● Hvorfor overhovedet meditere? ● Hvordan du Mediterer med succes
Meditationsteknikker ● Enkle begyndermeditationer ● Mantrameditation ● Hvem er jeg ● Åndedrætsteknikker ● Meditation med åbne øjne ● 'Øje til øje' Meditation ● Følesansmeditation	● Body flow ● Meditationsløb ● Dans ● Dynamisk meditation ● Healing ● Musikmeditation

Privatundervisning
i Meditation

Hvorfor overhovedet meditere - Hvad kan Meditation bruges til?

•

Meditation.dk er i sit dybeste væsen formåls-løs. Man kunne også sige at Meditation er fri fra formål. Den er sit eget formål ligesom vor eksistens.

Meditation behøver ikke at involvere vanskelige teknikker og indviklede filosofiske systemer. Måske er det så vanskeligt at forstå, fordi det er så simpelt. Meditation.dk er det at være med sig selv i sig selv.

Når det så er sagt, vil jeg gerne give nogle bud på hvorfor det kan være en god og praktisk anvendelig ting at meditere - især for det moderne, udadvendte og opkoblede menneske.

MEDITATION PÅ VEJ MOD MAINSTREAM
Netop i disse år forskes der på et dybt seriøst plan i Meditations mange helsebringende virkninger. Jeg ser en ikke fjern fremtid hvor meditation er en uundværlig del af det 'flydende' informationsmenneskes hverdag.

Meditation i hverdagen
Meditation kunne blive som en oase i stressmenneskets hverdag.
Meditation behøver i denne sammenhæng ikke at have noget med Indiske guruer eller religion at gøre. Meditation uden røgelse kan forenkles til det at slukke for sin mobiltelefon, sætte eller lægge sig ned med lukkede øjne og mærke den indre krops virkelighed.
 
At vælge åndehuller bevidst I en samfundstilstand hvor forandringshastigheden accelererer mod lodret, er det vigtigtigere end nogensinde før med oaser af fred. Men de er ikke givet på forhånd. Vi bør derfor selv opdyrke dem! Vi bør selv tage initiativ til at oprette et sjælens frirum – et åndehul for vores indre kernepersonlighed.

Meditation i erhvervslivet
Som følgende indslag fra jyskebank.tv viser er Meditation også ved at finde en plads som et værdifuldt værktøj mod stress i erhvervslivet:

Stilhed og væren
Meditation bringer os i kontakt med en tilsyneladende medfødt 'indre kilde', der strømmer fra et fredfyldt sted hævet over dagligdagens årstider. Inderne har kaldt denne stille lykke for Sat Chit Ananda. Det betyder Stilhed, Væren og Lyksalighed. De gode gamle Indere brugte hjulet som symbol på denne indre freds samspil med livets ydre leg:

Hjulets centrum er det ubevægelige punkt der forudsætter al bevægelse. Hvis ikke dette nav er stærkt, kan hjulet ikke holde til ret mange sten på den livets landevej der i dag mere ligner en motorvejsudfletning.
 
Ro og Lykke - i modgang og medgang
Meditation skaber imidlertid ikke nødvendigvis balance i det ydre liv. Meditation skaber i stedet balance i livets vidunderlige ubalance. Vi lever i en amerikansk tandpastakultur hvor alle har pligt til at være så forbandet lykkelige. Meditation medfører ikke evig ydre lykke, men baner, sammen med den eksistentielle erkendelse og accept af livets dualitet, vejen for en vedvarende indre lykke. Denne indre lykkeforbindelse til ens kilde, til ens kernepersonlighed, til sjælen om man vil, kan man paradoksalt nok 'være' tilstede, selv når man er sur, trist eller vred.
 
At lade sig konstruktivt forstyrre
I det videnskabelige linkopedia kan du læse om hvorledes træning i Zen-mediation gør hjernen bedre i stand til at finde tilbage til sin hviletilstand efter en forstyrrelsesperiode.
Et meditativt menneske lader sig maksimalt 'forstyrre' af verden, for gennem denne sårbare åbenhed over for livet finder vi den sti der fører ind mod den indre kilde.

Meditation er harmoni hinsides harmoni og disharmoni.

MEDITATIV SELVERKENDELSE - EN NY 'LIVS-GPS'

Oh menneske!
Gør alt hvad der står i din magt for at lære dig selv at kende.
Uden selverkendelse vil dine lidelser være endeløse.
Bhole Shah  (Sufimystiker fra 1200 tallet)

Hvem er jeg
Selverkendelse og Meditation har ofte været kædet sammen i Østens spirituelle traditioner. Den Indiske vismand Ramana Maharshi's eneste meditationsteknik var spørgsmålet: Hvem er jeg.
   
Hvor meget ved vi?
Selverkendelse stod også højt på dagsordenen for flere af de antikke græske filosoffer. Denne selverkendelse fik Sokrates til at sige: Jeg ved, at jeg intet ved.  Vi lever i dag i en verden der er langt mere indviklet end de gamle grækeres. Hvor meget ved vi i dag at vi ikke ved?

Metabevidsthed – forandringsmenneskets nye kompas

Mennesket er dømt til selvbevidsthed - Sartre

Lige siden Adam og Eva har det været forbundet med et smertefuldt syndefald at blive selvbevidst. I skabelsesberetningen står der: Og de så ned af sig selv og opdagede at de var nøgne. En kort ’googling’ af ordet metabevidsthed viser at modstanden mod en selvbevidsthed, 'hvor man hele tiden må se sig selv over skulderen', er stor. Der er ingen tvivl om at kravet om den metabevidsthed der viser sig i form i form af  coaching, evaluering, teamarbejde, selvudvikling, værdibaseret ledelse, teambuilding, den lærende organisation, medarbejderudviklingssamtaler, teamudviklingssamtaler osv. paradoksalt nok er en af hovedårsagerne til stress. Ikke desto mindre kan metabevidsthed, vinklet meditativt, være et værdifuldt kompas for navigation i forandringssamfundet.
 
At kunne se sig selv
Vi er som art overlevelsesgenetisk gearet til at se verden omkring os. Det har givet mad på bordet at se ud - ikke at se ind i sig selv. Der har ikke været nogen særlig overlevelsesgevinst i evnen til at se sig selv i verden - indtil nu ... For i vore dages komplicerede samfundsmaskineri er det faktisk blevet til et problem hvis vi navigerer uden selvbevidsthed, uden evnen til at kunne se sig selv udefra. Som de kommende afsnit vil vise, kan manglen på dette 'ydre' blik på en selv medføre en selvblindhed der får os til at marchere ligeud der hvor livets landevej 'looper'.
   
I dag er 'livets vinder' den der er i stand til at se sig selv klart i den større sammenhæng. Jeg vil kalde dette nye menneske for metamennesket.
 
Den selverkendende livs-GPS - Bevidsthedens dobbeltoptik
Det 'nye' metamenneske er i besiddelse af hvad man kunne kalde en bevidsthedens dobbeltoptik. Det svarer til når vi kører en bil med hjælp af en GPS. Samtidig med at vi ser ud på trafikken, får vi også information fra GPS´en hvor vi er, og i hvilken retning vi skal køre.
 
Samtidig med at 'jeg' ser den verden jeg orienterer mig i, ser 'jeg' mig selv i verden.
 
Med denne dobbelte synsvinkel kan man få øje på de sider i ens personlighed der er mest usynlige.
Det er vigtigt at få halet disse små drillenisser ud i lyset. Der skjuler sig nemlig en masse små benspændere i de blinde vinkler i selverkendelsens radarskærm: overdreven bebrejdelse af andre, selvhøjtidelighed, frygt, negativitet, mindreværd osv. 
 
AT VÆRE ÅBEN I KONFLIKTSITUATIONER - MEDITATIV METAKOMMUNIKATION
Så længe disse indre nisser får lov til at lave skjulte dagsordner, bliver vores kommunikation med andre uegentlig. En uegentlig kommunikation er en kommunikation hvor følelser og intellekt ikke går samarbejdende op i en højere enhed. Vi siger ikke det vi føler eller tænker. Uegentlig kommunikation er ueffektivt tidsspilde. Den er 'uøkonomisk', såvel i erhvervslivet som i personlige relationer.   
 
Den anklagende finger
Eksistentialisten Sartre siger: Helvede, det er 'den anden'.  Helvede findes i verden omkring os. Det findes i den retning vores anklagende finger peger. Som regel står der en irriterende person for enden af fingeren. Des mere vi er følelsesmæssigt involveret i kritikken af den anden, des mere vil det sandsynligvis være vort eget sure fjæs vi står og skælder ud på. Vi opdager nemlig vore egne blinde punkter som spejlinger i 'den anden'.  Jesus taler om bjælken i vort eget øje. Psykologerne beskriver det som et projektionsfænomen. Børn siger: det man siger, er man selv.

I dag er de lyseste hoveder i blandt os godt klar over at vores indre blindhed bliver til ydre klarsyn i påpegelsen af den andens 'fejl'.  Det er imidlertid vanskeligt at praktisere andet end en intellektuel, rationel forståelse af fænomenet, og det gerne først når stormen har lagt sig og skaden er gjort, enten i form af en destruktiv bebrejdelse af den anden eller af en undertrykkelse af ens egne følelser. 
 
Udfordringen er hvorledes jeg kan kommunikere autentisk og i kontakt med mine følelser uden at situationen går i hårknude. For uanset hvor rationelt intelligente vi er, kommer vi ikke videre hvis ikke vi, metaforisk beskrevet, 'går derfra hvor vi står'.  Hvis ikke din kommunikation har taget udgangspunkt i det du føler, vil du fjerne dig fra din kernepersonlighed. Des længere du er fra dig selv, des mere indre livsenergi vil du miste.  Hverken du eller det moderne samfund du lever i har 'råd' til dette energitab.
  
Autentisk, Meditativ og selv-bevidst konflikthåndtering
Mit forslag til en ny selv-bevidst kommunikation kan tage udgangspunkt i at man vender den anklagende, fingerpegende hånd om så de tre hidtil skjulte fingre der peger anklagende på en selv, bliver tydelige.

Oversat ind i selve situationen betyder det at man i højere grad inddrager sig selv i en eventuel konflikt med 'den anden'. Så vidt det er muligt inviterer man 'den anden' (og sig selv) til at se udforskende ind i en selv. Samtidig med at man stadig fastholder den oprindelige kritik, fortæller man parallelt om sin egne indre følelser og mulige motiver. Du kan f.eks. sige:
Måske handler min kritik også om mig selv (jeg er stresset, har ikke sovet, er nok lidt for nærtagende, selvretfærdig osv). Men det er vigtigt for mig at få det sagt.
 
Lars Ulrich fra Metallica har faktisk formuleret det ganske elegant. Han siger:

Fortæl altid dine pinlige historier selv ... før andre gør det. 

Det kræver overskud at vende hånden om
Det kræver mod at vende hånden om i en konfliktsituation. Men med denne dobbeltoptik kan man opnå, dels at den overlevelsestrussel man retter mod den anden bliver mindre, således at der også bliver et mindre reaktivt feed back, samtidig med at man - i stedet for at frigøre sig selv på den andens bekostning, i stedet bliver fri fra sig selv og situationen. I denne situation bliver du også fri fra dine irrationelle følelser samtidig med at du giver dem luft. 
At blive fri fra sig selv er, så vidt Meditation.dk kan koges ned til én formel, the name of the game.  

Autentisk kommunikation frisætter store mængder energi, energi som et moderne, effektivt samfund slet ikke kan undvære.
 
Meditativ selverkendelse opstår når psykens blinde vinkler bringes frem i lyset. Denne selverkendelse er samtidig forudsætningen for at du kan føle dig fri for dig selv så du kan se på dig selv med humor frem for fordømmelse.  Meditativ klarhed kan således fungere som en unik livs-GPS der gør det muligt at se sig selv neutralt udefra, uden at falde i fordømmelses, skylds- eller stolthedsfælder.
 
Men denne positive selverkendelsesspiral er ikke mulig hvis ens indre er kørt fast i overlevelsesgearet. En forudsætning for denne selverkendelse er den ro og dybe hvile Meditation kan give. Meditation kan være med til at skabe det overskud og derigennem det overblik der gør det muligt for os at kunne samle alle livs - og informationstråde i vore egne hænder.
  
MEDITATION, STRESS OG KREATIVITET
Stress er sundt. Stress er brændstof for det dynamiske menneske. Problemet opstår når vores krop ikke får tid til dyb og regenererende hvile efter perioder med spidsbelastende arbejde. Uden hvile mellem disse peak point-perioder kan stresstilstanden blive kronisk. Kronisk stress er skadeligt. Periodisk stress er heroverfor et livskrydderi. I den moderne arbejdskultur er almindelig hvile og søvn for mange ikke nok til at kroppen og sindet kan regenerere fuldt ud. Nervesystemet når således ikke at genvinde sin normaltilstand før den næste angrebsbølge af arbejdsopgaver sætter ind.

Et menneske der ikke er kan se sig selverkendende udefra, vil alt for ofte blindt forsøge at løse nye typer opgaver med gamle og utidssvarende arbejdsstrategier. Stress i hverdagen gør også at man mister noget af  evnen til at skelne mellem informationers og arbejdsopgavers vigtighed. Alt hvad der skal til for at bryde denne cirkel er at man stopper op og ser sig selv udefra - gerne med et smil. 
 
Det stressede menneske tackler fremtiden med fortidens erfaring
Vi moderne mennesker lever for alvor i en tid hvor alle livssituationer skifter med den hastighed en mobiltelefon udskiftes med i hånden på en teenager. Adfærds og -arbejdsformer og forbrugsmønstre ændres og udskiftes i et tempo der ville sætte vores forfædre skakmat i ét træk.
 
Stressede mennesker løber panden mod muren i stedet for bare at gå uden om den.  Når vi er stressede og urolige, indsnævres vores synsfelt hvad angår nytænkende løsninger. Stress skræmmer de gode ideer væk. Adrenalin gør nemlig vore handlinger refleksbetingede i stedet for kreative. Jo mere et menneske er under pres, des mere vil det handle i overensstemmelse med sin primitive arv. Dette fænomen kaldes af psykologerne for regression. Det medfører at vi i en krisesituation begynder at spille vores evolutionære båndoptager baglæns. Denne båndoptager indeholde informationer om hvorledes vi har overlevet i krisesituationer helt tilbage til krybdyrstadiet. Jo længere båndoptageren spoles tilbage, des mere primitiv vil vores adfærdsrespons på en krisesituation - blive for til sidst at ende i de urgamle angreb- eller flugtreflekser. Man kunne også omvendt sige at under en krise forsvinder det først som er udviklet sidst. Og det sidste vi mennesker har udviklet er vores neocortexiale intelligens. 
 
Vi kommer således ofte i vores arbejdsliv til at tackle nye og ukendte arbejdsområder med de ’overlevelsesstrategier’ vi har haft succes med før i tiden. Det er en god fremgangsmåde i samfund der ændrer sig langsomt. Men i dynamiske og omskiftelige samfund er det en rigtig dårlig ide. Hver gang vi forsøger at løse et nyt problem med gammelt værktøj, kommer vi til at arbejde uforholdsmæssigt meget fordi vi simpelthen ikke anvender den rigtige fremgangsmåde.
 
For at genindsætte neocortex med dens kreative og intelligente regnbue af overlevelsessvar på vor hjernes kongetrone, er det nødvendigt med et time out.  Her kommer Meditation ind i billedet som ikke mindre end et formidabelt redskab til at få hjernen til at slappe af. 
 
I en ikke alt for fjern fortid sad vi måske et sted ude på landet uden fjernsyn eller Internet og fik de lange vinteraftner til at gå ved at høre urets tikken og varme os ved ildstedet. Kroppen havde automatisk tid til at mærke sig selv. Når kroppen får lejlighed til at ’falde i staver’ begynder den automatisk at heale sig selv – finde tilbage til sit nulpunkt. Sammen med den genvundne balance, indfinder det livsvigtige overblik sig igen. Vi kan ingen se tingene fra oven – stressens skyklapper forsvinder og pludselig kan vi se at ingen tvang os til at bryde muren af forhindringer ned.  Vi kunne bare ha’ gået uden om den.
Afslapning er således ikke målet i sig selv. Den årvågne afslapning er derimod en forudsætning for det time out hvor man så at sige samler de indre tropper og får lejlighed til at se på hvor man står i det samlede billede. Det er kun fra denne position, fra denne synsvinkel at det overordnede billede kan tegne nye veje ud af gamle fælder.   
 
Meditation og legende kreativitet
Ud over dette meditative metasyn er det min personlige livserfaring at Meditation også gøder ens kreative sider. Leg og kreativitet er tæt forbundne, hvilket betyder at man ikke kan være kreativ hvis man er for alvorlig. En afslappet og humoristisk grundfølelse giver den bedste legeplads til vort indre barns boblende ideer. Barnet i os ser erfaringsløst ikke de begrænsninger der gør at humlebien ikke kan flyve.
     
Lad mig afrunde med en lille omskrivning af et berømt Nietzsche citat: Man må have stilhed i sig for at kunne føde en dansende stjerne. Under Meditation og især lige efter Meditation er ideelle tidspunkter til at give plads til nye og 'skøre' ideer. En enkelt ny og frisk idé kan frelse os fra de konfliktsituationer og det unødvendige arbejde der ellers lå og ventede på os.   
 
ER DET NARCISSISTISK AT MEDITERE?
Ofte hører jeg, som regel fra folk der ikke selv har erfaring med introspektion, at Meditation er selvoptaget navlepilleri. I stedet for at sidde der og forelsket stirre ind i sit eget spejlbillede skulle man hellere gøre noget for andre.
 
Der sidder en lille nisse i de fleste af os. Et andet navn for denne nisse er Ego. Dette ego er forelsket i sit eget spejlbillede som det udtrykker sig i vores krops ydre fremtoning og adfærd.
Ordet person kommer af det græske ord persona, der betyder maske. Personaen var den maske som antikkens skuespillere bar når de spillede teater. Egonissen er en skuespiller. Han spiller undertiden så godt at han både forfører dig og dit publikum.
  
Selverkendelse og ego udelukker hinanden
Selverkendelse og ego  udelukker hinanden gensidigt.  Vort ego gemmer sig i vores selverkendelsesradars blinde punkter. Egoet skjuler sig det sted i os selv vi ikke selv kan se. Det er i sandhed et besynderligt paradoks. Vi kan ikke se det der styrer os mest. Vi er teaterdukker med en egonisse som dukkefører.
 
Men Egonissen er som en anaerob bakterie. Den kan ikke tåle dagslys og frisk luft. Som skygger forsvinder i lys, forsvinder egonissen i samme øjeblik vi vender os om i os selv og spørger: hvem er jeg - hvem er jeg egentlig? Derfor kan ingen svare på dette spørgsmål og derfor er vor indre ukendte nisse skrækslagen for Meditation. Den bliver vred når blikket vendes ind mod dens små gemmesteder.
En af nissens favoritstrategier er at kalde Meditation for en selvoptaget, narcissistisk praksis.

Men der findes ikke et større ego end det ego der ikke ser sig selv.
  
Når du er i interaktion med andre mennesker, er den du ser dårligst, dig selv!
Dette svækkede selvsyn skaber vækstzoner for alle de blokeringer og særheder andre husker os bedst for.
I gruppen er du måske dominerende og rethaverisk uden selv at kunne se det. Men som allerede Jesus har påpeget, er du god til at se de andres rethaveriskhed. Hvis du vil undersøge dig selv med henblik på at opdage om dit ego er ved at spille dig et puds, kan du bruge humorprøven. Humor er Guds latter - især når du ler af dig selv. Så længe du i kritikken af en anden person eller situation stadig har overskud til at le af situationen og dig selv, er alt såre godt.

Fra ego til kernepersonlighed i flow
Meditation.dk anbefaler imidlertid ikke Jihad mod ego-nissen. Det vil bare få den til at vokse. Nissen skal kvæles i venlighed. Uden et 'jeg' kunne vi i øvrigt slet ikke eksistere. Et i humor og meditativ selverkendelse gennemlyst ego forsvinder ikke. Det bliver i stedet transformeret til kernepersonlighed, til essens. Et ego er en jeg-personlighed der ikke kan give slip på magten over dig. Et ego er et jeg der har overskredet sidste salgsdag.
Meditation forvandler egoet fra at være en mur til at blive en flod. Det Meditative 'jeg' er i flow. Det er ikke selvhøjtideligt. Det lærer hele tiden ved at se sine egne fejltagelser, og det er en rigtig vandhund der elsker at bade med andre i livshavets rensende vande. Meditativ selverkendelse fjerner falske selvbilleder og hjælper os med at blive ét med vores kernepersonlighed.

Nyd og flyd...

Som nævnt i afsnittet om konfliktløsning, frisætter den autentiske kommunikation energi. Det er simpelt hen uøkonomisk spild af energi at navigere sit liv efter et egos direktiver.  Egoet skal nemlig i modsætnng til kernepersonligheden hele tiden bruge energi på at opretholde sine falske selvbilleder.

Meditation uden humoristisk selverkendelse fører til selvhøjtidelighed og fanatisme
Meditation og i videre forstand religion uden selverkendelse og latter fører til selvhøjtidelige, selvproklamerede og selvoptagede guruer og præster, der ikke er blege for at lede deres tilhængere ind i sekteriske forestillinger om absolut sandhed: Vores Gud, Guru eller Kristus er den eneste. Vores meditationsteknikker eller bønner er de eneste rigtige. 
   
Kristendommens store fortjeneste er at den har fokuseret på næstekærlighed. Men der er ingen humor i Biblen. Absolutte udsagn som: Jeg er vejen, sandheden og livet er farlige uden i det mindste homøopatiske doser af varme, humor og smil. Men hvem ved hvad Jesus egentlig har sagt før han blev Romerkirkens forretningsstrategi?
 
En gammel vis inder tog afsked med et selskab af vesterlændinge der havde besøgt ham for åndelig inspiration. Situationen var præget af en vis højtidelig ærefrygt. Den gamle vise holdt sine hænder velsignende ud mod os mens han gentog: Må Gud velsigne jer! Må Gud velsigne jer!  Derefter kiggede han med et skælmsk blik op mod himlen, mens han sagde: Må han også velsigne mig.
   
Siden vor tid på den Østafrikanske savanne ligger der et program i os der gør at vi gerne samles om 'store' ledere i især krise- og forandringstider. Dette program sidder som en trojansk hest skjult i vor psykes blinde punkt og kan når som helst gøre guruer, politikere, videnskabsmænd, præster og mullaher til forkyndere af absolut sandhed og derigennem forvaltere af tilranet magt.

Vismanden Faqir Baba var en simpel, uuddannet mand. Men hans store selverkendelse er selv i dag en mangelvare på verdens religiøse arenaer:
 
Dette er de hårde kendsgerninger: den simple sandhed om spiritualitet hjælper  ikke med til med at etablere religiøse centre, og øger ikke antallet af tilhængere. Først efter denne erkendelse ser jeg dette:  Jeg er kun en boble af bevidsthed. En lille boble af bevidsthed kan ikke hævde om sig selv at være en stor Vismand. Havde jeg ikke realiseret denne sandhed, kunne jeg måske have opfordret jer til at prise min storhed, fået jer til at tilbede mig og jeg ville have udnyttet jer. (Faqir Baba)

Verdens samlede religiøse erfaringer ligger som et tagselvbord foran det opkoblede menneskes skærm. Det er op til metamenneskets egen indsigt og smag at tage den bedste informationsbid fra hver enkelt kultur. Kristendom, Shamanisme, Hinduisme - alle har de i sig frø der med vinden kan flyve til alle verdenshjørner. Spørgsmålet er om vi her, i indgangsportalen til det tredje årtusind, er i stand til at tage udfordringen op - selv.

DET EKSISTENTIELT MEDITATIVE VALG MELLEM FRYGT OG TILLID
Søren Kierkegaard var en formidabel filosof. Som alle store tænkere var han i stand til at koncentrere eksistensens hovedspørgsmål til en enkelt twitter:  Enten - eller.  Med inspiration fra Kierkegaard vil jeg stille spørgsmålet: Er verden god eller ond.
 
Kompleks enkelthed i den globale landsby
De sidste to årtier inden årtusindskiftet står over for en afgørende udfordring: hvorledes kan mennesket leve og orientere sig i det komplekse, dynamiske og tekniske samfund det selv har skabt?Kun ved at ændre sig selv i samme tempo som samfundet kan denne udfordring løses.
  
Den verden vore forældre voksede op i var simpel sammenlignet med vor tid.  Samtidig med at den 'virkelige' verdens kompleksitet vokser, bliver den også suget ind i et hyperreelt informationsnetværk.
I denne 'matrix' bliver vi med lyshastig afstandsløshed mobilt spændt ud mellem satellitter og mobilmaster - forbundet til og bundet af hele verden gennem et organisk voksende world wide web.

Denne virtualiserede verden udvider mulighederne for og accelererer hastigheden på komplicerede sociale interaktioner. Handlinger der før ville kræve tid, kan i dag udføres her og nu. Vi kan f.eks. bestille en flybillet over nettet samme dag som vi rejser. Verden bliver således mere og mere enkel, samtidig med at den bliver mere og mere indviklet.
  
Det loopede hype samfund og metamennesket
Verden bliver i denne proces også mindre samtidig med at den bliver større. Jyllandspostens Muhammedtegninger når ud til Pakistans små landsbyer næsten samme dag som avisen trykkes.
 
Vi lever således i en verden der på godt og ondt er fuld af loops - af lynhurtige feed backs. Dissse nye loops gennemsyrer vort  samfund på alle niveauer. Selv den før omtalte GPS er et eksempel på hvorledes en ny form for loop hjælper os til at navigere på en ny og mere effektiv måde.
 
For at orientere sig en sådan verden er det vigtigt selv at være i et loop - at have metabevidsthed.

There was a photographer taking pictures of journalist who were being filmed
by a TV crew as they reported on a PR event, and there was me writing about it.
Victor Lewis Smith - Grasping the Zeitgeist with the ace fashionistas 2007

I denne lille-store verden går der i en langt højere grad end før feed back i systemet. Mediemikrofonens følsomhed er så stor at den let går i selvsving med den globale verdenshøjtaler. Fænomener som terrorisme og svineinfluenza får de globale medier til at gå i selvsving. Moderne medier lever faktisk af og i hype. Hver gang et mediemikrofonhyl feed back'er hen over kloden, er det en god idé at stoppe op, lukke øjnene og kort mærke sin egen indre kropsligt forankrede realitet. Dette lille simple og banale indre loop er faktisk et uhyre effektivt værn mod de ydre loops ofte ukontrollable selvsving.
Vi lever i et loopet hype-samfund, hvor det enkelte individ så vidt muligt selv må udvikle bevidsthedsloops for at være kompatibel med sine omgivelser.
  
Den voksende virkelighed driller eksperterne til selverkendelse
I 2006 da middelklassen red rodeo på guldkalven, talte jeg med en økonomichef der mente at verdens økonomiske fremtid ville være fri fra kriser fordi verdensøkonomien nu var reguleret gennem internetopkoblede computere.
 
Men i 2009's globale multiverden er selv eksperterne ved at være klar over at de intet ved - eller måske rettere: de der lytter til eksperterne, er klar over at eksperterne intet ved. Bankrådgivere, aktieguruer, klimaspecialister... alle famler igen i blinde som videnskabsmændene i Oehlenschlägers gode gamle digt Guldhornene:

Blikket stirrer,
sig tanken forvirrer,
I Taage de famle..

For selv om videnskaben tager accelererende kæmpe(frem)skridt ind i det nye årtusind, er berøringsfladen til det vi ikke ved, til kaos, vokset endnu mere. Samtidig falder huspriserne. Måske er det derfor det futuristiske wwwerdensnet i dag er googlende fuldt af 2012-dommedagsscenarier.   
  
Forandring og Meditation
Du tænker måske nu: Hvad har alt dette med Meditation at gøre?  Svaret er: angst. Hvis du allerede nu er bekymringsløs og ingen frygt har over for det forandringsscenarie vi står i lige nu, kan du springe dette afsnit over og gå direkte til meditationsteknikkerne. Ja, faktisk kan du også springe dem over og i stedet gå en tur eller deltage aktivt i de gode forsøg på at gøre kloden grøn.
Hvis du stadig sidder her foran skærmen er spørgsmålet: Hvordan kan jeg orientere mig i dette kaos uden at være bekymret eller stresset?
 
Lad mig med det samme svare: Det kan du gennem selverkendende meditativ overgivelse til din indre værens intelligente kaos. Det kan du ved dagligt at sætte rituel tid af til med lukkede øjne at mærke din egen indre kropsligt oplevede væren.
  
Lyder det vanskeligt eller uforståeligt? Så læs videre...
   
Forandringsangst og Fordbiler
Næsten alle urkulturer har fortalt myter om kampen mellem kaos og kosmos, mellem orden og opløsning.
Civilisation er lig med Gudernes orden og alt hvad der ligger hinsides bymuren opfattes som et dæmonisk kaos. Situationen er den samme i dag bortset fra at vi med moderne greenpeaceoptik ser kaos udfolde sig inden for civilisationens mure og derfra sprede sig ødelæggende ud i naturens orden. 
  
Det er i denne sammenhæng interessant at anskue 'udvikling' ud fra fraktale kaosteorier. Ganske kort fortalt opstår en ny orden spontant og uforudsigeligt, netop i det øjeblik kaoskurven når en lodret singularitet. Efter en tid vil den nye orden gå i opløsning indefra og igen afløses af en ny orden netop i det øjeblik kaos vokser mod singulariteten.
  
Pointen er at den nye ordens indre logik er umulig at forudsige. Det er med Storm P vanskeligt at spå - især om fremtiden.
  
Hestevognsvidenskab
I slutningen af 1800-tallet var videnskabsmænd i London bekymrede. De havde regnet ud at London med den nuværende stigningstakt i forøgelsen af heste og hestevogne, ville være dækket af halvanden meter hestelort år 1900. Denne Storm P´ske forudsigelse gik imidlertid ikke i opfyldelse. Hestevogne gik nemlig af mode da automobilet blev opfundet. Ingen havde fantasi til at forstille sig denne 'enkelte' løsning på problemet. Bilindustrien var den ny ordens uforudsigelige løsning på den gamle ordens opløsning i kaos. Men i dag er den samme bilkultur kommet på afveje og er nu på kollisionskurs i et nyt traffikkaos.
  
I dag har nye generationer af hestevognsvidenskabmænd med mullahagtig selvsikkerhed travlt med forudsige nye katastrofer i form af bl.a. global co2-forårsaget opvarmning. Disse progressive videnskabsmænd og det stigende antal politikere der støtter dem, er bestemt mere sympatiske end dem der sælger og producerer forbudte cheminovagifte i den 3. verdens lande. 
  
Men greenpeacebevægelsen er ud over alle de gode intentioner, et sted hvor der skjuler sig angst for kaos, frygt for det ukendte og tilhørende behov for at kunne kontrollere den forandring eller den nye orden som man med kaosmatematisk sikkerhed ikke kan kontrollere eller forudsige.
      
Ingen, hverken videnskabsmænd eller guruer, er i dag bedre i stand til at forudsige fremtiden end 1800-tallets videnskabsmænd. For den nye orden er altid med fraktal usvigelighed, uforudsigelig. Et hvilket som helst historisk studie af fremtidsforskeres forudsigelser vil vise i hvor høj grad den fremtid man har forstillet sig, blot var skabt ud fra simple lorteberegninger ud fra den gamle ordens kendte parametre.
Alle dommedagsprofeterne har også været nødsaget til igen og igen at udskyde sidste salgsdag. Kun poeter som H.C. Andersen og Jules Verne havde visionært held til at åbne et lille kighul ind i den ny tids orden. Lad mig kort nævne at disse afsnit ikke skal læses som en kritik af miljøbevidst handling og ansvarlighed. Det handler her udelukkende om at påpege at handlinger der udspringer af frygt, ikke er optimale.  
   
Skildpadder hele vejen ned
En velkendt videnskabsmand (måske Bertrand Russell) gav engang et offentligt foredrag om astronomi og kosmologi.  Ved afslutningen af forelæsningen stod  en lille ældre dame bagest i lokalet op og sagde: Hvad du har fortalt os, er noget vrøvl. Verden er virkeligheden en flad plade der på bagsiden støttes af en kæmpe skildpadde.
Bertrand Russel svarede med et modspørgsmål: Hvad står skildpadden så på?
Du er meget klog, unge mand, meget klog, svarede den gamle dame. Men der er skildpadder hele vejen ned!
 
ALT ER SÅRE GODT
Hvad er nu den foreløbige konklusion på alle disse tanker? Det er at alt er såre godt, som vor egen hjemmedyrkede mystiker Martinus sagde.
  
Det skulle nu stå klart at denne konklusion ikke kan holdes oppe af logiske ræsonnementer ud over den logik der ved hjælp af logik har set sin egen begrænsning. At alt er såre godt er derfor udråbt på en platform holdt oppe af en endeløs række af skildpadder. At alt er såre godt er her et eksistentielt valg der som forudsætning har det logiske ræsonnement at hverken videnskabsmænd eller præster er i stand til at overskue og/eller forudsige noget om den samlede sum af al interaktion i universet.  Er denne helhedens interaktion god eller dårlig når det sidste kapitel skal skrives i Universets store bog? Var det en tragedie at næsten alle encellede organismer i urhavet uddøde på grund af den forurening de selv havde skabt? Kun celler der samarbejdede symbiotisk med andre celler overlevede. Var det godt eller dårligt at dinosaurerne uddøde og at kun et lille rotteagtigt pattedyr overlevede?
   
Den sårbare frihed fra absolutter
På samme måde er spørgsmålet om der er en gud eller om der kun findes videnskabelige forklaringer et trosspørgsmål. Kun fanatikere har patent på at vide med absolut sikkerhed. Alle absolutter, på nær det sokratiske, er, hvad enten de formuleres af Mullaher eller af videnskabsmænd, indsnævringer af en virkelighed der kun glimtvis lader sig fatte. Ingenting - hverken religiøs tro eller videnskabelig viden kan fjerne den sidste skildpadde. Vi står tilbage som Menneskesønnen - uden noget at hælde vort hoved på. Denne sårbare frihed fra forklaringer og absolutter er efter min mening kernen i den Meditative Væren.
  
Det 'oplevede' valg
Tilbage med denne frihed står det individuelle valg: valget mellem troen på 'det gode' eller troen på 'det onde'. Er det muligt at have tillid til det ukendte? Kan jeg med et smil gå en tur på en plade der er holdt oppe af et uendeligt antal skildpadder?  Kan jeg træde i karakter i mit næste skridt ud i afgrunden af erkendt ikke-viden?
 
Dette valg behøver imidlertid ikke at være et 'valgt valg'. Det næste afsnit vil vise at det i stedet kan være et 'oplevet valg' - et valg der kan erfares af dig.
 
Sid i karakter
Hvis du efter denne læsning intuitivt føler og intellektuelt har indset at du ved, at du intet ved, og nu er parat til at vælge om du tror på det gode eller ej - så har jeg et lille råd til dig først: luk øjnene og mærk dig selv indefra: for hele universet er i dråbeform inde i dig. Her, inde i din egen krop, har du heller ingen kontrol. Du kontrollerer ikke hjerteslaget, fordøjelsen, eller håret der gror på dit hoved. Millioner af celler arbejder sammen i en perfekt kaotisk symfoni uden dig som dirigent. Skræmmende.. ikke?
  
En Zen-mester holdt et foredrag på den øverste etage i et højhus i Japan. Pludselig gennemrystedes bygningen af et jordskælv. Alle flygtede ud af bygningen - på nær Zenmesteren. Han blev blot siddende med lukkede øjne. Da jordskælvet var ovre, vendte folk tilbage og spurgte Mesteren hvorfor han ikke var flygtet ligesom alle andre. Hans svar var: Mens i flygtede ud, flygtede jeg ind.
 
At søge tilflugt inde bag sine egne lukkede øjne er Meditation. At sidde således og mærke sin egen tilstedeværelse, sin egen væren, den indre krops energetiske og ukontrollable kaos, er meditation. Det er min erfaring at der inde i dette 'hjem' - hen over den indre kaminhylde med gotiske bogstaver står:

Alt er såre godt

Kaospilot med korslagte ben
Meditation er at overgive sig til sit indre kaos - at give slip ind i det indre rum og her personligt at erfare dette kropsrums uudgrundelige evne til at føde nye uforudsigelige ordner.
I samme øjeblik den oplevede følelse af at alt er såre godt udfylder dit indre rum, vil din krop automatisk begynde at slappe af. I denne årvågne afslappelse vil din bevidstheds 'lys' begynde at krystalliseres.
 
Meditativ klarhed og Selv-erkendelse
Du vil føle at du bliver mere klar. Du ser småting i din verden omkring dig du ikke har set før. Når din bevidsthed således i bogstaveligste forstand begynder at 'vokse', er noget af det første du vil lægge mærke til at den måde du 'så' verden på før, var dækket af en næsten sovende vanemæssig blindhed.
Hvis du går en tur efter din Meditation, vil du måske for første gang 'se' det nabohus du er gået forbi tusinder af gange. Du ser farvespillet i den før tilsyneladende grå væg. I denne voksende bevidstheds klare lys er det at du selv dukker frem af tågerne. Det er i dette afgørende øjeblik at Meditation vokser ud i Selverkendelse. Denne selverkendelse vil  vokse yderligere i samme øjeblik du stopper op på din tur eller når du sidder med lukkede øjne og stiller spørgsmålet:

Hvem er jeg

Når du således vender opmærksomheden ind mod sig selv, skaber du en meditativ metabevidsthed der gør at du selv bliver langt tydeligere for dig selv i livets keglespil. I selverkendt bevidsthed er du både kuglen og keglen.
 
HER ER SÅ HVAD MEDITATION KAN BRUGES TIL
Så her kommer det samlede bud på hvad Meditation kan bruges til: Meditation giver ro, glæde og overskud. Dette overskud er en forudsætning for at vi kan udvikle en ny selverkendelses-GPS der i samarbejde med fornuften og intuitionen kan virke som Medi-cin mod information-overload i det moderne virvar af virkeligheder.
 
Men forud for denne proces går det valg du blindt og med lukkede øjne oplever inde fra din krops indre tempel.
 
 

Gode råd om hvordan du Mediterer med succes

Allerførst vil jeg gerne her fortælle to historier: En fra det gamle Indien og en fra Danmark.

Den usynlige tråd
Der var engang i det gamle Indien en Konge som pludselig og uventet blev vred på sin førsteminister.
Kongen dømte ministeren til en livslang indespærring allerøverst i et højt tårn.  Tårnet var knap 20 meter højt og der var ingen mulighed for at undslippe.
Ministeren havde imidlertid en trofast og intelligent kone. En nat gik hun hen til tårnet hvor hendes kære var indespærret. Her bandt hun en 20 meter, næsten usynlig tråd lavet af edderkoppetråd fast i bagbenet på en bille. I enden af edderkoppetråden bandt hun den tyndeste silketråd hun kunne finde i riget. Igen var længden 20 meter. I enden af silketråden bandt hun nu en snor og i enden af snoren bandt hun et solidt reb.
Derefter smurte hun honning på billens følehorn og placerede den på tårnet. Billen, som hele tiden kunne lugte den liflige honning kravlede støt op til tårnets top i håbet om at finde honningen. Da den nåede toppen af tårnet greb ministeren billen.

Han havde nu i sin hånd en usynlig tråd.
Ved hjælp af den usynlige tråd fik han trukket silketråden op og ved hjælp af silketråden snoren og ved hjælp af snoren rebet. Ved hjælp af rebet kunne han nu klatre ud af ego-tårnet. Og han levede lykkeligt i frihed til sine dages ende sammen med sin guddommeligt trofaste hustru.

Som alle eventyr og især dem fra Indien er der en dyb mening bag. Kongen er egoet. Ministeren er din kernessenspersonlighed. Den trofaste hustru er Gud den uendelige helhed som vi altid er en del af.
 
Lige nu i dette øjeblik holder du som ministeren frihedstråden sendt af Gud i din hånd.
Men tråden næsten usynlig og du er på udkig efter et eller andet stort der skal frelse dig ud af dit livs indespærring i egotårnet.
 
Tråden ovenfra
Så derfor gør vi som den arrogante edderkop i en lille historie af Sophus Claussen: Edderkoppen bider en tilsyneladende ubrugelig tråd over.
Efter edderkoppens skæbnesvangre bid kollapser hele det smukt opbyggede net; for tråden ovenfra var den tråd edderkoppen i sin tid var kommet fra og som holdt hele nettet oppe. Det er Tråden ovenfra edderkoppen har bidt over - tråden der forbinder os til den uendelige helhed .
 
Oversat til vores hverdagsliv betyder det at vi hele hele tiden har friheden i os. Den er næsten usynligt til stede som et lille punkt i vort hjerte. . Vejen ud/ind til friheden gemt i det uendeligt små. Men den er let at overse i jagten på oplevelser - så vi bider livstråden over eller smider den væk i stedet for at hale det frelsende reb ind.
 
Den spinkle lille livstråd er vejen til hjertets kærlighedskim. Det lille kærlighedskim er friheden. Det var altid fri. Du var altid fri. Det gælder bare om at genkalde det ... og leve det. Når du mærker denne lille følelse af frihed, fører dine veje ikke længere mod et mål. For du er selv målet og alle de veje du går er som floder, overflod fra din egen kerne.
 
Ved når som helst vi husker, hvad Gurdijeff kalder, constant self remembrance, hvad Nisargadatta Maharaj betegner som at dvæle i I am, at fejre det lille næsten usynlige kærlighedskim i vort hjerte, bærer vi brænde til det lille tændstikbål der en dag vil brænde alle vore mure ned.

Så lad være med at dyrke de store dramaer i din meditation. Det indre fyrværkeri der undertiden kan opstå når man begynder at meditere er kun at betragte som blomster i vejkanten. Den virkelige vej til frihed ligger gemt i konstant at genopdage den lille glæde og frihed i det banale, det kedelige og det hverdagsagtige.
 
I forordet til Nisargadatta Maharajs bog I am that står der: I begyndelsen fik han mange visioner af lys og Guder. Men disse begyndervanskeligheder holdt hurtigt op...
 
Anstreng dig aldrig i Meditation
Første og sidste regel: Anstreng dig aldrig i Meditation... Denne sætning indeholder efter min erfaring den vigtigste Meditationslære. Den er derfor hovedmantra på meditation.dk.
Lad meditationen komme til dig, lad det være en spontan naturlig proces som sindet gør af sig selv simpelthen fordi sindet kan lide det. Lad dig meditere!

Giv slip på de store oplevelser
Når folk kommer til mig og fortæller om deres enorme spirituelle oplevelser, ser jeg ikke andet end et ego der har været til en god biografforestilling. Virkelig dybtliggende forandringer er ikke resultater af store åndelige oplevelser. Store åndelige oplevelser er blot et tegn på at du ikke har givet rigtig slip. Hvis du virkelig overgiver dig, mister dig selv for at genfinde dig selv, vil det nærmere føles som en mild aftensommerbrise.
 
Så meditation er at øve sig i at give slip - at give slip i store åndelige oplevelser og længslen efter oplyste perfekte Mestre. Disse selvproklamerede clairvoyante og oplyste er i virkeligheden Dramaqueens and Kings.
Ingen, der har opnået et sandt indre åndeligt fremskridt vil nogensinde markedsføre det, endsige fortælle det til andre.
 
MEDIATION ER AT ØVE SIG I AT GIVE SLIP
Selv om det lyder mere dramatisk end det er, er meditation faktisk en træning i at dø. Denne sindets lille død - la petite mort - er den mest livsbekræftende og mentalhygiejniske tjeneste man kan gøre sig selv og andre. For ud af denne død opstår nyt og frisk liv. Sindets natur er at hænge fast i gårsdagens erfaring.
At dø meditativt er at give slip på disse oplevelser så vi hver gang når vi åbner øjnene efter en dyb meditation kan opleve årstidernes skiften med forårets øjne.
 
To be or not to be - that is the question
Du behøver ikke være bange for den lille meditative død. Efterhånden som du bliver fortrolig med den, vil du opdage at den du er allerinderst inde, din kernepersonlighed, din essens ikke kan dø. Når du giver slip på noget er det ikke din hånd der falder af. Det som dør i Meditation er alle de falske forestillinger og forventninger til dig selv du og andre mennesker omkring dig har.
 
Des tættere du kommer på den du i virkeligheden er, des mere vil Meditation være en helt naturlig del af dig. Meditation er din hvilen i dig selv, din væren.  Denne  hvilen i sig selv er konstant når du og din kernepersonlighed er en og den samme.
 
En blomstrende, brummende frihed fra præfabrikerede tankesystemer
Meditation vil, hvis den vel og mærket praktiseres i frihed fra organiserede religioner og andre politiske trossystemer, dekonstruere alle dine præfabrikerede opfattelser af hvad virkeligheden er og efterlade dig i ny og frisk verden hvor du med William James ord vil genopleve alt i en tilstand af blomstrende, brummende forvirring.
Her lærer du at tage de første barneskridt ind i en uskyldsverden hvor du billedligt talt kan gå uden fødder og gro uden rødder. Her lærer du nemlig at blive din egen årsag.
 
Hvorledes kroppens muskler reagerer på den lille meditative død
At tale om den lille meditative død er imidlertid mere end blot metaforik når det kommer til kroppens reaktioner. Vores hjerteslag bliver under Meditation langsommere; det kan endog gå næsten i stå.
Vort åndedræt vil i udåndingsfasen ligeledes gå i stå i længere perioder. Ofte falder kropstemperaturen så man efter meditationen kan opleve at fryse og være helt kold hvis man ikke har hyldet sig ind i et tæppe.
Meditation sætter kroppen i en dvaletilstand der ofte er meget dybere end søvn. Muskelafslappelsen under meditation er også mere udtalt end i søvntilstanden.

Denne meditative dvaletilstand kan nemlig indimellem blive fejltolket af hjernen.  Vores instinktive dyrehjerne kan tolke dvalen som et tegn på at vi er ved at dø. Eftersom store dele af vores hjerne er programmeret til et liv på den østafrikanske savanne, henter hjernen ubevidst sine gamle overlevelsesstrategier ud af skabet: musklerne spændes og klargøres til angreb eller flugt. Så samtidig med at vi sidder og slapper mere og mere af, kan der således paradoksalt nok opstå ubevidste muskelsammentrækninger der kan forårsage spændinger, især i hals og nakkeområdet. 
Hvis du under din meditation opdager at der er dele af din krops muskelpanser der ubevidst har spændt sig op, er det en god ide at lade din opmærksomhed gå til disse områder. Uskyldig, men vågen opmærksomhed har nemlig en healende effekt i sig selv. Stræk dig både før, under og efter meditationen som en kat.
Yoga er også en fremragende teknik, der kan bruges at komme disse ubevidste mobiliseringer af muskelpanseret i forkøbet. 
 
Sindets reaktion - Jeg'et går til modangreb med tanker som artilleri
'Jeget' - vores ego - ophører med at eksistere når der ingen tanker er... Hvorledes reagerer sindet nu på denne overlevelsestrussel? En erfaring de fleste der mediterer har gjort er at under meditationen presser der sig ofte endnu flere tanker på. Meditationens 'venden' indad forstyrrer status quo. Når der bliver flere områder med blå himmel mellem tankeskyerne reagerer vores 'tankemuskel' (neocortex) ved at sende sværme af tanker mod os, der i bedste mening er sendt afsted for at forbedre vores chancer for at overleve. Som nævnt andetsteds er tanker i deres dybeste darwinistiske natur overlevelsesstrategier.
 

Kæmp aldrig mod tanker i meditation

I could be confined in a nutshell,
and count myself a king of infinite space,
were it not that I have bad dreams.
Hamlet - Sheakespeare

Når tankerne kommer i meditationen er det meget vigtigt at du ikke giver dig til at slås mod dem. I en åben konfrontation med tankerne vil du altid være taberen i den forstand at ethvert forsøg på at skubbe en generende tanke bort vil resultere i at den henter hjælp fra en sværm af nye tanker. So... If you cant beat them - join them!
 
Det kræver energi at tænke
Det kræver mental energi for hjernen at producere tanker. Denne energi vil blive taget fra den samme energikilde som din bevidsthed henter kraft fra. Forestil dig din bevidsthed som en pære der forbundet med et strømkabel lyser. Når tankerne trækker strøm fra dette kabel bliver lyset i pæren svagere. På grund af dette 'tanketyveri' af strøm taber  bevidstheden sin klarhed. Når der er mange tanker glider vi som regel over i en semivågen dagdrømmelignende tilstand, hvor det første der forsvinder er vores meta-evne til at indse at vi tænker. Når tankerne griber os i meditation er vi faktisk på en slisk på vej ind i søvnens rige.
 
Hvorledes du kan forholde dig til tanker i din Meditation - the secret
Der findes imidlertid et meget effektivt hemmeligt våben mod tanker. Dette våben er oveni købet selv en tanke, en tanke der i dens 'metarettethed' faktisk forråder sine egne artsfæller.
Denne tanke er metatanken:

 Jeg tænker

Det enkle og geniale ved denne lille tankeindsigt er at tankernes magt over dig reduceres betydeligt i samme øjeblik at du er klar over at du tænker. I samme øjeblik denne klarhed er der, vil strømmen igen gå tilbage til bevidsthedspæren og du vil blive i stand til at udøve dit næste geniale træk - nemlig at se dine tanker som:

skyer på himlen

Uden din bevidstheds lys vil du instinktivt rende efter dine tanker som en hund løber efter et kødben. Og i dette løb farer man hurtigt vild i tankeskovens vildnis. Den gode nyhed er altså at i samme øjeblik du blot igen er klar over at du tænker - ja så er slaget så godt som vundet!
 
Der er imidlertid en lille faldgrubbe selv efter at du er blevet klar over at du tænker. Denne typiske faldgrubbe er at du begynder at lave et drama med dig selv i hovedrollen som den der altid er plaget af tanker i din meditation. Mit råd er her. Brug ingen energi eller tid på dette drama. Hver gang du er klar over at du er faldet i tankegrøften så gå bare op på vejen igen. Brug ingen tid på at sidde og jamre nede i tankegrøften. Bare gå op på vejen igen.  Og når du falder ned i grøften en gang til, så bare gå op på vejen igen. Og efter du er faldet i den første million gange hvad du helt sikkert kommer til  hvis du gør meditation til en del af dit liv - så bare gå op på vejen igen. Se her imellem tankerne i stedet for at se på dem.

The mind can make a Heaven
out of hell or a hell out of Heaven
Milton

Undgå rutine i enhver form for Meditation!
Flere meditationslærere og Meditationsretninger lægger vægt på at Meditation bør være en daglig rutine i ens liv. Jeg er ganske uenig på dette punkt.
Et succesfuldt rutinepræget liv kan blive til en sovepude og et vanskeligt kaotisk liv kan være en velsignelse.
Zen buddhisterne siger: at tabe er at vinde - at vinde er at tabe.

De fleste meditationsteknikker udvikler med tiden en tolerance der gør at sindet til sidst bliver immunt over for dem. Vane og bevidst opmærksomhed er nemlig hinandens modsætning. Jeg har set mennesker der pligtskyldigst sidder 20 minutter hver morgen og aften og sover. Hvis meditation bliver til en vane, vil bevidstheden forsvinde ud af dem. Hvor teknikken i starten gjorde en mere vågen, ender den med at få en til at falde i søvn.

Selv hvis vores liv så at sige kører på skinner, er der grund til at råbe vagt i gevær og prøve at danse sig ud af trædemøllen. Et kreativt liv i flow er den bedste recept til at holde opmærksomheden ung og vågen.  Den Armenske mystiker Gurdjieff tog sine åndelige studenter med ud i krigszoner for gennem chok at bryde vaners sløvende magt over bevidstheden. Men langt mindre kan gøre det. Hvis dit liv af årsager du ikke er i stand til at ændre lige her og nu er rutinepræget, så prøv at lave små kreative variationer i f. eks. måden du børster tænder på eller går til arbejde på.
 
Meditationsrutine minder om militær ekcersits og kan anvendes på samme måde. Religiøse organisationer deler en hemmelighed med militæret:  gennem fysisk ekcersits kan man kontrollere sindet. Når først man har fået folk til at marchere  eller meditere i takt kan man også få dem til at begå handlinger de samme mennesker under normale omstændigheder aldrig kunne drømme om at udføre. En religiøs organisation, et kloster eller en ashram ville have vanskeligere ved at udøve magt over deres disciple hvis disse kun mediterede når kaldet til at gøre det kom indefra.
  
Så undgå vane i enhver form for meditation! Gå ind i meditation på en ny og uventet måde hver gang den kommer til dig. Praktiser Meditation på forskellige tidspunkter og i forskellige sammenhænge. Lad dig overraske - især af dig selv. Gør det at meditere til en ligeså kreativ og skabende akt som det at spille en improvisation på en guitar. Praktisér en meditationsteknik på samme måde som man spiller en blues: Den faste rundgang på tolv takter er givet på forhånd, skalaerne og akkorderne er givet, men den gode bluesmusikers solo gentager aldrig sig selv.

 Meditation er ikke åndelig bodybuilding
Det præstationsorienterede vestlige sind  fortæller at det kræver hårdt arbejde at nå til målet. No pain - no gain lyder et amerikansk workout slogan. I USA slår Yoga alle andre sportgrene når det gælder fysiske skader. Når yogaen omplantes fra en i nuet hvilende kultur til en rastløst og præstationsorienteret No pain no gain kultur er det klar at det må
gå galt. Vor kultur har svært ved at forstå at man kan opnå mere ved at gøre mindre.

Sitting quietly, doing nothing, spring comes, and the grass grows by itself.
Zen ordsprog

Mediter ikke for at opnå et resultat. Forestillingen om at man bliver oplyst efter mange års meditation er ganske enkelt den mest skadelige forestilling der nogen sinde er opstået i forbindelse med Meditation.

Forventninger i meditation
Rutinen opstår også fordi vi altid vil have et ønske om at gentage en god oplevelse. Vores stenalderhjerne er gearet til at gå hen til det samme sted som sidst vi havde en god jagt. Der var mad her i går - så der må også være mad her i dag.
Den danske poet Schack Staffeldt havde som ung en spontan oplevelse af at smelte sammen med kosmos:

Et Hierte slog varmt og venligt i Alt,
I alt mig vinked min egen Gestalt (skikkelse).

Efter denne oplevelse var det eneste Staffeldt tænkte på hvorledes han kunne komme tilbage til denne tilstand:

Jeg kender ikke Fred,
førend jeg drager Himlene ned!

Staffeldt kom aldrig tilbage til denne kostbare tilstand.
Paradokset er her at jo bedre en Meditation vi har oplevet, des mere vil erindringen om den blokere for en ny frisk Meditation. Det samme gælder hvis vi i en længere periode har oplevet det Inderne kalder sat chit ananda, hvilket betyder stilhed, væren og lyksalighed.

Meditation er imidlertid ikke som et bytte vi skal nedlægge. Meditation er nærmere som en uendelig, uforudsigelig og kreativ kunstnerisk proces. Kun kunstneren - den åndelige jæger - som også er parat til at kigge op i himlen efter elefanter vil have succes.
Men rent faktisk kan vi ikke finde Meditation. Det er faktisk os der er byttet og Meditation der er jægeren.  Denne jægers foretrukne føde er fede egoer.
Meditation finder os og mediterer os når vi mindst af alt forventer det. Og hvor byttedyret altid spejder i den retning hvor angrebet kom fra sidst, kommer den kosmiske jæger altid uventet og fra en helt anden kant.

Så hvis du har haft en vidunderlig oplevelse i Meditation, må du være parat til at vinke farvel til den.
Det er som Sting synger: If you love someone, set them free

Det enkle er det mest vanskelige
Meditation er først og fremmest vanskelig at praktisere for det simpelt hen er for enkelt for et sind der er
skolet til at komplicere ting. 
Meditation er som en diamant gemt og glemt i det vi ikke lægger mærke til fordi det er for velkendt.
Den store Mystiker Kabir sagde at mennesker er som fisk i havet der tørster efter vand.
I Meditation er vi som haren i Alice in Wonderland der ikke kunne finde sine briller fordi den havde dem på.
En fortælling fra det gamle Indien handler om en tigger der sad på en guldskat.
Sindet elsker at opfinde en Gud som først kan findes for enden af en kompliceret ligning eller som en krukke med guld ved regnbuens fod.  Vær uskyldig som et barn, når du Mediterer.

Praktiser Meditation med så lidt anstrengelse som muligt
Jeg kunne skrive meget om TM (Transcendental Meditation). Her skal organisationen dog roses for at instruere mediterende i en altafgørende væsentlig ting: Undgå enhver form for anstrengelse i Meditation.
Meditation bør være en kreativ glædesfyldt leg fra det første øjeblik i ens liv man sætter sig ned med lukkede øjne. Mediter uden anstrengelse - fordi det føles rart - fordi det føles rigtigt - fordi dit sind får smag for at gøre det.

Lad dig meditere  frem for at meditere.

Du er ikke den der sidder ved roret når meditationen sker. Den sker i dig og du tillader den blot at ske. Meditation er en naturlig medfødt evne til at falde i staver:

A poor life this if, full of care,
We have no time to stand and stare
W. H. Davies

Meditation er en åndelig fest
Glem alt om at du arbejder for at blive oplyst ligesom Buddha. Dens slags drømme om storhed fastholder i virkeligheden vores egen lille skjulte lidendenhed. Mærk i stedet den lille bitte frihed inde i dit indre mørke rum. Pust til den lille glød og varm dig ved den. Din hjerne vil hurtigt genvinde sine af forbrugskulturen udtørrrede dopamin- og serotoninreserver.
 
Meditér som en art indre fest hvor du fokuserer i taknemmelighed på den indre frihed der er i dig og altid har været der.  Grunden til at du ikke så at den altid var der er at at du havde så travlt med andre ting. Det er du ikke lige nu hvor du sidder med lukkede øjne og mærker dig selv. Vores sjæl kan ikke trænes som en bodybuilders muskel. Den er allerede perfekt, men vi forlod den da vi rejste ud for at finde den.

I gamle dage var mad ikke en selvfølgelig hverdagsting. Følgelig var fest ensbetydende med at spise i overflod. I dag - hvor vi i flere generationer har haft mad nok hver eneste dag holder vi stadig fast i gamle vaner og sidder og æder os til forstoppelse når vi holder fest.
 
Det er på tide med nogle nye opdaterede festritualer. Fællesmeditation er mit bud på en ny måde at feste på. At sidde stille sammen med lukkede øjne er en meget intens oplevelse og kan knytte dybe bånd mellem mennesker.

Nyd og flyd!