernepersonlighed.


Nyd og flyd...

Som nævnt i afsnittet om konfliktløsning, frisætter den autentiske kommunikation energi. Det er simpelt hen uøkonomisk spild af energi at navigere sit liv efter et egos direktiver.  Egoet skal nemlig i modsætnng til kernepersonligheden hele tiden bruge energi på at opretholde sine falske selvbilleder.

 

MÆRK OG VID I FLOW

My master has revealed to me
The mirror within my own body;
Now I'll sing and dance in ecstasy.
Mirabai

At blive til en sjælesurfer forudsætter at man opgiver egooperativsystemets alt for langsommelige og stive kontrol. Den, der hele tiden skal kontrollere, bliver kastet af surfboardet. Der findes imidlertid en højere form for 'kontrol', en kontrol som er en integral
egenskab i en potenseret bevidsthedstilstand uden for mange, men til gengæld væsentlige tanker.
I denne højere bevidstheds operativsystem er der ikke plads til nogen gøren eller anstrengelse. Alt sker af sig selv i et organisk livs der er sin egen årsag, der skaber sig selv i højere og højere former for orden alt efter bevidsthedens klarhed og intensitet.
 
Lad mig give et down to earth eksempel på hvorledes bevidstheden og opmærksomheden af sig selv skaber orden. Jeg gik med sandaler i storbyen New Delhi. Jeg gik over en stærkt befærdet vej og var så travlt optaget af at undgå at blive kørt ned at jeg ikke lagde mærke til at kantstenen var dobbelt så høj som kantsten i Delhi normalt plejer at være. Jeg jog derfor storetåen ind kanstenen og fik derfor et sår der senere gik betændelse i. Hvis jeg havde været en smule mere klar i mit opmærksomme bevidsthedsfelt, så havde jeg løftet foden 10 cm højere og havde dermed undgået kaos i storetåen.
 
De to nøgler der i fællesskab gør os til surfere af sjælen er:

opmærksomhed  og bevidsthed

At mærke og vide er det simpleste og enkleste man kan gøre som menneske.
Måske er det derfor det ofte føles vanskeligt at lære at meditere.... det er simpelthen for enkelt...
Vores sind forestiller sig en lang anstrengende rejse på vej til krukken med guld for enden af regnbuen. Den bedste meditation opnås imidlertid ved uskyldigt og anstrengelsesfrit at:

mærke den indre krop med opmærksomhed
vide at det sker i bevidsthed


Synd og skam
Hvis vi som Adam og Eva ser os selv, vor egen nøgenhed, i et første lag af spirende metabevidsthed taget som kvasi-gidsel af en arrig og fordømmende patriark, så er det ikke godt. Metabevidsthed skal befries fra Jahve for for at blive i stand til at slå sine sejl fuldt ud.
 
En af dårlig samvittighed kontamineret metabevidsthed ser jeg mest af alt som en historisk udviklingsfase, som en usamtidighedskonflikt mellem opkomsten af en moderne metahjerne og et forældet kulturoperativsystem, der er travlt optaget af at opdele verden i ondt og godt.
 
Sartre hævder, at mennesket er dømt til selvbevidsthed. Han mener, eller rettere jeg forstår hans udsagn som en påpegning af den smerte som en nyfødt selvbevidsthed påfører uskyden. Disse fødselsveer skal imidlertid ikke afholde os fra at træde ind i det syndefald, der kan føre os til nye højder og dybder i uskylden. Med et moderne opdateret kulturoperativsystem vil jeg derfor hævde, at metabevidsthed er det eneste der kan frelse os selv fra vor egen medfødte tåbelighed.


Med smil og venlig hilsen Gunnar Mühlmann

Feed back modtages gerne: gunnars@mail.com
 

For bevidsthedens højeste kognitive funktioner har det sværere med at være under pres.
Vågen bevidsthed elsker ro.
  

 
men vokser i ro
Alle meditationsretninger taler om vigtigheden af fred. I dette perspektiv bliver det klart hvorfor. Bevidstheden kan ikke tåle kroppens ufred. Den er evolutionært stadig så skrøbelig, at den kun kan vokse i stilhed i frihed fra kroppens (a)larm. Når den i stilhed, fred og ro har vokset sig stor og stærk nok til at tage et livtag med verden, så kan det som forudsætning kun ske i en tilstand af ubekymrethed og frygtløshed.

og aktiveres i livsleg

I never did a day's work in my life. It was all fun.
Thomas A. Edison

På samme måde som børn skaber bedre tegninger, hvis de ikke får belønninger for det eller bliver beordret til det, så virker bevidsthedens allerhøjeste funktioner bedst, når vi er i en tilstand af lykkeligt afslappet kreativt flow.
 
I hypervågen meditativ ikke-skelnen er du lykkens yndling. Appelsinen dratter lige ned i den intensiverede bevidstheds turban. Jeg kan ud fra egen erfaring sige, at tid og rum bøjer sig tjenende for et stærkt og vågent bevidsthedsfelt. Hvad man i ego-operativsystemet skal kæmpe for i spidsrod mellem ondt og godt, kommer flydende i leg til den, der selv er ubekymret flydende i en tilstand af intens hvilende vågenhed.

Gunnar Mühlmann