Hvad er Meditation

Meditationsteknikker

Meditationsmusik

Videnskabelige Links

Åndelige Inspiratorer


Meditation og Bevidsthed

I. Bevidsthed & evolution

II. Hvad er opmærksomhed
III. Kroppens indre landskaber
IV. Hvad er bevidsthed
V. Tankeoperativsystemet
VI. Usamtidige styresystemer

VII. Bevidsthedens frigørelse
 
Den indre og den ydre person
Det sensitive nervesystem

Den indre og den ydre person
Den ydre person og kontrolsamfundet
Kun den indre person kan meditere

   
Sjælens Sommerfugl
Det hellige sår
Det supervågne flow
Sjælens Sommerfugl
 

 
Meditation - historie, filosofi & videnskab
Meditation og religion
Meditation, videnskab og filosofi
Sekter på samfundets rand
Jeg'ets udviklingshistorie
Meditation og metabevidsthed
Hvor kommer Meditation fra?
Jesus i Buddhas fodspor

Spørgsmål til Meditation

Er meditation en mirakelkur?
Er det narcissistisk at meditere?

Meditative visioner

Den mirakuløse fraktale bevidsthed
Gud ønsker at blive Menneske

Singularitet, Meditation og Entheogener
På vej mod en ny Ånd
 


 




Denne tekst bliver
i følge min webstatistik
ikke læst af ret mange
andre end mig selv.

Mit bedste bud til
en eventuel
forberedelse, der vil
gøre teksten
mere intuitivt forståelig,
er følgende tre råd:

Meditér
Meditér
&
Meditér

Og det gerne hver dag
i mere end ti år.
 
Hvis du ikke
har tålmodighed til det,
så vil jeg anbefale dig,
forudsat du er mentalt sund,
at tage ayahuasca i
en sammenhæng
du har tillid til.

Her skulle blot en
enkelt session
være nok til at
denne tekst
vil åbne sig.
 



GUD 
Psykologen C.G. Jung
har hævdet, at alt hvad
der overskrider vores
begrebsverden og går
mod uendelig eller nul,
i psykologisk
forstand kan opleves
religiøst.
 
Når jeg ofte
indrager citater fra
Meister Eckhart, er
det fordi netop hans
formuleringer giver
mening på dette plan:
  

He is so quiet,
so free of any kind
of knowledge, that no idea
of God is alive in him.
Eckhart















































































































































































 









 







































































































 




 















































































































































































































































 

 
SJÆLENS SOMMERFUGL

Det individuelt universelle jeg

To me, as for St. Theresa, the butterfly is the soul of man.
Salvador Dali - 'Dali Greets the World' 
N. Y. Herald Tribune 24.1.1960
 
 
Be yourself
Everyone else is already taken.
Oscar Wilde
 


Faraoen Akhenaton med klart genkendelige individuelle træk - lige fra de brede kvindelige hofter, den lille topmave til det stærkt personlige ansigtsudtryk.

I dag lever vi i Vesten i en kultur, hvor vi alle er individer. Vi er ikke længere blot familiens, klanens eller nationens unisone stemme.
 
At vi alle føler os individuelle er ikke mindre end en civilisatorisk bedrift. At 'producere' individualitet kræver et kolossalt samfundsmæssigt overskud.

Som alle andre store fremskridt så indebærer skabelsen af jeg også det katastrofale.
  
Derfor siger Meister Eckhart:
 
All creatures contain one reflection: one, that is the denial of its being the other; the highest of the angels denies he is the lowest.  God is the denial of denials.

Individualitetens fødsel
Den Ægyptiske civilisation var for mere end 3000 år siden i stand til at frembringe ét individ, nemlig dets hersker. Arkæologen Sir Henry Breadsted kaldte Akhenaton for verdenshistoriens første individ.
 
Grækerne førte kimen til den individuelle menneskeopfattelse videre. Den samfundsmæssige udvikling af individuelt navigerende mennesker havde de bedste vækstbetingelser i den dynamiske græske poliskultur, der blomstrede i gensidige feedbacks mellem demokrati, handel og videnskabelig nysgerrighed.
  
Med Alexander den Store nåede den sengræske kultur i form af det Græsk Seleukide rige, der på sit højdepunkt inkluderede det nuværende Tyrkiet helt til Nordvestindien. Her slog den græske ånd rødder og beherskede stort set hele området fra Iran over til Nordvestindien indtil ca. 100 e.Kr.

Nye ideer fødes i det østlige Afghanistan
Når denne lille historiske blindtarm har fået æren af at indlede dette kapitel, så skyldes det, at der i det østlige Afghanistan fandt et unikt åndsmøde sted. Da jeg gravede dybere i dette oversete historiske hjørne fandt jeg, som levedygtig såsæd fra et Ægyptisk gravkammer, spirer til en hidtil uset identitetskonfiguration. Jeg fandt levedygtigt bevidsthedssoftware, hvormed vi vil kunne navigere og forstå os selv på radikalt nye måder. Kun iført helt nye identitetsklæder bl.a. vævet med tråde, der går tilbage til den Græsk-Indiske kultur i århundrederne før vor tidsregning, vil vi være i stand til at surfe den forandringstzunami, vi allerede står over for.

Jeg er godt klar over, at det er en vanvittig påstand, men hvis du kære læser har lidt tålmodighed, vil du sandsynligvis se, at den i det mindste indeholder nogle interessante perspektiver.
 
Dette afgørende nye bevidsthedssoftware, som jeg om lidt vil løfte sløret for, fødtes i foreningen af to ligeværdige højkulturer.
    
I dag kan polære og for hinanden totalt fremmede ideer let finde sammen og skabe nye revolutionære hybride tankeformer overalt på kloden takket være internettet. Internettet gør viden lokationsfri. I antikkens verden så det anderledes ud. Her var geografi afgørende for opkomsten af nye ideer. Idesammenføringer fandt sted overalt langs silkevejene, men især den Seleukide kultur var på grund af sin geografisk fremskudte position i stand til at slå gnister med Chandragupta Mauryas formidable Indiske kulturånd. To mere forskellige åndelige højkulturer kan man næppe forestille sig. Da disse to riger efter en kort krig formede venskabsbånd, der ville holde i flere århundreder, opstod i der Østafghanistan et åndeligt spændingsfelt, hvor Græsk og Indisk kulturånd skabte talrige fantastiske og levedygtige kulturhybrider.
 
De oceaniske Indere

Ikke-vestlige kulturer, i dette tilfælde den Indiske kan generelt karakteriseres ved fraværet af det unikt individuelle. I østen har der ikke været en tradition for at 'konstruere' individuelle mennesker. Måske har Østen ikke som Vesten haft overskud til samfundsmæssigt at udvikle individualitet. Der kan selvfølgelig også være tale om andre samfundsmæssige forklaringer. Jeg læste engang, at det større behov for kollektivitet i forbindelse med risdyrkning ikke gav grobund for fremvækst af individualitet.
 
De individuelle Grækere

Grækerne videreførte og forfinede i det østlige Afghanistan den kunstneriske sans for det individuelle og det menneskelige i en grad som moderlandet Grækenland, ja selv ikke den langt senere Renæssance har overgået.

The general standard of craftmanship is high. There is, however, one important innovation that we owe to the Grecco-Bactrian artist. In the execution of large-scale statues and reliefs for decorating the walls of certain buildings, these artists systematically used and perfected the technique of modelling raw clay or stucco on a framework of wood and thin lead wires used only to a limited extent in the Mediteranian area. With this technique the sculptors were able to develop a more personal style, particular in the art of portraiture.
(THE GREEK KINGDOMS OF CENTRAL ASIA, P. Bernard page 116)

Den Græske Buddhisme
I mødet med Indien blev de Græsk-Makedonske indbyggerne fjernt mod øst omvendt til Buddhisme. Især den Indo-Græske Kong Meander er efterfølgende blevet kendt for at konvertere til Buddhismen. Sandsynligvis smeltede størstedelen af den helenistiske kultur i området fra Hindu Kush til Nordvestindien sammen med Kong Ashokas Buddhisme. I denne forening blev den Indiske Buddhisme i øvrigt befrugtet med Græsk logik, der igen to tusind år senere gjorde den let fordøjelig for et åndeligt sultent vestligt publikum.


Indisk relief i Orissa af en Græsk konge,
sandsynligvis Meander. Læg mærke til det
buddhistiske treenighedssymbol
på sværdet.

En af de mest betydningsfulde Græsk-Buddhistiske kulturfusioner fandt sted, da den af Alexander konstruerede forestilling om Gud i menneskelig form som antændt brint blandet med ilt eksploderede i mødet med den Indiske Buddhismes konstruerede tomhed, Sunyata. Den dag i dag ser vi Buddha sidde overalt i verden i en græsk toga. For de første statuer af Buddha blev skabt, da grækerne med menneskeguden Alexander i baghovedet brød Buddhas eget forbud mod at gengive ham som person. Indtil Grækernes ankomst i området var Buddha kun gengivet indirekte, enten via en hånd eller en fod.
 
Det Indiske ingen-ting 
For de oceanisk 'de-personalistiske' Indere var forestillingen om Gud i menneskeskikkelse ligeså ufattelig som forstillingen om Indernes matematisk spirituelt funderede nul var for deres Græsk Seleukide naboer. En af Indiens mest berømte helgener blev berømmet som værende den højeste ingenting. Inderne opfandt Nirvanas ingenting og gennem dette ingen-ting var vejen banet til opdagelsen af det matematiske nul, der stadig den dag i dag er benævnt med det Buddhistiske ord for tomhed på Hindi, nemlig Shoonyo. Ja - Inderne opfandt nullet!
   
Er det ikke ironisk, at positivistisk videnskab, hvad enten det er i form af vulgærdarwinister eller markedsøkonomer med deres regnestoksevangelium, intet ville kunne stille op uden det af religiøse mennesker erfarede nul?
   
Hvad ville talsystemet være uden nullet? ... Jeg ville i hvert fald ikke kunne sidde her og skrive på min computer. På samme måde ville jeg heller ikke kunne meditere uden et indre tomhedens nul.

Og den ene-stående Alexander
Hvad Alexander bragte til dette nul var dialektikken mellem ingen-ting og det ene-stående.
 
Mødet mellem Makedonere og Indere, der i øvrigt indebar aristokratiske giftermål mellem Indiske kvinder og Græsk-Seleukide mænd, fødte en ny menneskelig arketype, en menneskesøn med en gave som stadig mangler at blive pakket helt ud.
 
Den ene-stående oceaniske menneske-munk
Hvad denne gave går ud på, kan for den lykkelige aflæses i ansigtet på dette seleukide stuccoansigt. 


Græsk fremstilling af en indisk buddhist-munk.
Læg mærke til det stærkt person-lige,
næsten sanselige udtryk.
Afghanistan, Baktrien ca. 200 f.Kr.

Jeg vil med denne lykkelige stucco-munks ansigt som mit vidne påstå, at der i det Græske moderland, hverken før eller siden er frembragt så menneskelige og individuelle ansigter som dem, der blev skabt i Østafghanistan.

Den kronragde Indiske Buddhistmunk foroven udtrykker Nirvanas lyksalighed, men i en stærkt individualiseret og menneskelig form. I dette ansigt kan vi iagttage, hvorledes Grækerne forstod og konstruerede Nirvana som oceanisk individualitet. I munkens salige, svagt asymmetriske og sensuelle Mona Lisa smil mødes Apollon og Dionysos. De halvt lukkede lyksalige øjne er både intro-og ekstroverte. De ser ind i Nirvana, mens de samtidig udadtil lader beskueren føle sig genkendt, ikke blot som ren buddhanatur, men også som et unikt individ. I denne munks ansigtstræk mødes intet og noget i en hårfin og skrøbelig balance, der gør det muligt for iagttageren at være oceanisk uden, at det menneskelige aspekt går tabt. Nirvana er her tidsliggjort og skrøbeliggjort i levende intim menneskelighed.

I denne munks ansigt er skabt en levende syntese af Vestens individualisme og Østens universalisme.

Dette er en bedrift, der i min optik er af historiske dimensioner. På nær nogle få ansatser i oldtidens Kina, er den ikke gentaget noget sted i senere buddhistiske traditioners tolkninger af Buddha, der i stedet blot peger på tomheden som flugtvejen.
 
Meditation er her menneskeliggjort - skrøbeligt fremfor urørligt.
 
SJÆLENS SOMMERFUGL
Oldtidens Græske kultur opfattede sommerfuglen som et symbol på sjælen. Psyke betyder både Sommerfugl og Sjæl. 


Psyke med sommerfuglevinger
Græsk-Romersk mosaik 300 e.Kr

I ægteskabet mellem Østens universalitet og Vestens individualitet skabtes, hvad jeg har har valgt at kalde Sjælens Sommerfugl. Dette græsk-indiske ansigt fortæller historien om Sjælens Sommerfugl.


Art attracts us only by what it
reveals of our most secret Self.
Alfred North Whitehead

Sjælens Sommerfugl er min poetiske metafor for et radikalt nyt psykisk operativsystem. Dette operativsystem danser i dialektikken mellem de personlige og upersonlige kræfter i menneskesjælen. Sjælens sommerfugl er syntesen i form af en oceanisk individualistisk identitetsdannelse i evig bevægelse. Dette unikke psykiske styresystem vil erstatte vort gamle mere stive og søvnige ego-operativsystem, hvis murtykke adskillelse fra helhedens perspektiv ikke længere er forenelig med de samfundsformer den selvsamme adskillelse har været med til at skabe.
 
Sommerfuglen flyver i supervågenhed
Denne sommerfugl kan kun flyve i supervågenhed. I det kommende er det vigtigt at holde in mente, at supervågenhed som biografens lærred er den stiltiende forudsætning for fremvisningen.
 

EGO VERSUS OCEANISK INDIVIDUALITET 

All creatures contain one reflection:
one, that is the denial of its being the other;
the highest of the angels denies he is the lowest. 

God is the denial of denials
.
Meister Eckhart

Hvad er forskellen på sommerfuglens psykiske operativsystem og vort old school ego?

Sat på spidsen ser forskellen mellem de to operativsystemer således ud:
 
Ego opretholder status quo ved hjælp af tankebaseret analyse af fortidens erfaringslager.
Sjælens sommerfugl navigerer i intuitivt flow nuet ved hjælp af abstrakt supervågenhed.
 
Vågenhed versus erfaring
Egoets psykiske software er baseret på erfaring, analytisk tænkning, planlægning, kontrol og handling gennem anstrengelse. Ego-operativsystemet er et overlevelsesprogram, der går ud på at skelne mellem den gode overlevelse og den onde tilintetgørelse. Egoet bygger psykiske mure, der skal beskytte os mod den farlige og smertefulde tilintetgørelse.

Denne overlevelsesstrategi passer fint til statiske samfund eller samfund med et lavt forandringstempo. På vej ind i big datas globale accellerationssamfund vil erfaringer imidlertid virke på samme måde, som da soldater i 1. verdenskrig af deres gamle erfarne generaler gang på gang i kolonner blev kommanderet til at machere direkte ind i maskingeværild. Erfaring mister sin betydning og stiller sig oven i købet i vejen for social navigation i takt med at samfundets forandringstempo nærmer sig den lodrette del af kurven.
 
Mure versus flydende grænsedragning
De to identitetsformer ligner hinanden i den forstand, at de begge er skabt af grænser. Hvor disse grænser er cementeret af mure i det gamle ego, er grænserne i det unikt individuelle jeg heroverfor flydende og i en evig forhandlingsproces med det, der ligger uden for grænserne.
Både Sommerfuglen og Ego'et forudsætter grænsedragning for så vidt, som de begge er bærere af identitet. Identitet er ikke muligt uden grænser. Identitet forudsætter de grænser, der gør skelnen mellem det, der er mig, og det der ikke er mig, muligt. Total grænseløshed er identisk med identitetsløshed og dermed depersonalisering. I den forstand er Eckharts Gud i sin absolutte form som the denials of denials et udtryk for depersonalisering.
  
Sjælens Sommerfugl lever en ny spirituel position. Den lever i balancepunktet mellem jeg og ikke-jeg. Den er levende unik individualitet med grænser lige så skrøbelige som sommerfuglevinger.
 
Østens barske overlevelses-ego
Set i de fleste østlige åndelige traditioners perspektiv er individualitet enten ikke eksisterende eller lig med ego, den lille dæmon, der i mennesket udelukkende begærer, og derfor er en irriterende flue i Guds altseende øje. Østens spirituelle tekster er fulde af forestillinger om menneskets ego som den onde del af et retorisk binære. Egoet er her forstået som det begærende sansestyrede menneske, jvf. Buddhas første tre læresætninger:

Der er lidelse
Lidelse skyldes begær
Begærets ophør er lidelsens ophør

Det ego, som Buddha adresserede på Gangessletten for 2500 år siden, var sandsynligvis ikke meget mere end et primitivt overlevelses- og kontrolego. Dette ego var gearet til overlevelse i omgivelser, der var radikalt anderledes barske end dem, vi kender til i vor vestlige civilisation i dag. Hvor barske disse livsomstændigheder var, kan læses ud af det faktum, at menneskeæderi var udbredt som overlevelsesstrategi på Gangessletten helt op til 1600-tallet. Når den ellers livgivende monsun ca. hvert tiende år udeblev eller gav katastroferegn, blev der solgt mennesekød på de lokale markeder. I de Buddhistiske Jataka-fortællinger findes der enddog en fortælling om, hvorledes en inkarkantion af Buddha overlevede sammen med sine brødre ved, at de spiste hinandens koner! Projektet for de østlige meditative traditioner bestod i at opløse dette primitive ego i Nirvanas nul.


Typisk østlig konstrueret Buddha uden
personlige træk. I den Buddhistiske
ikonografi er fravær af personlighed
blevet et afgørende stiltræk.

Det åndelige by-pas
Selv den dag i dag indeholder de fleste fra østen importerede eller inspirerede meditationsbevægelser depersonaliseringsforestillinger. Her bliver f.eks. kæresteproblemer eller andre almindelige vestlige problemer formet af vor individuelle konfigurering ikke bliver tacklet direkte på et personligt plan. Man belærer i stedet sig selv åndeligt ved at sige: Jeg er ikke kroppen. Mit jeg er en illusion. Kun mit åndelige selv eksisterer. Derfor bliver østlige traditioner omplantet i vestlig jord ofte til det rene rod bestående af new age Babelstårne bygget på et fundament af det absolut modsatte. Hvad er frihed i dette misk mask? Er det frihed for mig eller frihed fra mig?
 
En afgørende forudsætning for, at først individualitet og siden oceanisk individualitet kan skille sig ud fra ego, er at et samfund bliver så rigt, at det kan det kan sikre dets indbyggeres fundamentale overlevelsesbehov - gerne i tidsrum på adskillige generationer. Østafghanistan var, selv om det ikke hører med til vor generelle historiske dannelsesviden, netop et sådant rigt område i perioden fra ca. 300 f.Kr. til 100 e.Kr.
      
Indien var bestemt ikke et sådant sted. Når orientalistiske meditationskulturer langt senere kom til vesten for at lære os at meditere, så var disse traditioner blinde over for den særligt vestlige konfigurering af personlighed i form af unik og følsom individualitet. De måtte nødvendigvis overse det, de aldrig selv havde haft i deres egen kultur.
 
Derfor opstod det uheldige lighedstegn mellem ego og individualitet. Det blev her den mediterendes mål at bortskære sine individuelle sommerfuglevinger i den tro, at de var udtryk for det begærende sansedrevne ego.

Time out: Den samme historie finder lige nu sted i forbindelse med Ayahuascaturismen til de Sydamerikanske shamaner, hvor flokke af åndeligt søgende nu vender sig tilbedende i en kovending på 180 grader. Her bøjer de sig nu for en shamankultur, der intet aner om hverken om vestens individualitet og da slet ikke om østens tusindårige tradition for udpegning og kultivering af højere bevidsthed. Men det er en anden historie...
   

KAP II
Sommerfuglefilosofi

Hvor kommer Sjælens Sommerfugl fra?
 
I Meditationens indadvendte teleskop observerer den lykkelige, når tankeskyerne viger, ren bevidsthed indfoldet i sit eget ekkorum. Når man her er absorberet i abstrakt supervågenhed og det uden at være bevidst om andet end bevidstheden selv, giver tid og sted ingen mening.
 
Det er nærliggende for det tænkende sind efterfølgende at tolke denne vågne oplevelse af tidløs ingenting som en manifestation af 'noget' sublimt transcendentalt, hinsides den verden af tid og rum vi normalt navigerer i.
 
Bevidstheden genkender i supervågenhedens skjulte laboratorium sig selv som en gæst fra en 'højere' virkelighed med langt flere dimensioner end de fire vi normalt har til rådighed. Bevidstheden kan derfor hverken fatte eller beskrive sig selv alene på grund af det dimensionstab, der finder sted som følge af nedstigningen i tid og rum.
  
Det lader til, at matematik kan beskrive andre dimensioner end de kendte fire. Som mystikere med personlig erfaring er det imidlertid nærliggende at ty til poesi i forsøget på at beskrive den ubeskrivelige gæst:

And as imagination bodies forth
the forms of things unknown,
The poet´s pen turns them to shapes
and gives to airy nothing
a local habitation and a name.
William Shakespeare

Vi genkender i bevidsthedens lokationsløse ekkorum os selv som den fremmede. Her ser bevidstheden, at den bevidsthed, hvormed vi iagttager tid og rum, ikke selv er en del af denne dimension. Intet i tid og rums koordinatsystem kan beskrive, hvad bevidsthed er. Bevidsthed er dette univers største mysterie. Vi er denne bevidsthed. Som stjernestøv er den drysset ned fra en uforanderlig og dermed perfekt dimension uden for tid og rum. Uforanderlig og udødelig er vi som abstrakt vågenhed på 'besøg' her, hvor alting må fødes for at dø og omvendt:

If a man's spirit were always joined to God in the same Power, he could not age.
For the now wherein God made the first man and the now wherein the last man
disappears and the now I speak in, all are the same in God where there is but now.
Meister Eckhart

Ud fra disse tanketomme primærerfaringer, som enhver seriøs mediterende før eller siden sekundvis vil opleve, er det nærliggende at tolke det indre bevidsthedsliv som et udtryk for en uforanderlig transcendental åndelig essens, der Storm P´sk spejler sig i vore vore små menneskelige sjælesøer. Man kunne med lidt inspiration fra den Græske filosofi opfatte Sjælens Sommerfugl som en en manifestation af logos fra Ideernes Verden. Som i den overstående illustration af Storm P. er denne manifestation en spejling og dermed illusiv som skyggerne i Platons hulelignelse.
 
Jeg viste for mange år siden Storm P. tegningen til en Indisk vismand. Han var ved at dø af grin. Efter han havde grinet færdig, fortalte han mig, at Storm P's. månemotiv var et kendt motiv i hans kultur. Det var en fast ingrediens i de folkefortællinger der den dag i dag i Indien stadig overleveres fra bedsteforældre til børn på trods af TV og smartphones.
 
Atmans spejlinger
Ikke blot Grækerne, men også Inderne har bevæget sig langs disse tankespor.
I Indiens meditative traditioner har man traditionelt skelnet mellem Atman og Brahman.
Atman er den individuelle bevidsthedssjæl. Brahman er universets al-sjæl. Atmans mange små spejle spejler i drømmefragmenter Brahmans totale spejl.
 
Den individuelle bevidsthed er helhedens, universets transcendentale kosmiske urgrund filtreret gennem vore små ideosynkratiske nervesystemer. Atman er her som en frø fanget i hverdagslivets brønd og har glemt sit oprindelige fugleperspektiv.
   
I det Indisk Vedantiske erkendelseslys ville man se, at det grundliggende er den samme bevidsthed, der iagttager skriveprocessen af disse ord som den bevidsthed, der lige nu læser dem. Selvrealisering er i denne optik personligt at erfare, at Atman i virkeligheden ikke eksisterer, men er Brahman.
 
Sommerfuglens perfekte ufuldkommenhed

There are no whole truths; all truths are half-truths.
It is trying to treat them as whole truth that plays to the devil.
Alfred North Whitehead

Både i Østen og Vesten møder vi altså forestillingen om, at vi som mennesker i os har en uforanderlig transcendental essens.
 
De fleste meditationstraditioner har rødder i Indien. Her er de ofte ledsaget af troen på, at som vi som mennesker kan forstå, ja enddog manifestere dette transcendentalt uforanderlige hinsides os selv på en objektiv og perfekt måde. Denne konstruktion passer ind i et samfundshierarki, hvor mennesket i takt med dets åndeliggørelse bliver mere og mere perfekt og derfor egnet til at lede andre.
 
Et sådant åndeligt perfekt menneske kan tage ikke fejl, fordi det ikke længere ser sig selv som den illusoriske Atman, men har erkendt sig selv som Brahmans totale perspektiv. Den åndelige lærer, guruens ret til at herske over de uoplyste er hermed legitimeret.
  
I min verden er der imidlertid ingen absolut sandhedsånd adskilt fra og hævet over en verden i proces. Ånd er, så længe den opleves, forstås og formidles af en levende menneskelig hjerne, en proces ligesom alt andet i tid og rum. Uanset hvor transcendentalt man kan forestille sig, at det åndelige selv er, så må det her, rummet i en krop være underlagt subjektivitet og foranderlighed og dermed fejlbarlighed.
    
Hver gang en åndelig autoritet hævder at være et rent talerør for det ufejlbarlige hinsides, har han derfor begået det perfektes fejltrin, den perfekte forbrydelse. Det samme sker, når en videnskabsmand påstår, at hans videnskab er et udtryk for absolut objektivitet. For denne 'objektivitet' vil aldrig kunne adskilles fra ham som et fejlbarligt erkendende subjekt. Hertil kommer, at modtagerne også bliver nødt til at filtrere den deklarerede 'absolutte sandhed' gennem deres egne subjektive filtre. Følgelig kan der kun være min forståelse og din forståelse af, hvad verden er, og selv her er vi ikke på sikker grund.

For er du overhovedet sikker på, at du forstår dig selv?
   
Intet menneske kan hoppe over sin egen skygge
Intet menneske kan hoppe over sin egen skygge som menneskeligt subjekt i tid og rum. Der findes ikke noget absolut perfekt, intet objektivt, der kan fjerne menneskets skrøbeligt fordøjende, pruttende og grådige selvopholdesesdrift fra dets forståelse af sig selv og verden.
 
Fra abstrakt supervågenhed til konkret bevidsthed og metabevidsthed
At indse, at vi som subjekter aldrig kan bypasse subjektive tolkninger, er derfor et vigtigt skridt mod den objektivitet, vi aldrig når. Denne selverkendelse forudsætter, at der skrues op for bevidsthedens lys. Det gør der automatisk når vi i Meditation kultiverer abstrakt supervågenhed. Denne vågenhed bør imidlertid i et dynamisk samfund med krav om aktiv deltagelse - ledsages af konkret bevidsthed og metabevidsthed.
 
Med konkret bevidsthed mener jeg en bevidsthed, der ikke blot forbliver, som i de Indiske traditioner indfoldet i sig selv med minimal kontakt med tid og rum, men en bevidsthed, der udfolder sig som aktiv og interaktiv vågenhed i alle hverdagens små gøremål. Konkret metabevidsthed er ekkobevidstheden om den konkrete bevidsthed forstået som evnen til at se sig selv kærligt udefra. Konkret metabevidsthed er evnen til at se og dermed navigere sig selv i en form for åndelig GPS. Metabevidsthed er den intensiverede abstrakte vågenheds - ikke blot bevidsthed om sig selv, men også vågnende bevidsthed om den bevidste krop der 'hoster' den og ikke mindst denne krops kontekst.
  
I dette spejl indser man, hvor begrænset man er som individ.
     
Jeg ser i dette spejl min Sjæls Sommerfugl som et evigt dynamisk balancepunkt i en proces i tid og rum. Med dynamikken, med processen kommer fejlbarligheden, en fejlbarlighed der selverkendes i den metabevidsthed, som skabes i supervågenhedens rejse fra bevidsthedens abstrakte ekkorum til kroppens konkrete eksistens.
     
Fejltagelsens gave

Man has to seek God in error, forgetfulness and foolishness.
Meister Eckhart

Det allerbedste i os mennesker sker, når vi er i stand til at indse, hvordan vi hele tiden tager fejl.
 
Som sjælesommerfugle er vores evne til at indse vore fejl måske det mest kostbare vi har. For gennem erkendte fejltagelser kan vi korrigere vor kurs. Sjælens Sommerfugl flyver fra blomst til blomst. Den
er her for at bestøve verden med ånd. Den er svævende proces i tid og rum. Somerfuglen er fejlbarlig og selvkorrigerende essens. 
 
Indimellem sætter den sig et forkert sted og går til grunde.
 
Sjælens Sommerfugl er i modsætning til forestillingen om den depersonaliserede  oplysningstilstand ikke et billede på en statisk endestation. Der er ej heller tale om et fundament i form af en egentlig kernepersonlig essens. Sommerfuglens svævende dans fra blomst til blomst er en proces i flow.
  
Sjælens sommerfugl findes i det umulige balancepunkt. Dette balancepunkt er altid individuelt. Det eneste vi behøver er i supervågenhed at se-mærke-vide vor unikke indre Sommerfugl.

Derefter vil vore handlinger spontant blive bevidstheds-bestøvede.

If you want success - double your faliure rate.
Time out:
Det er livets ironi, at det netop skulle være erhverslivet, den mest grådige og åndløse institution i samfundet, der først skulle opdage det gamle (mande)egos vanskeligheder ved at navigere i en verden i et accellererende forandringsflow. Allerede i 90erne sagde en af IBMs direktører disse dybe ord:

If you want success - double your faliure rate.
 
Siden 90erne er Meditation i mere eller mindre djøfficerede former blevet populære i forsøget på at optimere en fleksibel produktivitet. Det er næsten alt for let at kritisere de forskellige tiltag, der er opstået i kølvandet på det økonomisk styrede behov for Sommerfuglenavigation. Jeg har selv været ude på virksomheder og undervise i Meditation. Det dur jeg overhovedet ikke til, men det er vel næppe en overraskelse for den, der er kommet så langt som til dette afsnit.

 

 
DIE2LIVE

All change is a dying.
Wherefore we die from time to time.
Meister Eckhart

Har du lagt mærke til, hvor vanskeligt det er for andre at indrømme, at de tog fejl?
Har du lagt mærke til, at det samme gælder for dig selv?
 
En af egoets største svagheder er dets manglende evne til i flow at selvkorrigere gennem erkendelse af fejltrin. At indse og indrømme fejl ryster egoets solide murværk.
 
Derfor ser egoet fejltagelser som trusler.
 
Den 'onde' tilintetgørelse
Ego er stivnet i den dødsfrygt, der ikke tillader livet. At være i en permanent tilstand af forandring, såvel indvendigt som udvendigt er skræmmende for dette ego, der oprindeligt blev konfigureret ud fra følgende Darwinistiske troskabsed:
 
Hold værtsorganismen i live for enhver pris. Enhver forandring er en potentiel dødstrussel.
  
For at realisere Sjælens Sommerfugl er vi imidlertid nødt til at gå lidt tættere på den onde tilintetgørelse... Måske er den ikke så ond, når det kommer til stykket.

Den, der har levet, tør høre
suset af høst i sit øre.
 
Da kan han gå uden fødder
Da kan han gro uden rødder,
når han,
uden at briste
tåle at eje og miste.
Kai Hoffmann

Sjælens Sommerfuglen går i sin skrøbelighed ofte til grunde. Hver gang den destrueres, genfødes den i en ny og smukkere udgave.

He (God) never destroys without
providing something better.
Meister Eckhart

Når du om aftenen giver efter for mørket og søvnen, så vågner du op til lyset og en ny og frisk morgen. Det samme gør din Sommerfugl, når du psykologisk giver slip ind i Meditationens ikke-kontrol. Meditation er som søvn at give plads til Sommerfuglelarvens livgivende død.
 
Meditation er dødstræning.
   
At leve Sjælens Sommerfugl indebærer bestandigt at være parat til psykisk set at dø inde i sig selv for at leve. Når der ingen modstand er mod denne forvandlingsproces, er den lige så mild som en sensommervind ved solnedgang.
 
Sjælens Sommerfugl lever derfor i balancepunktet mellem liv og død.
 
Denne død-genfødsel kan finde sted lige fra livets mikroøjeblikke til de store livskriser.
Hver gang du i Meditation oplever fylden i et sekunds tanketomhed, så dør du. Hver gang du f.eks. i en diskussion siger: Du havde ret. Jeg tog fejl, så er der noget inde i dig, der dør.
Det giver i denne sammenhæng god mening at se Jesu lære som et forsøg på at blødgøre egoet ved at lære det at vende den anden kind til.
 

UNIVERSET PÅ EN KNIVSÆG - THE HIGGS FIELD
På new age scenen sættes der ofte et lighedtegn mellem den videnskabelige verdens virkelighed og den spirituelle. Især kvantefysikken bliver i disse dage misbrugt i denne kortslutning mellem verdener. Hvad der i min optik imidlertid er tilladt, er at bruge den vidunderlige videnskabs accellererende erkendelser metaforisk. Jeg taler altså i det kommende ikke som en videnskabsmand, men som en mystiker på jagt efter nyt billedsprog, der kan udpege det usigelige.

Gian Giudice: Why our universe might exist on a knife-edge  


Denne fremragende TED talk, som jeg håber, du nu har givet dig tid til at se, viser et grundvilkår, der i mine øjne ikke er alene forbeholdt Higgs bosonernes forunderlige allermindste mikroverden: Higgsfeltet åbenbarer en grundliggende lovmæssighed, som gentager sig fraktalt fra det uendelig små til det uendeligt store, og det er, at alt i livet handler om balancer.

Tandhjulene i evighedernes evighed styres af 'hellig' matematik, hvor modsatrettede kræfter hele tiden finder nye skrøbelige balancer. Higgs partiklen er et udtryk for en sådan umulig balance, hvor blot en uendelig lille forrykkelse af balancen omgående ville medføre universets opløsning.
   
Sjælens Sommerfugl gentager i den forstand blot Higgs bosonens bedrift. Den lever som alt andet i dette univers i hårfine balancepunkter.
 
Det eksistentielle Higgsfelt
Der findes en type stjerner, som for en stund er i stand til at danse helt tæt på et sort hul uden at blive opslugt af det.
Som en sådan stjerne svæver Sjælens Sommerfugl. Den holder til på urgrundens mørke skrænter, lige før de kollapser. Den er sandkornet i sekundet, før det falder ud over klittens kant i Sahara. Den surfer på bølgen lige der, hvor bølgen kammer over.
 
Sjælens Sommerfugl er en samlende metafor for noget vi eksistentielt har oplevet gang på gang: Livet er vaklende linedans. Hårfine Higgsfelter gentager sig fraktalt på alle planer fra neutroner til neuroner til narrativer. Vi trækker vejret i et kosmos fuld af fintunede kosmologiske konstanter, der ikke ville kunne rykkes en my uden at universet ville kollapse.
 
Higgsfeltet er eksistentielt i den forstand, at selv det livsforskrækkede ikke-vågne spidsborgerlige menneske trods alle sine livsforsikringer i sidste instans ikke kan undgå dansen på tagryggen. Da jeg som ung havde for få penge, var det altid kun med nød og næppe, at jeg havde penge sidst på måneden. Nu hvor jeg har langt flere penge, er det stadig kun med nød og næppe, at jeg kan få pengene til at slå til, med mindre jeg dropper den der ekstra ferie til Ibiza. Hver gang jeg har løst ét problem, så kommer der et nyt.

Meditation vil ikke kunne frigøre os fra Higgsfeltet og alle de andre vaklende balancer i Universet. Til gengæld giver Meditation et nyt rum til at forstå C. G. Jung, når han hævder, at mennesket har behov for problemer for at være i mental balance.


Sjælens Sommerfugl i det umulige balancepunkt

PÅ SOMMERFUGEJAGT
Så hvor finder du din Sjæls Sommerfugl?
 
De fleste søger efter den i lykkeland, men den vise leder efter den i grænseland.
 
Når du jagter denne sommerfugl, fanger du den ikke. Hvis du ikke jagter den, finder du den ikke. En sandhed så banal, at ingen akademiker tør røre den, er imidlertid, at hvis du sidder stille, så kommer den måske og sætter sig på din hånd.

På grænsen mellem eksistens og ikke-eksistens
 
Når jeg er alene, kan jeg i længere perioder opleve at være en supervågen, smilende levende og tankeløs ingen.ting. Dørklokken ringer og en ven kommer på besøg. I samme øjeblik skabes ud af sig selv et interface i form af en identitet, hvor den i andre sammenhænge forslidte kliche at 'træde i karakter' giver perfekt mening. Vennen siger farvel og andre aktiviteter træder i stedet som f.eks. motion, skrivning eller Game of Thrones. Hver aktivitet skaber en ny identitet skræddersyet til situationen. Jeg kommer i denne sammenhæng til at tænke på Indernes millioner af guder, der i bund og grund blot er forskellige manifestationer af en og samme transcendentale essens.
 
Vor identitet er hele tiden i forandring. Identitet er interface mellem vor krop og verden.
Det er på en og samme tid det kostbareste vi har og det mest mest forgængelige.

Sjælens Sommerfugl er den sandeste illusion om os selv.

Det vigtiste i identitet er derfor ikke den specifikke form, det har antaget, men den menneskelighed der lever i den.

For identitet er bærer af menneskelig essens.
 
Hvor smukt at leve et liv, hvor ingen identitetsmaske får lov til at vokse sig fast på det oceaniske barneansigt, vi blev født med.
 
Den kerneløse kernepersonlighed
Som forlængede Higgs-felter giver det ikke mening at tale om, at vi som mennesker er i besiddelse af en fast kernepersonlighed, som vi blot skal finde og adlyde for at blive lykkelige. Der er ikke et på forhånd givet urokkeligt referencepunkt begravet i os, der er i stand til at afstikke kursen for vore handlinger. Det at lytte til sig selv er ikke en lytten ind til beskeder fra en statisk kernepersonlig essens, der altid var i besiddelse af det rigtige svar. Ej heller er der tale om en kanalisering af en perfekt på forhånd givet information fra ideernes verden. 
    
Balancepunktet flytter sig i evig dynamisk forandring. Som hos linedanseren skal det findes i hvert øjeblik på en ny måde. Denne balance er i Meditation først af alt intuitivt følt i opmærksomhed.
 
De biologiske operativsystemers indre balance

Bestandigt at søge dybere efter sin Sjæls Sommerfugl i kroppens indre sansehav er den fornemste opgave for Homo Meditatus. Denne venden indad er samtidig en tidsrejse tilbage gennem de stadig ældre biologiske aflejringer, der i skøn sammenblanding varetager det menneskelige stofskifte fra krop til sjæl.
 
Balancen mellem de forskellige usamtidige biologiske operativsystemers indbrydes stridende kræfter findes kun vanskeligt ved hjælp af vort evigt tænkende og strategisk planlæggende ego-operativsystem. Alene det faktum, at de fleste af vor urgamle biologiske operativsystemer ikke forstår sprog, gør tankernes vej gennem kroppens biologiske aflejringer mere og mere ufremkommeligt træge.
 
Hvem kender ikke beslutningen om at tabe de ekstra kilo fedt på sidebenene? Jeg ved, hvem der ikke kender dem. Det gør de genetiske appetitsreguleringsmekanismer, der sidder inde i mig. For de blev udviklet i ringorme, der nu som fragmenteret genbrug sammen med to kilo bakterier er en del af det, jeg kalder for mig.
 
Det er er her det nye supervågne bevidstheds-operativsystem viser sin styrke. Ringormens sprogløse sprog består af sansninger. Des mere den supervågne opmærksomhed får kontakt med disse sansninger, des mere vil kroppen 'forstå' og dermed være i stand til at følge vore beslutninger. At kende sig selv er i denne sammenhæng at have et fortroligt 'sansuelt' forhold til sin egen krop.
 
Det forståelsesløst, men vågent at lytte-mærke ind i kroppen tillader den i Meditation kultiverede supervågne bevidsthed at synke ned i vor biologiske urgamle operativsystemiske hav. Supervågen opmærksomhed skaber på denne rejse indad spontant orden i de usamtidige og derfor konfliktende biologiske operativsystemer. Denne vågenhedskolonialisering er både rejsen indad og tilbage gennem kroppens urgamle lag på lag ophobede genbrugsbiologiske verdensmasse. Meditation bevidstgør her ikke gennem sprog, men gennem abstrakt sansning de af kroppens uciviliserede territorier, der før levede deres eget autonome Indianerliv. Des dybere kontakt man får med sin biologiske verdensmasse, des dybere og mere autentisk bliver ens tilstedeværelse.
 
En dyb sjæl i et dybt sanset legeme.
 
Det er i virkeligheden simpelt: Des mere bevidst sanset kropskontakt man har, des bedre vil man spontant finde balancepunktet som surfer i det indre livs stormfulde hav. Gennem bestandigt finere lydhørhed over for kroppens abstrakte sanseliv finder vi den til enhver tid bedste, men aldrig perfekte balance mellem ringormesult, krybdyrsex, menneskefornuft, pattedyrvarme, abeaggression og guddommelig kærlighed for nu at nævne nogle få af de livsformer, der gennem sig under huden.


Den kendte tovtrækken mellem hjerne og hjerte er kun
én blandt mange biooperativsystemiske konflikter.

Impulsiv supervågenhed
Et i Meditation kultiveret nervesystem kan genkendes på en hurtig reaktionstid. Det meditativt vågne menneske reagerer i sin supervågne intime kontakt med kroppen som et sanset levende biologisk system intuitivt, spontant og elegant på stimuli. Et supervågent menneske minder i den forstand om et dyr. Det vågne menneske er impulsstyret som en Donald Trump, men er samtidig, som ultraviolet lys er det i forhold til infrarødt lys, i den modsatte ende af vågenhedsskalaen. I bevidsthedens lyskegle kan man slippe den impulsivitet fri, der uden vågenhed med sikkerhed ville udfoldes på bekostning af helheden.
 
I SYNC MED HAVET
En god surfer bliver nødt til at justere sit indre flow i forhold til de omkringliggende bølgers flow. Den, der udelukkende navigerer ud fra at mærke sig selv, vil kæntre.
 
Jeg bor på Christianshavn. Jeg oplever dagligt i traffiken mennesker, der blindt reagerer ud fra deres egne kroppes snævre behovsrum. Den uniformerede målrettede cyklist, der dagligt kører over for rødt, fordi han har travlt er legemliggørelsen af en kultur, der i allerhøjeste grad har lært ham at sanse sin egen krops behov i konstant småirritation over andres kroppes behov.
I dag smider selv samfundets velbjergede deres affald i form af cigaretskodder, pizzabakker og plastickopper fra latten overalt. Deres børn undgår som faldne æbler tæt på stammen enhver skraldespand på deres vej.
   
Hvorfor?
  
Mit gæt er, at tidligere tiders samfundsmoralske kompas er brudt mere eller mindre sammen. Vi mærker 'Brinkmannsk' så meget os selv, at vi ikke længere er sensitive over for Lacans den store anden eller andre instanser, der retter os ind via logisk resonnement eller dårlig samvittighed.
  
At mærke sig selv gør i første omgang en mere egoistisk.
 
Uden dette grådighedens drive, som denne egoisme har sluppet fri, ville vi imidertid ikke have smartphones. For det respektløse og traditionsløse drive vækker også kreative kræfter i mennesket. Steve Jobs er et typisk eksempel på denne nye rastløse, egoistiske og evigt skabende mennesketype. Konsekvente nej-hatte mennesker burde derfor i princippet ikke bruge internet og mobiltelefoner, men i stedet trække sig tilbage i Amish-lignende subkulturer.

I denne egocentriske fase er det fristende at længes tilbage til de gode gamle dages over-jegssamfund. Men før vi helt holder op med at mærke os selv for i stedet at vende tilbage til de gamle selvkontrolformer, så lad os lytte til fremtidens shamaners kalden fra den anden ende af tunnelen.
 
For enden af det overselvsansede menneskes bardo er der lys...
 
Bevidsthedens vågenlys.
 
Vejen ind er vejen ud
Den indre intensiverede indre sansning blot en overgangsfase. Den er en forudsætning for next level i linedansen, der består i at finde balancen mellem den indre krops univers og det ydre univers.
   
Det menneskelige mikrokosmos ¨må nødvendigvis være i evig forhandling med helheden. For uden synckronicitet mellem krop og kontekst findes der på længere sigt ingen succesfuld overlevelse.
   
Som nævnt er det gamle tankebaserede ego-operativsystem langsomt. Det virker ovenikøbet bedst, når det er eftertænksomt. Denne træghed kommer imidlertid i stigende grad i konflikt med big datas gennemgribende accellerering af alle samfundsprocesser. For den tankeproces, hvori disse virkeligheder udfolder sig, er alt for langsom. Den, der skal tænke over alle sine handlinger, bliver bestandig overhalet og skubbet omkuld af modernitetens accellerende forandringsbølger.
  
Det enkelte individs navigation i forhold til heheden kan historisk set ikke længere opnås med selvkonstans eller lignende indre etiske kompasser. Ej heller vil et religiøst funderet overjeg kunne bruges. Disse operativsystemers historisk sidste salgsdag er for længst overskredet.
 
Der er ikke længere nogen livets landevej, hvor vi med vort klodsede og langsommeligt eftertænksomme ego-operativsystem  kan vralte afsted, mens vi overvejer, om vi skal tage nejhatten på eller gå ligeud, til højre eller til venstre ved næste vejkryds, mens vi med vores voksenfornuft, sekulariserede eller stadig religiøst forankrede over-jeg indvendigt overvejer de mere langsigtede konsekvenser af vore handlinger.
  
Hvad enten vi anvender ren tankebaseret fornuft eller lader os styre af samfundets kollektivånd i form af en helhedens fornuftsmoral, så vil vi blive lammet af big datas future shock.  For tiden er løbet fra det gamle ego-operativsystem. Dets tankebaserede overlevelsesstrategier er ikke længere brugbare i big datas lokationsløse landskaber.
 
The singularity is near
I fremtiden vil kun den, der er i stand til at livssurfe big datas uforudsigelige kæmpebølger, overleve. Rent faktisk er informationstzunamiens første bølger allerede ankommet og det ego, der ud fra sin lille egocentriske grådighed går ud for at samle fisk på den underligt blotlagte havbund, vil drukne.
    
Kun fremtidens kaospilot kan frelse os fra den nært forestående singulære dommedag. Han findes i den non-verbale supervågne intuitive bevidstheds cockpit. Her iagttager han vågent sig selv i sin kontekst på helhedens fugleperspektiviske radarskærm.
 
Det kan lyde som noget af en opgave først at være sanse- og følelsesmæssigt fortrolig med sin indre stemme for i samme nu at finde sin plads i det større kor af kollektive stemmer. Det er under alle omstændigheder klart, at et tankebaseret intellekt ikke vil kunne behandle den mængde informationer et sådant projekt kræver. Lad os metaforisk sige, at et ego-operativsystem kan handle op til et 10 gigabit informationsscenarie. At surfe informationstzunamien uden at få fremtidschock vil imidlertid kræve kapacitet til at navigere et scenario med eksponentielt voksende gigabitstrømme.
 
Uden en ny form for intuitiv supervågenhed vil vi ikke være i stand til at surfe den forandringseksplosion, der med tændt lunte af fremtiden allerede er kastet ind mellem benene på os.
 
Netop nu oplyser den nye supervågne bevidsthed scenen. Det stressramte egos dans som pauseklovn i halvmørket før næste akt er forbi.
  
Hvad er det denne supervågenhed kan som egoet ikke kan? Grundliggende kan det besvares meget enkelt:
  
Du skal være vågen for ikke at falde af surfbrædtet. Kun en supervågen og spatialt udvidet bevidsthed kan møde fremtidsbølgen uden at miste balancen.
 
I legende lethed, ubekymrethed og med en grundliggende ukuelig optimisme og positivitet surfer Homo Meditatus uanstrengt sine indre og ydre livsbølger. 
 
Time out... I det kommende afsnit bliver jeg nødt til at introducere endnu et usædvanligt postulat. Jeg vil imidlertid her i modsætning til den akademiske verdens praksis, ikke indføre mit postulat ved at citere en eller anden berømt Fransk filosof, (som ingen nogensinde får læst). Det er den akademiske verdens fedeste undskyldning for at indføre postulater uden at tage sig tid til argumentation: Citèr et anerkendt åndsmenneske. Tag f.eks. Freuds begreb 'penismisundelse'. Havde du selv fundet på dette begreb, ville du blive mødt med latter. Citér i stedet Freud og hokus pokus... nu kan du roligt bruge dette begreb i en videre logisk opbygget analyse, selv om ingen nogensinde har verificeret om det overhovedet er andet end rent sludder.

Men hos os er filosofi og teologi stadig på det middelalderlige  før-psykologiske stade,
hvor der kun bliver lyttet til påstande, der bliver forklaret, forsvaret, kritiseret og diskuteret,
medens de autoriteter, der fremsætter dem stiltiende anses for at
være uden for diskussionens område.
C.G.Jungs forord til Bardo Thodöl,
Den tibetanske Dødebog

Det er de åndelige autoriteters største privilegium: at have retten til at postulere rent vås eller selvindlysende ligegyldigheder, ofte iklædt dårligt overakademiseret sprog, og blive mødt med klapsalver. At citere berømtheder som bypass for argumentation er derfor i min optik ikke meget bedre end den religiøse fløjs henvisning til Gud som den ultimative autoritet.
 
Jeg vil her hverken henvise til gud eller berømte autoriteter. Det jeg her skriver, er åbenbaringsfilosofi i den forstand, at jeg skriver ud fra, hvad jeg selv har oplevet og ikke ud fra hvad jeg har læst i bøger.

Hvis du ligner det jeg skriver, så vil det som open source åndelig DNA blive overført til dig via resonnans. Luk øjnene, vend indad og lyt her til hvorledes min stemmegaffels tone får dine indre strenge til at svinge.

Alene af den grund henvender Meditation.dk sig kun til mennesker, der har direkte indre erfaringer i introspektion eller ønsker at få dem. Akademisk viden kan være værdifuld i denne sammenhæng, men kun i det omfang stemmerne fra bøgerne ydmygt akkompagnerer sjælens soloviolin.

 

Så her kommer postulatet, der kun kan verificeres i dit eget indre:


I SUPERVÅGENHED INDSES ALT LIV SOM ÉT

 
AT VÆRE DEN ANDEN
Der er sjældent en vej tilbage i evolutionen. Kun vejen frem fører til nyt lys, hvilket i denne sammenhæng betyder, at den, der bliver ved med seriøst at mærke ind i sig selv, før eller siden vil opleve et pludseligt gennembrud, hvor hun ekstatisk vil råbe:

Jeg er dig! Jeg er hele verden!

De fleste, der seriøst vender opmærksomheden mod sig selv i Meditation, vil før eller siden opleve et glimt af en rumligt udvidet bevidsthed. Bevidsthedens evne til at udvide sin radius går i princippet mod uendelig. Man kan i disse vidunderlige men også skræmmende glimt subjektivt opleve alt fra at være ét med sin gruppes bevidsthed til at være hele verdens eller universets bevidsthed. Den spatiale udvidelse er ligefrem propotional med oplevelsen af en vigende identifikation med sin egen krop og dermed med ens egne krops-centriske behov.
  
Identifikation følger bevidsthed
Med denne udvidelse kommer følelsen af at være den anden, at være ét med den anden. Hvis du rent faktisk føler, at du ikke blot hører til i din egen krop, men rent faktisk også deltager i et andet mennskes levende bevidsthed, så vil det være naturligt at handle solidarisk også ud fra dette menneskes behov. Identifikation følger bevidsthedens radius, idet denne udvidelse giver os mulighed for intuitivt at være klar over langt mere end vor egen krops grænser.
   
Følelser følger bevidsthed 
Den næste spontane følgevirkning af den personlige oplevelse af i bogstaveligste forstand at være inde i et andet menneske og se og opleve gennem dette menneskes bevidsthedsfelt, er en spontan kropslig reaktion i form af empati og kærlighed. Denne empati er som en direkte konsekvens af bevidsthedens udvidelse næsten ikke afhængig af religiøse eller sekulære moralske samfundsindlejrede forestillinger. Den er næsten, men også kun næsten en fortællingsfri direkte vågensanset primærerfaring.
 
Så hvem er jeg?
Følelsen af jeg følger bevidsthedens evne til supervågenhed og dens spatialt satte grænser.

Først er jeg mig.
 
Så er jeg dig.
 
Jeg er vi -
familien, klanen, nationen, religionen & interessefællesskaber fra rygmærker til frimærker

Så vidt så godt...

I meditation, men også i stigende grad spontant vil der i fremtidens hjerne afsat kapacitet til at bevidsthedens ekkorum går i selvsving og skaber supervågenhed med tilhørende stærkt udvidede grænser. Endestationen er her følgende erkendelse:

Jeg er hele universets bevidsthed....

In some sense man is a microcosm of the universe;
therefore what man is, is a clue to the universe.
We are enfolded in the universe.

David Bohm

David Bohm intuerede det. Jeg har konkret oplevet det adskillige gange i Meditation: Vi er fraktale mikrokopier af evighedernes evighed.
 
Det er mit bud at et stigende antal mennesker lige her i skrivende stund gør denne primærerfaring, alene af den grund at brug af entheogener, især i form af ayahuasca, bliver mere og mere udbredt. Alene i New York afholdes der dagligt flere hundrede ayahusacceremonier om dagen! Entheogener kan give selv en novice et direkte glimt af denne primære bevidsthedstilstand. Jeg må dog i samme øjeblik advare den ikke meditativt trænede i at bruge denne genvej. Et kørekort til en entheogen rejse erhverves i følge min erfaring først gennem flere års seriøs Meditation.
 
Dette er essensen af mystikere gennem tidernes oplevelse. Det er Meister Eckharts Urgrund. Det er Indernes Atman set som Brahman. Selv disse forklaringer er imidlertid undværlige.
 
Hvis du efter en sådan ultaradikal oplevelse leder efter en passende forklaring, så er der en, der passer perfekt og som ikke kræver ret meget sprog eller dyb tænkning og den finder du ved en stjerneklar nat at kigge op i himlen og se universet med dets flere galakser end sandkorn på jorden.
 
Hvad er du? 
Du er DET! Du er Universet, der ser sig selv.... end of story...

Og nu vil den snusfornuftige læser, der måske ikke kan se den vidunderligt nytte-løse værdi i dette mirakel måske spørge. Det er jo møj godt, men hva ka´ et bruges til?
 
Det samme spørgmål bliver atter og atter stillet til de fantastiske videnskabsmænd på CERN. Så jeg vil svare inspireret af deres svar: På samme måde som grundforskning næsten altid som biprodukt skaber ny praktisk anvendbar teknik, så vil denne radikale vej ind føre dig ud ... ud over dig selv forstået som et kropsligt cellekollektiv forvaltet af et status quo opretholdende ego.
 
Gennem kroppen forstår vi universet
Den kinesiske taoisme hævder, at kun den der kender sin krop, kender verden. Det at kende sig selv indefra giver viden om helheden der omgiver en. De kalder kroppens indre energi for chi. Den forstærkes, kultiveres og kontrolleres gennem konstant indre selvobservation.
 
Jeg er helt ude af mig selv
Så i din længsel after at perfektionere livets linedans, så søg først indad for derefter at finde dig selv - helt ude af dig selv.
 
Balancen mellem det indre og det ydre kontekstuelle flow skabes i her i supervågen empati, i medfølelse med al liv omkring en.
  
Det vigtigste kendetegn på, at man har r på vej mod et dybere balancepunkt, er, at man finder sig selv i en supervågen, spontant skabende og afslappet bevægelse i flow.
 
HVORDAN JEG FLYVER MIN SOMMERFUGL
For nogle år siden var jeg på en trekkingtur i Indisk Himalaya på vej op over den gletcher som Gangesfloden kommer ud af. Vi var tre personer, der havde hyret en lokal guide til at tage os op på Gaumukhs ryg og videre derfra op til bjerget Shivling. Luften var for tynd i forhold til hvor hurtigt vi var gået derop. Vi var i ca. 4.500 meter højde da vi gik på en smal fedted og stenet sti hvor højre side af stien var et fald på ca 300 meter i en gletcherkløft. Da jeg så ned i afgrunden til højre begyndte mine ben at ryste under mig og jeg blev nødt til at sætte mig ned for ikke at miste balancen. Guiden stod afslappet grinende og sagde til mig på gebrokkent engelsk, at der ikke var noget at være bange for. Han stod selv 10 cm fra afgrunden med en afslappet, men vågen attitude.
 
Denne guide var min læremester i dette øjeblik. Han viste mig, at den eneste måde man kan være sjælens sommerfugl på, er at slappe af i årvågenhed. Kun når man ikke er grebet af frygt, bekymring eller stress kan man uanstrengt blive fundet i Higgs bosonerne dans på dødens le.
 
Meditation er den afslappedes falden ind i et altid dybere opmærket balancepunkt. Meditation er vågent at slappe af og derved undgå at gøre et problem ud af problemet.
 
Angst for angsten

Grebet af angst vil man ikke kunne surfe sit dybeste balancepunkt. Angst rummer imidlertid de mest vidunderlige muligheder. Ren angst er ren energi, der kan tjene som brændstof til vor indre raket. Hvad der ikke er godt er angst for angsten. Kun ved at slappe af vil man som en søvngænger blive balanceret til dansen på tagryggen.

Jeg hviler i mig selv som Sjælens Sommerfugl eller rettere: Som Sjælens Sommerfugl hviler jeg hinsides mig selv.
 
Jeg skriver dette for at inspirere dig, kære læser, til i meditativ lydhørhed at stole på dit indre flow i balancepunktet og lade dette flow overtage dig og føre dig derhen hvor du er dig selv i dit eget skrøbelige balancepunkt på livets gyldne middelvej.

Hvem er jeg? - Den lille død og genfødsel
For at denne påstand kan blive din personlige erfaring, er det eneste du behøver at lukke øjnene og med stor oprigtighed spørge ind i det indre mørke: Hvem er jeg?

Hver gang du med oprigtighed har kigget og mærket ind i dig selv og spurgt: hvem er jeg, så genfødes en ny spejling og dermed en ny sommerfugl i samme sekund, du igen vender blikket udad.
 
Du er dig selv i samme sekund, du ikke leder efter dig selv.
Du er Sjælens genfødte Sommerfugl i form af en ny og frisk spejling. Kun mennesker, der har erfaring med meditation, vil være i stand til at verificere denne påstand.
    

Du kan ikke se direkte på Sommerfuglen uden at den i samme sekund går i opløsning. Ikke desto mindre er den der. Du kan ane den i din metabevidstheds bakspejl.
Du kan føle den i glæde. Du kan dufte til den i poesiens blå blomst. Frem for alt er du den eller måske rettere: den er værende dig i din væren.
 
Sjælens Sommerfugl kan derfor aldrig være sand i absolut, verificerbar forstand forstand... Men den er sand nok!
  

Den svæver i perfekt balance på kanten mellem eksistens og ikke-eksistens.
 
Mellem alt og intet
er du ikke eksisterende eksistens.

Et Sommerfuglejeg - så blødt som en sky
Det skulle nu stå lysende klart at det ikke er Meditation.dk's opgave at få Ego'et til at forsvinde, men at blødgøre dets grænser. Sjælens Sommerfugl er en metafor for det unikt individuelle, der ikke udelukker fællesskab. Sjælens Sommerfugl er et barn født af ego, et blødt og fleksibelt barn i et konstant forandringsflow skabt af spiralisk gentagne oplevelser af død-genfødsel.
 
Sommerfugle-jeget er heroverfor i stand til at leve i mange dimensioner. Flydende skifter det form og tilpasser sig de opstående situationer.
 
Denne sommerfugl er skrøbelig - for den flyver i verden.

Sjælens Sommerfugl kan ikke kontrollere verden. Den flyver i vindens flow.

Sommerfugle-jeg'et forvandler sig som en sky på himlen. På samme måde som en sky bæres af rummet, holdes Sommerfuglen oppe af sin grænseløse kontekst.


Jeg er en sky af identitet


KAP III

Det forældede ego-operativsystem

The tendency is ever towards self-repetition, towards the preservation of the species:
it is every man' s intention that his work should be himself.
Meister Eckhart

Lad os nu fra ovenstående sommerfugleperspektiv kigge lidt ned på vort gode gamle ego.
 
Egoer havde i min barndom en form for selvsikkerhed, der virkede overbevisende. Forældre, lærere og sort-hvide TVautoriteter holdt verden sammen ved hjælp myndig, ensartet og formel teaterstemmeføring. Hertil kom opbyggelige børne- og ungdomsbøger, der hjalp med til at installere et blot 50 år tidligere kristent, men nu sekulariseret moralsk kompas, hvormed man med spejderånd kunne følge de anviste veje.

 
Kritik af den nye TV-Avis - 10. november 1965
Folketingsmedlem fra Venstre, Poul Thisted Knudsen med nej-hatten på

Erfaringsegoet
Egoer klarede sig godt i denne enkle verden, der på grund af sin relativt lave forandringshastighed gjorde livserfaring til samfundets omphalos. I en virkelighed, der kun forandrer sig langsomt, er en kulturs fortid, akkumuleret i form af erfaring værdifuld. Erfaring vokser med alderen og derfor voksede respekten for et ego ligefrem porportionalt med dets alder. I min ungdom var ældre erfaringsstærke egoer respekterede.
 
Ingen kan imidlertid designe en Iphone ud fra erfaring.
 
Denne tingenes stilstand skiftede i 60erne for alvor gear. Undomsoprøret var ouverturen til et skæbnesymfonisk mesterværk, hvis hovedtema vi nu for alvor kan høre hvad enten vi vil eller ej. Vesten er på vej på en vej uden skilleveje i et stadigt accellererende tempo. Denne vej er i skrivende stund på tærkslen til at forsvinde opad i en eksponentielt stigende teknologsk og samfundsmæssig forandringseksplosion.
 
Erfaringsegoerne blev i 60erne som antikke statuer styrtet ned fra soklerne. Ikke blot egoets i tiden akkumulerede erfaringer, men også dets stive immobile psykiske fæstningsværk blev i stigende grad en hemsko for den sociale mobilitet, der førte fra klodsede fastnettelefoner til mobiltelefoner.
 
Egoet blev nødt til at sadle om. Det blev tvunget til i højere grad at inddrage analyse og tankebaserede strategier frem for erfaring. I denne omstilling tabte det ældre erfaringsbaserede stift selvhøjtidelige ego terrain til det unge ego, der nu vægtede selvstændig autoritetsfri tankebaseret analyse som overlevelsesstrategi. Sammen med ungdommeliggørelsen skete en kvindeliggørelse af egoets oprindeligt hovedsageligt stift maskuline konfiguration.
 
Selv det ungdommeligt barnlige og feminiserede ego har imidlertid svært ved at svømme, når alt ting for alvor begynder at flyde. Egoets problem er, at de nok så mange smarte opdateringer er overbygninger skabt på et forældet fundament. Der er simpelthen for meget abekat og øglehjerne indlagret i egoets grundliggende psykiske genetik. Det er nu på tide, at de evolutionært unge og supervågne frontallapper overtager styringen af den menneskelighe celekoloni.
 
Egoets grundproblem
Ego har som overlevelsesstrategisk konfigurering vanskeligheder, der stiger, des tættere det kommer på forandringscivilisationen. Ego har her som Agent Smith i filmen Matrix vanskeligt ved at give slip på dets vante funktioner. Der er ikke længere behov for fortid som forståelsesramme for fremtid. Des mere der ikke er behov for gårsdagens vante rutiner, des mere trækker egoet sig uforsonligt sammen i forsvar og/eller angreb. De samme mekanismer gælder for civilisationsprocesser. Den Islamiske kultur var i Vikingetiden den europæiske langt overlegen. I dag trækker den sig sammen som en dødsstjerne i takt med forandringseksplosionens 'udflydelse' af holdepunkter.
  
Her i skrivende stund overflødiggøres arbejdsfunktioner i et rasende tempo inden for stort set alle samfundssektorer. Gamle jobfunktioner forsvinder mens nye helt uforudsigelige arbejdsområder dukker op. Ca. 20% af den Amerikanske befolkning arbejder i transportsektoren. Hvad vil der inden for de næste fem år ske med deres arbejde, når førerløs bilteknologi overtager rattet?
  
Mennesker og kulturer med nej-hat på
Agent Smith har professor Brinkmanns nej-hat på. Under denne hat gemmer der sig en hjerne fyldt af forældet kultursoftware, der nægter forandring, men som Meister Eckhart siger, kun ønsker sin egen selvrepetion.
 
Agent Smith's imponerende stædighed kan observeres i mennesker, som siger lodret nej til singulær forandring. Dette 'nej' kan aflæses i et menneskes ansigtstræk.


Agent Smith

Historien om Egoansigtet
Den uden sammenligning bedste spirituelle og i øvrigt humoristiske vejleder jeg nogen sinde har haft var Papaji fra Lucknow. I 1994 var jeg vidne til en vidunderlig epiode, hvor en ung engelsk musiker med en halvkriminel fortid stillede et surt nej-hat spørgsmål til Papaji. Papaji udfordrede ham: Rejs dig op og vis dit ansigt til alle!!! Lad dem se, hvorledes et ægte egoansigt ser ud! Se dig selv i deres blik! Englænderen rejste sig op og skulede ondt rundt på forsamlingen, der responderede med kaskader af latter. Til sidst begyndte Englænderen selv at le. Han så lige pludselig sin egen film. Disse ti minutter ændrede hans liv totalt.
 
Jeg ville ønske for mennesker som professor Sven Brinkmann, at de for en stund kunne komme ud fra deres universitære bogtårne med mure bygget af ord og for et øjeblik kunne lade sig ydmyge af Østens visdom i form af en åndelig gigant som Papaji.


Papaji kunne vælte
elfenbenstårne med
pegefingeren

Personligheder som Papaji har jeg aldrig set i vesten, men ved gud, hvor vi dog her trænger til deres fremmede og dog kærligt overbærende blik på os.


Professor Brinkmann og Matrixfiguren Agent Smith. Læg mærke til at nej-hatten altid sidder
på seriøse ansigter uden humor og selvironi. Jeg var fristet til også at vise et billede af
Sørine Gotfredsen, men intuerer at der i hendes stive ansigt gemmer sig varme og liv.
Hun er dermed diskvalificeret til optagelse i min Hall of Fame.

Nej-hat-attituden, som her klart fremgår af både professor Brinkmanns og agent Smith's arketypisk ufleksible ansigtsmimik, har kun sjældent historisk og evolutionært trukket det længste strå. Survival of the fittest gælder også for os i dag på vej mod big datas globalt strukturelle fremtidchock. Jeg sætter mine penge på de livsorgansmer, som er i stand til at tilpasse sig. Dinosaurer har det med at uddø. Professor Brinkmann mener, at vi skal holde op med at mærke ind i os selv. I samme åndedræt forudsætter han tilsyneladende, at denne mærken ind automatisk gør, at vi egoistisk og impultsivt handler på disse føleleser. Intet kunne være mere fjernt fra sandheden for den der seriøst beskæftiger sig med Meditation. Meditation er kunsten både at holde disse i bevidsthed opmærkede følelser i tømme og samtidig at kunne give dem frit løb - ikke i en Donald Trumpsk bevidstløs nærmest dyrisk impulsivitet, men surfende dem i meditativ supervågenhed.
 
Med nej-hatten trukket godt ned over øjne og ører vil man i min optik ikke være den oplagte kandidat til at surfe fremtidens forandringstzunami. Brinkmann og hans disciple burde, hvis de var konsekvente, smide deres smartphones og computere i skraldespanden og skabe en verdslig udgave af Amishkulturen. For moderne teknologi er ikke skabt af af hjerner forenede under nej-hatte. Det er på godt og ondt skabt af rastløse mennesker som Steve Jobs.
Uden den af Brinkmann kritiserede og af mig velkomne accelleration havde vi heller ikke haft noget CERN og derfor ingen Higgspartikler.
  
Dog må jeg komme nej-hat attituden lidt i møde. Med mindre man har kultiveret sin vågenhed, sin bevidsthed og opmærksomhed, kan det at undertrykke sig sig selv og ikke lytte til og handle på sine følelser i visse situationer være den bedste løsning.

Donald Trump udgør den samlede sum af Amerikanske redneck nej-hattemænd. De har ikke lyst til at deltage i den globale forandringseksplosion. Trump er en person, der er er farlig, fordi han er impulsstyret og uden egentlig vågenhed. Selv om han er impulsstyret tilhører han bestemt ikke den type, der sensitivt mærker ind i sig selv. Men den, der ikke mærker sig selv, kender ikke sit indre dyr og risikerer defor at blive besat af sig selv i det dyriskes dæmoniske tilbagevenden. For uden indre fortrolighed kender man ikke sig selv og dermed heller ikke sine egne reaktionsmønstre. Lad mig give et yderlige eksempel på hvor en smule selvkonstans kunne have gavnet:


Bjarne Corydons kødfulde ansigt er i min optik intelligent, men uvågent.
Jeg kan ikke lade være med at associere til følgende påstand fremsat her.

Jeg kunne fortabe mig i talrige ekstrapoleringer ud fra dette ansigt, men foretrækker at lade det tale for sig selv, som det uvægerligt gør placeret i denne sammenhæng.
 
Uden supervågenhed har Brinkmann et ståsted
Kun et supervågent menneske kan handle spontant i frihed fra selvundertrykkelse uden, at det vil gå ud over helhedens interesser. Supervågenhedens nonverbale primærerkendelse er, at alt er ét.
 
Et supervågent menneskes ansvarlighedsradius rækker ud over det enkelte menneskes egocentriske behov alene af den grund, at man i denne tilstand er 'den anden'. Supervågenhed har intet med intellektuel intelligens at gøre. Mit gæt er, at disse to operativsystemer varetages af totalt forskellige anatomiske dele i hjernen. Jeg har mødt højt intelligente mennesker i høje akademiske poster, der ikke var egentlig vågne i bevidstheden. Omvendt findes der også mennesker uden synderlige akademiske evner, der er supervågne. Hvordan kan jeg nu vide det? Mit svar vil være: kultivér selv din bevidsthed og se, hvor let det er at se, hvad du selv er, i andre.
 
Derfor må jeg til en vis grad trods alt give Professor Brinkmann ret, men på en underlig omvendt måde. Ingen universiteter aner, selv i deres egenskab som koncentrationspunkter for vor civilisations akumulerede viden baseret på erfaring, en bjælde om supervågenhed. Man kan derfor i dag let blive professor uden lysvågne frontallapper. Uden denne vågenhed giver mange af Brinkmanns synspunkter mening og forandringverdenen er fuld af skræmte nej-hatte, der vil strømme til med bifaldende klap-hatte. I det omfang man som Brinkmann ikke er vågen i bevidstheden, er det måske bedre ikke at mærke sig selv alt for meget og stedet styre sin lyst til at komme først til truget.
 
Fremtidens abstrakt supervågne hjerne kan imidlertid navigere os uden denne beskyttende ego-hat trukket godt ned over ører og øjne. Kun ved hjælp af vågenhedens lysende beskyttelse kan vi blive i stand til at surfe livsbølgerne i vort indre hav uden, at det sker på bekostning af livet omkring os.

Mennesker med forskellige egoaldre

You have to die a few times before you can really live.
Charles Bukowski

Livet har historisk og evolutionært set ind imellem taget nejhatten på for at overleve. Krokodiller og hajer er gode eksempler. Heroverfor er fugles evolution det bedste eksempel på fleksibel tilpasning. Fugle var oprindeligt dinosaurer.

Des lettere et ego har ved at give slip på sin form, des mere er det på vej ud af sit pubbestadie. Mennesker med samme fysiske alder, har oftest egoer med vidt forskellige aldre. Nogle har et ego, der ikke vil give slip og måske ikke har gjort det i 10 eller 20 år. Nogle har givet slip i sidste uge. Man kan sagtens opleve et ungt menneske med et gammelt ego og et ældre menneske med et ungt ego. Her er det ikke et spørgsmål om, hvor mange liv du har levet før dette eller efter dette liv.
 
Her er spørgsmålet, hvor mange liv du har levet netop i denne krop, du bor i nu.
  
I denne sammenhæng er et ungt ego bestemt at foretrække. Et ungt og frisk ego er opdateret til den verden, der omgiver det. Et gammelt ego bruger de kulturelle overlevelsesstrategier, der var i brug for 10 eller 20 år siden.
   
Des lettere et ego har ved at give slip, des mere er det larven, der bliver til Sjælens Sommerfugl. Den er mit billede på en ny unik individuel identitetsdannelse.

Sjælens Sommerfugl er en naturlig overlevelseskonsekvens, skabt af tiden, kultiverbar i Meditation og det næste stadie i den identitetsforandring der skal til, for at vi kan overleve i det fremmedgørende samfundsmaskineri, vi selv har skabt.

Ego- og statsdannelser
Et ego kan sammenlignes med en diktatorisk regeringsleder. Ego'et har som leder af den menneskelige cellekoloni med milliarder af indbyggere svært ved at afgive magten.
 
Som en diktator i en bananrepublik hellere vil destruere sit eget land, så vil egoet hellere destruere sin værtsorganisme end at give slip på magten og lade friske kræfter komme til.
  
Politisk demokrati indebærer, at man lytter til folket og hyppigt skifter ledere på baggrund af deres vilje. Kropsligt demokrati betyder, at man ofte udskifter sit ego ved at lytte til sine følelser. Intet er værre end et ego eller en politisk leder, der har siddet for længe på magten. Demokrati er derfor billedlig talt den bedste styreform for den menneskelige cellekoloni.
 
For at kunne forandre sig må egoet være i stand til at give slip. Denne given slip er på en måde en dødsproces i den forstand, at det gamle 'jeg' må dø for at give plads til et nyt.
Diktatorer frygter altid, at deres afgang er ensbetydende med deres undergang.
Som Nordkoreas ledere vil det stædige nej-hat ego i ekstreme tilfælde hellere destruere sig selv og den cellekoloni det hersker over, end at give slip på den herskende identitet.


I ubalance og uopmærksomhed skaber operativkonflikterne i det indre menneske stilstand på samme måde som politiske partier, der bekæmper hinanden, kan lamme et samfund.
 
Den politiske forvaltning af et samfund er en reflektorisk genskabelse af de menneskelige cellekoloniers indre forvaltning. Julius Bomholdt sagde engang: Graden af demokrati kan måles i det hensyn man tager til mindretalsgrupperne. Meditation er tilsvarende at give opmærksomhed og lydhørhed til de små minoritetsfølelser i kroppens indre univers.

Ego og ære
I den tid egoet har været undervejs som psykisk operativsystem, har det været i udvikling på vej mod større fleksibilitet og blødhed. Det er vanskeligt at forestille sig, men helt op til 1700-tallet var dueller på grund af æreskrænkelser udbredte. Ære var i egoets barndom dets askilleshæl. I vikingetiden var det betydeligt mere farligt at fornærme et ego end det er i dag. Omdrejningspunktet i de fleste Islandske sagaer er æreskrænkelser. 30-årskrigen varede så lang tid, fordi de enkelte landes ære kontinuert blev truet af muligheden for nederlag. Denne krig blev sluttet, da ego fandt en vej ud ved hjælp af traktater, der sikrede våbenhvile, der igen muliggjorde, at de enkelte lande kunne trække sig ud af krigen med æren i behold.
 
I den nutidige islamiske verden er egos psykiske operativsystem på samfundsplan på mange punkter sammenligneligt med vikingetidens. En æreskrænkelse kan nedbryde det psykiske operativsystem og det reagerer med alle tænkelige midler imod det.

At æreskrænkelser i vor kulturkreds ikke længere i samme grad kan true vores identitet viser at ego er på vej mod sin egen opløsning som operativsystem. Dog findes ego-ære stadig ofte til stede i vor måde at diskutere på. Som Holberg gjorde opmærksom på, så er diskussioner en art fægtekamp. Egoets stive mure cementeres med markante 'meninger', som gerne forsvares i opposition til andre meninger. At give andre ret i en diskussion er set ud fra egoet en dødstrussel.

Et blødgjort 'jeg' er ikke truet af krænkelser. Det giver plads til at livet hele tiden kan forstyrre det og dermed påvirke det. Et plastiske jeg kan lade andre komme til orde og tvivler altid på sig selv. Denne ydmyge tvivl er ikke et udtryk for svaghed. Det ydmyge og altid tvivlende jeg har sin faste identitetsbase hinsides sig selv. Denne base giver styrken til at være svag.


KAP IV
Den personaliserede evighed

In some sense man is a microcosm of the universe;
therefore what man is, is a clue to the universe.
We are enfolded in the universe.

David Bohm


Sommerfuglegalaksen

Lad os nu forlade egoet for at udforske rummet hinsides det.

At meditere er at være indfoldet i sig selv. I denne krummen sig ind i sig selv gentager man, hvad Einstein sagde om universet: Det krummer sig ind i sig selv.
 
Mennesket er, intueret i introspektion i mit indre observatorium, en minikopi af en galakse. I en enhver galakse er der i centrum et sort hul. I ethvert menneskes bevidsthed er der et subjektivt oplevet 'sort hul'. Dette hul holder egos selvopretholdelse os på afstand af, men når vi dør ind i det, fødes sommerfuglen ud af et hvidt hul.
Døden indeholder selve livets hemmelighed.

Sjælens Sommerfugl er en perfekt afstemt dråbe fra den hellige matematiks urkilde, der løber gennem alt - i planter, vind og vand.

Alt, der er animeret, drikker af denne kilde. Den er viljen, der får træet til at gro og den tyngdekraft, der trækker tiden fremad.

Det Unikt Individuelle åbner porten til det Universelle

All know that the drop merges into the ocean,
but few know that the ocean merges into the drop.

Kabir

Atman er i følge Østens filosofi en illusion indtil det øjeblik, hvor den erkender, at den er og altid var Brahman. Dette er i Østen blevet forstået således, at Atman i virkeligheden er upersonlig væren.

I min optik er det lige omvendt.
 
Her er Brahman personliggørelse i mig det allervigtigste. Det er ikke mit projekt at bive til Gud. Jeg kan slappe helt af, for et andet projekt er i gang med at realisere sig selv hinsides min srtæben. Og det er, at Gud vil være menneske.


  Den perfekt afstemte dråbe

Som dråben på billedet ville det være et tab hvis den faldt ned i søen under den. For den har på smukkeste vis allerede fanget helheden i sig.

At realisere Brahman er derfor ikke et depersonaliserings-projekt, hvor man i arbejdet med sig selv bortskærer det individuelle for at blive det universelle. Tværtimod gælder det om at personalisere sig selv gennem at tage ansvar for selv ens mindste individuelle 'knaster'.

Det Fælles
Stig kun ned i ensomhed,
måske kommer du - hvem ved -

gennem ensomhedens port
ud til noget frit og stort,

og det fælles store fund!
lå på ensomhedens bund.
Otto Gelsted -  1920

Jeg realiserer ikke Brahman ved at bortskære det i mig, der ikke er universelt.
Paradokset er, at Brahman realiseres ved at vælge og elske mig-Atman.
I mennesket findes Brahman ikke hinsides Atman. Brahman findes her kun i sin menneskelige og derfor unikt individuelle form.


Brahman i Atman

Inde i kroppen, tæt på det fysiske hjerte, bor Atman. 'Han' er den viseste sum i balance af alle de bioenergetiske fornemmelser, der som biologisk meteorologi bestemmer klimaet i det indre organiske landskab. Han vågner op i opmærksomhed og bevidsthed.
 
Bær og vær dine følelser åbent i den gode moder opmærksomheds arme 
Hvert enkelt menneske er som Atman en strålende minikopi af hele universet. Han er i dvale, skjult af din ydre person, indtil det øjeblik, hvor du fuldt ud vælger dig selv i opmærksom kærlighed - når du gennem kærlig omsorg for din indre kernepersonlighed har båret dig selv varsomt som et spædbarn på armen ud i lyset og livet.
 
At være Sjælens Sommerfugl forudsætter, at jeg følelsesmæssigt tager ansvar for de mindste, ja selv de mest urimelige mikrofølelser inde i mig. I stedet for at fortrænge dem, dramatisere dem, meditere eller filosofere dem bort, tager jeg dem til mig - ikke som objekter for analyse, ej heller som impulser der straks skal rreageres på, men som pixelleret følelsesenergi.
 
At pixellere sit indre følelsesliv i ren moderlig opmærksomhed er den første og sidste lektion i Meditation.
 
Kun ved at være din kerneløse kernepersonlighed, helt ud i fingerspidserne og tåneglene, åbner du for den stargate, der fører dig ud over dig selv.
 
Her svæver du som absolut unikt individuelt liv i oceanisk upersonlighed.

Den individuelle Atmajsæl er iagttaget herfra en løbende konfiguration af det flow, der opstår, når den menneskelige cellekoloni i demokratisk lydhørhed over for sig selv finder en balanceret vej fremad i flow. Uden den lydhøre balances fine middelvej er der stagnation og stilstand.  


Amor og Psyke i meditativt favntag
Indre lydhørhed næres af meditativ kultiveret opmærksomhed.

Pixelleret opmærksomhed er de byggesten, hvoraf kærlighed er gjort. At give opmærksomhed er den største gave man kan give.
 
At give alle de indre operativsystemer non-kognitiv opmærksomhed er det samme som at give dem kærlighedens nærende varme. Denne kærlighed synkroniserer de enkelte modstemmer, og forvandler dem til gennemføringer i en perfekt kontrapunktisk fuga.
 

SJÆLESURFEREN

It is better to follow your own life purpose poorly, than to do another's perfectly.
You are safe from harm when you follow your own unique path.
Bhagavad Gita 3.35

Sjælens Sommerfugl er ikke identisk med urkilden. Den er en perfekt fejltagelse, en anomali der i et balancepunkt i evig bevægelse. Vi mennesker er er universets perfekte Quasimodoer. Denne vidunderlige anomali er i stand til at surfe urkildens dynamiske styrke. Spontan meditativ handlekraft opstår i den, som er i stand til at modulere den styrke, der ligger uden for ego'ets mure.


Surfbrættet har ingen selvstændig energikilde. Fremdriften skyldes det
intelligente balancepunkt mellem surferen og naturkræfterne.

Sommerfuglens bevidsthedsoperativsystems handlekraft modulerer helhedens dynamiske polaritet mellem Ying og Yang's ligeværdige udsving. Denne modulation forudsætter identitet. Det ovenstående billedes skønhed skyldes netop tilstedeværelsen af både bølgen og surferen. I dette flow er evnen til at finde balance altafgørende. Som en surfer der i et umuligt øjeblik føres fremad af en kæmpebølge, således surfer vi i årvågen balance det indre livs enorme kræfter.

Denne balance kan ikke findes af det gamle langsomme ego-operativsystem. Den kan ikke findes ved at følge andres forordninger eller råd. Kun absolut bevidst nærvær uden for mange tanker finder surferen sin vej i flow uden at blive kastet af brættet og dermed blive et offer for bølgernes vildskab.

Som en søvngænger uden vilje er den højere opmærksomme og intuitive bevidsthed den eneste, der er i stand til at balancere os sikkert hen over tagryggen.

Som sjælesurfere er vi helt tæt på følelserne i os selv, men i det bevidste nu's balancepunkt bliver vi ikke kastet rundt af de indre følelsesstorme. Vi bliver i stedet ført intelligent fremad i flow af kroppens egen livskraft.  
 
Surferen er Sjælens Sommerfugl. Sjælens Sommerfugl er det perfekte støvkorn i Guds øje.

Det er Sommerfuglens styrke. Den modulerer i sin gennemsigtighed og fleksible blødhed det, der er uden for den selv. Vi kan ikke kontrollere det indre mig, men vi kan surfe det.

Østens spirituelle ideal er heroverfor en bølge uden surfer:


Læg mærke til bådene der er i bølgenaturens magt. Man
kan lige ane et ubetydeligt menneske i båden til venstre.


Balancepunktets spontane og dynamiske styrke
Den handlende styrke i flow er selvsagt ikke en egenskab ved Sommerfuglen selv. Det giver ikke mening, at Sommerfuglen anstrenger sig for at løfte en byrde eller nå sit mål. Sommerfuglen henter sin styrke hinsides sig selv. Frem for at være et koncentreret og isoleret punkt af styrke, så har sommerfuglen vindens allestedsnærværende styrke. Ved at overgive sig til naturen hersker Sommerfuglen over vindens styrke. Denne overgivelse betyder som nævnt ikke, at vi bliver til rene upersonlige talerør for den oceaniske kollektivånd. Sommerfuglen dør hele tiden, men er i sin genfødsel selve årsagen til at solen står op.


Et ikke-billede af den aldrig sete Urkilde

Moder Jords frygtelige styrke
 

Kali dans på den besejrede Shiva
Billedet til venstre forestiller Gudinden Kali og Guden Shiva.
Kali danser oven på den passive Shivas krop.

Vi er her langt fra Sommerfuglens harmløse og skrøbelige uskyld.
Ikke desto mindre vil jeg med en tolkning af denne illustration fra Indien antyde sommerfuglens styrke.
 

Kal betyder sort. Kali er i den forstand universets mørke ukendt-hed. Hun er hvad C.G.Jung kalder Mater Saeva Cupidinum, de frygtelige lidenskabers altopslugende liv-moder. Hun er det voldsomme aspekt af den urkilde, den universets urstyrke, der fødende animerer alt i kraft af dødens tyngdekraft.
 
Kali er den menneskelige sjæls galaktisk sorte og livgivende hul.

Shiva, set som det aktivt handlende mandlige princip, er her ubevægelig. Han er i den forstand det maskuline anstrengelsesbaserede ego-operativsystem, der her er sat skakmat.
 
Når vi holder op med at anstrenge os i handling, og som Shiva giver op, så kommer hvad vi umiddelbart frygter som døden, i denne sammenhæng universets farligt feminine, mørke og ukontrollable handlekraft. Det er den, der animerer alt fra galaksernes dans om hendes sorte livmoderlige hul til det liv i os, der som fordøjelse og hjerteslag og forelskelser ligger uden for vor aktive viljes domæne. For at Kali kan genføde et nyt kosmos ud af sin retrokaulsale livdødmoder, må Shiva ofre sig selv til Kalis kaos.
 
Den bevidste Shiva og den opmærksomme Kali
Shiva er i Indien symbolet på bevidstheden. I min optik er Kali heroverfor den indre opmærksomheds moder. Umiddelbart bringer kultiveringen af indre opmærksomhed os i kontakt med kroppens hidtil skjulte frygt og smerte. I den frygtelige kocktail af mangel på kontrol og mødet med kroppens skjulte traumer vil Kali i første omgang ses som dødens skarprettende Engel. Først efter at kontrolegoets hoved er hugget af, bliver hun til den gode moder jords af sig selv skabende og livgivende urkilde.

 

Sjælens Sommerfugl
Hjertet føler i opmærksomhed, at vi er alt.
Forstanden erkender i bevidsthed, at vi er intet.
 
Mellem disse to poler, på grænsen af eksistens og ikke-eksistens, i balancepunktet mellem krop og ånd svæver det kostbareste af alt, det unikt individuelle i sin sjælelige essens.

Hvad holder denne sommerfugl på vingerne?

Det gør supervågenhedens spejlende lys.

Jeg siger nu: Som Sjælens skrøbelige Sommerfugl er du Vejen, Sandheden og Livet.
 
Mange mennesker vil sikkert blive provokerede af dette udsagn.
Meister Eckhart blev dømt skyldig af inkvisitionen på grund af følgende udtalelse:
 
Hvad der er sandt om Jesus Kristus, er sandt om ethvert godt og gudhengivent menneske
.
 
Vil han blive dømt i dag? Det er op til dig.
 

DET SIDSTE SMIL
Hver gang du vender dig om inde i dig selv og spørger, Hvem er jeg, så går dit spørgsmål sammen med dig i opløsning og du falder ud over klittens kant.

På det Japanske billede er kun naturens kraft tilbage. Og dog smiler Shiva, mens Kalidødens mørke danser ham op. or han har prøvet det før. Han ved, at døden er nyt liv.

Så lad den Græsk Indiske munks smil stå tilbage som det sidste du husker på vej ind i din daglige død.

For her genfødes smilet som den dybt personlige signatur, der stadfæster vores eksistens som surfere i Nirvanas oceaniske hav. Her ved vi, at bølgerne er stærkere end os, men på grund af vores fleksibilitet og ydmyge samarbejde med naturkræfterne inden i os og uden for os, er vi i stand til at modulere havets styrke.
 
Og således blev vi som David over for Goliat til bølgernes herre.

Og således får vort stille smil solen til at stå op hver dag.
 


 

Med smil og venlig hilsen til din indre Sjæls Sommerfugl!
Gunnar Muhlmann