|
PÅ VEJ MOD EN NY SPIRITUEL ARKITEKTUR
En ny tids muligheder
Vi lever i en ny tid med nye fantastiske muligheder for ånd!
De ligger lige foran os eller kan opdages rundt om det næste indre gadehjørne. De er frit tilgængelige, blot vi tager de gammelreligiøse briller af! Flere nutidige åndelige inspiratorer har allerede taget skridtet rundt om hjørnet. De kendes som f.eks. Eckhart Tolle på deres personlige stil og sproglige nyskabende kraft. Deres livs- og sprogstil er fri fra klicheer og overleverede åndelige 'sandheder'.
I afsnittet
Hvor kommer Meditation fra var projektet at dekonstruere Meditations gamle tempelkonstruktioner ned til bunker af byggesten.
Nu er øjeblikket kommet til ny skabelse. For efter den kritiske destruktion kommer tiden hvor vi selv kan opføre vor egen spirituelle arkitektur. Den kan frit sammensættes af informationer fra hele klodens samlede lager af information.
For den der vil træde ind på denne byggeplads kræves kun én ting, nemlig mod - mod til at stå helt fri og uden vanetænkningens og de bevidstløse ritualers tryghedskabende søvn.
Når du først er trådt ind i denne frihedens mandala, er det tid til respektløs skabelse hvor kun det der er i perfekt samklang med krop, hjerte og intellekt får lov til at stå.
Og det der står, står kun for en tid, nemlig den tid hvor det er sandt - eller rettere, i ydmyg erkendelse af at absolutte sandheder ikke findes, sandt nok.
Enhver der bygger sit tempel på denne plads bør derfor være parat at rive det ned eller ombygge det så snart den indre sandhedskilde har fundet et nyt leje og nu strømmer i en anden retning. For her leves det der skabes.
Når du står på byggepladsens kaos med en dansende stjerne i maven, så lad dig inspirere til at skabe dit eget tempel. Flyt for guds skyld ikke ind i mit! Lad os i stedet opføre en global landsby af ånd der forener det fælles i os med fuldkommengørelsen af vor absolutte individualitet.
Velkommen til skeptikeren
Her er også plads til skeptikeren eller ateisten der kun Mediterer for at få ro og fred fra dagligdagens gøremål - dog med den betingelse at ateisten erkender at hans ateisme, uanset hvor logisk den er funderet, aldrig kan være andet end en 'tro'.
For intet menneske kan springe over sin egen skygge og fjerne sit eget fejlbarlige subjektive selv i sin forståelse af sig selv og verden, en verden der med
Nietzsche kan formuleres således: Die Welt ist tief, und tiefer als der Tag gedacht.
Så hermed byder jeg skeptikeren velkommen i klubben, så længe han med Freuds ord også er skeptisk over for sin egen skepticisme.
Her er arkitekttegningen til mit tempel
Når det universelle væsen bliver formet i mødet med hvert enkelt menneskes unikke kerne, fuld af dyder og dybder, formet af krinkelkroge og skævheder, da forbliver evigheden ikke længere et depersonaliseret rum af neutrale naturkræfters interaktion.
Her er evigheden personliggjort - i dig.
Min nye spirituelle arkitektur skaber jeg ud fra flere søjler. Disse søjler har jeg givet følgende navne:
●
Shamanistisk virkelighedsorientering
●
Meditation
● Det moderne menneskes sensitive nervesystem
●
Menneskesønnens universelle individualitet
● Selvudvikling og terapi
●
Kritisk analytisk tænkning
Du skal være velkommen til at bryde mine søjler ned og ud af de brokker du kan bruge at skabe videre i det neurale netværks åndelige open source.
SHAMANISTISK VIRKELIGHEDSORIENTERING
Takket være den globale vidensdeling og mulighederne for at rejse overalt på kloden dukker der netop i denne vidunderlige nutid ny eksotisk viden op.
Denne viden kan bruges til at skabe nye og hidtil ukendte åndelige synteser i sindets indre laboratorium. Den bliver især synlig i de sprækker som vor vestlige kultur er begyndt at få i sit selvtilfredse koloniale panser. Gennem disse sprækker synger mennesker fra verdens ældste kulturer sange ind i vores verden. Det hænder at vi midt i vores travlhed stopper op og lytter.
At Meditation fra østen nu har slået an i vesten er et eksempel på en sådan form for lytten. Den forudsætter at vi i ydmyghed er blevet inspireret af de kulturer vi tidligere anså som 'tilbagestående'.
En ny bølge af lys, et solnedgangens sidste lys fra det fjerneste vesten, fra de shamane kulturer i Sydamerika har inden for de sidste ti år nået vore kyster. De indianske shamaner synger her på sidste vers, næsten helt overdøvet af motorsavenes larm. Er vi i stand til at høre og forstå dette vers? Kan vi selv synge det videre på vore egne sprog?
Den shamane arketype
Shamanisme, som jeg måske i sin oprindelige form slet ikke forstår mere af end kvantefysik, giver, som i øvrigt også kvantefysikken, nye meningsfulde metaforer og indsigter. Shamanernes sang er uforståelig og dog inspirerer dens underlig velkendte urrytmer mig til at se i stedet for bare at se.
Shamanen er menneskehedens ældste kulturbærer. Han er jæger- og samlerkulturens erfaringsbank. Han har i sig stemmer der går tilbage til vor neolitiske fortid. Shamanens viden blev skabt før ejendomsrettens tid skabte parceller af isolerede vidensformer. I en tid hvor nye wikinomicslogikker bødgør grænserne for ejendomsret til fordel for et frit flow af viden og værdi, brydes ejendomsmurene mellem vidensformer og menneskeformer atter ned.
Shamanerne rækker deres hænder ud og forbinder igen hvad 'jeg', 'mit' og 'mig' har skilt ad.
Shamanens sidste vers handler om at alt er en stor organisk forbundet uendelig sammenhæng.
Jeg tager en slurk af min morgenkaffe. Den bringer mig tættere på Gud.
Shamanen er præsten før præsten. Han er præsten før denne får templer og bliver bestyrer af rigdom og top down organisationer. Shamanen har derfor intet at tabe og er følgelig fri fra ønsker om at besidde magt. Han ser ikke en verden opdelt i højere og lavere, bedre eller dårligere. Han anser ikke sig selv som finere end eller stående over den person han hjælper. Her er ånd og krop fænomener i en form for ursocialistisk organisme der gør shamanen til den han healer og omvendt.
I shamanens verden, hvad enten det drejer sig om shamaner fra Sibirien, Grønland eller Peru, opfattes alt som én stor organisk forbundethed af virkeligheder i indbyrdes balance.
Virkelighed frem for illusion
I denne forbundethed findes der ikke en urørlig åndelig dimension der ikke er forbundet med mine skos snørebånd. Eftersom Ånden i denne fraktale lige-streg-gyldighed heller ikke er vigtigere end Snørebåndene giver det ikke mening at se denne verden som Inderne, nemlig at opleve en del af verden som en illusion i kontrast til en andel del der er virkelig.
Alt er virkeligt - men der er mange virkeligheder
Frem for at kalde kroppen, samfundskroppen, eller tid-og rumdimensionens foranderlighed for illusive, vil shamanen betragte eksistensen som en sameksistens af flere, ja faktisk utallige vidt forskellige, men forbundne virkeligheder. Nogle af disse virkeligheder eller virkelighedstilstande er almindelige, andre er mere ualmindelige. Shamanens opgave er at rejse ind i tilværelsens mere usædvanlige virkelighedstilstande for her at se, erfare og opleve fænomener som i en form for oversættelse til de mere almindelige virkeligheders sprog kan bruges meningsfuldt.
Vi vil umiddelbart opfatte at der er langt fra en Shamans virkelighed i Sibirien til os her i Danmark. Men for shamanen er afstanden betydningsløs.
Netop den shamanistiske mangfoldighed af virkeligheder kan i vort moderne liv give ny mening til den vifte af virkeligheder vi lever i vor efterhånden mere og mere komplekse dagligdag.
Vore 'almindelige' sociale virkeligheder er faktisk lige nu i gang med at fordoble sig nærmest eksponentielt i selve kernen af vor dagligdag. Vi lever på en måde som en parallelprocessor i en computer flere liv på en gang. Vi har arbejdsliv, privatliv, rejseliv, familieliv, venneliv og det i en tilstand af flux hvor de udfordringer vi har i dag ikke kunne forudsiges i går.
Vi lever i en flydende verden. For at se og leve i denne verden bliver vi nødt til at ændre os selv i en livslang lærings og forandringsproces. Vi må selv være i flow for at kunne danse i det flow vi lever i. I flow har man den nødvendige fart til at gribe den flydende verden.
I denne forandringsproces forvandles den 'almindelige' virkelighed så meget at den i sig selv kontinuert skifter ham. Hver dag vågner vi op til en ny verden, en ny virkelighed.
Samtidig med at vort eget liv bliver multidimensionalt, opdager eller måske konstruerer kosmologerne eksistensen af parallelle universer, mørkt stof og skjulte dimensioner der igen giver inspiration til nye selvforståelser og kulturprodukter som f.eks. filmene Source Code, Inception, Fringe og Flash Forward. Som så ofte før i historien giver videnskaben og teknikken os nye metaforer hvorigennem vi forstår os selv.
Videnskaben er imidlertid ikke det eneste sted hvor der er inspiration at hente. Kigger vi langt nok tilbage i historien, hinsides middelalderens fastlåsning af mennesket i evige endimensionale sociale roller, hinsides jordejendomsrettens stavnbinding af menneskesjælen, (gen)finder vi en bevidsthedsstruktur der er i stand til at inkorporere det flertydige, nemlig shamanens flerfacettede bevidsthedsradar.
Et eksempel på en ny virkelighed der igen udfolder en vifte af nye sociale virkeligheder er den digitale. Hinsides afstande forbinder f.eks. facebook os i en afstandsløs social virkelighed, hvor mit humør nu pludselig også er en lille smule afhænig af om en digital 'ven' jeg ikke har set i 20 år 'synes om' et udsagn jeg lige har lagt ud i den digitale gabestok. Jeg afbrydes i min besørgelse af facebook ved at mobiltelefonen ringer samtidig med at min ven i kød og blod som jeg sidder overfor på togtur ind mod København spørger mig om et eller andet. I et øjebliks forvirring stopper jeg op inde i mig selv og spørger: Hvem er jeg egentlig? Hvilket ansigt er det sande ud af alle de spejlinger der sker alene her på denne togtur?
Jeg kigger på mit eget spejbillede i togruden.... jeg ser et ansigt der kigger på mig. Dette ansigt er urgammelt og fuld af visdom. I glimt har vi alle dette ansigt.
DEN FREMMEDE SYNSVINKEL
Gennem mine rejser i Indiens tidsmaskine har det ofte slået mig at den blindhed vi mennesker har når det gælder om at se os selv også gælder for nationer. Jeg kunne se et Indien inderne ikke selv kunne se. Med forbavselse oplevede jeg hvad man kunne kalde national blindhed i samtaler med veluddannede indere fra Mumbai der hævdede at der ingen fattigdom var i Mumbai og at fattigdomsscenerne i filmen Slumdog Millionaire var løgnagtig vestlig propaganda! Kastesystemet var i øvrigt også afskaffet med oprettelsen af den Indiske republik i 1950!
Omvendt gav mange af de samme veluddannede Indere et billede af et USA-domineret og I-landsarrogant vesten der fik nogle af mine selvbilleder til at krakelere.
At opleve Indien havde også en anden uventet konsekvens.
Mødet med det ufiltrerede Indiske liv i al dets grusomhed og skønhed var en form for chokterapi der fik mig til at gå ud af mit gode skind og her pludselig blive i stand til at se mig selv og min egen kultur udefra!
I Indien har jeg lært mere om mig selv og min egen kultur end noget andet sted.
At rejse er at lære. Des længere væk man rejser, des mere bliver rejsen til en dannelsesrejse.
Tilbage i Danmark er det slående at se hvilket paradis Danmark i virkeligheden er! Endnu mere tankevækkende er det at opleve hvor utilfredse vi er over at eje næsten alt. Denne rejseskabte erkendelse er ikke unik. Mange af de turister jeg har haft med til Indien har haft den samme oplevelse og er vendt tilbage til Danmark efter blot en uges rejse med en ny form for taknemmelig ydmyghed over og viden om det liv vi lever foran vores næse hjemme.
Et af højdepunkterne for turisterne i Indien er besøget i Fatehpur Sikri, stormugulen Akbars eventyrlige palads. Akbar, den største af de stormogule konger i Indien er selv af Salman Rushdie set som en rollemodel for humanisme og demokrati. Akbars forfædre kom som tartare 'turister' plyndrende og hærgende fra de centralrussiske steppers Samarkand og blev som vore dages turister på en måde besejret af det der blev besejret.
Akbar, som oprindelig var rettroende muslim, skabte nemlig efter sit møde med Indiens talrige forskellige religiøse synsvinkler en helt ny tro kaldet Dīn-i Ilāhī, der i store træk gik ud på at alle former for tro var lige streg gyldige. Tartarerne blev overalt hvor de kom frem til de største herskere, bl.a. fordi de lod sig besejre af de besejrede. De overtog den fremmede synsvinkel på sig selv og opnåede derigennem visdom.
Den fremmede synsvinkel er et almindelig kendt fænomen i kunst og litteratur. Forfattere som f.eks. Herman Bang kunne netop se vort danske biedermeierkultur i så klart et lys fordi han levede som en outsider i en virkelighed der på det tidspunkt ikke var tilladt, nemlig den homoseksuelle. I mystikeren Rumis poesi er outsidermotivet, den fremmede synsvinkel ikke kønsligt betinget. Her bliver den vise mand ofte sammenlignet med et halt får eller en krøbling. Hofnarrens og klovnens synsvinkel hører også hjemme her i det fremmede hvor vi ler af klovnen mens han ler ad os.
Den shamane outsider og insider
Frem for alle er shamanen outsideren, den skæve eksistens der lidt lige som den pudsige Eckhart Tolle lader os se os selv i det fremmede metalys. Shamanen lever på samfundets rand, ofte på kant med samfundet, indimellem frygtet eller hadet så meget at han bliver slået ihjel af sine egne stammefæller. I vor europæiske middelalder var shamanen ofte en kvinde, der dæmoniseret som heks blev slået ihjel af kirkens mænd.
The wounded healer
Når shamanen er i stand til at heale er det fordi han kan sætte sygdom ind i de større virkelighedsbilleders perspektiv. Men det er også fordi han som outsideren på samfundets bund kender sygdommen og lidelsen på sin egen krop. Shamanen er følgelig ikke bange for lidelse som f.eks. Buddha. En svær, men overstået sygdom kunne tjene som initiering til et liv som shaman. I alle shamanske kulturer finder vi arketypen, den sårede helbreder, the wounded healer. Den sårede helbreder har selv kendt og gennemlevet sygdom og smerte på sin egen krop og kan derfor helbrede i en organisk forbundethed med sin patient.
Når Indianske shamaner i visse stammer i Sydamerika skal helbrede en person, så afgør de først i sidste øjeblik om de i denne healingsseance selv skal tage medicinen eller at patienten skal have den! Shamanen ved at kun den der selv er helbredt kan helbrede andre.
Shamanen er fremmed over for verden, men samtidig en integral del af den. Han ser på det almindelige liv med respekt og betegner det ikke nedsættende som en illusion.
Outsideren på vej mod normen
Hvad har Prins Henrik til fælles med Lady Gaga?
De er begge outsiderfænomener der i dag er på vej ind mod mainstreams kulturer med en taktstok.
For overhovedet at interessere sig for hvad jeg skriver her, er det en forudsætning at du kære læser selv har oplevet på din egen krop hvad det vil sige at være The wounded Healer.
Uden Kainsmærket vil vi som Abel bevidstløst overtage de identitetsmasker som samfundets virkelighed automatisk tildeler os.
Jeg tror ikke på undergangsprofetier a la 2012. Dog ser jeg i det faktum at outsideren er ved at rykke ind mod normen, at de identitetsroller som vestsamfundet tildeler os, i stadig stigende grad ikke er i stand til at tackle de modsigelser der så at sige organisk vokser ud af samfundets egne indre dynamikker.
I vor moderne tid hober modsigelserne sig op lige foran mit favoritorgan, næsen.
Vi får på den ene side at vide at vi skal producere os ud af krisen, samtidig med at vi får at vide at vi overforbruger jordens resurser i en sådan grad at katastrofen lurer.
Jeg kunne skrive hundrede sider mere alene om dette emne, men nøjes her med at konstatere at de identitetsforståelser samfundet kan 'producere' ikke længere er tilstrækkelige til at navigere effektivt i flow- og forandringsamfundets komplekse traffik.
I dette spændingsfelt får flere og flere af os tildelt det smertefulde, men for 'opvågnen' dybt nødvendige Kainsmærke i panden. Først i denne opvågnen kan en ny bevidsthed fødes, en bevidsthed på vej mod fremtidens endnu ukendte orden.
Ni ud af ti jeg har mødt på min vej i Meditation, har Kains adelsmærke i panden.
Det forunderlige og vidunderlige er at så mange i dag har fået det.
PÅ VEJ MOD EN NY FORSTÅELSE AF BEVIDSTHED
Bevidsthed og viden kræver afstand. For at lære noget at kende må først adskille sig fra det.
For at lære sig selv at kende må man først blive fremmed over for sig selv.
I det spændingsfelt hvor én virkelighed bliver til en andens virkeligheds fremmede synsvinkel bliver de til hinandens selvforståelse. Metabevidsthed forstået som viden om sig selv bliver til i spejlingen af det man ikke er.
Kontrasterende virkeligheder reflekterer og skaber gennem deres indbyrdes fremmedhed både viden og bevidsthed.
Shaman eller Zapper
Alle disse virkeligheder indebærer naturligt faren for at neutralisere hinanden og derigennem blive uvirkelige som den zapper der sidder foran fjernsynet og ikke kan bestemme sig for hvilken virkelighed han vil besøge.
Det udvidede rum af virkeligheder har imidlertid også en mulighed for en helt ny form for bevidsthedsdannelse og tilhørende forståelse af hvad bevidsthed egentlig er.
Dette sker netop i den proces hvor mange virkeligheder relativerer hinandens sandhedsværdi, men samtidig ikke neutraliseres til illusion.
Det interessante er at denne form for dynamisk bevidsthed fødes i overgangen fra en virkelighed til en anden. Des flere virkeligheder der er, des flere overgange og muligheder for visdom.
Bevidsthedsjægeren på jagt efter virkeligheder og virkelighedstilstande
Eftersom bevidstheden og visdommen opstår i spændingsfeltet mellem alle disse dimensioner, så gælder det om
på denne spirituelle dannelsesrejse at erobre flere og flere forskellige virkeligheder og virkelighedstilstande gennem et levet liv. Jægeren og samleren genopstår således i den moderne shamans virkelighedsorientering.
Mit spirituelle mål er at gennemleve og leve i så mange virkelighedsdimensioner som muligt.
Des flere kontrasterende virkeligstilstande man kan rumme, des mere vil ens bevidsthed vokse.
Kun at leve i én virkelighed er at leve i uvidenhed.
I den forstand er frøen på bunden af brønden ikke mere taber end fuglen i himlen.
Deres begrænsning er at de ikke kender hinanden og derfor heller ikke kender sig selv.
Her er rejser vigtige - både de indre og ydre livsrejser.
I det følgende vil jeg opsummere nogle af de for mig vigtigste virkeligheder i denne nye bevidsthedsevolution.
Er du med i klubben?
Jeg må indrømme at der er noget eksklusivt og logeagtigt over alle de kriterier jeg her stiller op for fremtidens allerede her og nu manifesterede bevidsthedsevolution. Lad mig derfor med det samme tilstå: Hvad jeg her skriver om er ikke for alle. Det er indtil videre kun for de sjældne få. Det er imidlertid meget let at blive medlem af fremtidens bevidsthedsloge.
Kriteriet er ganske enkelt. Hvis du er interesseret, er du med. Skyd brystet frem og gå med hjertet forrest!
Et stærkt autentisk levet hverdagsliv
Et autentisk levet hverdagsliv med glæder sorger er kun ét, men et meget vigtigt aspekt af en ny spiritualitet. Hvor det i de eskapistiske østlige traditioner gælder om at undgå hverdagslivets lidelse, så er the name of the game her at en intelligent og vågen krop ikke kan leve uden modgang. I millioner af år har vores krop tilpasset sig livet på den østafrikanske savanne. Det vil faktisk sige at den heller ikke kan leve optimalt uden frygt og smerte. På det punkt er Buddhismens filosofi og vestens materialisme ens. De er begge overlevelsesstrategier der forsøger at undgå lidelse!
Det gælder om at overleve og gro ud af og i livets mørke sider. Her behøver vi ikke bevidst at opsøge den lidelse der allerede i rigt mål vil komme af sig selv i et naturligt levet liv.
Uden denne eksistentielt givne polaritet mellem lys og mørke, som i øvrigt er et grundtræk helt ned til universets mindste byggesten, kan der ikke være nogen sand bevidsthedsevolution. En kultur der som vor overbeskytter kroppen mod lidelse vil paradoksalt nok blive dæmonisk besøgt af langt mere lidelse i nye former som f.eks. anoreksi og nye ukendte psykiske lidelser. På samme måde som astma er blevet epidemisk netop fordi vi gør for meget rent, så udvikler sjælen en form for allergisk reaktion over for det alt for sikrede liv.
På et mere konkret plan betyder det at din næste fyreseddel eller sygdom kan være den største gave i dit liv. Det betyder også at du måske kan spare nogle penge i det månedlige budget på at betale forsikringspræmier. Men for at denne sandhed bliver til virkelighed for dig, må du vælge den.
Jeg ser udover det at leve autentisk ingen retningslinier for det levede, almindelige hverdagsliv. Om du er single, eller er gift og har børn, om du er arbejdsløs eller ej... det vigtige er blot i amor fati at leve det liv der udspiller sig foran ens næse med - og det med så meget opmærksom og bevidst tilstedeværelse som muligt.
Nettets neuralitet
En stadig større tidsandel af et menneskes liv tilbringes i et accelererende virtuelt univers.
Dette univers der er sammensat af TV, aviser, mobiltelefoner, computere osv., ser ud til i højere og højere grad at vokse sammen til en organisk enhed der billedligt talt kan sammenlignes med den menneskelige hjerne.
De mulige kombinationsmuligheder i menneskehjernens neurale netværk overstiger antallet af partikler i hele universet. De enkelte hjerneceller er organiserede i forskellige centre med specialopgaver. Disse centre er som spaghetti forbundet på kryds og tværs med hinanden. Både hjernecentrene og de enkelte hjerneceller er forbundet i et netværk af neuroner. Dette neurale netværk har en stor lighed med the World Wide Web. Begge netværk er kaotiske, organiske og multidimensionelle med uforudsigelige og uplanlæggelige vækstmønstre.
The world wide web skaber sammen med computeren en helt ny virkelighed, der på en måde
ikke eksisterer, i hvert fald ikke som andet end nuller og ettaller. Den forbinder os tid- og afstandsløst med en ufattelig mængde informationer, samtidig med at den udvider mulighederne for vore sociale kontaktflader. Uden adgang til nettets hjerne ville erkendelserne i dette afsnit ikke være mulige.
At blive en HUB
Moderne forskning peger på en forbavsende parallelitet mellem den måde internettet opfører sig på og naturens egne netværk som f.eks. nerveceller , molekyler, menneskers sociale omgangskredse, transportsystemer osv. Alle disse vidt forskellige egenskaber kan tilsyneladende samles i en enhedsteori også kaldet HUB-teorien.
I ethvert netværk er der punkter hvor de enkelte tråde mødes. Nogle af disse mødepunkter samles i større træfpunkter. De relativt største af disse træfpunkter kaldes for HUB´s. Hvad enten det drejer sig om celler i mavesækken, søgemaskiner på nettet eller menneskers sociale netværk så er the name of the game kun ét: at blive til en HUB, et samlingssted for flest mulige forbindelseslinier. Det succesfulde menneske defineres i denne sammenhæng som det menneske der har samlet de fleste sociale tråde, eller endnu bedre, sociale HUB's i sin hånd. facebook er et eksempel på en sådan HUB
Succes - også i magtøkonomisk henseende - er ensbetydende med at sidde på en konjunktion hvor de største strømme af information og/eller sociale kontakter finder sted.
Den moderne shamanistiske sjæl er på en måde en sådan HUB, forstået som krydsfeltet af forbindelseslinier mellem et maksimalt antal virkeligheder.
Rejser til fremmede kulturer og møde med vigtige kroppe
Rejser hvor man besøger andre og stærkt anderledes kulturvirkeligheder på denne vidunderlige planet er også af stor vigtighed, eftersom en stor del af den visdom der er tilgængelig spredt ud på kloden ikke er tilgængelig i form af nuller og ettaller.
Den visdom jeg her taler om er kroppens geniale visdom. Vore kroppe er ufatteligt intelligente. De lærer af intuitivt af hinanden, sampler selv uden vores bevidste viden informationer fra hinanden. En krop kan lære fra en anden krop - selv endda mod vores vilje.
Kroppens intelligens er som generel betragtning knyttet an til opmærksomhed over for hjernens intelligens der overvejende en forbundet med bevidsthed.
For at kroppen kan lære maksimalt, må den konfrontere og gennembryde vanernes mur.
Placeret i en fremmed kultur bliver vi nødt til at være vågne og have kroppe der er åbnede ud mod uventede handlemønstre. Vaner og vågenhed er hinandens modsætning.
At se med det fremmede blik på det der normalt er skjult i gentagelsernes søvndyssende skabelongengivelser af 'virkeligheden' er lettere i en krop der er placeret i en usædvanlig situation.
MEDITATION HOLDER BEVIDSTHEDSRUMMET ÅBENT
Meditation, renset for usamtidige forestillinger, er stadig hovedsøjlen i det nye tempel.
Meditation er den vigtigste og eneste stand alone søjle.
I forbindelse med den Shamane bevidsthedsmodel får Meditation derfor en ganske særlig rolle. Den meditative kultivering af bevidstheden er nemlig en forudsætning for at de mange dimensioner ikke kollapser ind i hinanden, at de ikke neutraliserer hinanden i et stort nul.
Meditation forstået som bevidstheds- og opmærksomhedskultivering er den vigtigste forudsætning for at nutidseksistensens mangfoldighed af virkeligheder ikke imploderer ind i hinanden. Fox TVs kultserie Fringe handler om dette problem. Vort univers er stødt ind i et parallelunivers. Kun ét eller ingen af de to universer kan overleve.
Implosion af virkeligheder
A wealth of information creates a poverty of attention
Herbert Simon
Jeg gik forleden gennem folkemængder samlet p.g.a. et arrangement kaldet Distortion. Det var som at gå ind i og igennem en kæmpedyne af søvn. Denne massernes søvn hjælpes på vej af bryggerierne der producerer et stof kaldet alkohol. Dette stof forhindrer en i at føle sig selv, at føle den eksistentielle smerte der er forudsætningen for det enkelte individs opvågnen i ånd. At disse såkaldte progressive massekulturer skaber og generer sig i den laveste fællesnævners bevidstløshed, kan indirekte aflæses af den produktion af skrald og tis som nu produceres af de samme mennesker som også protesterer til verdens klimatopmøde over at vi ikke er tilstrækkelig ansvarlige over for Moder Jord. Jeg så en smuk og velklædt pige udstille sig selv i en tissescene midt på fortovet, en anden, måske ham der i morgen på strøget samler penge ind til Greenpeace; han smider distræt sin ølflaske i en knusende bevægelse mod brostenene.
Denne massernes malstrøm er også virkelig, men en virkelighed der ikke kræver særlig meget bevidsthed, ja faktisk forudsætter den til en vis grad fraværet af bevidsthed for at kunne eksistere.
Det interessante ved Distortionfænomenet er at denne masse er sammensat fortrinsvist af den veletablerede og dynamiske overskudsdel af den danske ungdom. Det kan derfor ikke undre at venstrefløjsBzerene er kritiske over for Distortion. Selv om Distortion ligner en undergrundskultur, er den faktisk, hvad også dens fredelige og ikkevoldelige adfærd viser, lige det modsatte. Selv om jeg bestemt ikke er tilhænger af venstrefløjsaktivistkulturen, må jeg indrømme at BZ-kulturen har betydelig mere bevidsthed i sig. Det er på en måde fantastisk smukt at så mange unge mennesker her er samlet i en enhed. Men hver gang massefænomener er ledsaget af hvad jeg vil kalde et tab af bevidsthed, så bliver jeg nervøs og hvis man læser lidt i verdenshistorien bliver hurtigt alt for tydeligt at der er god grund til denne nervøsitet.
Når det netop er overskudsungdommen der her vælger bevidstløshedens tranceagtige søvn, så tror jeg at det hænger sammen med at de samme unge i deres succesfulde arbejds-og privatliv netop i ekstra høj grad lever et stressende liv som virkelighedsakrobater spændt ud mellem mange dimensioner.
Overskudsungdommen vælger de laveste fællesnævneres virkelighed som et regressivt forsvar mod den forvirring og det pres som åbningen af de mange virkeligheder skaber.
Jeg ser en fremtid hvor åbningen af et stadigt mere flerdimensionalt liv som modreaktion vil skabe stadig større og stadig mere bevidstløst regressive massefænomener, netop i samfundets elite. Den flerdimensionale åbning af virkeligheder imploderer ind i urpsykens sorte søvnhul.
Den energi der skabes af dette momentum er på en måde lige så farlig for det enkelte individs unikke kernepersonlighed som fanatiske religiøse kultbevægelser er det.
Som ved fodboldkampe og rockkoncerter feeder massernes kollektive organisme på stenalderklanernergierne i menneskets urpsyke.
Som modtræk mod bevidsthedsfaldet ser jeg bevidsthedskultivering som den eneste mulighed.
Bevidstheden bliver nødt til at vokse i takt med udfoldelsen af regnbuevirkelighederne.
Meditation er derfor ikke overraskende ved at blive mainstream!
Der er intet i vejen med fodbold eller rockkoncerter for den som har kultiveret sin bevidstheds krystalform. Men uden denne bevidsthedskultivering ser jeg disse fænomener som vor tids største udfordring: Det er zombiernes klatring på vej ned ad evolutionsstigen.
Meditation gør at den den shamane virkelighedsakrobat ikke bliver reduceret til en zapper, en zombie der druknet i virkelighedernes tilsyneladende indbyrdes forvirring suges ned i en malstrøm skabt af kulturens laveste fællesnævnere i form af massernes momentum.
Meditation skaber den nødvendige klarhed hvori sjælen, Bevidsthedens Himmelsky kan svæve i sig selv, i sin egen virkelighed. Når først denne krystallisering af Sjælens Himmelsky er manifesteret som grundtilstand, er man parat til at gå ind og ud af verdens mangfoldige virkelighedstilstande, lige fra Distortion og fodboldkampe til oplevelser af verdens universelle Ånd.
Med 'krystallisering' mener jeg at Sjælens Himmelsky er sig selv bevidst, at den har krummet sig erkendende ind i sig selv, som i øvrigt universet i følge Einstein også har gjort.
Dette af Meditation kultiverede feed back skaber en metatilstand hvori sjælen på en måde kan holde fast på sig selv og derfor ikke fortaber sig i de mange virkeligheders trang til indbyrdes implosion.
DET MODERNE MENNESKES SENSITIVE NERVESYSTEM
En af hovedgrundene til at det altid giver bagslag kritikløst at kopiere tidligere kulturers spirituelle verdensbilleder er at disse 'virkeligheder' i deres overlevelsesstrategiske betydning er perfekt afstemte efter den kultur hvori de udfoldede sig i deres egen historiske tid.
Derfor passer de ikke ind i den virkelighed vi lever i i dag. Denne inkompabilitet kan spores helt ud i nervesystemets allerfineste forgreninger.
Det nervesystem som vi i dag har udviklet i vesten er fundamentalt forskelligt fra alle tidligere tiders og kulturers nervesystemer. For både Indernes og Indianernes vedkommende, så har de levet i samfund hvor kroppens overlevelse og komfort ikke har været sikret på samme måde som den er for os i dag. Jeg har f.eks., sikkert lige som dig, aldrig, bortset fra selvvalgte faster, oplevet at føle rigtig sult. Aldrig har jeg oplevet angsten ved at gå sulte i seng og ikke vide om der ville være mad i morgen. At leve et liv hvor man ikke kan være sikker på at det næste måltid vil være klar til at spise, skaber et radikalt andet nervesystem, der i langt højere grad er gearet til fundamental overlevelse. Dette nervesystem har ikke råd eller overskud til at udvikle den sensitive finhed vore vestlige nervesystemer har i dag.
Der er hverken tid eller rum til at sidde og græde over småting, når det gælder om at overleve. Derfor findes der ingen psykologi eller psykologisk terapeutisk forståelse i de oprindelige Meditative traditioner. Hverken hinduer eller buddhister har historier om helgener der gik igennem en sorgperiode hvor de skulle konfrontere en ulykkelig barndom. Mange af deres helgener levede et ufatteligt hårdt liv uden at kny. Deres nervesystemer var hærdede fra barnsben til at kunne overleve et hårdt liv hvor sandsynligheden for katastrofale hændelser var meget større end for os der sover trygt under civilisationsdynens beskyttende lag.
Langt inde i Himalayas bjerge var jeg vidne til at en mor gav sit barn sådan en på sinkadusen at barnet tumlede rundt på gulvet og havnede som en bylt i en krog. Der var imidlertid ingen tvivl om at moderen elskede sit barn. Barnet snøftede lidt, rystede sig som en hund der har fået skæld ud og fortsatte så at lege, denne gang lidt længere væk fra ildstedet og moderen. Min første reaktion var chok, men lidt efter dukkede der en mening op i denne tilsyneladende gale handling der ville ha sendt moderen i forvaring og barnet til psykolog hvis det var foregået i Danmark. Moderen var simpelthen i gang med at fintune sit barns nervesystem til det hårde liv i Himalayas højder, hvor et pyldret barns chancer for et godt liv er lig nul.
Moderen var i gang med at styne sit barns nervesystem. For kun den stynede poppel vil kunne leve og vokse her i disse barske omgivelser.
I vore dage er vestlige børn små sensitive skabninger der tåler langt mindre end denne charmerende lille Himalayanske snotunge, der aldrig i sit liv får behov for psykolog eller nervepiller. Vi er selv som voksne ofte supersensitive med former for psykologiske pansringer der netop har til formål at beskytte den sårbarhed der følger med.
Prinsessen på ærten
En af de første steder hvor dette nervesystem udvikles, måske ikke så meget på grund af et kompliceret socialt liv. som pga. af mangel på kropslig modgang, er i det europæiske adelsmiljø i 1700-tallet. Vi kender alle sammen historien om den adelige prinsesse på ærten, der ikke kunne sove fordi der under de mange madrasser lå en ært og gnavede.
I dag er vi alle sammen rent nervemæssigt prinser og prinsesser med små ærter der ligger og gnaver på de forkerte steder og forhindrer os i at hvile.
Prisen for denne udvidede og komplekse forgrenethed af sarte nerver er hvad jeg tidligere har kaldt for den narcissistiske ømskindethed.
Måske tror læseren nu at jeg er i gang med at lade op til en sønderlemmende kritik af de sarte narcissistisk ømskindede nervesystemer vi efterhånden har fået her i vesten. Men det er bestemt ikke meningen! Tværtimod. På godt og ondt er de forfinede og sart forgrenede nervesystemer vi har i vesten en sine qua non forudsætning for at vi kan overleve her i vestens komplekse samsurium af virkeligheder. Det nye nervesystem kan netop i kraft af sin sensitivitet og kompleksitet jonglere og multitaske i så avanceret et 'mode' at intet stynet nervesystem kan følge med her.
MEDITATION HELT UD I KROPPEN
Dette nervesystem har også en anden mulighed som intet andet før det har haft. Det kan bringe himlen ned på jorden. Det kan manifestere den klarhedens bevidsthedsorden som i de østlige traditioners Indisk forankrede overlevelsestrategiske meditationsformer af gode grunde har undgået - nemlig kroppen.
På et punkt kan jeg ikke tilbagevise Indernes argument for det illusoriske i det at leve i en krop. Alle oplevelser der kommer må gå, alt som fødes må igen dø. Men i stedet for at afvise kroppen og kroppens liv på baggrund af tid og rums flygtighed kunne man jo udnytte ventetiden til at udforske mulighederne for at leve det liv vi nu har - nemlig livet før døden.
Når man først en gang har accepteret at livet er flygtigt så ligger der så vidt jeg sanser netop i vor civilisation helt nye muligheder for at leve og opleve sat i kroppens rum i et uendeligt samspil med andre kroppes rum.
Jeg taler ikke om et liv uden modgang, men om et kropsligt meditativt trænet nervesystem
der er i stand til at opleve en meningsfylde der totalt overskrider de muligheder der nu er almindelige for kroppe. Hvor er livets mening? Er der nogen mening? Mit svar et et rungende ja. Livets mening er ikke et produkt af en filosofisk anstrengelse. Der er ingen krukke med guld for enden af den erkendelsesmæssige regnbue.
Livets mening sidder i kroppen. Den er en følelse i maven og brystet.
For at opleve denne følelse må kroppen først lære at opleve flow. Dette flow er hindret fordi kroppen i grunden bare er et produkt af en bunke forældet software. Lige fra gener til uhensigtsmæssig adfærd nedarvet i syv generationer, så slæber vi rundt på forældede frygtmekanismer. Disse frygtmekanismer var måske hensigtsmæssige i den million år vi levede på den østafrikanske savanne, men i dag skaber de blinde frygtmekanismer muskelpansringer i kroppen. Frygten sender energi til musklerne der så trækker sig sammen så de er parate til angreb eller flugt. Men i dag bliver vi bare siddende på kontorstolen uden hverken at angribe eller flygte fra chefen eller kollegerne.
Resultatet er en krop fuld af muskelspændinger eller bare er så stresset og nervøs at den er totalt ude af stand til at blive fyldt af flow.
At Meditere ind i kroppens rum vil i denne sammenhæng betyde at gennemscanne kroppen med sin ind opmærksomhed for derigennem ganske gradvist at opløse det indre kropsrums blokeringer og følelsesmæssige sår.
Det er her det nye sensitive nervesystem kommer ind i billedet. Intet nervesystem er som det nye vestlige nervesystem i stand til opmærksomt og meditativt scanne kroppens indre rum.
Jeg talte engang efter en fællesmeditation for en formand for et politisk parti i Danmark. Han havde været Estland Letland og Lithaun for at arbejde med unge mennesker i forbindelse med et venskabsprojekt mellem Danmark og disse lande. Han sagde til mig. Du taler hele tiden i din guidede meditationer om at vi skal mærke os selv. Det kan de unge mennesker i disse lande ikke. De har vanskeligt ved at mærke sig selv, a mærke hvad de selv vil. De venter på at modtage beskeder fra en leder. Lad mig hermed bruge lejligheden på en hyldest til vor egen danske ungdom. Udskældt for narcissistisk selvoptagethed og mig mig mig, så ser jeg at netop denne ærlige fornemmelse af først mig, er en forudsætning for at vi kan give noget til andre, at vi kan udstrække vor største gave til nærsten, nemlig vore opmærksomhed uden at det er hykleri.
Set i lyset af disse iagttagelser er det derfor for mig overhovedet ikke noget forbavsende i at Meditation netop i disse dage er ved at så populært og det netop en form for Meditation der i høj grad interesserer sig for kroppen.
Det nye sensitive nervesystems forhold til gamle usamtidige åndelige ritualer
Dette nye nervesystem kan på ingen måde overtage hverken østlig Meditation eller fjernvestlige Ayahusacaritualer i deres oprindelige rituelle former uden at det vil give bagslag.
Dekonstrutionen af meditation har jeg foretaget i kapitlet: Hvor kommer Meditation fra.
Her følger nu en kort foreløbig dekonstruktion af de shamane Ayahuascaritualer.
Pointen er her ganske enkel. Når moderne vestlige mennesker i dag følger Ayahuascaturismens strøm mod Brasilien og Peru, så bliver de i store træk udsat for ritualer der passer perfekt til livet som overlevelsestruet regnskovsindianer fra den tredje verden. Selvfølgelig er der gudskelov allerede ved at finde en tilpasning sted, selv om der så altid samtidig er kritiske stemmer der siger at 'oprindeligheden' er gået tabt. Men som så ofte før vil jeg hævde:
Der eksisterer ikke nogen oprindelighed og hvis der gør, så er den bestemt ikke eftertragtelsesværdig.
Alt er altid en levende proces.
Ved disse shamanritualer udsættes deltagerne efter min ydmyge mening for massive overdoser af Ayahuasca entheogenet. Disse megadoser er netop perfekt afstemte til et stynet tredie verdens nervesystem, men går galt i regnskoven når det bliver til normen for det sensitive vestlige nervesystem.
Den første erkendelse i forbindelse med denne dekonstruktion af de shamanske Ayahuascaritualer er at det er bydende nødvendigt at skære radikalt ned på doseringen.
Mit bud for nogle tommelfingerregler i et moderne vestligt opdateret ritual for vor tids prinser og prinsesser er først at forberede ritualet i Meditation. Meditation i det nye nervesystem er i sig selv en radikal forskellig ting fra tidligere tiders meditation.
Meditation skaber i det nye nervesystem en forstærket form for supersensivitet der gør at
selv ganske små doser af Ayahuasca kan skabe en vidunderlig forandring.
I syntesen af Meditation og blot en lille smule Ayahuasca opstår en fantastisk mulighed for det vi mennesker længes mest efter og samtidig frygter mest: nemlig Døden.
Her taler jeg naturligvis ikke om den fysiske død, men om det indre psykologiske Ctrl_Alt_Delete der genføder os ind i verdens forunderlige og vanvittigt smukke ukendthed.
MENNESKESØNNENS UNIVERSELLE INDIVIDUALITET
Af alt hvad jeg indtil nu har skrevet på Meditation.dk, så anser jeg selv erkendelserne i netop dette afsnit for de vigtigste. Disse erkendelser er opstået i fasen efter dekonstruktionen af såvel østen som vestens religiøse forestillinger. Med det fremmede blik på min egen kultur så jeg pludselig diamanter liggende i bunken af dekonstruerede kristelige katedraler. Det drejer sig her ikke så meget om hvem eller hvad Kristus var som historisk person. Langt mere handler det om hvad vor vestlige kultur har fået ud af ham, hvad han så at sige er blevet konstrueret til i den lange tradition af kirkefædre og teologers bearbejdelse med henblik på at udvikle med vor vestlige livshistorie synkrone tankerækker. For i denne konstruktion af akkumuleret visdom finder vi en form for visdom som netop vor kultur har haft overskud til at skabe.
I vor kultur er Kristus forstået som både Gud og Menneske.
Højdepunktet af vor kulturs åndelige frembringelser er efter min mening skabelsen og forståelsen af Individet i dets i sig selv hvilende ene-stående-hed. Vor vestlige kultur har haft overskud til at skabe et rum for det sublime og æstetiske i et enkelt menneskes unikke form. Ingen anden kultur, på når måske den kinesiske har nogensinde været i stand til det. Selvfølgelig har der i skabelsen af dette ene-stående menneske været fødselsvanskeligheder bl.a. i form af den fremmedgørelse og ensomhed det mennesket som enkeltindivid er sat i. En overdrevet stærk egofølelse og narcissistisk selvoptagethed er en anden barnesygdom på vej mod enkeltindividets modning til voksenstadiet.
Heroverfor kan vi tage den Indiske spirituelle tradition hvor målet er at udslette den i øvrigt langt mindre udviklede jeg-identitet denne kultur har skabt for at opnå Moksha eller Nirvana.
I den indisk, østlige kultur er et 'menneske' først gud, når det menneskelige det individuelle er fraværende.
Som beskrevet i detaljer i kapitlet, Hvor kommer Meditation fra, så anser jeg Meditation som en oprindelig åndelig overlevelses strategi, skabt af et samfundssystem plaget af gentagne ekstreme katastrofer. Her bliver den i og for sig logiske konsekvens at depersonalisering af det enkelte menneske gør det bedre i stand til at overleve sult, sygdom, tab og krig.
Både Buddhismen og Hinduismen er åndelige overlevelsesstrategier der ser depersonalisering som det bedste modtræk mod katastroferne.
I vesten har vi imidlertid, som i øvrigt måske også Kina, været i stand til at sikre kroppe en langt større tryghed op til flere generationer ad gangen. Kulminationen i denne kropslige tryghedskultur udfolder sig såmænd lige nu og her i dag i Danmark. Ingen behøver her at gå sultne i seng eller frygte for en katastrofal død i morgen. Vores kultur har derfor især inden for de sidste 50 år, været i stand til at konstruere og producere noget så enestående som et unikt 'jeg' til hver enkelt samfundsborger!
Når vi nu følger de østligt inspirerede traditioner, så får vi at vide at dette 'jeg' er fjenden og at løsningen er jegtranscendensen, at komme til en tilstand af selv hvor der med Nisargadatta Maharajs ord er glæde, men ingen der er glad. Der er også sorg, men ingen der føler sorg.
Bestræbelsen på at udslette det individuelle sætter ofte et lighedstegn mellem egoisme=ego=jeg=individualitet. Den kendes bl.a. på new age kulturens genopfindelse af middelalderens djævel i form af egoet. Dette ego som selvfølgelig når det opmuret og størknet, er ude af flow med verden, er en negativ ting er i sin flydende form efter min mening noget af det mest kostbare og vidunderlige verden endnu har set.
Hvert enkelt menneskes unikke følelse af 'jeg', et jeg
der som en sky i interaktion med andre skyer, er selve den hellige gral i den nye proces hvor Gud vil være Menneske.
Selve denne kernepersonlighed er, som rindende vand, som en fugleflok, en sky på grænsen mellem eksistens og fravær, selve den menneskelige Himmelsjæl.
Meditation er midlet hvorigennem den unikke følelse af at være absolut enestående, ene-stående paradoksalt forbindes til sin absolutte modsætning, nemlig den store uudgrundelige Helhed der forbinder alle tider, dimensioner, virkeligheder, universer og paralleluniverser.
Den store helhedens forbundethed er i sig selv meningsløs forstået som menings løs. Den er ligegyldig forstået som lige gyldig. Den kan i små brudstykker beskrives gennem videnskabens fysik, kosmologi og kvantefysik. Den følger sine egne love udfra hvilken vore små liv eller livs eventuelle ophør er lige-gyldige.
Kun når denne uendelighedernes uendelighed, helhedens totale sum af uberegnelig helhed
møder den lille unikke livsflamme i det individuelle 'jeg' opstår 'mening'.
Du er selv livets mening! Du skaber og vælger denne mening og den breder sig som en følelse i din krop, der hvor kroppens nervetråde som små antenner henter det uendeligt store ind i det uendeligt små.
Den åndelige depersonaliserings tid er derfor for mit vedkommende radikalt forbi!
Vort jeg er alt alt for stærkt og jeg har endnu til gode at se så meget som bare en vesterlænding på den spirituelle vej uden et 'jeg'. Jeg vil gå så langt som a sige at dette projekt er blevet til en umulighed for en vesterlænding. Toget er kørt. Vort jeg er alt for stærkt til nogensinde at forlade scenen til fordel for det højere upersonlige selv... og gudskelov for det!
I dag er det åndelige projekt som jeg ser det faktisk stik modsat af alle tidligere åndelige projekter. Jeget, det unikt individuelle skal ikke fjernes med et meditativt viskelæder. Tværtimod skal det unikt individuelle, den stærke følelse af 'jeg' og 'mig' fuldkommengøres i en i det universelle, den store uudgrundelige helhed.
Det er nu på tide at Buddhaen i dig skal nyde en stor bøf, en god gang sushi eller hvad du ellers foretrækker at spise i en opmærksom fejring af det faktum at du er i LIVE, at du lever som 'dig' i din
vidunderlige skævhed, særhed og imperfektion.
Der er intet den store helhed hellere vil end at leve dit og mit lille ubetydelige og og af evige gentagelser kedeliggjorte liv. Med den store helhed som rejsefælle gennem livet er der imidlertid intet kedeligt tilbage. Alt stråler i og af 'mening' selv når du står med opvaskebørsten i køkkenet.
Det er kun det supersensitive og narcissistisk ømskindede nervesystem, prinsessen på ærtens udfoldede kæmpetræ af grene og rødder der er i stand til at fuldkommengøre dette mirakel; nemlig foreningen af det unikt individuelle med det absolut universelle.
Det stynede middelalderlige eller tredje verdens nervesystem er i modsætning hertil kun i stand til at møde evigheden i en depersonaliseret form, altså med et jegtab som den alt for kostbare pris.
Vi er hermed tilbage til begyndelsen af disse mange afsnit hvor jeg som manifest skrev:
Lad os i stedet opføre en global landsby af ånd der forener det fælles i os med fuldkommengørelsen af vor absolutte individualitet.
Når det universelle væsen bliver formet i mødet med hvert enkelt menneskes unikke kerne, fuld af dyder og dybder, formet af krinkelkroge og skævheder, da forbliver evigheden ikke længere et depersonaliseret rum af neutrale naturkræfters interaktion.
Her er evigheden personliggjort.
Her er du selv, helt ud i fingerspidsernes forgrening af dit imperfekte lille jeg Vejen Sandheden og Livet.
Lad mig slutte af med en af min kære Meister Eckharts udsagn, et udsagn der i øvrigt var hovedårsagen til at inkvisitionen dømte ham skyldig i kætteri:
Hvad der er sandt om Jesus, er sandt om ethvert godt og gudhengivent menneske.
SELVUDVIKLING OG TERAPI
Før modernitetens supersensitive nervesystem er foldet ud i Fremtidens Orden, er det imidlertid i sin ømskindethed sin egen værste fjende. Det er nærtagende, sårbart og sart i en grad der ikke er set før i verdenshistorien.
I modsætning til tidligere tiders Meditative eller Shamanistiske traditioner er der derfor i dag behov for psykologisk terapeutiske tiltag. At Meditation uden selverkendelse og terapi ikke er en farbar vej, kan ses tydeligt i netop en bevægelse der altid har hævdet at Meditation er nok i sig selv til at skabe perfekt menneskelig forandring, nemlig Transcendental Meditation.
Netop denne bevægelse huser et stort antal medlemmer der efter min måske ikke så ydmyge men til gengæld ærlige mening i allerhøjeste grad trænger til terapeutisk skabt selverkendelse.
En af de første spirtuelle bevægelser der med stor succes indoptog terapi og selvudvikling i en Meditativ praksis var Osho Rajnesh, en Indisk polyhistorisk filosof og spirituel mester.
Gennem terapi, selvudvikling og psykologi kan det udfoldede sensitive nervesystem opnå en ny form for livs-GPS, nemlig en metabevidst tilstand hvori det bliver i stand til at forstå sig selv, lige fra rent cognitive niveauer til kropsintelligente følesansninger.
Især psykologiske fusionsformer som MBCT, Mindfullness based Cognitive Therapy, er i denne sammenhæng værdifuld.
KRITISK ANALYTISK TÆNKNING
Ofte er det sådan at konflikter i sindet kan anspore til stor kreativitet. Dette gælder dog sjældent for den ubevidste forvirring jeg har iagttaget både hos mig selv og andre begejstrede dyrkere af Meditation eller for den sags skyld Ayahuascaritualer der i glæde over de gode virkninger accepterede prisen der var at sluge en masse fremmede kulturkameler med lukkede øjne.
Blind lykke eller kritisk syndefald
Alt har åbenbart sin pris. At tro blindt på udefrakommende kulturfortællinger har det ihvertfald.
Det samme gælder imidlertid også for den der ikke tror. Decartes siger at han hellere vil være et utilfreds menneske end en tilfreds gris. Prisen for en skeptisk og kritisk attitude bliver nemlig ofte desillusionering, skuffelse og nihilisme. Så hvad vælger du? Den glade gris der enten tror blindt på de hellige skrifter eller forbrugerkulturens velsignelser eller det skeptiske menneske der gennem sit skarpe intellekt kommer på ensom afstand af den dampende livspuls.
For falske forestillinger som man i sin længsel efter lykke accepterer at lukke øjnene overfor som en nødvendig pris for at opnå Nirvana, er nemlig i virkeligheden som forbrugslån taget hos samvittighedsløse pengelånerfirmaer. De skal betales tilbage med ågerrenter der lagt overstiger de oprindelige lånte penges korte glæde når de blev omsat til et nyt fjernsyn eller en ny bil.
Så hellere undvære det lån og den bil og den korte lykke som det falske klanfælleskab kan give.
Er der andet tilbage end det Sartre dømte os til, nemlig kritisk selvbevidsthed?
Vi lever som nævnt flere gange i en futuristisk forandringstid hvor fremtiden kommer nærmere og nærmere, ikke som før i et lineært tempo, men langt nærmere som en eksponentiel eksplosion. Det bliver vanskeligere og vaskeligere at leve 'det normale liv' - altså med mindre det lykkes for lykkepilleindustrien at sugarcoate sjælens brudflader.
Her i denne singulære forandringstid opløses de fleste kendte modsigelsespar som f.eks. mellem videnskab og tro, mellem skepticisme og glad optimisme ind i helt nye og uventede synteser der åbner op for bl.a. muligheden af at være en åndeligt lykkelig skeptiker! Uden det vidunderlige kritiske intellekt havde jeg nok ikke i en alder af 56 været en sådan jubeloptomist som jeg er blevet til i dag!
For i det øjeblik vi står rensede for forestillinger der er falske i den forstand at de ikke er kompatible med vor inderste kernepersonlighed, da opstår muligheden for ny skabelse!
Free flow of information and love
I et nyt spændingsfelt mellem information og krop skabes der en kilde hvor information og kærlighed (forstået som en kropslig følelse) smelter sammen i flow.
Sartre har ikke længere ret - for mennesket er nu velsignet med selvbevidsthed.
Sartre drog sine for tidlige konklusion kun ud fra iagttagelser af selvbevidsthedens fødselsveer. I dag er barnet født. Det er sundt og smiler til verden.
Intellektuel dekonstruktion og kunstnerisk skaben
Tiden er nu moden til at hjerne og hjerte kan finde sammen efter flere hundrede års skilsmisse.
Vi orienterer os bedst flyvende i det nye krydsfelt af dimensioner med to vinger kaldet hjerte og hjerne. Intellektets opgave er overvejende at dekonstruere usamtidige forståelsesrammer. Hjertet og intuitionen skaber og finder nye veje. Intuitionen lytter sig ind i den fremtid der allerede retrokaulsalt er i gang med at 'trække nutiden ind i sig'.
Intellektet frigør os fra gamle bindinger så vi kan vandre frit i verdens vidunderlige ukendthed i en form for permanent kunstnerisk skaben.
Med kunstnerisk skaben mener jeg ikke at vi alle sammen nødvendigvis skal være nye Da Vincier. Opmærksomhed og bevidsthed kan skænke en form for kunst til selv de mindste hverdagsdetaljer i livet. F.eks. kan den måde du går på kastes ud af vanens søvn og blive til en form for kunst i sig selv. Dette sker når du blot i et sekund går i opmærksomhed og bevidsthed - at du er klar over at du går.
Fra den eksistentielle Sandhed der indser at alt er ligegyldigt går der en bro ind i en tilstand hvor alt i stedet er lige streg gyldigt. Derfra går der en vej fra et menneskes kærlige vilje ind i den valgte tilstand af at alt er såre godt.
FREMTIDENS ORDEN
Her fødes fremtidens orden ind i modernitetens supersensitive nervesystem og først efter denne fødsel vil dette nervesystem være i sync med sig selv og verden. Før denne fødsel er dette nervesystem i sin selvoptagede ømskindethed sin egen værste fjende.
At leve fremtidens orden er at blive kastet ind i nye ufattelige verdener for igen at trække sig ud i sit sjælelige krydsfelt, sin sjæle-HUB hvorfra kilden flyder .. I den retning viljen i forening med kærligheden peger.
Og her ser jeg universets formål: at udvikle intelligens og bevidsthed netop i de HUB´s, de knudepunkter der i livets uendelige forbundethed sammenbinder lyser op, allerklarest i den som har rejst i mange verdner.
|
