|
| ||||||
|
|
| |||||
|
|
| |||||
|
At vågne til stilhed I | ||||||
|
Det er af typen ”Du ved det, når du er der”. Men inden man når frem, kan det være nødvendigt at række ud efter det med ord – hvor mangelfulde de end er. Og for en dag at vågne til stilheden, er det absolut påkrævet at skabe plads til det indeni. Meditation er en træning i at skabe plads. Stilhed har at gøre med at mærke sig selv – eller med at mærke Gud i sig – eller med at mærke livet vågne påny indefra. At finde det stille rum langt inde i en selv er at finde en tomhed af en særlig slags. En tomhed, der er svanger med livets kilde. Ud af den fødes din forbundethed til alting og Altet; heraf udspringer spiritualitetens virkelighed. I den absolutte tysthed forstår du, at livet er et spinkelt, glitrende net, som omfatter alt levende. Her mærker du hjertet vokse og en uendelig medfølelse med verden omkring dig.
At vågne til stilhed II Tiden holder op i uendeligheden. Og uendeligheden er ligesom stilheden et sted eller fænomen, som ikke lader sig indfange i ord. Der er bare tomt. Tiden holder op i foreningen, lød den besked, der senere landede i min analytiske hjernedel. I foreningen ? Ja, i foreningen af modsætninger. Når vi engang forstår, at vi rummer det hele. At alt, hvad vi møder uden for os selv, er projektioner af noget inde os selv. At der ikke findes et offer uden bøddel, en slave uden en hersker, en tosse uden en vismand – disse tilsyneladende modsætninger er alle inden i den enkelte. De er ender af det samme spektrum. Det ene eksisterer ikke uden det andet. Når vi erkender dette, virkelig mærker det, så opstår der mulighed for en transcendens af vores iboende splittelse.
Tiden hører
op, når vi fatter, at mørket er lige så vigtigt som lyset. At
øst er lige så betydningsfuld som vest og kvinden præcis lige så
meget værd som manden. I sin yderste konsekvens er det favne
døden med lige så stort engagement som livet. Kan vi omfatte det
i vores bevidsthed, er det muligt at træde ind i en dimension,
hvor vi oplever, at himmel og jord ikke er to adskilte
verdener, men lige dele af den samme forunderlige virkelighed. | ||||||
|
Lider du af angst og stress? Så skal du lære at meditere…. De fleste har hørt, at meditation er godt for næsten alt, men de færreste har forstået hvorfor. Meditation bliver ”solgt” som en kur - og det er det på sin vis også – men som regel på en helt anden måde end vi umiddelbart forestiller os. Dybest set er det en vej ind i ”sygdommen” eller problemet eller fornægtelsen af det liv, der udfolder sig i en. Og vejen ind er vejen igennem. Det betyder, at du møder dine følelser og lærer dig selv – nænsomt og tålmodigt – at du og de er OK. Men lad mig først sige noget om følelser: Jeg har ofte i spirituelle kredse hørt udtrykket: ”Man må transformere sine følelser”. Opfattelsen er at vores tanker og følelser forurener i det kollektive, og derfor må man på en eller anden måde lave om på disse. Dette er en stor misforståelse. Det kollektive er fyldt med alt det, VI IKKE VIL HAVE MED AT GØRE. Alt det, vi ikke vil vedkende os og tage til os i os selv. Så hvis du mener, dine tanker og følelser er ”onde” eller ”forkerte” og skal laves om, er du allerede i gang med at fordømme dele af dig selv og bandlyse det ud i det kollektive. Man kan ikke lave om på sine følelser. Man kan ikke forhindre sine tanker i at opstå. Ethvert forsøg herpå fører til fornægtelse, undertrykkelse og distancering og det har den stik modsatte effekt! Så er det netop, at det forvises til vores ubevidste og lægger sig i stakken af det kollektivt ubevidste. Følelser er følelser. Der er ikke noget forkert ved dem. De bliver kun forvredne og onde, når de ikke får et udtryk på rette tid og sted. Alle følelser er berettigede og fungerer som bindeled mellem sind og krop. De bevæger sig som bølger henover vores eksistens’ kraftfulde hav. Tanker er som luftstrømme, som skyer, der hele tiden dannes og forsvinder igen. Sådan fungerer vi – og det er der intet galt med. Jeg har i andre sammenhænge skrevet om, hvordan tidens terapeuter taler om, at man skal erstatte negative tanker med positive eller arbejde på at blive ”den bedste udgave af sig selv”. Det er præcis sådan en løsning, som lyder SÅ forjættende (og nem), og som ikke virker, når det virkelig gælder. På kort sigt kan man godt vænne sig til at tænke positivt. Men det grundlæggende fundament hvoraf dit mindreværd opstod, din vrede, din jalousi, din følelse af forladthed eller angst er ikke forsvundet. Det ligger stadig i din kælder og vil blive aktiveret før eller siden. Igen. Du skal finde ud af, hvorfra det opstod engang for længe siden. Det kan være i din barndom – det kan være i fostertilstanden eller omkring fødslen. (At gå tilbage til tidligere liv er ikke nødvendigt, blandt andet fordi ens sind har en tilbøjelighed til at opfinde historier for at dække over virkeligheden. Dette sker, når realiteten i dette liv er for smertefuld at have med at gøre.) Når du har set, hvordan et mønster er opstået, må du generobre din angst, smerte aggression og sorg fra dengang. Dette er utroligt svært for de fleste; derfor stopper meget terapeutisk arbejde ofte her (hvis det overhovedet når så langt). Og derfor opstår der ofte en massiv fornægtelse af følelser. Det har en konsekvens for den enkelte på sigt. Ikke bare følelsesmæssigt, men også fysisk. Kroppen kan holde følelser ude fra bevidstheden ved at spænde musklerne. Så mennesker, der fortrænger følelser, vil gå rundt med en kronisk anspændthed forskellige steder (det kan være små muskler omkring indre organer som f.eks. prostata, tarmsystemet, hjertet eller større muskler i ryg og nakke). Dette skaber stress dvs. det aktiverer hormonsystemet således, at man biokemisk er i et konstant (alarm)beredskab, og det skaber igen spændinger. Over tid kan det udmønte det sig i en eller anden form for sygdom. At arbejde med sine følelser handler i første omgang om at lære at identificere dem. Alt for mange mennesker har så dårlig en kontakt til deres følelser og krop, at de ikke engang ved, at de føler f.eks. vrede eller angst. De kan ikke mærke, når følelsen er der. De har tidligt lært at fortrænge dem eller omforme dem til (forskydning) for eksempel tvangsbetonede tanker eller aktiviteter. Disse mennesker har svært ved at mærke sig selv og styres af skiftende stemninger og fornemmelser eller af en overspændt mental aktivitet. Derfor: man må først lære at mærke sine følelser, når de er der. I sig selv en langvarig opgave. Næste skridt er at lære at rumme dem, være med dem, anerkende dem. Uanset hvordan hvor stor en fortvivlelse, hjælpeløshed, vrede, skyld, skam eller angst det, drejer sig om. Dette kan meditationen hjælpe dig med. Først når du har lært dit fulde følelsesregister at kende OG forstår at rumme det, vil du være i stand til at tackle dine følelser på en hensigtsmæssig måde i en krisesituation. Det vil både give dig et langt mere levende liv, det vil give dig et langt mere realistisk liv (man mister ofte jordforbindelse, når man ikke vil have med sine følelser at gøre), og det vil gøre det lettere for dig at træffe gode valg for dig selv. I forhold til tanker er det i dag dokumenteret, at mindfulnessbaserede metoder (som MBSR programmet fra den amerikanske læge Jon Kabat-Zinn) virker bedre end traditionel kognitiv terapi. Det vil sige en metode, der basalt set anerkender og accepterer tanker og følelser, som de er, men som man via mindfulnessmeditation lærer at iagttage. Uden fordømmelse. Tanker og følelser kommer og går, og man kan lære at blive bevidst om denne proces gennem bl.a. meditation. Healing løfter for en stund Men så længe du tror på, at du kan ”fjerne” eller ”transformere” f.eks. dine tanker og følelser, når du ikke særlig langt. Historien vil gentage sig før eller siden – især når krisen rammer og angsten får frit løb. Når man undgår angst Sådan er det bare. Og fordi vi har nægtet at anerkende denne sårbarhed og nægtet, at smertefulde tilstande er en naturlig del af livet, er vi blevet endnu mere udsatte. Vi aner ikke, hvordan man kommer tilbage til NU’et, til en bekymringsfri væren, til kroppen – i stedet løber vores tanker og følelser af med os og gør vores liv til et helvede på jord. Det er meget, meget vigtigt at vi lærer at forholde os til angsten. Lærer at se den i øjnene og acceptere den som en medspiller i livet. Hvis ikke vi gør det, vil den altid overraske os med sin styrke. Den vil komme, når vi mindst venter det og antage mange fordrejede klædninger: tvangsmæssige handlinger, tvangsmæssige tanker, afhængighed, stress og rastløshed, konstant aktivitet, irritabilitet, udmattelse, fysiske sygdomme og symptomer. Hvis vi ikke tager os af angsten, er vi ikke i stand til at forholde os realistisk til de problemer, vi står op til halsen i på et personligt plan og f.eks. på det globale plan miljømæssigt og klimamæssigt. For når angsten lurer i det ubevidste, vil vi hellere undgå og flygte fra alt det, som kan aktivere den frem for at konfrontere det. Vi bliver mestre i at undgå at se sandheden i øjnene og bilde os ind, at der kommer en løsning ”udefra” eller ”oppefra. Meditation og følelser Man lærer at bruge sin opmærksomhed og man kan derfor flytte opmærksomheden fra en følelse, som opleves ubehagelig, til et billede af noget der skaber velbehag, kærlighed eller taknemmelighed. Dette er en vigtig del af træningen. Men den egentlige meditation – den, der strømmer ind i dig som en flod af lys og tilstedeværelse – den, vi ikke har nogen som helst kontrol over, den kan kun opstå, når du har opgivet at styre noget inklusive følelser og indre tilstande af behag eller ubehag. Når vi mediterer – eller sætter os ned og vender opmærksomheden indad – åbner vi os for det, som er lige nu. Det betyder, at f.eks. angst og sorg dukker op – eller glæde og livsappetit. Alt dette - angst, vrede og sorg - er nødvendige og uadskillelige dele af et levende liv. Hver gang du siger farvel til noget, er der smerte, sorg og et vandfald af andre brogede følelser. Kunsten er at føle det igennem, så dit hjerte stadigt kan stå på vid gab. Det gør allerhelvedes ondt for at sige det, som det er, men det er så vilkårene. Til gengæld er glæden lige om hjørnet, fordi glæden og en boblende frihed ligger under alt andet. Men man kan ikke forcere det frem, man kan ikke ville det – man kan kun åbne sig for det, som er og lade det strømme igennem en. Meditationen er derfor en daglig træning i at lade alt strømme som en flod og ikke holde fast i noget. At lade livet strømme og ikke holde fast er ikke ensbetydende med, at man ikke kan og skal engagere sig i f.eks. personer, steder, ideer og arbejde. Også her opstår der ofte misforståelser, fordi visse ivrige meditations-praktikere ifører sig en ”spirituel” identitet og bruger den som et skjold mod forpligtende parforhold, forældreskab og lignende. De er altid på vej i pagt med den højeste kilde, og derfor engagerer de sig kun delvist i livet. Således bliver meditationen en flugtvej, der hjælper dem med at holde afstand til alt det, som reelt udgør vores liv på jorden. At leve 120 % Således bliver det en vedvarende og livslang træning i at leve inderligt og derigennem medfølende - og i at kunne forlade livet engang, når det er tid til at dø. | ||||||
|
Kun Livet | ||||||
|
Der er kun livet. Al den tid med forestillinger og forventninger, med længsel og smerte. Med stræben, stræben og stræben efter lykke. En lykke så luftig og fjern... Al den tid med bevidstheden limet til tv-programmer og kulturens mange ansigter og forme. Film, musik og bøger. Al den tid tilbragt uden for mig selv – i fortællinger og faktion om andre mennesker i andre lande til andre tider. Al den tid med hele min værens kapacitet til at længes, kun rettet mod idéen om Den Ene af det andet køn. Som jeg lod mig styre af, i snore som en blind marionetdukke. Tid med drømme, ideer, planer og luftkasteller. Al den tid i bøn til Gud og andre usynlige gestalter: hjælp mig, frels mig, tag mig, løft mig, gør mit liv til det, jeg vil ha’, oplys mig, giv mig…… noget andet! Al den tid på flugt fra stedet, hvor jeg uden ophør ankom Stønnende under læs på læs af bekymringer – bekymringer over en fremtid, som ikke var – og aldrig blev – fremkaldt. Al den tid kun tilbragt i hovedet, i tankerne, på vej mod noget mere, bedre, rigere, varmere, roligere eller skønnere. Tænk, al den tid... Så en morgen var det hele vasket væk efter en livslang, dundrende nat i stormvejr. Der blev stille og det blev klart. Der er kun livet Der er kun dette øjeblik Der er KUN dette øjeblik Jeg læser sætningen og stiller den her: Der er kun dette øjeblik Der er kun dette Der er kun og på samme tid alt Nu Her
|
| |||||
 | ||||||
