Mine tanker om Meditation - lige nu
Jeg
ved, at jeg intet ved
Sokrates
Her på forsiden offentliggør jeg hvad der optager mig lige nu.
Teksterne på Meditation.dk er skrevet over et længere tidsforløb. De dækker derfor ikke præcist det 'sted' jeg står i dette øjeblik - et sted der altid er flydende og skabt af alle de værdifulde 'fejltagelser' jeg har begået i mit liv indtil nu. Det er som Meister Eckhart siger:
Man has to seek God in error and forgetfulness and foolishness. Jeg tvivler på eksistensen af absolutte åndelige sandheder - ud over det ordløse mysterium der kan leves i hvert enkelt menneskes hjerte. Læs i forlængelse heraf disse ord som menneskelige og derfor fejlbarlige. De er bidrag fra en enkelt stemme i det i vore dage voksende kor af åndelige sangere på indre opdagelsesrejse.
To forskellige typer mediterende
I de 33 år jeg har mediteret har jeg set mange mange religiøse bevægelser i ekstase flyve op mod solen med voksvinger. Jeg har set mange mennesker dyrke meditation og meditative teknikker med stor ihærdighed for efter en årrække at opgive meditation med skuffelse eller at blive til indtørrede pergamentmennesker, sammenbidt omkring deres meditative praksis.
På den anden side har jeg set mediterende mennesker som afgjort har 'opnået' overskud, indre ro og lykke. På trods af deres vidt forskellige baggrunde har de lykkelige mediterende følgende karakteristika til fælles:
• Den lykkelige mediterende har sjældent et nært forhold til en religiøs bevægelse eller organisation. Han eller hun har i stedet en selv-tillid og en selv-forståelse der er individuel. • Den lykkelige mediterende har et afslappet forhold til sin meditative praksis. Han ser den ikke som det vigtigste i sit liv. • Den lykkelige mediterende synes ikke at meditere for at opnå noget. Langt snarere synes hans meditation at opstå spontant som et biprodukt af en taknemmelighed over hvor stor, dyb og fantastisk denne skabelse er. • Den lykkelige mediterende 'bor' bekymringsfrit i sit hjerte.
Mennesket stræber efter at blive Gud
At være et menneske er at leve spærret inde af grænser. Døden er en af disse grænser.
Naturligt nok forsøger vi at flytte disse grænser. Derved kommer den 'Gud' vi længes efter til at være uden grænser. Creature comfort is imperfect, it has innate defect.
But Gods comfort is complete, with no shortcomming..
Eckhart Mennesket ønsker det umulige: mennesket stræber efter at blive Gud.
I Vesten er denne stræben rettet ud mod verden hvor det teknologisk videnskabelige menneske rastløst søger at ophæve forhindringer. I Østen, især i Indien, har man gennem årtusinder rettet denne stræben indad i forsøget på at ophæve de indre begrænsninger.
GUD ØNSKER AT BLIVE MENNESKE God needs me
as much as I need him.
Eckhart Hvis to personer leder efter hinanden i en storby, er det bedst hvis en af personerne står stille.
Gud banker uventet og uinviteret på en ukendt dør gemt et sted i vort hjerte. Men vi har for travlt med vor meditative praksis eller vore ydre gøremål til at tage denne lille bankelyd alvorligt.
I vores ritualiserede og målrettede søgen efter åndelige oplevelser kan vi i virkeligheden komme til at vanskeliggøre at Guds ønske går i opfyldelse. Spørgsmålet er nu: Hvad er det så Gud ønsker? Hvilken interesse kunne Grænseløsheden have i det lille begrænsede menneske?
Gud 'længes efter' at blive menneske. Han ønsker at blive menneskedatteren eller sønnen. Han ønsker at se ud gennem dine øjne og glædes over livet i, med og sammen med dig. God is foolishly in love with us,
it seems he has forgotten heaven and earth
and his happiness and deity,
his entire business seems with me alone,...
Eckhart Prøvelsen i Jobs Bog
Som C. G. Jung skriver i bogen, Svar på Jobs spørgsmål, står det lille menneske, Job, efter Guds prøvelse af ham faktisk som den mest sympatiske af de to. Job, det lille skrøbelige menneske, 'vinder' faktisk over Gud i den forstand at han udholder alle Guds frygtelige og umenneskelige prøvelser.
Menneskets lille skrøbelige, men koncentrerede lys har altså noget Guds uendelige og allestedsnærværende lys ikke har. C. G. Jung konkluderer at Gud, efter prøvelsen af Job, derfor 'beslutter' sig til at blive til 'Menneske'.
Menneskesønnens komme er således varslet med Jobs prøvelse.
Hvad mener jeg med 'Gud'?
Gud er denne skabelses uendelighed. Gud er uendelighedens samlede uendelige sum af ubegrænsede uendeligheder. Han kunne beskrives som et gitterværk af punkter, hvor hvert punkt er en dør ind til ny fraktal uendelighed i et ufatteligt kosmisk hologram.
Denne uendelighed er i sig selv kold og matematisk upersonlig. Den er ikke et rart sted at være.
Oplysning eller psykose
Jeg har mødt mennesker som sagde at hvis jeg vidste hvad oplysning var, ville jeg løbe skrigende bort. Jeg er helt sikker på at jeg ville løbe skrigende bort. For denne tilstand de beskriver er så vidt jeg kan se ikke en oplyst tilstand. Den kan nærmere beskrives som en psykose.
Hvis et uforberedt menneske møder den fraktale uendelighed i sig selv, kan det lille kostbare og skrøbelige menneskelige livslys let blive blæst ud.
Tilbage er en tom uendelighed.
En person kom til mig og sagde at han i en dyb dyb depression var gået ind i sorgen og her ladet sig opsluge af den. Ude på den anden side af sorgen var det uendelige rum. Det var fyldt af regnbuer. Men det føltes koldt at være der. Han kunne ikke finde sig selv nogen steder, og der var en ubehagelig følelse af tab af identitet. (Historien slutter lykkeligt med at denne person faktisk kom tilbage og blev et mere helt menneske)
En anden fortalte om hvorledes han under en to dages druktur fik tilbudt et LSD-trip.
I 14 dage efter lå han i sin seng uden at kunne gøre andet end at være det store tomrum.
Efter en måned kunne han som den store vismand Nisargadatta sige: Der er glæde, men der er ingen der er glad. Oftest var det nu angst og depression der overskyede den uendelige himmel inde i ham. Han kunne tale som en vismand, men var samtidig i en ubehagelig tilstand uden personlighedskerne. Efter to måneder ville ingen der kendte ham overfladisk kunne spore noget unormalt hos ham. Men inden i var hans kerneessens forsvundet. (Også i denne casestory er der en lykkelig slutning)
En af mine venner er psykiater. Han sagde engang til mig: Du aner ikke hvor mange Jesus'er og Buddha'er jeg har behandlet. Personligt tror jeg at mange af de mennesker som i disse dage giver satsang og/eller underviser i meditation er i familie med denne kategori.
Der er imidlertid tre ganske simple personlige karakteristika der skiller fårene fra bukkene i denne sammenhæng. Det er: Kærlighed, Ydmyghed og Humor En gammel, vis mand som stadig lever i Indien tog afsked med os i sin døråbning.
Vi havde haft et vidunderligt møde med ham. Han holdt sine hænder velsignende ud mod os og sagde flere gange med stor kærlighed: May God bless you!
Derefter kigger han med et skælmsk blik op mod himlen og siger: May he bless me too!
Denne lille episode står for mig som det perfekte billede på kærlighed, ydmyghed og humor.
Den vise mands humor har oveni købet en lille vidunderlig ekstra gave: Humor i form af selvironi! Det lille skrøbelige, uperfekte og værdifulde menneske
En af grundene til at gud gerne vil være Menneske, at han vil fødes som Menneskesønnen, er at vi faktisk, i al vores skrøbelighed, selvhøjtidelighed og mangelfuldhed, bærer på noget utrolig værdifuldt. Vi er hver især bærere af et lille kærlighedskim. Vores lille koncentrede lys er i virkeligheden den prometheusfakkel der kan antænde Guds uendelige gitterværk. Vores lille livslys kan faktisk oplyse hele uendeligheden på samme måde som én tændstik kan antænde en hel skov.
Den menneskeliggjorte uendelighed
Det ægte møde mellem Gud og Menneske er en forening hvor uendeligheden menneskeliggøres.
Fra at være en matematisk kold uendelighed bliver uendeligheden nu en varm og levende ting. God's exit is his entrance.
He broke in to let us out.
Eckhart Det er således på en måde ikke Gud der oplyser mennesket. Det er nærmere Mennesket der oplyser Gud. Guds gitterværk, universets holografiske og fraktale uendelighed bliver i dette møde oplyst af menneskelig varme.
Menneskesønnen
Selv om jeg ikke har ret meget til overs for Kirkens institutioner, må jeg faktisk (lidt mod min vilje)
konkludere at intet religiøst skrift kommer denne sandhed nærmere end Det Nye Testamente.
Men jeg læser Kristusmyten med den optik som fik den store mystiker Meister Eckhart dømt ved inkvisitionen. Han sagde: Hvad der er sandt om Jesus Kristus, er sandt om ethvert godt og gudhengivent menneske.
Det betyder konkret at DU, kære læser, i dit hjerte besidder vejen, sandheden og livet.
Menneskesønnens og datterens dynamiske, men skrøbelige kærlighed er frugten af et møde mellem Gud og Menneske hvor den kærlighed det enkelte menneske følte over for alt hvad der stod det nært nu har befrugtet hele uendeligheden, så det samme menneske nu føler en dyb og levende empati over for ALT. I denne tilstand elsker Uendeligheden sig selv og med sig selv gennem Mennesket. If the doors of perception were cleansed,
everything would appear to man as it is, infinite.
William Blake
- Når Gud lever som menneskesønnen eller datteren er alt som før på nær en ting. Alt opleves og sanses i et Grænseløst, Uendeligt og Magisk perspektiv. Det hverdagsliv der før var søvnigt svøbt ind i evige gentagelser, opleves nu i dets forbundethed med uendelighedernes uendelighed med sådan en sådan ærefrygt, glæde og taknemmelighed at hårene vil rejse sig på hele kroppen hos den lykkelige vinder i Guds lotto.
The joy and satisfaction of it are ineffable.
It is like a horse turned
loose in a lush meadow giving vent to his
horse-nature by galloping full-tilt about the field: he enjoys it, and it
is his nature.
Eckhart
Vær god ved dig selv - også dit ego!
På samme måde som kristendommen indimellem forfalder til satanisme i form af fokus på bekæmpelsen af 'det onde', ser man i meditative kredse ofte 'ego'et som den djævel der forhindrer
sand spiritualitet. Oplysning er nemlig kendetegnet ved at egoet er totalt udslettet.
Ego'et er tilsyneladende det meditative menneskes fjende. Dets slangehydrahoveder dukker op over alt - både i en selv og i andre.
Der er ingen tvivl om at egoet er en drillenisse. Men det er netop her det lille kærlighedskim symbiotisk ligger begravet. At de to tidlige eksempler på psykotisk oplysning endte godt, skyldes også drillenissens formidable overlevelsesevne. Egonissen er i virkeligheden skattens vogter.
Så mit råd i denne sammenhæng er: lad være med at piske dit eget ego og fordømme det når du ser det i dig selv og andre mennesker. Hver gang vi pisker på egoet, risikerer vi at gøre skade på kærlighedsfrøet som er et andet ord for vores kernepersonlighed, vores menneskelige hjerteessens. Vær god ved dig selv og andre og accepter at egonissen er et livskrydderi der gør livets drilleleg mere interessant. At SE egoet er alt hvad du behøver at gøre.
Det værdifulde kærlighedsfrø vokser sig til et stort visdomstræ af sig selv. Frøet lå engang i nissens lomme. Nu står nissen ved træets rod og fylder ikke mere end et fingerbøl.
Hvordan vander vi kærlighedsfrøet?
At vande kærlighedsfrøet gennem stringent meditativ praksis er som at vande junglen i Brasilien med en vandkande. Kun naturens egne drægtige skyer kan ordne den affære. Kun ved at indse at vi intet, næsten intet kan gøre selv, holder vi op med at rende rundt og lede efter det der allerede er fuldt tilstede i vort hjerte. Atter må jeg ty til min middelalderlige storebror, Eckhart:
The happiness he (Christ) brought was our own. Når vi stopper op og i et selv lille glimt får øje på det næsten usynlige kærlighedskim, er den første (og sidste) reaktion forbavset taknemmelighed. At stå stille her i denne taknemmelighed er den eneste mulighed for at frøet kan slå rødder og blive til et stort træ. Her i denne tilstand af 'tak' sætter du dig ned og slår rødder med korslagte ben og lukkede øjne. Andre omkring dig får måske den opfattelse at du dyrker en meditationsteknik. Men intet kunne i virkeligheden være fjernere fra sandheden.
Så længe vi tror at Meditationsteknikker er nødvendige for at nå målet kan denne forbavsede taknemmelighed over allerede at være ankommet i målet ikke nå os fuldt ud.
Hver gang du praktiserer en meditativ teknik, forudsætter du nemlig følgende: jeg er ikke god nok, jeg er ikke perfekt eller klar nok - endnu.
Middelalderens forestilling om det syndige menneske har således fundet et nyt skjulested.
Hvem har nu gavn af at du tænker sådan om dig selv? Det har ALLE religiøse institutioner - fra New Age til Rom.
Hver gang du 'praktiserer' en meditationsteknik, så kontakt det lille sted inden i dit hjerte hvor du allerede er fri, hvor du altid var fri. Lad glæden over at besidde denne lille tændstikflamme der før eller siden vil sætte hele verden i kærlighedsbrand gå forrest.
Nu mediterer du - ikke for at opnå noget - nu Mediterer du for at fejre at du allerede har frihedslyset i dig. Meditation er er biprodukt af frihed - ikke omvendt.
En berømt Vismand i det gamle Indien kom engang forbi et stort træ hvorunder der sad
en mand med et sammenbidt beslutsomt ansigt og mediterede. Den mediterende mand åbnede sine øjne og genkendte straks Vismanden.
Oh, Vismand! sagde han. Jeg har Mediteret fra morgen til aften i 33 år. Hvornår bliver jeg oplyst?
Vismanden svarede: Du bliver oplyst efter tre livs yderligere Meditation.
Manden under træet gav sig til at græde. Tre liv mere! Jeg holder det ikke ud... Det er for hårdt... hele tre liv mere ... åh nej!
Vismanden begav sig videre på sin vandring og mødte kort tid efter en ung mand der muntert kom ham i møde, syngende glade sange om livets vidunderlige mysterium. Den unge mand
gav Vismanden det samme spørgsmål:
Oh, Vismand! Hvornår bliver jeg oplyst?
Vismanden svarede: Du bliver fri efter 1000 inkarnationer mere...
Dun unge mand gav sig til at juble og danse. Kun 1000 liv? Ikke mere end 1000 liv!! Hvilken pragtfuld nyhed! Den unge mand gav sig til at synge endnu højere og han begyndte at danse noget i retning af den hestedans som vi mødte i Ekchart-citatet.
Og netop i dette øjeblik blev den unge mand oplyst.
|
De små musikklip er fra www.music4meditation.com
|
